oskar

Medlemmer
  • Posts

    24
  • Joined

  • Last visited

    Never

Posts posted by oskar

  1. Hej xax,

    Man spilder bare dyrebar træningstid ved træning af såvel inderlår som yderlår. Man skal meget hellere koncentrere sig om de store tunge basisøvelser, der aktiverer et stort antal muskelfibre. Detter giver den største muskelvækst.

    Ved fokusering alene på de store muskelgrupper, sparer man også på kroppens begrænsede ressourcer.

    Man kunne også forestille sig evnen til en større mental fokusering på de enkelte øvelser, idet der bliver færre af dem.

    Min yndlingsaversion (og jeg har mange:-), er specifik  træning af håndled. Håndleddene/underarmsmusklerne bliver da trænet mere end rigeligt i alle øvelser foruden benøvelser.

  2. Dette er et emne som jeg synes er underdebatteret.

    Og her tænker jeg alene på kvinder som ønsker en lækker figur.

    Skal de træne akkurat ligesom de tunge drenge?

    Lige så hårdt, svedende og pustende?

    Med fokus på store musklegrupper, lav volumen, høj intensitet og tunge vægte?

    Min klare overbevisning er ja!

    Kvinder er mere kropsfikserede end mænd, men hvorfor er der så ikke flere af dem rundt omkring i centrene? Jo, for hvis resultaterne bliver væk, gider man ikke. Det giver sig selv.

    Så hvorfor er det lige man ser pigerne lave 3x15 hurtige gentagelser i en eller anden hamrende ligegyldig maskine til inderlårene? (Ok, jeg får squat rack`en for mig selv, men jeg lånte den nu gladeligt ud:-))

    Det gør ikke godt for noget som helst og slet ikke med den ringe belastning der oftest køres med. For gud forbyde man skulle blive lidt rød i hovedet!

    Derimod er det skadeligt for motivationen, for der sker ikke en fjert med den laskede krop.

    Og dette selvom man både betaler uhyrlige kontingenter og vrider kalenderen for sparsom tid.

    Så hvad er det egentligt der plager disse uduelige motionscentrer/instruktører?! Er de bange for at pigerne bliver væk hvis de kræver sved og anstrengelse af dem under træningen? Jeg tror både pigerne og motionscentrene var bedre tjent i det lange løb med at knibe balderne lidt sammen og for en gang skyld få disse til at svede lidt.

  3. Nej. Det er ikke lovligt. Man kan heller ikke med en recept i hånden shoppe efedrinprodukter på amerikanske hjemmesider.

    Man kan derimod godt købe letigen (indeholdende efedrin) på apoteket, hvis der står letigen på recepten. Desværre er lægen ikke altid enig i patientens ønsker. Men måske det hjælper at presse lidt på?

    Om indtagelse af efedrin er forsvarligt uden et alvorligt vægtproblem? Tjaa..

  4. Med al mulig respekt for de meget vidende personer her på sitet, tror jeg altså vi skal lade genetik/hårdiskussionen ligge! Det er simpelthen for kompliceret, og det er stadig ikke et emne forskerne har styr på. Fx kan det samme gen kode for forskellige

    ting - og det er noget rod.

    (Redigeret af oskar ved 5:38 pm på Juli 2, 2001)

  5. Her er et godt (tidligere) indlæg fra "/Niels" som jeg lige har lånt. Min fortolkning af det hele er, at dyb squat ikke er så dødsensfarlig som nogle får det til at lyde. Nu er jeg ret glad for mine knæ, så for at være på den sikre side, laver jeg ikke dyb squat. Dog kunne man vel med fornuft (for variationens skyld), gøre det en gang imellem uden at løbe nævneværdige risici.

    Escamilla RF   Knee biomechanics of the dynamic squat exercise   Med Sci

    Sports Exerc 2001 Jan; 33(1):127-41

    PURPOSE: Because a strong and stable knee is paramount to an athlete's or

    patient's success, an understanding of knee biomechanics while performing the

    squat is helpful to therapists, trainers, sports medicine physicians,

    researchers, coaches, and athletes who are interested in closed kinetic chain

    exercises, knee rehabilitation, and training for sport. The purpose of this

    review was to examine knee biomechanics during the dynamic squat exercise.

