marha02

Det er stadig lidt træthed i kroppen, men jeg kom af sted til centret i morges. Det blev en meget tynd omgang træning med lidt bænk, mave- og tricepsøvelser. Til gengæld blev der snakket en masse, da der var en del, der skulle have et referat af løbet.

Jeg har haft fri både mandag og tirsdag og da det var planen at holde træningsfri i morgen valgte jeg at hoppe på cyklen. det blev til 60 km uden det store drama. Jeg fik også vasket både MTB og vintercykel, hvilket efterhånden var på tide, men nu er de klar til at blive sat i hi henover sommeren.

Planen om at holde træningsfri i morgen røg dog, da jeg kom til at se i kalenderen. Jeg har nemlig lovet mig væk til noget løb med arbejde. Jeg meldte fra sidste gang, så jeg må hellere dukke op denne gang. Det er heldigvis ikke mere end 6-7 km, så det er til at overskue.

Sakset fra EB ...

Ja, og denne gang kunne jeg ikke være mere enig. Har også en snigende fornemmelse af, at selv sunde og raske motionister popper flere piller end før, primært Ipren og den slags. Det er sgu ikke nogen sund udvikling, hvis det virkelig står til troende, at 40 procent af fodboldspillerne tager smertestillende medicin, før de løber på banen

Er det en decideret ny udvikling? Har der ikke tidligere været en række historier om, hvordan gigtpiller blev brugt i stor af grad af fodboldspillere og evt. var skyld i flere dødsfald. Det er dog fuldstændigt vanvittigt at almindelige motionister (professionelle såvel) spiser piller i længere perioder. For en professionel sportsudøver kan jeg et stykke hen af vejen følge det, eller i det mindste forstå bevæggrundene, men forstår ikke, at man som almindelig motionist vælger at træne i længere perioder på smertestillende.

Ja, der var en del der kørte på racercykel med aerobars monteret. Det ser sgu lidt underligt ud, men det er sikkert et fint kompromis.

Man kan selvfølgelig også vælge denne fremgangsmåde.

Det var faktisk ham der kørte længst på de 24 timer (omkring 820 km.), men der er formodentligt heller ikke meget vindmodstand.

Det er altså ret cool at være undervejs så længe, at man cykler sin Garmin tør for strøm

Tja, det er ikke så tit det sker

Jeg kan i øvrigt huske nogle interviews med Chris Macdonald, da han i sin tid havde gennemført RAAM. Han fortalte blandt andet om det setup af cyklen, som de fleste kørte med. Selv kørte han med et rimeligt racerorienteret setup på sin Colnago. Men mange af de mere rutinerede deltagere kørte med et langt mere komfortorienteret setup. Deres styr var betydeligt højere, så de sad mere ret op og ned etc.

Som jeg husker hans konklusion, så vinder man mere ved at sidde rigtig komfortabelt, end ved at satse på den mindre vindmodstand ved at være bøjet langt ned over styret og raceren. Når man kører rigtig, rigtig langt, vel at mærke.

Hvad med dig? Sad du i 'racerposition' eller i 'komfortposition' på den lange tur?

Det er kun RAAM-qualifiers, der må stille op på tri cykler/cykler med aerobars, så jeg kørte på min racercykel. Cyklens opsætning er vel primært i retning af det race-orienterede, men jeg må da indrømme, at jeg brugte en del tid oppe i bremsegrebene eller helt oppe på styret. Set i relation i RAAM, kan jeg sagtens se fornuften i at vælge et mere komfortabelt setup, da det trods alt er knap 5.000 km. På den distance vil et aggressivt setup medføre et stort stress på kroppen. Men det vil næsten uanset distancen være en afvejning, da det optimale aerodynamiske setup jo ofte vil være suboptimalt i forhold til poweroutput og iltoptag.

Jeg synes egentligt, at mit setup fungere fint og hvis jeg skulle have kørt med et mere komfortorienteret setup, skulle det i hvert fald have været testet i træning. Men det gik fint og jeg fik hverken smerter i nakke, lænd eller skuldre, hvilket jeg egentligt have forventet i et vist omfang.

