Michael Soerensen

Intervention, du er en klaphat, og stod det til mig blev du banned. Jeg synes ikke man skal acceptere at folk benytter sig af falske titler, selvom det selvfølgelig er ganske underholdende når fælden klapper.

Det kunne aldrig falde mig ind at fluekneppe tallene, først og fremmest fordi "tallene" ikke står skrevet i sten, men avhenger af forskellige variabler. Når Mel Siff snaker om "intense effort" så gætter jeg på at tunge sæt med maks 5 rep hører herunder. I denne diskusion har der hele tiden været tale om tunge sæt, og det er der stadig. Du behøver derfor ikke at bekymre dig om "hvad nu hvis..." sætninger fra min side.

Selvom du nu vil snakke om 1RM-sæt (jeg gætter på det er det du mener med maks konstant workload), så ser jeg stadig ikke problemet. Hvis du kører til maks, så tager sættet ihvertflad heller ikke 10-12 sekunder.

Men anyway... Lad os se på dit sidste indlæg og kigge lidt på hvad du her har misforstået:

Ved maksimal loadup af adenosintriphosfat og creatinphosfat har du ved max konstant workload til vejl. 10-12 sek inden inden du løber tør og påbegyndelse af nedbydningen af muskelglykogen anaerobt sætter ind

Det lyder som om du mener de forskellige processer er adskilt fra hinanden: Først når man løber tør for CP igangsettes glykolysen. Jeg ville blive overrasket hvis det var sådan det hang sammen. Processerne overlapper hinanden og man skal derfor være forsigtig med at udtale sig for firkantet om hvornår det ene stopper og det andet starter.

Summa sumarum:

Tunge sæt er altid anaerobe, for hvis de ikke var det, så kunne man slet ikke løfte tungt. Det giver derfor ingen mening at snakke om at blive træt fordi man arbejder anaerobt.

Du skrev i en anden tråd at du skrev phd om muskelfysiologi. HVad skriver du præcist phd om, hvilket fag/institut etc.?

Så lyver Intervention tydeligvis.

Jeg vil vove den påstand at du masimalt kan loade et par sekunders adenosin trifosfat og supplere det med 8-10 sek kreatinfosfat ... det giver dig omtrent 10-12 sekunder til at afvikle dit set ... der efter står den på energi ... du skal være meget velkommen til at moddokumentere dette :-)

<{POST_SNAPBACK}>

Ok.

"...which enables the phosphagen system to fuel intense effort for a maximum of 20-30 seconds." Mell Siff, Supertraining.

Dette synes jeg stemmer godt overens med tung træning hvor sættene ikke varer mere end 30 sekunder.

Det lyder desuden som om du har misforstået noget med måden hvorpå du bruger ordet "energi". Den står nemlig på energi hele tiden, da der frigøres energi fra ATP og der bruges energi til at danne både ATP og CP. Jeg gætter på du mener den anaerobe forbrænding af glykogen når du snakker om at " der efter står den på energi", men det er stadig i bedste fald unøjagtigt.

Der er meget som jeg ikke har styr på hvad angår de forskellige energisystemer, så i tilfælde af at nogen mente jeg tog fejl i noget, ville jeg nok forsøge at være en smule ydmyg og være åben overfor andre opfattelser.

Ved styrketræning er forbrændingen hovedsagelig anaerob. Man bliver ikke træt i musklen fordi forbrændingen sker anaorobt.

<{POST_SNAPBACK}>

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg tolker dette som om du gerne vil høre hvad anaerob forbrænding egentlig er for en størrelse når vi snakker tung vægttræning

Når vi træner med tunge vægte skal der forbrændes en masse ATP for at få nok energi til sammentrækningen. Desværre indeholder musklerne kun meget lidt ATP, men heldigvis kan ATP`en hurtigt gendannes så der alligevel kan forbrændes en masse ATP! Denne meget hurtige gendanning sker med hjælp fra CP (kreatin). Bemærk at indtil videre er der ikke blevet brændt glykogen overhovedet. Energien stammer udelukket fra ATP og CP. Så hvis man kaster vækten fra sig her, har man altså hverken brugt oksygen eller forbrændt glykogen anaerobt!

