Keyz

Har haft omkring 5 forskellige udgaver af nimbus. Grundlæggende var de alle rigtigt gode til mine fødder og min løbestil. Men faktisk synes jeg ikke nødvendigvis at de nyere modeller er bedre. Om de lige laver lidt om på skoen er ligegyldigt for funktionen. Enten passer skoen dig eller også gør den ikke. Der er trods alt ikke sket kæmpe fremskridt indenfor opbygning og støddæmpning.

Min pointe er, at hvis skoen passer dig og din løbestil så er det jo perfekt. Glem at det er en "ældre" model.

Man kan da heller ikke for dig nogen steder, Bo! :-)

Nu har du også fundet vej til MOL

(ps: du kan ta´ det)

Min egen subjektive opfattelse er at man skal vænne sig til en saddel. Jeg kører en hel del MTB og landevej og har prøvet lidt forskellige sadler. Har for nyligt købt en ny MTB. Kunne ikke fordrage sadlen i starten men er nu blevet rigtigt glad for den. Det tog omkring et par uger at blive gode venner med den.

Ligeledes var jeg for et par år siden ude for et færdselsuheld og kunne ikke cykle et par måneder. Da jeg kom tilbage på cyklen fik jeg enormt ondt i bagdelen. Sadlen var den samme, men jeg var åbenbart ikke "saddel-træning". Efter et par uger gik det fint igen.

Så min pointe er, at du skal give sadlen en chance, inden du køber en ny. Måske er det mere bagdelen der skal vænnes til en cykelsaddel efter 10 år uden cykling... :-)

http://www.srm.de/index.php?lang=en

Rigtig god "nørde"-side hvor de analyserer Watt, puls, kadence osv for Chris Anker, Nicki, Froehlinger, Grabsch og Vandborg.

Læs "Analysis TdF 09 stage XX" Her er rigtigt meget guf for fysiologi-interesserede. Indtil videre kan specielt etape 9 anbefales. Gode analyser om Vandborg og Froehlinger over Aspin og Tourmalet.

I morgen kommer sikkert en analyse af Nickis sejr. Det skal nok blive spændende!

Desuden kan man under etaperne få LIVE-opdateringer om deres watt, puls, kadence og hastighed. Bliver sikkert spændende at se under Alpe-etaperne.

Enjoy ;-)

1 Jeg vil prøve på mandag og se om jeg kan få exporteret rådataen fra den software vi har brugt og smidt det ind i excel eller lignende... ved ikke om skolen har adgang til Signal

2Jeg har ikke en bjælde styr på MATLAB desværre, er det noget man skal have indgående kendskab til for at kunne bruge bare nogenlunde?

3 Så vidt jeg ved registrerer maskinen først dataopsamling når bevægelsen starter og sætter det som 0ms men visse steder ser det ud som om at den har registreret en "forspænding" inden 0ms da der er en lille smule slack i den måleenhed der er sat ind for at måle den isometriske kraft "håber det giver mening, selvom det er dårligt formuleret"

Det med baseline og 2 x standardafvigelse har gjort mig lidt forvirret nu, det skal sikkert bare lige læses et par gange mere

Det hele forvirrer lidt lige nu synes jeg men det gavner meget mere end det forvirrer og det er rigtig rart at I gider bruge tid på at hjælpe mig... jeg bliver heldigvis kun klogere af det og kan bruge rigtig meget af det i min diskussion

Ad 1 God idé at få det eksporteret. Excel burde også kunne gøre arbejdet mere præcist/lettere. Hvis du skal bruge at andet dataopsamlingsprogram, såsom Signal; kræver det nok at du får hjælp af en underviser eller lign. der kender programmet. Men når det først kører i Signal er det et super program at arbejde med. Men som sagt kan excel sikkert fint bruges. Det kommer nok også an på din tidsplan :-)

Ad 2 Det korte svar: ja, det kræver indgående kendskab. Nok kun en mulighed hvis du i forvejen havde kendskab til MATLAB.

Ad 3 Hmm at maskinen registrerer ved begvægelsens start er ikke altid lige smart. Som du selv skriver kan forspænding og andet "støj" give forkerte RFD-målinger. Det er derfor vigtigt at du udelukker disse målinger, da det giver forkerte resultater. Vær meget påpasselig med at "godtage" en måling (lært af egen erfaring). Det allerbedste ville være at have et objektivt mål for hvornår bevægelsen starter. Det kunne f. eks være metoden med 2 x standardafvigelsen af baseline. Som jeg læser dine svar, er det dog ikke muligt pga. måden hvormed data opsamles. Så glem 2 x standardafvigelsen.