Dagens træning - mandag 4. juni

Jeg havde det overraskende godt og da jeg alligevel holdt fri i dag, kunne jeg lige så godt trille en lille tur. Det blev en kort tur på den lille klinge, hvor jeg vist brød påklædningsreglerne ved at være iført kompressionsstrømper og for en cykelrytter noget så eksotisk som håndledsbeskyttere. Håndleddene er det eneste, der er mærkede oven på løbet, så da jeg alligevel havde nogle gamle håndledsbeskyttere liggende fra en gang, hvor jeg havde problemer med smerter ved styrketræning kom de på - sikker første gang det er set

Det blev en meget stille tur på 39 km.

Her er for resten de data, som nåede at blive registreret inden min garmin løb tør for strøm

Hold da op, tillykke med et velgennemført løb. Det er eddermameme (pardon my French) godt nok en lang cykeltur i ét hug. Godt klaret, at du er kommet igennem. Det må kræve et psykisk overskud ud over det sædvanlige

Mange tak. Det gik faktisk overraskende let. Jeg havde forventet, at det ville blive en mental kamp især om natten, men alting gik vist op i en højere enhed (på nær punkteringer).

Optakt

Jeg havde et par enkelte meget lette træningspas i ugen op til løbet. Udover lidt let styrketræning og crosstraining var jeg fredag ude at rulle en times tid. Fredag aften var jeg så ude af få en burger og et par øl. Det var måske ikke den optimale ernæringsmæssige optakt, men gav afslappet optakt. Jeg vågnede ved 6.30-tiden og fik et solidt morgenmåltid. Herefter begyndte jeg at pakke bilen, og da det var første gang, at jeg kørte løbet, så der blev pakket til alle tænkelige behov.

Jeg ankom til startområdet i Middelfart 8.30. Så efter at have afhentet startnummer var der masser af tid til, at min startgruppe skulle sendes af sted kl. 10.15. Der var ikke ligefrem vejr til at gå rundt og hygge i målområdet, da vinden gjorde det rigtigt koldt. Det betød også lidt overvejelser omkring tøjvalg, men jeg endte med på løse ben og ærmer samt vindvest, hvilket viste sig at være et godt valg.

Løbet

De første 10 timer af løbet foregår på en 58,8 km lang rundstrækning med 420 højdemeter. Min startgruppe blev sendt af sted kl. 10.15. Planen var tage det forholdsvis stille og roligt og så finde en gruppe, hvor tempoet var passende, men der blev umiddelbart ikke dannet de store grupper udover en frontgruppe, som jeg sad for langt tilbage til at fange (rookie fejl). Jeg tror egentligt godt, at jeg kunne have lukket hullet, men med 24 timers cykling forude vurderede jeg, at det nok ikke var en god ide at sende mig selv i rød felt 2 minutter inde i løbet. Desuden startede vi med vinden lige ryggen, så det var tid til at finde en gruppe til modvindstykket.

Ruten var bygget op således, at de første 25-30 km. foregik med vinden lige i ryggen, hvorefter der kom et stykke med sidevind og så var der modvind det sidste stykke mod mål. På den første runde kom jeg til at sidde i en gruppe på 10 mand og vi fik et godt samarbejde på modvindstykket. Mange fra gruppen valgte at køre i depot, så jeg fortsatte ud på anden omgang alene. Igen lykkedes det at finde et par stykker at køre med i modvinden. Jeg havde planlagt et hurtigt stop i depotet efter 2 omgange, så jeg fik hurtigt fyldt dunkene. 3. omgang kørte jeg stort set alene. 4. omgang foregik i forskellige grupper. Løbet bliver brugt som RAAM (race across america) kvalificering. Disse ryttere må ikke lige på hjul, så de blev til tider udnyttet som trækdyr.

