Spinderella

Medlemmer
  • Posts

    3,557
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    76

Spinderella last won the day on November 1

Spinderella had the most liked content!

Profile Information

  • Køn
    Kvinde
  • Sted
    Aarhus

Recent Profile Visitors

5,828 profile views

Spinderella's Achievements

Medlem

Medlem (6/7)

1.1k

Reputation

  1. Ja igen en uge, hvor det var svært at få tid til træning. Fredag dog lidt cykling inkl. bakken op af Grenåvej. Fuldt program her i weekenden, men tog mig sammen til en tidlig start i dag til en kort tur: Søndag d. 12. november Løb 2,2 km @6:19 Fik presset mig selv godt - og fik fortrudt at jeg ikke fik taget min astmamedicin inden jeg kom hjemmefra - det må jeg huske til næste gang. Til gengæld rigtig godt tilfreds med at nå hjem inden ordentlig byge!
  2. Det blev en travl uge, hvor det var svært at pusle træningspas ind - men fik da 15 km transportcykling onsdag. Ikke så spændende at logge, men gav da aktivitetspoint på kontoen. Lørdag d. 4. november 5,8 km @7:24 Virkelig dejlig morgentur i Aalbæk Klitplantage i lidt troldeagtig stemning - det der skær af mystik der kommer af at løbe i noget, der ikke helt er tåge, men nærmest inde i en sky, og i ukendt natur, som er meget anderledes end derhjemme. Havde lidt trail elementer med skiftende underlag, smalle stier, en enkelt træstamme, som var i vejen og en omvej rundt om oversvømmelse fra åen. Mandag d. 6. november svøm 2x500 m crawl Ikke så meget at sige om selve svømningen. Men kæmpeoptur at have Bjergfidusen hjemme igen, og høre om alle de spændende eventyr på et fjernt bjerg. Tirsdag d. 7. november Løb 5 km @7:00 Fin tur, men kom lidt for sent af sted, så det begyndte at blive svært at se stien, og jeg valgte at løbe op fra stranden lidt tidligere end vanligt, for at få lidt gadebelysning til hjælp. Føler der er ved at være noget, der ligner en basisform, så jeg nogen lunde kan holde tempo med pulsen under kontrol. Begyndte at mærke lidt trækken på begge baglår ca. 500 m hjemmefra, så sluttede turen tidligt, og gik det sidste stykke hjem. Morgenvægt 74,7 kg
  3. Det er undergangsalderen, Gregers. Jeg synes også det værker allemulige steder. Håber det ikke er så slemt med din arm, som du frygter, og at du snart har styr på skavankerne igen.
  4. Nu ved jeg ikke hvordan vejret var hos jer - men her ville jeg have overvejet våddragt, hvis jeg skulle have løbet i går! Så tænker egentlig det er godt klaret med 6,5 km.
  5. Lige i denne sammenhæng er tanker ikke nok til at det tæller - og mit simple mål har ved flere lejligheder været det afgørende puf til at få mig op af sofaen. Lige nu er det mere vedligeholdelse end forbedring, men det er også langt bedre end at forfalde til... ja, forfald. Dejligt med hep - det tæller helt sikkert! Torsdag d. 26. oktober Svøm ca 1200 m Mit ur fejlede da jeg skulle stoppe det, og jeg havde ikke fuldt overblik over at tælle baner. Men jeg ved at jeg svømmede det hele i uden pauser, og at jeg både startede og sluttede med 100 m bryst. Derimellem var 1000-1100 m crawl. Kæmpede lidt med en anden svømmer, som hellere ville læse sit ur end banen, og derfor gang på gang satte fra efter pause samtidig med at jeg skulle vende. Synes ellers jeg for det meste oplever medsvømmere med god banepli. Lørdag d. 28. oktober Løb 4,7 km @ 7:08 Rolig tur ud omkring slusen, hvor beredskabet var ved at gøre klar til at der kom mere regn. Var vist for langt oppe af formiddagen til rigtig at tælle som en morgentur, men synes det fungerer godt at starte dagen med løb (i weekenderne, så det ikke bliver om natten!). Mandag d. 30. oktober Løb 3,9 km @ 6:53 Eftermiddagstur med en anelse mere tempo. Kunne klart mærke tilskyndelsen til at løbe for hurtigt, specielt først på turen, så fokus på at holde igen, så jeg ikke gik kold. Mod slutningen kunne jeg sætte tempoet lidt op inkl. lille spurt mod mål.