    METHODS: Tibiofemoral shear and compressive forces, patellofemoral

    compressive force, knee muscle activity, and knee stability were reviewed and

    discussed relative to athletic performance, injury potential, and

    rehabilitation.

    RESULTS: Low to moderate posterior shear forces, restrained primarily by the

    posterior cruciate ligament (PCL), were generated throughout the squat for

    all knee flexion angles. Low anterior shear forces, restrained primarily by

    the anterior cruciate ligament (ACL), were generated between 0 and 60 degrees

    knee flexion. Patellofemoral compressive forces and tibiofemoral compressive

    and shear forces progressively increased as the knees flexed and decreased as

    the knees extended, reaching peak values near maximum knee flexion. Hence,

    training the squat in the functional range between 0 and 50 degrees knee

    flexion may be appropriate for many knee rehabilitation patients, because

    knee forces were minimum in the functional range. Quadriceps, hamstrings, and

    gastrocnemius activity generally increased as knee flexion increased, which

    supports athletes with healthy knees performing the parallel squat (thighs

    parallel to ground at maximum knee flexion) between 0 and 100 degrees knee

    flexion. Furthermore, it was demonstrated that the parallel squat was not

    injurious to the healthy knee.

    CONCLUSIONS: The squat was shown to be an effective exercise to employ during

    cruciate ligament or patellofemoral rehabilitation. For athletes with healthy

    knees, performing the parallel squat is recommended over the deep squat,

    because injury potential to the menisci and cruciate and collateral ligaments

    may increase with the deep squat. The squat does not compromise knee

    stability, and can enhance stability if performed correctly. Finally, the

    squat can be effective in developing hip, knee, and ankle musculature,

    because moderate to high quadriceps, hamstrings, and gastrocnemius activity

    were produced during the squat.

    My Note:  Epidemiological studies comparing Weightlifting and Powerlifting

    injury patterns do not corroborate the suggestion above that deep squats are

    necessarily more risky than half squats.  Some biomechanical studies even

    state that half squats impose a greater patellofemoral force than full

    squats, so that they may be inherently less safe.  Some coaches and lifters

    stress that it is relaxation of the muscles at the bottom of the squat which

    makes the full squat more dangerous and that the full squat per se is not

    morre dangeorus than the half squat. Almost heretically, other lifters remark

    that ballistic recoil off tensed muscles out of the deep squat position is

    safer than slow controlled squatting, but I have not come across any research

    which substantiates this point of view.

  6. Hej Blackice,

    Nu forstår jeg det lidt bedre. Du har ikke mulighed for at træne særligt intensivt. Derfor træner du i længere tid og lidt oftere end normalt. Dette giver et mindre og langsommere resultat.

    Motionscentre er dyre, men det koster at se godt ud.

    Et lille tip til maven: pust ud i hele den positive bevægelse og træk vejret ind i den negative bevægelse.

    Den positive bevægelse skal vare i 2 sek. og den negative i 4 sek. Jeg tæller (langsomt) sådan:

    1001 1001 - 1001 1001 1001 1001  - 1.sæt

    1002 1002 - 1002 1002 1002 1002  - 2.sæt osv.

    Hvis du nu kan lave 100 gentagelser, er du den sejeste jeg kender:-) (jeg kan lave 12-15 gentagelser)

  7. Hej Blackice,

    Jeg er altså skeptisk med hensyn til at fx dine ben kan nå at restituere efter 3-4 dage (ca.2 gange i ugen). Og da slet ikke hvis du træner 1 1/2 time pr gang. Jeg har hørt om alt fra 45-60 min, men 1 1/2 time?!

    Jeg er overbevist om, at de fleste ville mene, at du træner for tit. Fx lyder mave 3 gange i ugen lidt i overkanten når du træner intenst.

    I øvrigt er det vel ikke nødvendigt at løbe med vægte rundt omkring på kroppen. Man slipper for at løbe helt så hurtigt. Men hvad er ideen med dette?