På 5. omgang var vi 3 ryttere, der aftalte at køre sammen og vi fik et godt samarbejde i gang. I modvinden samlede vi et par ryttere op, som gav en hånd med. Da vi kom til målområdet var klokken omkring 20 og den lange rute var dermed lukket. Hele natten frem til kl. 9 søndag morgen foregår løbet på en kort 15,5 km lang rundstrækning. Jeg valgte dog at foretage et lidt længere stop, hvor jeg fik et godt måltid mad og noget tørt tøj på.

Jeg havde det på dette tidspunkt utroligt godt selvom, der var knap 300 km i benene. Det var dog lidt svært at komme i gang, da jeg rystede at kulde, men fik da kørt varme i kroppen i løbet af en halv omgang. Natruten er relativt flad, men også enerverende da det er nøjagtigt samme vej ud og hjem.

Mit mål fra start var 500 km og det var jeg sikker på at nå allerede før vi begyndt på natruten. Jeg satte derfor næsen op efter minimum 600 km, men natten bød på en del udfordringer. Fysisk og mentalt havde jeg det utroligt godt, men punkterede tre gange i løbet af de første runder på natruten. Det var ikke holdbart i længden, men heldigvis var der en cykelmekaniker i startområdet, hvor der kunne købes reservedele, så jeg fik fat i et nyt dæk. Der kunne desværre kun betales med kontanter, så jeg var inde i Middelfart by for at finde en hæveautomat, da jeg ikke havde nok kontanter med. Herefter kørte materiellet upåklageligt resten af natten.

Det er nok en læring til næsten gang (hvis der er sådan en), at jeg skal have nogle lidt mere solide dæk på. Det var ellers et helt nyt dæksæt, men mørket gør det svært at se, præcist hvad man kører over. Set i retrospekt er jeg overrasket over, hvor godt jeg håndterede punkteringerne, da det ikke betød et fald i moral, men blot blev behandlet som en opgave/udfordring, der skulle løses.

Den sidste time af løbet foregår på en 3,8 km. rundstrækning. Jeg kom tilbage fra natruten omkring kl. 9.30, så jeg havde 45 minutter til, at løbet var ovre for mit vedkommende. De 45 minutter var en surrealistisk oplevelse. Selvom jeg ikke havde sovet i 27-28 timer og havde 550+ i benene havde jeg en følelse af, at være bedre kørende end nogensinde før. Garminen var løbet tør for strøm, så jeg ved ikke, hvor hurtigt jeg reelt kørte, men følelsen var fantastisk. Om der findes et bikers-high, ved jeg ikke, men det var en følelse af ubegrænsede kræfter og overskud.

Ifølge resultatlisten kørte jeg 579,3 km. Det var således langt over mit umiddelbare mål, men jeg sidder lidt med følelsen af, at der kunne være blevet til mere. Der er naturligvis tiden, der gik med defekter, men derudover brugte jeg tid på et tøjskifte søndag morgen, som jeg nok godt kunne have undværet. Derudover føler jeg mig overraskende frisk her bagefter. Naturligvis var jeg træt søndag, men det har ikke været følelsen af en fuldstændig tømt krop, så måske kunne jeg have presset endnu hårdere på.

Alt i alt var det dog en super oplevelse og en rigtigt spændende udfordring. Især de sidste 45 minutter vil jeg huske som en fed oplevelse. Hvis det holder tørvejr, satser jeg på en kort trilletur i eftermiddag for at lige at få lidt gang i benene igen.

Der er blevet trænet lidt i løbet af ugen De tekniske problemer med cyklen var dog umiddelbart ikke noget, som jeg selv kunne løse, så den røg en tur til den lokale cykelhandler. Det viste sig, at cyklen (ifølge mekanikeren) var monteret med et gearkabel, der simpelthen ikke var godt nok. Så den er kommet retur med nye kabler, hvilket har hjulpet. Jeg har skrevet til Radon og brokket mig, så nu er der kun at vente for at se, om de refunderer udgifterne – jeg har dog ikke de store forhåbninger. Ellers bød hverdagene på lidt løb og styrketræning.