Men min pointe er, at du skal være meget påpasselig med starttidspunktet for at få valide resultater. En lille forspænding inden kontraktionen vil føre til at kraftkurven højreforskydes, hvilket igen fører til at resultatet af RFD bliver for lille. Da du nok for svært ved at lave et objektivt mål for starttidspunktet, vil jeg istedet foreslå at du smider alle målinger væk hvor der subjektivt kan ses forspænding eller andet støj.

Når dette er sagt synes jeg, at du skal overveje hvor højt niveau som kræves af en bacheloropgave og om din vejleder/censor vil gå i dybden med omstående emner eller de ligger vægt på opgaven som helhed. Du kan som udgangspunkt kun bruge de makiner/programmer som skolen råder over og det giver i sagens natur en begrænsning. Men kan du skrive ovenstående overvejelser ind i opgaven viser det, at du har forholdt dig kritisk til dine data. Men det skal du selv tage stilling til :-)

Det hele forvirrer lidt lige nu synes jeg men det gavner meget mere end det forvirrer og det er rigtig rart at I gider bruge tid på at hjælpe mig... jeg bliver heldigvis kun klogere af det og kan bruge rigtig meget af det i min diskussion

No worries, det er jo sådanne tråde der gør MOL unik. Det findes ikke mange andre steder på nettet :-)

Såfremt det er muligt, ville det bedste helt klart være at få rådata smidt ind i et program og derefter aflæse/beregne RFD i de enkelte tidsintervaller. At gøre det med lineal holder nok ikke. Hvis du har adgang til f. eks Signal er det ret let at importere data fra f. eks en tekstfil og så bruge målefunktionerne i programmet.

Jeg har lige afleveret speciale, hvor jeg skulle beregne RFD for ca. 2000 kontraktioner. I mit tilfælde var det så stort et arbejde, at jeg fik skrevet et MATLAB-script som kunne beregne RFD for mig. Hvis du har styr på MATLAB er det helt sikkert også en metode der er nem at bruge (når først scriptet er skrevet).

Et andet lille spørgsmål til overvejelse:

Hvordan bestemmer du hvornår kraftudviklingen starter? Så vidt jeg kan se på din kraftkurve er der ikke en forudgående "baseline". Har du selv bestemt starttidspunktet på øjemål eller har maskinen først begyndt dataopsamling når den registerede at bevægelsen begyndte? Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du er klar over starttidspunktet. Der skal ikke meget usikkerhed i starttidspunktet før det kan føre til store usikkerheder i resultaterne. Husk at du kigger helt ned til de første 50 ms af en bevægelse. Har du en forudgående baseline ville jeg sætte starttidspunktet til 2 X standardafvigelsen på et stykke af den forudgående baseline.

Håber ikke det forvirrer mere end det gavner :-)

Man så hun blev DEXA-skannet OG man så et MR-billede. Så går ud fra at hun røg en tur i begge skannerne

Jeg tror mange har en tendens til at glemme at mange forskellige boldspil/ketsjerspil er naturligt intervalarbejde og der som følge deraf er mange der træner forkert/ustruktureret i forhold til arbejdskravet.

Mht til badminton er der her en fin lille artikel om arbejdskrav i badminton. Selv om den er videnskabelig er den ret nem at læse. Den giver, synes jeg, et fint overblik over arbejdskravet og det vil på den baggrund ikke kræve det store at lave et træningsprogram dertil.

Artiklen kan findes HER

Hmm..

Elvirus.. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om din enorme viden inden for feltet ernæring, motion, kæmiske processor under træning osv.. Men! En klog mand har engang sagt:

"Hvis man ikke kan videregive sin viden i et sprog, som en gennemsnitlig interesseret i emnet kan forstå, har man ikke forstået det godt nok selv, eller man nyder at snakke over hovedet på dem som informationen er rettet mod"

Det er jo befolkningen/læserne på Motion-Online som skal have noget ud af det du skriver.. Essensen er jo så simpel som "Dyrk motion, det har antidepressive virkninger, bla. fordi det udløser glædeshomonet indofin. Yderligere sætter det mange andre positive reaktioner igang i kroppen." Så kan der bagefter komme en mere dybdegående et eller andet teknisk.. Men for søren.. Der er sku ingen som fatter et pløk af det som du har skrevet. Uden overskriften ville det for "den normale dansker" være meget svært at dicifrere!