  6. Forhåbentlig også bedre naboer.
  7. Kan godt mærke at jeg skal overvinde mig selv lidt mere for at komme ud, når der er blæst, regn og lave temperaturer på spil. Også fortsat travlt og ikke så stort mentalt overskud. Så alle mine gode tanker fra et par uger siden om at sætte konkrete målsætninger er lagt på hylden. Tænker at året ud styrer jeg efter et enkelt mål: 150 ugentlige "aktivitetsminutter". Det er en defaultsetting på min Garmin, og for at være ærlig ved jeg ikke hvad grænserne er. Men princippet er, at den tæller høj puls. Over én tærskel tæller den almindeligt, og over en anden tærskel tæller den dobbelt. Indtil videre har jeg holdt mit mål siden vi var på vandretur i sommers, med undtagelsen af den ene uge, hvor jeg var syg. Tirsdag d. 17. oktober Løb 4,9 km @ 7:17 God, men lidt for hurtig start, og endte med at have en tur, hvor jeg hele tiden kom til at løbe for hurtigt, og måtte ned og gå igen. Så reelt løbet som intervaller, selv om det egentlig ikke var planen. Har en oplevelse af, at det er ret typisk, når jeg har meget stress i kroppen. Søndag d. 22. oktober Løb 4,8 km @ 6:55 Stabilt og let stigende tempo og med spurt til sidst. Løbet på stort set tom mave, hvilket gik langt over forventning. Dejlig tur, hvor der var overskud til en lille spurt de sidste 100 m mod mål. Har på begge ture haft træls murren fra mit venstre knæ. I tirsdags tog jeg i vinterbaderklub om aftenen, og fik i den forbindelse prøvet den infrarøde sauna dernede. Ved ikke om det giver en langvarig effekt, men havde klar fornemmelse af lindring i knæet. Tænker at gøre det samme i dag - klubben har været meget medtaget af stormen, men de har været hurtige til at få ryddet op, så det kun er én sauna der stadig er lukket.
  8. Virkelig hektisk uge med meget travlt på arbejde, mange overarbejdstimer og et fyldt hoved, når jeg endelig kom hjem. Så har været lidt svært at få puslet træning ind - men et par løbepas er det da blevet til. Tirsdag d. 10. oktober Løb 2,9 km @ 6:41 Frokosttur i fint vejr. Ikke så meget at berette om. Søndag d. 15. oktober Løb 5,4 km, gennemsnit 7:09. Det meste af turen løbet som intervaller: løb op til puls 170, derefter gå til puls 150. Helt færdig da jeg kom hjem - men føler det hjælper til at rykke min form.
  9. Morgentåge lyder eventyrligt.
  10. Torsdag d. 5. oktober Svøm på kortbane 500 fri 1500 fri 50 fri (vejrtrækning på hver 5.) JA TAK!!! Plejer altid at starte med lidt brystsvømning for lige at få vandføling, men havde sat mig for at se hvordan det gik uden. Det gik faktisk ok - og efter et par baner var jeg kørende. Bøvlede lidt med brillerne, så pause efter 500 m. Havde sat mig for at svømme 1000 mere, men der gik ged i tællingerne (ulempen ved at have præcis banelængde ), så da jeg troede jeg var færdig, var jeg kommet forbi - så da besluttede jeg mig for at fortsætte til 1500. Det går stadig ikke specielt hurtigt, men jeg havde en god rytme hele vejen. Havde mere overskud til sidst, så sluttede lige af med et par baner, hvor jeg kun trak luft ved hver 5. rotation - begyndte først at føle det anstrengende ved sidste halvdel af 2. bane. Alt i alt totalt opturspas (på trods af at jeg manglede min makker). Søndag d. 8. oktober Løb 4,1 @ 7:27 Havde sat mig for at løbe den gule rute i Risskov, men kunne ikke finde parkering oppe ved ishuset. Hoppede så på ruten på midten (der hvor man krydser Salonvejen) - det skulle jeg aldrig have gjort! Startede med ret stejlt nedad og ramte Djævlebakken inden jeg var blevet varm. Jeg har ikke nogen illusioner om at jeg ville kunne tage den i løb på nuværende tidspunkt, men det fuckede mig helt op, og jeg fandt aldrig ind i et flow. Var desuden meget generet af min astma - tænker det må være fordi der er så meget fugt i luften for tiden, og det er mere udtalt i skoven, end når jeg løber nede ved stranden. Efterfølgende et par ture i baljen + sauna.