Pinsedagene har været planlagt som den sidste finpudsning af formen inden Melfar24. Måske har jeg trænet lidt for meget de sidste par dage, men planen er, at den kommende uge bruges til ren restitution med en enkelt eller to små trilleture på lille klinge.

Lørdag

Turen lørdag blev lidt længere end planlagt, men da jeg ramte Middelfartvej fra Aarup, kunne jeg se en gruppe fra team rynkeby på vej mod Middelfart og det gav noget at jagte. Jeg fik dem hentet et stykke uden for Middelfart og lod mig så falde tilbage, da jeg synes, det er så underligt at sidde på hjul hos en gruppe, jeg ikke kender – og der var ikke lige ben til at gå forbi og slå et hul.

Udover cykling blev der både presset et styrketræningspas og en løbeture (9 km) ind.

Søndag

Søndag bød også både på styrketræning, cykling og løb. Cykelturen skulle egentligt have været lidt længere, men da jeg først fik vendt næsen mod vest i Nyborg, kunne jeg ikke tage mig sammen til andet end den direkte vej hjem.

Mandag

Bentræning var måske ikke det smarteste ovenpå de seneste dages træning, men fik da kørt lidt let squath og goodmornings og snakket en masse.

Der var ikke det store overskud i benene, men jeg tog direkte fra træning og hjem på cyklen, da jeg ellers sikkert kunne have fundet på en masse gode undskyldninger for at droppe det. Benene var tunge og uden overskud de første 50-60 km og så var det som om, at der efterhånden begyndte at komme lidt hul igennem – om benene reelt blev bedre eller det bare var fordi, at jeg kom ud af modvinden og bakkerne, ved jeg ikke.

Nu står den bare på forberedelse og planlægning frem mod weekenden, hvor jeg forhåbentligt får udbytte af den træning, jeg har lagt i det siden nytår.

Selvom motivationen ikke var super stor, så kom jeg af sted til en omgang styrketræning inden arbejde. Da der ikke var nogen at snakke med, blev det en hurtig omgang biceps, skulder og dødløft.

Jeg havde planlagt en cykeltur, men postmanden dukkede op med denne

Det tog umiddelbart lidt længere at samle cyklen, end jeg havde regnet med, så der blev kun tid til en kort tur for at teste, om den samlet korrekt. Sådan så den ud, da den langt om længe var samlet.

Turen viste, at der kræver lidt justering inden den kører perfekt. Jeg fandt bl.a. ud af, at bremsen gik på baghjulet, hvilket burde være justeret nu. Desuden er der også en raslen fra kæden. Umiddelbart tror jeg, at det er forskifteren, der skal justeres, men det bliver først i morgen, at jeg får set på det, da jeg lige vil finde lidt vejledning inden jeg kaster mig ud i justeringen.

Søndag

Årets første tur i korte rør og bare arme i genialt cykelvejr. Jeg var dog langt fra den eneste, der havde fundet ud af, at der var godt vejr at lufte cyklen i. Jeg må have mødt repræsentanter fra stort set samtlige cykelklubber fra Fyn – enten i grupper eller enkeltvis.

Dagens tur blev henlagt til det nordøstlige hjørne af Fyn. Af en eller anden grund synes jeg ofte, at det går lettere, hvis jeg cykler steder, hvor jeg aldrig har været før. Store dele af dagens tur var helt nye områder for mig, men det er ikke sidste gang, at mine træningsture går i den retning for det var faktisk et lækkert område – og så med relativt få højdemeter

I alt er det blevet til knap 450 km cykling henover de fire fridage. Benene føles egentligt fine, så jeg satser på at fortsætte stimen de næste dage – dog med lidt kortere ture.