Når du er så vidende som du jo uomtvisteligt er, så skylder du også os at skrive så vi fatter det!

Træningshjernen

Der må jeg erklære mig dybt uenig. MOL er stedet hvor det faglige niveau er meget højt, når vi snakker træning og træningseffekter mm. Som MZ skriver er MOL siden som frembringer/formidler evidensbaseret viden. Det betyder også at der er personer som besidder en høj faglig viden som kommer med indlæg af en faglig meget specifik karakter. Ligesindede kan drage stor nytte at disse indlæg. Jeg bruger selv meget henvisningerne til f. eks Pubmed for at holde mig updateret indenfor mit eget felt. I den forbindelse synes jeg at Elvirus´ indlæg et glædeligt input. Det er en den slags indlæg som skiller MOL fra mange af de andre populære "trænings- og sundhed sites".

Så for mig at se skal MOL holde fast i det fagligt høje niveau. MOL er stedet hvor man kan finde henvisninger til originallitteraturen i mange tilfælde og der ser jeg som en stor styrke i forhold til de fleste andre motionssites. Dermed ikke sagt at man ikke skal formidle stof til den gennemsnitlige læser. Men der er inden grund til at sænke niveauet unødigt.

BJUMP!

Sælges nu til 700 kr eller et godt bud bud....

Har vundet løbeskoene, men kan ikke passe dem. Det er en top pronationssko, spritnye og stadig i kasse. Se mere her: http://www.pricerunner.dk/spi/353-42814635...yr-product-info

nypris 1400 kr. Sælges for 900 kr.

mail: skidrengen (snabela) gmail.com

Alle bud du får her vil selvfølgelig kun estimater med stor individuel variation! Vil foreslå at du laver en gennemsnitsmodel. Det kunne være gennemsnitsalder vægt og belastning klaret ved puls 170. Udfra gennemsnits aldre finder du en estimeret gennemsnitsmaksimalpuls (208-0,7*alder). Udfra den kan finde ud af hvor meget de 170 repræsenterer i forhold til maksimalpulsen. Udra disse to tal kan du estimere hvor stoe en andel af deres VO2M der bliver udnyttet i snit. Den gennemsnitlige arbejdsbelastning i Watt/kg omregnes til watt og udfra denne værdi kan man estimere iltforbruget. Dette iltforbrug divideres så med den fraktion af VO2M der blev beregnet. Denne beregnede VO2M kan dernæst omsættes til et kondital osv!

Jeg har ikke nogle data på de enkelte forsøgspersoner, så din model virker desværre ikke for mig. Jeg har kun nogle klasser som er defineret ud fra watt/kg. En brandmand skal f. eks klare klasse 5 (2,2 watt/kg ved HR 170) for at bestå kredsløbstesten til røgdykkeruddannelsen. Så jeg er er interesseret i at omsætte de 2,2 watt/kg til VO2 og kondital ved den givne arbejdsindsats. Nomogrammet giver mig et estimat af forsøgspersonens VO2max, hvilket jo også kan bruges hvis bare de kan klare kravet.

Lidt kringlet skrevet - håber det giver mening...

@ elvirus: med din metode giver resultatet ca. 28 i kondital. Er det ikke noget i underkanten?

@Jan:

Kan til dels godt se problemet med at voldtage nomogrammet. I den klassiske Åstrand-test bruger man 50, 75, 100 eller 150 W som belastning. Men i nomogrammet kan man bruge fra 40-250 W. Spørgsmålet må så være om man kan bruge nomogrammet alligvel under forudsætning af at man kan opnå steady-state ved 170 i HR og i dette eksempel 176 W? Jeg kender desværre ikke formlen bag nomogrammet. Nogen der gør det?

Jeg er klar over usikkerheden omkring alderbestemt maxpuls. Lige i denne sammenhæng er det underordnet, da det ikke handler om en enkelt person men nogle vejledende standarder fra centralt hold. (Loooong story)

Jeg er enig i at wattmax testen ikke kan bruges til denne beregning.

I Åstrands textbook of work physiology 2003 ed. pp. 288 står der et afsnit om PWC170 og som jeg forstår afsnittet kan man godt lave den løsning jeg foreslår (dog med en masse forbehold for forskellige usikkerheder) Er du/i enige?