  11. Havde egentlig tænkt at jeg skulle gentage succesen med skovløb og vinterbadning i dag, men synes det blev lidt for presset for tid, da jeg endelig kom hjem fra arbejde. Fandt så også ud til at badevandskvaliteten stadig ikke er kommet i orden efter alt det vand, der kom i går. Så valgte en af mine sædvanlige ture ved vandet i stedet for. Onsdag d. 4. oktober Løb 4,7 km @ 7:22 Havde virkelig tunge ben, og endte også med lige at være nede og gå lidt efter ca. 3 km. Har en følelse af at jeg ikke rigtig rykker mig, men når jeg ser tilbage i loggen, kan jeg godt se at det alligevel går fremad - bare ikke så hurtigt. Kan godt genkende et mønster med at jeg gerne vil have at hver tur er længere eller hurtigere end de foregående, og det er bare ikke altid dagsformen lige er til det. Så tror jeg skal have sat mig et distancemål, så jeg kan fokusere på at uanset hvordan det går på turen, så tæller hver kilometer frem mod det samlede mål. Det har i hvert fald fungeret godt for mig før.
  12. Tak smukke - som i disse dage lever mere op til dit MOL-navn end på de fleste dage. Nåede ikke at komme ud at løbe i går, og synes ikke ryggen er bedre i dag. Men henlagde dagens aktivitet til Risskov: Mandag d. 2. oktober Løb 2,5 km @ 7:29 Jeg følte mig ærligt talt slået meget tilbage til start, selv om det kun er en god uge, jeg har holdt pause - men det er nok mere at det føltes hårdt end at det gik dårligere. Men derudover virkelig dejligt at løbe i skoven igen, i mange år var det jo der jeg løb mest. Selv om det er hårdere, kan jeg faktisk også godt lide at der er bare en lille smule kuperet (i dag holdt jeg god afstand til Djævlebakken ). Efter løb, var det direkte ud i bølgen og et par dejlige saunature. Det er klart en vinderkombination! Logistikken kan dog godt forbedres lidt - havde ikke lige fået taget skiftetøj med, og der var ikke meget fornøjelse i at skulle have halvvådt løbetøj på igen.
  13. Tak, Vestjyden! Nå men hvis det ikke er det ene, der er galt, så er det det andet. Efter løbeturen i søndags røg jeg i haven, hvor jeg fik lavet en masse. Om det var en forkert bevægelse eller for meget på for kort tid, ved jeg ikke, men det gik helt galt med min lænd. Den har drillet mig hele ugen, så jeg har undladt både løb og svømning. Til gengæld har jeg haft 3 pas med blid yoga, og har også fået lidt mere transportcykling på programmet (15 km tirsdag, 10 km fredag og 15 km i går). Har nogle praktiske ting der skal ordnes i dag, men vil se om jeg kan nå en lille luntetur, og se hvad ryggen siger til det. Edit: har også fået taget hul på vinterbadersæsonen med et dejligt (ikke ret vinteragtigt) dyp i torsdags.
  14. Søndag d. 24. september Løb 1,9 km @ 6:17 Besluttede at gentage succesen fra i går, men med en kort tempotur. Kan godt se at det på ingen måde kan betegnes som hurtigt (heller ikke i sammenligning med hvad jeg tidligere har løbet), men svært tilfreds med endelig at være et sted, hvor jeg kan presse mig selv lidt. Havde planer om yoga med fokus på core, men endte med i stedet at lave 15 min vinyasa
  15. Man fornemmer rejsefeberen lige så stille sniger sig ind i loggen. Er sikker på at du når alt det vigtige inden take-off.