Fredag

Super aktiv dag med 3 træningspas. Dagens startede med styrketræning, hvor den stod på bænkpres en masse. Herefter var det hjem og af sted på cyklen. Turen gik mod sydøst. Jeg endte i Svendborg og fik en super smuk tur langs havet. Jeg kommer stort aldrig i det område på cykel, hvilket også betød, at jeg havde visse udfordringer med at finde ud af Svendborg. Nu er Svendborg jo ikke verdens største by, så det burde ikke være så svært, og jeg valgte at følge skiltene til en cykelrute, hvilket betød, at jeg pludselig endte på grusstier. Heldigvis genkendte jeg til sidst en strækning fra Fyn rundt-ruten, så det lykkedes at komme ud af byen i den rigtige retning. Tælleren endte på 129 km da jeg kom hjem.

Der blev også tid til en lille time på cross-trainer inden det blev drink-tid

Lørdag - tømmermandstrilletur

Der var en let omgang tømmermænd, da jeg vågnede i morges, men efter et mix af cola og cocio var der overskud til en lille trilletur. Det blev en stille og rolig tur på 69 km. På en eller anden måde, har mine sko givet mig vabler på mine lilletæer, men heldigvis kunne jeg sagtens have cykelsko på uden at mærke noget.

Der er nu kun 14 dage til Melfar24 og jeg er faktisk meget usikker på formen. Jeg er overbevist om, at jeg generelt set er bedre kørende end jeg har været meget længe, men hvorvidt det kan omsættes til er 24 timers løb, er jeg usikker på. Grundformen burde dog være på plads og jeg kan ikke nå at lave noget om, så det gælder om at få det bedste ud af løbet og ellers bare nyde det.

Vejen til diamanter i benene

Det er vist på tide at få opdateret loggen. Træningen har kørt lidt på nedsat kraft. Det skyldes dels lidt manglende motivation samt nogle weekender i træk med solide byture. Kombinationen af alkohol, junk-food og en begrænset mængde søvn er tilsyneladende opskriften på gode ben. I mandags var jeg i hvert fald ude at cykle for første gang i en uges tid og det var med en følelse af kæmpe overskud. Det var naturligvis en positiv overraskelse, men nok ikke ligefrem en langtidsholdbar fremgangsmåde for træningen

Det positive ved at have pjækket lidt fra træningen er, at motivationen er tilbage. Den har manglet en smule de seneste uger. Det er en tilbagevendende begivenhed ved denne årstid, hvor jeg som oftest har en periode med manglende lyst til træning. Jeg har en teori om, at det måske skyldes en lidt for hård opstartstræning og manglende pause henover vinteren, hvor jeg har kørt en masse spinning.

Men nu hvor lysten og motivationen er tilbage, er det planen, at der skal nogle kilometer i benene her i de kommende fridage. Det blev en tur med masser af vind på næsen, men fra Middelfart og hjem til Odense var det ren afslapning med vinden lige i ryggen.

Som det fremgår af rutekortet er der lidt krøller, da jeg kom så langt ud mod vandet, at alle veje pludselig endte blindt. Ellers var den fin tur med, selvom der kom jævnlige regnbyger. Efter at have tilbragt eftermiddagen med at se giro, og Baks etapesejr blev det til en løbetur. Viden havde lagt sig en smule og der var faktisk fint overskud på trods af cykelturen.

Årets Lillebælt ½ maraton blev afviklet i går lørdag. Tilgangen til løbet var, at det skulle bruges som ren træning, men det er sværere sagt end gjort, når der først kommer et nummer på. Der var dog ikke ligefrem optimal optakt til løbet. Jeg havde aftalt med en kollega at mødes på en holdeplads ved motorvejen, så vi kunne følges ad det sidste stykke. Uheldigvis var der uheld på motorvejen og da vi endelig kom frem til p-pladserne i udkanten af Middelfart var der lang kø til busserne, der skulle køre det sidste stykke ind til byen.

Det betød, at nummerudlevering og bagageopbevaring skete med få minutter til start. Så jeg startede bagerst i feltet, hvilket betød, at de første mange km blev brugt på at kæmpe mig frem. Det var faktisk først efter 10-12 km, at der begyndte at være en smule plads, så jeg kunne finde et jævnt tempo. Den samlede tid blev på 01:41:49, hvilket svarer til 04:48 min/km.