/Anders

Hej

Jeg sidder skriver lidt opgave omkring brandmænds fysiske kapacitet. I den forbindelse er jeg løbet lidt ind i nogle problemer:

Danske brandmænd laver en PWC170 (Physical Working Capacity ved puls 170), dvs hvor stort et arbejde de kan lave på ergometercykel ved HR 170. Det foregår på en Ergo-fit ergometercykel som kun spytter "Ergo-fit level 1-9" ud som resultat. Forskellen mellem de enkelte niveauer afgøres ifølge Ergo-fit af testpersonens Watt/kg. Dvs at jeg kan klassificere brandmændene i nogle bokse (eks. 2,5-2,9 Watt/kg og 2.9- 3.3 Watt/kg osv.) Men alt faglitteratur bruger naturligvis ikke Ergo-fit niveauer men VO2 og VO2max og det er derfor svært at sammenligne brandmændenes fysiske kapacitet med litteraturen.

Men man kan vel omregne Watt/kg til VO2max og kondital? Mit eget bud er ved hjalp af Åstrand og Åstrands nomogram.

Eksempel: Mand, 80 kg kan træde 2,2 Watt/kg ved HR 170.

Watt ved HR 170: 2,2 * 80 = 176 Watt

Ved brug af nomogrammet fåes VO2max til ca. 3,0 liter O2/min = 37,5 mlO2/min/kg

Er den god nok eller ville den ikke holde i retten? Eller har i andre gode forslag?

/Anders

Hej

Jeg har løbet med en del forskellige tasker i de år jeg har løbet adventure race (Salomon, Haglöfs, Osprey, Jack Wolfskin mm.)

Det lyder som om at Salomon Raid Evo 20 passer til dine krav. Det er blandt de bedste tasker, som jeg har løbet med. Den kan spændes helt ind med et snuptag og er forholdsvis kort i ryggen. Så den burde fint passe til dig. Desuden er den ikke voldsomt dyr (ca. 500 kr og på tilbud til 300 kr en gang i mellem)

Det er dog ikke den mest holdbare taske. Men det er jo svært at få en let taske der også er holdbar.

Håber du kunne bruge det!

Ajes

Hej

Prøv at kigge på www.sport-conrad.de De har mange rigtige billige ski, også sidste års modeller. De burde være meget billige i øjeblikket. Jeg har selv handlet der et par gange uden nogen problemer overhovedet. De snakker fint engelsk og ringer til dig, hvis de er i tvivl om din bestilling. Super flinke fyre dernede!

X-wing'en er nok lige blød nok til dig, hvis du kommer fra et par gamle planker. Som tidligere nævnt kan du heller ikke få et par ski som kan der hele. Men gode bud kunne være K2 Apache Recon, Atomic SX 10 B5, K2 Moto Cross, Völkl AC 4 Titanium. Alle er all-mountain ski eller cross-ski og på tilbud i øjeblikket på sport-conrad. Ønsker du en stivere ski skal du nok kigge på et par cross-ski. Cross-skiene er lidt smallere i tajlen, men til gengæld stivere. All-mountain skiene er lidt blødere, men til gængæld bredere i taljen. Men som sagt: man kan ikke få det hele...

Håber du kan bruge det...

/Ajes

Hey

Kom lige til at tænke på nogle artikler jeg har læst. Tror måske det er sådan nogle du søger efter:

Artikel fra PubMed

Boston Marathon studie

Editorial fra PubMed

Marathoner's heart

Måske lidt svære artikler, men konklusionerne burde være til at forstå

/Keyz

Skal vi nu ikke lige slå koldt vand i blodet og tage indlægget for hvad det er?

Indlægget er sakset fra nettet og er sikkert en meget koncentreret udgave af Henning Langbergs forskning. Og det kan ikke koges ned på tre linier. Hvis man spurgte Langberg om mente at virkligt er så simpelt som det fremgår af tv2.dk, skulle jeg mene at han nok ville svare nej.

Det var dog den værste gang "bavl" jeg længe har hørt.

Som Max Power rigtigt nok skriver er der meget stor forskel på

1: "strækøvelser uden effekt"

og

2: "strækøvelser nedsætter ikke risikoen for skader"

Men hvad forskerne vist glemmer at tage med i beregningerne er hvilken sportsgren der dyrkes; Snakker vi løb, fodbold, badminton, vægttræning, kampsport, gymnastik, eller hvad snakkes der om.