  8. Nu må I lige styre jeres brandert!

    1: Hvorfor er mit produkt noget skod?

    2:Jeg troede at kreatin gjorde en stærkere under træning, så hvad er ideen med at indtage det EFTER træning?!

    3:Hvem siger at loadingfasen er unødvendig?

  9. Hej Micah,

    Tak for dit meget lærerrige bidrag!

    Jeg kan desværre ikke bidrage med noget, men som tak for dit gode bidrag, sætter jeg spørgsmålstegn ved din påstand: "muskelceller bliver ikke ømme i sig selv". Hvornår gør de egentligt ondt i sig selv? Hvis de overhovedet gør det. Måske er det bare min opfattelse af celler og andet småskravl i kroppen, der er langt ude. Men umiddelbart forekommer det for mig som god mening at tale om smerte i muskelcellerne, hvis det smerteforårsagende kommer fra muskelcellerne og det i øvrigt er i musklen det gør ondt.

    Jeg går ud fra det hele strander omkring definitionen af smerte "i sig selv" (Hvem sagde Kant?). Men mon ikke man kommer længst med de lidt mere pragmatiske definitioner? På den anden side så sad jeg jo heller ikke her og ævlede...

  10. Hej Bette K

    Jeg er absolut ingen ekspert, men jeg tror de kloge ville sige nogenlunde sådan her:

    Ømhed er ikke i sig selv et tegn på rigtig eller forkert træning. Man skal ikke nødvendigvis blive øm for at blive stærkere. Den bedste indikator for rigtig træning må nok være fremskridt!

    Men hvis ømheden nogen gange indtræffer i forbindelse med genopbyggelse af muskelvævet kan man umiddelbart forestille sig, at det ikke er smart at træne imens man er øm. I så fald kommer man måske til at træne samtidig med at musklerne genopbygges.

  11. I stedet for standard-kreatin der skal loades, har jeg købt kreatin, som efter sigende ikke skal loades.

    Man tager kun en spiseskefuld lige inden træning, og kreatinen skulle så blive absorberet over længere tid - i modsætning til alm. kreatin.

    Dette er jo dejligt mageligt, men virker det?!

    Produktet hedder "TRAC" fra "MHP" og koster 600,- for 400 gram.

    Inderholder 4 gram kreatin, 4 gram L-arginin, (pr. serving) samt L-lysin, L-phenylalanin samt NADH (nicotinamide adenine dinucledtide)

  12. Hej Jens,

    Folk vil vedblive at være tykke, selvom de tager trapperne og cyklen. Resultater kræver aktivitet i et træningscenter. Det andet batter simpelthen ikke nok. Heller ikke selvom Claus Styker fra "go`motion" går helt amok med anbefalinger af små energikrævende aktiviteter i hverdagen. Som om dette var nok, hvis man ikke havde lyst til rigtig træning. Det er pinligt.

    Bevægelse er selvfølgelig ikke nok til at få danskere ned i en sundhedsmæssig forsvarlig vægtklasse. Vi spiser for meget og for fedt. Umiddelbart synes problemet uoverskueligt. Jeg tror dog, at hvis man først begynder at dyrke intensiv træning, begynder man også automatisk at tænke lidt mere over, hvad der proppes i hovedet.

    Hvordan hulen får man så danskere til at motionere?

    Tja, måske skulle man begynde at undervise om emnet i skolen? Kendskab til menneskekroppens sammenhænge og funktioner er i forvejen fraværende. Ved øget kendskab til kroppens mekanismer, stiger bevidstheden også ang. hvad man fylder i den.

    Ved at integrere motion og krop i undervisningen, undgår man også at forlade sig alene på DR`s pseudoekspert, Claus Styker.

    Endelig må jeg lige kommentere, hvorvidt det skal være "sjovt" at dyrke motion. Selvfølgelig behøves det IKKE at være sjovt! Fordelene opvejer langt de ubekvemmeligheder, man nu kunne have på motionscyklen. Personligt har jeg det bedst når jeg træner. Altså ikke under SELVE træningen. Den kunne jeg såmænd godt være foruden. Jeg har andre ting jeg kunne bruge tid på. Men min dagligdag bliver bedre når jeg træner. Nøjagtigt som alle andre.