Det var efter omstændighederne en udmærket tid. Jeg kunne formodentligt have hentet noget tid, hvis jeg var startet længere fremme, men jeg kørte fra Odense 2,5 time før starten, så det burde efter normale omstændigheder havde været rigelig tid til at nå til starten i god tid.

Min næste FTP test vil jeg køre på Lanzarote, hvor Tabayesco må være perfekt til formålet.

I hvert fald, hvis du kører den op gennem dalen via Tabayesco (landsbyen), da stigningen generelt er meget jævn og vinden spiller ikke så stor en rolle, som hvis man kører op fra Teguise siden (der generelt også er mere ujævn i stigningsprocenterne)

Suk, man er vist ved at være gammel, når en bytur ender med en fibersprængning/forstrækning i ballen Jeg aner ikke, hvad jeg har lavet, eller om det er opstået ved bowling eller på vej i baren.

Lørdag var fuldstændig hviledag. Selvom jeg stadig kunne mærke en irritation, valgte jeg at hoppe på cyklen med det håb at løsne lidt op. Der har dog ikke været den store effekt og især når jeg skulle træde igennem, kunne jeg for alvor mærke noget irritation uden det gjorde decideret ondt.

Forhåbentligt vil lidt udstrækning og foamrolling hjælpe, så jeg er klar til at give den gas fra i morgen af.

Så er det vist på tide med en opdatering af loggen. Der er blevet trænet en smule. Tirsdag og torsdag var begge løbedage, da det stod ned i stænger. Jeg kan lidt bedre overskue en god times tid med løb i regnvejr end en cykeltur. Det er også ok med lidt løbetræning, da jeg er tilmeldt Lillebælt ½ maraton. Det skal bruges som et rent træningsløb, selvom der er kommet lidt udfordringer fra nogle tidligere kollegaer.

Onsdag var der cykling på programmet. Jeg har fundet en fin lille rute, der passer med ca. 2 timers kørsel, men fordelen er, at der er mulighed for at forlænge/afkorte den, da der er en fin lille rundstrækning på 7-8 km. lagt ind omkring halvvejs.

Derudover har jeg styrketrænet, men hvad og hvor meget fortaber sig i tågerne og er vist heller ikke synderligt interessant.

Fredag

Tricket til en god træning om morgenen er åbenbart at stå super tidligt op ;-) Jeg havde i hvert fald masser af overskud her til morgen og alt hvad jeg har gjort var at stå op kl. 2. Og hvad laver man så kl. 2 om natten, jo der ser man da draft og drikker kaffe. For de uindviede er draften der, hvor NFL-holdene (amerikansk fodbold) vælger de spillere, der kommer ud fra college. Det er måske lidt nørdet, men nu hvor sæsonen i NFL er så kort sammenlignet med andre sportsgrene, der næsten kører året rundt, så kan der godt opstå lidt abstinenser efter noget football relateret.

Dagens træning bestod af:

Dødløft

1*8@60

2*8@80

2*5@90

2*5@100

1*5@110

Chin-up

8*8@bw

BOR

3*8@70

DB-curl

3*8@24

I aften inviterer arbejde på en spændende combo af vinsmagning og bowling. Det betyder formodentligt, at lørdagen bliver tilbragt på sofaen - jeg har i hvert fald afskrevet dagen i forhold til træning.

En del af weekenden blev brugt i Jylland, da min far havde fødselsdag. Inden jeg trillede vestpå var der tid til en tur i centret og en god cykeltur.