Jeg mener ikke at "forskerne" glemmer hvilken sportsgren der dyrkes. Men de forholder sig ikke til det. Dermed ikke sagt at det ikke er vigtigt. Men slå nu koldt vand i blodet og tag det som det er: Et populærindlæg på tv2.dk. Han konkluderer jo bare at "Det findes ingen dokumentation for, at strækkeøvelser nedsætter skader hos børn." Det siger jo intet om udstrækning kontra sportsgren.

Hej

Jeg kom lige i tanke om en artikel jeg har brugt på et tidspunkt under mit studie omhandlende de fysiske krav i badminton: http://bjsm.bmj.com/cgi/content/full/37/1/62

Det er en videskabelig artikel hvor niveauet nok er noget højere end i gymnasiet. Men den er ikke så svær igen og der er sikkert en del info du kan bruge.

Håber det hjælper lidt!

Hey

Jeg har prøvet det samme med vabler på netop det sted. Ved lidt efterfølgende reseach fandt jeg ud af, at det var placeringen af sålen det var galt med. Hvis sålen var kommet bare en anelse skævt ned i skoen efter jeg havde haft den ud førte det til vabler. Sagen var, at sålen var rykket lidt mod højre nede i forskoen (venstre sko). Dette gjorde at kanten af sålen gnavede på foden netop det sted som dit billede viser. Min løsning på problemet var at tage sålen ud og ligge den ind lidt mere til venstre. Det virkede for mig, måske virker det for dig...

Keyz

>Michael

Jeg har kørt for en del forskellige hold, senest DTU lang som Team Idræt KBH. Mht til til mit løb så har jeg øbet en del inden jeg begndte på AR. Cykling begyndte jeg først med for et par år siden, da jeg begyndte på AR (og jeg er stadig en dør til at cykle...) Så heldigvis har jeg en god holdkammerat der trækker mig på cyklen så jeg kan læse kort :4thumbup:

Hvem kører du for?

Ses i skoven

Anders

Ahhh helt alene er du nu ikke....

Jeg kører en del AR. Kig evt i min log.

Jeg kørte DTU lang og havde også et superfedt løb, meget bedre arrangeret end kort sidste år. Det lyder også til at kort distance var rigtig fed i år. Hvordan klarede i jer?

Ses i skoven!

>YETTI

Mht. til vandaktiviteter på kort distance er der højst sandsynligt tale om en eller anden form for vandpassage. Tvivler meget på at det er 200 m i ét stræk. Jeg har kørt 10 løb i DK og har aldrig været ude for mere end 50 meter åbentvandssvømning. Men alt er jo muligt (bare ikke særligt sandsynligt... ) Sidste år bestod "vandaktivteterne" på DTU kort af 2X krydsning af åen mellem Bagsværd og Lyngby sø (ca. 20-30 meter). Men det var også muligt at løbe udenom uden at miste særligt meget tid. Vi valgte at løbe udenom en af gangene da vi var godt underafkølede efter en tur i kano om natten.

Men min pointe er, at det er distancerne på vandaktiviteterne der er udslagsgivende, men nærmere om man orker det kolde gys Så skulle man være mindre god svømmer er det nok ikke det store problem, hvis bare man har lidt gåpåmod!

Håber i finder en holdkammerat!

Ses i skoven

Keyz

----LØB------

--Coopertest--

Xebra 4026 (78 kg) 23år

Roberto 3900 m næsten 10 omgange (62 kg)

BTP 3870m (62kg.)

FastRunner 3810 m (64 kg)

MultiCoach (3800m)

Reni 3780 - 80 kg.

Tenace ca. 3775m (67 kg, roede dengang )

Jan D 3725 m (dengang)

Creole 3675 m (74 kg)

Saarndaars 3650m (73kg)

Curly 3620 (78 kg)

Quantum 3555 (75kg)

Multiatlet 3550 (18 år, 75kg)

Dikymon 3520 (28/05 på løbebånd - 25år, 81kg)

CoqRouge 3450 m (19 år, 78 kg)

Quantanamo 3415 (løbet som yo-yo test og omregnet)

The Bear 3400 m (72 kg)

Tolle 3285 (71 kg)

Incognito 3275

Jørgen 3260 (80 kg)

Pioneer 3220 (70 kg)

Tind 3200 (71 kg)

Camilla 3180 m (43 kg)

airforce1 3150 (78 kg)

DeerInHeadlights 3134 (80 kg)

AndreasB 3100 (90 kg)

homer simpson 3050m (83 kg)

Los 3000 m (92,5 kg)

Tube 3000 m (52 kg)