  13. Hej Jens,

    Du laver samme fejl som så mange andre. Du vil ikke være "pumpet". Du vil være "atletisk". Dette er der såvidt ikke noget i vejen med.

    Men dem, du mener er "pumpede", bruger formentligt en effektiv træningsform til at få store muskler. Hvilket altså er møjsvært! Man tager ikke bare et træningsprogram ned fra hylden med overskriften; "pumpet overkrop" og 6 mdr. senere, vupti!

    Selv begrænset muskelvækst er svært. Derfor skal du vælge det program, der giver størst muskelvækst. Du kan jo så bare trappe ned, når du kommer til det punkt hvor du er tilfreds med dine proportioner. Dette punkt er dog svært at nå, og måske når du det aldrig. Selvom du bruger "pumpe" metoder.

    Hvorfor i øvrigt vælge en metode der er mindre effektiv til at nå sit mål?! Det, det kommer an på, er udseendet. Hvis du vælger noget andet end "pump", tager det bare længere tid at nå dit mål. Hvis det da nogensinde nås overhovedet. Hvis man vil have en chance for at være atletisk, er der ingen vej udenom tung og intens vægttræning.

     

  14. Hej Michael! Tak for dit indlæg. Så blev jeg fri for at spørge ang. de 30 g. Man skulle jo nødigt sjofle sit dyre proteinpulver væk.

    Men hvad kan man forlange mere af protein end optagelse i kroppen?

    Hvis det optages, bruges det vel også til noget fornuftigt, eller hur?

    Du mener måske selve aminosyresammensætningen har betydning for hypertrofien?  

    (Redigeret af oskar ved 3:03 pm på Jan. 21, 2001)

  15. Du skal have tak for dit svar. Desværre fik jeg nok udtrykt mig lidt forkert. Jeg prøver igen:

    Jeg spørger IKKE, hvordan jeg får tilstrækkeligt med protein. Jeg spørger: Hvordan man kan tale om at skulle indtage, for mit vedkommende, 180 g protein om dagen? Det oplyses nemlig ikke HVILKEN slags protein. Dette mener jeg umiddelbart er en fejl, hvis forskelligt protein ikke optages lige godt.

    Følgende vil jeg kun se isoleret på protein:

    Umiddelbart kunne jeg nøjes med halvt så meget protein, hvis jeg KUN indtog valle- kontra kødprotein (Det forudsættes selvfølgelig, at valle optages 2 gange så godt som protein fra kød).

    Hvis forskellen af optageligheden af forskelligt protein er lille og ubetydelig, ja, så er der jo ingen problemer. Men hvis der er store forskelle, burde man ikke tale om antal gram protein alene, men i stedet om antal gram protein med optagelighed i %.

    PS Mit spørgsmål angår ikke for mig et praktisk problem, men kun et forståelsesmæssigt problem.

  16. Jeg vil gerne indtage 2 gram protein pr. kg kropsvægt om dagen. MEN!

    Jeg har forstået det sådan, at forskelligt protein ikke optages lige godt i kroppen.

    Ergo: jeg optager ikke lige meget af 10 g protein fra tun, som jeg gør fra 10 g protein fra mælk.

    Hvis jeg har forstået det korrekt, hvilken slags protein menes der så, når man anbefaler 2g pr. kg kropsvægt?

  17. Hvis 2g protein pr. kg kropsvægt er den direkte vej til leverskader og knogleskørhed, er vi nok en del, der allerede burde reservere plads på nærmeste sygehus.

    Hvis du lige gider at uddybe, Mikkel Gybel. Du er nemlig den første, som jeg har hørt, sige, at de 2g protein er direkte skadeligt.  

  18. Til Brian.

    Jeps, amerikanske supermarkeder bugner af gode proteintilskud. Hvis du har adgang til en amerikansk PX (forretning på amerikanske baser), kan du formentlig ikke købe meget andet end EAS-prudukter. Kvaliteten skulle være i top, ligesom prisen. EAS`s MYOPLEX er vist deres top-mix.