Planen er at skrue lidt op for træningen igen i denne og de kommende uger. Derfor blev det til to træningspas i dag. En omgang styrketræning i morges og en cykeltur her til aften. Jeg plejer som regel at skulle rulle nogle kilometer for at komme i gang, men da jeg skulle starte fra et lyskryds, var der en, der ville køre lidt ræs. Han valgte i hvert fald at overhale mig indenom lige da det skiftede til grønt og da jeg indhentede ham, valg at han at sætte tempoet op, så vi lå og kørte side om side. Det var en oplagt mulighed til at få lidt læ, så jeg satte mig på hjul, men desværre døde han meget hurtigt. Da jeg for en gangs skyld havde lagt hurtigt ud kunne jeg jo lige så godt fortsætte, så det blev til 60 km tonser kørsel med 31,4 i snit

Har netop fået et nyt par cykeshorts, der gerne skulle gøre, at jeg holder hele vejen igennem de 24 timers kørsel. Det er et sæt Castelli bodypaint 2.0. Jeg havde egentligt overvejet Assos, men umiddelbart har jeg aldrig været fan af store indlæg og foretrækker egentligt Castellis filosofi med at gøre indlæggene så små som muligt. Nu er der så bare at vente på, at der bliver varmt nok til rent faktisk at få dem på.

Der er ikke vanvittigt meget gang i træningen i denne uge. Travlhed kombineret med lidt akkumuleret træthed har gjort det oplagt at have en restitutionsuge. Fik kørt en god omgang disco-træning onsdag.

I dag havde jeg egentligt også planlagt en omgang styrketræning til morgen, men endte med at sove en god times tid mere. Der var derfor ingen undskyldning, da jeg kom hjem. Cyklen skulle ud og luftes.

Mandag 16. april

Søndagens vægt stod på 90,0. Det svarer til et vægttab på 1,4 kg. på en uge, og det er lige i overkanten, men jeg vælger at tilskrive det væske. Mandag var ellers en rolig dag, hvor jeg valgte at sove længe i stedte for at styrketræne. Det blev dog til en løbetur efter arbejde. I alt 11 km. med en smule fartleg. Jeg oplevede en smule irritation i venstre fod, så de sidste km. blev gennemført i roligt område. Jeg satser på, at irritationen forsvinder, hvis jeg skruer en smule ned for løbetræningen.

Tirsdag 17. april

Jeg valgte at sove længe igen i dag, så der var heller ingen styrketræning i dag. Jeg havde en hjemmearbejdsdag, hvor jeg også fik ordnet lidt praktiske gøremål herhjemme. Jeg ved dog ikke, hvorvidt det er godt for produktiviteten at have diverse serier kørende i baggrunden, når jeg arbejder.

På trods af meget mørke skyer fik jeg trillet 67 km. i tørvejr. Det var dejligt for en gangs skyld at komme hjem uden at skulle vaske cykel.

Søndag 15. april

En dag med drama på cykelstien. Hele to gange var jeg ved at blive lukket/svajet på cykelstierne og det var ikke fordi, jeg var ude at kære ræs. Begge var det folk, der valgte at lave umotiverede linjeskift, men ok så fik jeg da lige øvet at undvigemanøvrer og balance.

Var en tur i centret til morgen, men det blev primært til snak. En smule træning blev det dog til:

Squath: 1*8@60 + 3*8@80 + 2*8@90

Goodmorning: 3*8@45

Læg, mave og manchet

Dagens tur gik nordpå til Kerteminde og derefter langs vandet til Nyborg. Det blev i alt til 93 km.

Dobbelt post

Fredag 13. april

Der var åbenbart lidt uheld forbundet med fredag den 13. I slutningen af træningen fik jeg løftet en smule skævt i et dødløft, hvilket resulterede i et riv i ryggen. Inden da, havde jeg nået:

• Military 3*8@45
  
• Bor 3*8@65
  
• Chin-up 3*8@ bw
  
• BB-curl 3*8@45
  
• DB-curl 3*8@24
  
• div. mave
  
• Dødløft 1*5@60 + 3*8@80 + 1*5@100
  

Jeg afbrød træningen og frygtede lidt, at der ville være problemer med ryggen, men jeg har ikke mærket noget til den side. Jeg valgte dog ikke at udfordre ryggen og en slapper på sofaen, da jeg kom hjem fra arbejde.