Joergen 2860 m (77 kg)

mvp. næsten 2700 m (101 kg)

allerup 2650m (71kg)

Litopsi 2557m (67 kg, på løbstidspunktet)

--100 m løb--

madsen87 11.3(18år, 76kg, stående start)

CoqRouge 11.7 sek (18 år, stående start)

Tind 12 (dengang)

Jan D 12,1 (dengang)

Devito (+-120) >15,39

--400 m løb--

FastRunner 52'10

Anaerodynamic 52.6

CoqRouge 52.8 (26 år, 78 kg)

Pioneer 55' (70 kg)

Hessel 56:16 sek

Curly 58:8

--800 m løb--

FastRunner 1'54"57 ( årgang 1986 og 64 kg)

Anaerodynamic 1.56.89

Hessel 2:01:56 min.

Roberto Baggio 2:02.00 min(62 kg)

Saarndaars 2:07 (uofficiel tid)

--3000 m løb--

BTP 8:50 (63kg) - bane/pigsko

Anaerodynamic 9.02.3

FastRunner - 9'09"10

Hessel 9:14:8

MultiCoach 9:15

Jan D. 9:31 (dengang)

Reni 9:51 (75 kg.)

Quantum 10:10 (75kg)

multiatlet 10:18 (18år, 75kg)

Tube 10:30(70 kg)

Tolle 10:39 (75 kg)

Rommel 10:56 (ca. 82 kg)

Creole 11:05 (76 kg - ikke på bane)

Los 12:14 (93,6 kg - i skov)

airforce1 14:25 (78 kg)

DaDane 14:41 (93 kg)

Stub Nukem 15:17 (ca. 78 kg)

xax 16:20 (95 kg)

--Marathon--

MultiCoach 2:30:30

Hessel 2:49:49 (Debut)

BTP 2:56:36 (70kg dengang) - Hamburg 2002

Jan D. 2:59:38 (dengang)

Curly 3:08:57 (Debut)

Creole 3:12:43 (76 kg)

Canoing(Reni) - 3:14:05 (debut - med rygsæk, ca. 3-4kg.)

Tolle: 3:14:37 (69kg)

Saarndaars 3.17 (67kg)

Xebra 3:31:06 (78 kg) 23år (debut)

CoqRouge 3:32;47 (39 år, 79,8 kg)

AndreasB 3.39 (90 kg)

xjyden 4t39 (82 kg dengang)

AndreasB 2.43.54,4 (90 kg)

--1/2 Marathon--

BTP 1:11:19 (65kg) - ikke DAF opmålt rute

MultiCoach 1:12:45

Anaerodynamic 1.16.45

FastRunner 1'17"38

Hessel 1:18:43

Canoing/Reni 1:19:05

Curly 1:20:08

Quantum 1:21:48

Multiatlet 1:24:59 (18 år, 75kg)

Creole 1:24:18 (74 kg)

AndreasB 1:30:48 (90 kg)

Rommel 1:31:16 (ca. 84 kg)

Tolle 1:31:26 (73kg)

Xebra 1:31:29 (78kg) 23 år (Løbet i en ½ jernmand)

saardaars 1:33 (78kg)

Sindbad 1:33:04 (65kg) 34år

homer simpson 1:35:56 (80 kg)

CoqRouge 1:36:15 (36 år, 77 kg)

Diddley 1.39.15 (82kg)

Dillerman 1:44:32 (95 kg)

Mettehelena 1:46:40 (64 kg)

Fozzy 1:48:00 (84 kg)

Tulle 1.58.43 (61 kg) (21,5 km)

xjyden (husker ikke helt tiden omkring 2 timer)

Litopsi 2.05.48 (67 kg)

meadow 2.06.33 (76 kg)

AndreasB 1.16.9,5 (90 kg)

watts 1.38.23

--Eremitageløb (13,3 km)--

Jan D. 53.21 (testløb 48.43 - dengang)

CoqRouge 53:37 ( 30 år, 77 kg) Løbet var vistnok ca 200 m. længere dengang!

AndreasB 56:39 (90 kg)

Creole 58:43 (78 kg)

Valdemar 1:02:15 (88 kg)

Nightbringer 1:18:04 (8? kg)

--5 km løb--

FastRunner 15'37

Anaerodynamic 15.43

Jan d. 16:15 (test)(dengang)

Hessel 16:19:38

Linder 16:23 (65 kg) 16år

Xebra 16:42 (78 kg) 23år

Curly 16:58

Tube 17:22 (68 kg) 16 år

Quantum 17:56

Multiatlet 18:00 (18 år, 75kg)

Quantanamo 18:07

Creole 18:16 (76 kg)

Keyz 18:39 (25 år, 73 kg)

Incognito 18:45

CoqRouge 18:45 (30 år, 77 kg)

Henrik C 18.45 (32 år, 73 kg)

Tolle 18:55 (75kg)

Sindbad 19:31 (65kg) 34år

AndreasB 19:45 (90 kg)

Camilla 20:18 (43 kg) 27 somre

Tind 20:58 (78 kg)

Diddley 21:12 (87kg)

Nightbringer 23:05 (83kg)

Fozzy 23:28 (84 Kg)

Litopsi 24.58 (67 kg)

Tulle 25.18 (61 kg)

Madman 25.40 (80 kg)

DaDane 28:41 (96 kg)

--10 km løb--

Roberto Baggio ca. 32 min (62 kg)

MultiCoach 32:45

Anaerodynamic 33.36

Jan D. 33:28 (dengang)

Hessel 34:47

Xebra 36:06 (78 kg) 23år (løbet i Tønder triathlon)

Curly 36:27

Quantum 37:17

Multiatlet 37:59 (18 år, 75kg)

Keyz 38.10 (25 år, 73 kg)

Ranger 38:16 (78 kg)

Creole 28:17 (74 kg)

Saarndaars 38:20 (øhh det for længe siden)

Reni 38:24 ( 80 kg. )

Coq Rouge 39:45 (22 år, 80 kg)

AndreasB 41:00 (90 kg)

niceman 41:46 (80 kg)

Diddley 42.31 (82kg)

Tube 45:44 (55 kg)

airforce1 45:53 (78 kg)

Los 47:45 (30 år, 92 kg - i skov)

HAV 49.05 (23 år, 88 kg - incl bakker )

Tulle 52.02 (61 kg)

Nightbringer 53:56 (86kg)

meadow 55.17 (76 kg)

Litopsi 57.44 (67 kg)

--20 km løb--

Hessel 1:11:59 timer

Jan D. 1:15:01

------CYKEL------

--1000m rullende start flad vej--

allerup 1:09 52 km/t, sidevind

MR 1:15 eller 1:16

Tolle 1:28 (gns. 40,9 km/t - kørt på MTB)

Fast legs 1:09 stående start - let medvind

--20 km enkeltstart--

Fast legs 28:53 (Morsø 2004)

--30 km enkeltstart--

Vincent Vega 39min30sek - bah

Ziggymund 40m24s... OK kun 28 km

Saarndaars 42:? (uofficielle europamesterskab for ikke-licens, Holme Olstrup 1999)

Ziggymund 44min.30sek (den var altså lige over 30 km)

allerup 47min40sek

Thomas E 47min58sek

Jan D. 52:03

CoqRouge 55:01 (45 år, 82 kg)

Sjælland Rundt (Jeg ved at jeg ikke bliver populær hos konkurrence folket)

CoqRouge 10:30 (39 år, 80 kg)

**Hvem har lavet denne**10t31 min (319Km 1999)

120 km (mellemtid i en VM distance triathlon)

Creole 3:17:08 (75 kg) - 38,22 km/t non draft

--Højeste snit i et løb--

Vincent Vega 49,5 km/t (180km) - selvlysende af coke

Ziggymund 42.7 km/t (105 km)

Quantum 42,5 km/t (210km Fyn rundt 2004)

Thomas E 42,08 km/t (47km tour de alheden)

Roberto Baggio 40,21 km/t

allerup 38,767 km/t

Thomas E 34,48 km/t (100km Hald sø Rundt)

-- Flest løb i træk med præmiegivende placering--

Chris Mikkelsen +30 (ældste drenge samt ungdom 2)

Vincent Vega +10 - let krudtet

Ziggymund 5 (2002 BEG)

Fast legs 12 (c-klassen 2004) - incl. en enkeltstart

--Højeste snit på ruller--

Metalman (40 minutter ~ 39.3 km/t)

------SVØMNING------

-- 50m --

Conscience 0.23.71 (kortbane)

Arnbak 0.23.92 (kortbane)

Conscience 0.24.61 (langbane)

Arnbak 0.24.71 (langbane)

Lungbrush 24,7 (Butterfly 25,8) (kortbane)

Blitzer 0.25.11 (kortbane)