Lørdag 14. april

Der var intet at mærke i ryggen her til morgen. Jeg valgte derfor at indsætte et hurtigt styrketrænings pas. Det var noget i retning af:

Bænkpres: 3*8@80 + 3*5@90

Closegrip bænk 3*8@65

Dips 3*8@bw

Pull-over 3*8@34

Push-down 3*8@47,5

Incline-bænk 3*8@70

Et hurtigt tøjskifte og så var jeg af sted på cyklen. Turen gik sydpå og selvom der var lidt geografiske udfordringer, blev det faktisk en super flot tur, hvor der var god udsigt til havet fra nogle af alle de sydfynske bakker.

Dagen blev afsluttet med en 10 km løb og en kombination af udstrækning og core-øvelser, da jeg kom hjem. Jeg har tidligere haft lidt problemer med at holde positionen på cyklen, men jeg synes jeg har mærket en god effekt i lænden af at lave disse core-øvelser.

Onsdag 11. april

En hurtig opdatering på onsdagens træning.

Squath 2*8@80 + 3*5@90

Goodmorning 3*8@45

Powerclean 3*8@50

Diverse øvelser til rotatermanchet og læg

Igennem arbejde er jeg tilmeldt et etapeløb, hvor der 6 gange henover foråret/sommeren afvikles en etape på 6,7 km. Jeg havde lidt misforstået konceptet og troede, at det mest af alt var et socialt hyggearrangement. Jeg valgte derfor at løbe frem og tilbage for at få lidt flere km i benene. Da jeg kom frem, viste det sig, at der var et vist konkurrenceelement, da tiden for de fire hurtigste fra hvert hold talte i en konkurrence. Tiden for de 6,7 km blev 30:18, hvilket efter omstændighederne var ok. alt i alt blev det til 15 km med turen frem og tilbage.

Torsdag 12. april

Jeg droppede styrketræningen her til morgen, da jeg mærkede en smule irritation i benet i går aftes. Der var dog intet at mærke, da jeg vågnede. Jeg smuttede tidligt fra arbejde og hoppede på cyklen straks da jeg kom hjem. Turen var delvist restitution og regnvejr gjorde ikke lysten til de store udforinger større. Det blev til i alt 65 km.

Historietime

Som tidligere beskrevet er et af mine mål i år HCA maraton. Jeg deltog også sidste år og der er noget, der skal revancheres. Løbet sidste år var mit første maraton og det forløb absolut ikke, som jeg havde planlagt. Til dem der ikke kender løbet, så foregår det på en rute i Odense centrum, der gennemløbes to gange.

Jeg havde ikke fået den bedste optakt, da jeg i ugerne op til kæmpede med en skade i læggen (bemærk hvordan jeg allerede er ved at opbygge undskyldninger). På selve dagen følte jeg mig dog ganske godt løbende. Det holdt dog ikke hele løbet igennem. Set i bakspejlet startede jeg alt for hårdt ud og havde faktisk udsolgt efter de første 20 km. Det betød, at tempoet dalede drastisk og de sidste 10 km, var en lang kamp med kramper i begge ben. Efterfølgende kostede det en måneds løbepause og var isoleret set ikke den sejr, som jeg havde forventet at opleve ved at gennemføre.

Det mest positive ved dagen var, at jeg lærte en masse, bl.a. om væske- og energiindtag samt hvordan et maraton skal disponeres. Jeg har siden løbet maraton i Vejle. Løbet foregik i januar og var et rent hyggemaraton, med grillpølser og Dr. Nielsens ad libitum. Ud over stemningen var det en super positiv oplevelse, da jeg gennemførte uden synderlige problemer. Det har givet håb om, at HCA maraton rent faktisk også bliver en positiv oplevelse.

Jeg har vedhæftet lidt billeder fra dagen. De er godt nok lidt små, da jeg er for nærig til at betale for billederne i større format, men det er næsten muligt at se, hvordan det bliver tungere og tungere - bemærk at det støvregnede lidt på dagen