Multiatlet 0.25.71 (18 år, 75kg, sat da jeg var 15)(kortbane)

Blitzer 0.25.64 (langbane)

Quantum 0,26,03 (kortbane)

Jenz 0.27.40 (kortbane efter et års pause og med 3 træningspas)

Creole 0.28.20 (kortbane, 81 kg)

Maveas 0.29.07 (kortbane, pers. sat da jeg var 14 - 4 år siden)

Tind 34 (MP 5 kamp)

-- 100m --

Arnbak 0.51.62 (kortbane)

LungBrush 52,3 (Butterfly 56,3) (Kortbane)

Conscience 0.52.6 (kortbane)

Arnbak 0.53.30 (langbane)

Blitzer 0.55.03 (kortbane)

Blitzer 0.56.39 (langbane)

Multiatlet 0.57.89 (18 år, 75kg, sat da jeg var 15)(kortbane)

Creole 0.58.50 (76 kg, kortbane)

Quantum 1.00.02 (kortbane)

Maveas 1.00.20 (kortbane, pers. sat da jeg var 14 - 4 år siden)

--200 m --

Arnbak 1.56.12

LungBrush 1,57,8 (Kortbane)

Arnbak 1.59.78 (langbane)

Quantanamo 1:59

Creole 2.01.76 (kortbane)

Blitzer 2.02

Curly 2:04

Blitzer 2.06 (langbane)

Multiatlet 2.07.61 (18 år, 75kg, sat da jeg var 15)(kortbane)

Quantum 2.16.77 (kortbane)

Maveas 2.22.16 (kortbane, pers. sat da jeg var 14 - 4 år siden)

allerup 2:56 (nu)

--1000m --

Quantanamo 11:32

Curly 11:58

Quantum 12:30

Multiatlet 14.06 (18 år, 75kg, sat da jeg var 15)(kortbane)

allerup 14:30 (da)

Saarndaars 14:56

Reni 15:20

niceman 16:24

Jesus 23:10

--1500 m --

Arnbak (17.06.59)

Quantanamo 17.29

Curly 17:56

Creole 17:56 (kortbane)

Blitzer 18:15 (langbane)

Quantum 19:52

-- 2000 m --

Quantanamo 23.20

Reni 33:37

-- 4000 m -- (mellemtid i en VM distance triathlon)

Creole 0:59:39 (middelhavet)

---------------RONING CONCEPT-II------------

--500 m--

Conscience 1.24.8 DM Athletic Fitness

Chris Mikkelsen 1.27.3

Anaerodynamic 1.29.7 min.

--2000m--

AndreasB 6.23,0 (90 kg)

Anaerodynamic 6.38.9

Tenace 6.52,4 min

Chris Mikkelsen 7.04,8

---5000m---

Arnbak (19.00.08) (95 kg)

---6000m---

AndreasB 20.01,8 (90 kg)

Tenace ca. 22min

-- 10000m --

AndreasB 33.59,0 (90 kg)

--------------------TRIATHLON---------------------

-------Ironman distancen-------

Creole 10t.22m.16s Fredericia Ironman 2001

Multisport 10t.35m.27s Fredericia Ironman 1999

-------ITU VM distancen (4km-120km-30km)------

Creole 6:56:26 VM 2003 (Ibiza)

-------½ Ironman distance--------

Quantum 4.55:45 DM langdistance Fredericia 2002

Xebra 5:06:25 Silkeborg triathlon 1995

Henrik C 5:40:00 ca. Silkeborg triathlon 1998

Sådan i relation til CJ's indlæg om lidt mystiske afslag, så har (nok nærmere havde) en veninde der fik afslag fra idræt i Odense. Hun fik begrundelsen af de ikke ville have elite-sportsfolk på linien (hun har været på landsholdet i tumbling tidligere)

/MLP

Lige endnu en kort kommentar til dit indlæg. I Odense gør de meget ud af at forklare ansøgere, at studiet ikke er en træningslejr og at det kræver gode all-round egenskaber både inden for det praktiske og teoretiske for at blive optaget. Mon ikke din veninde har misforstået dette og har fortolket det som et eliteudøvere har ringere chancer for at blive optaget?

Når det så er sagt, skal det siges at mange eliteudøvere jo generelt klarer sig godt all-round, men der findes bestemt også nogle som ikke er stærke all-round! Min pointe er at eliteudøvere har samme chancer som alle andre for at komme ind i Odense.

Mvh

Keyz