Hele prosessen med at løfte tungt sker altså uden oksygen, og det er derfor meningsløst at sige man bliver træt fordi man træner anaerobt. Hvis man ikke trænede anaerobt kunne man slet ikke løfte tunge vægte!

Det lyder lidt for enkelt og det er det også. For selvom der er mere CP end der er ATP, så løber man også tør for CP hvis man fortsætter at løfte på den tunge vægt. Og så er det heldigt at CP`en ligesom ATP`en kan gendannes! CP`en gendannes først nu ved hjælp af anaerob forbrænding af glykogen. Selvom CP`en nu gendannes, er det kun en stakket frist, for den anaerobe forbrænding af glykogen kan ikke følge med og tilgængeligheden af ATP bliver begrænset. Og når tilgængeligheden af ATP bliver mindre, så falder forbrændingen af ATP i musklerne naturligvis også, og kraftgenereringen falder. Man kan nu ikke længere løfte den tunge vægt men må bytte den ud med en mindre.

Hvis man af en eller anden grund faktisk bytter til en mindre vægt og fortsætter at løfte på den nye vægt, vil den anaerobe forbrænding af glykogen efterhånden mindske og man går over på en forbrænding der indbefatter oksygen. Den nye type forbrænding som slår ind for at fortsætte med CP-produktionen er meget langsom og man kan bare glemme at produsere nok ATP til at kunne løfte bare lidt tungt. Man bliver så nødt til igen at bytte til en lavere vægt hvis man insistere på at blive ved at løfte.

Ved styrketræning er forbrændingen hovedsagelig anaerob. Man bliver ikke træt i musklen fordi forbrændingen sker anaorobt.

At min produktion af actin og myosin er mindre, at tværsnittet af mine ledbånd og sener ikke øjes "vokser", brænder anaerobt sammen, syrer hurtigere til og restituere langsommere imellem set etc etc

Psykosomatisk ???

- har du sneget dig ind på din fars kontor og læst i hans bøger? Get Real!!

<{POST_SNAPBACK}>

Hvad mener du med at brænde anaorobt sammen? Er du sikker på at laktaten er det som er årsagen til at du "syrer" til?

Muskler vokser fordi den spændning og den tid under spænding vi påfører musklen, nedbryder muskelvæv, hvorpå musklen superkompensere ... superkompensere!

Du mangler et "r" bagpå "superkompensere".

Er det mikrooverrivninger i muskelcellerne du snakker om? Hvis ja, hvorfra ved du at det er denne "nedbrydning" som har størst betydning hvad angår muskelvekst? Vi er enige om at spændingens størrelse og varighed har noget at sige, men dine udtalelser har i bedste fald været unøjagtige.

Det som ikke er korrekt og som er det jeg kommenterede i 2. omgang var følgende:

well, så længe spændningen på musklen er hård nok vil musklen altid respondere med hypertrofi for at efterkomme behovet for at modstå spændingen! Så, så længe workloaden overstiger musklens kapacitet vil musklen kompensere! Så er det jo ligegyldigt om det er med pushups, steps etc. øvelser man køre, de ting bestemmer jo bare hvilke muskler man ønsker at ramme.

Jeg mener stadig alle påstandende i dette quote er forkerte.

Det hele Man er ikke sikret hypertrofi så længe spændingen er stor nok eller så længe workloaden overstiger musklens kapacitet. Workloaden må være passende - ikke for meget og ikke for lidt. Der er også andre ting der tæller end størrelsen på spændingen over musklen. Ellers måtte det være det mest effektive kun at træne eksentrisk med tunge vægte.

Jeg er både indehaver af, og har læst anatomi og fysiologilitteratur.

Og Michael Soerensen, hvis du SKAL citere et indlægs-sammenhæng, så venligst undlad at klippe indlæg midt i ud men lad de indværende citater stå!

Jeg synes nu mit quote var helt fair.

<{POST_SNAPBACK}>

Du klippede flg. ud:

well, så længe spændningen på musklen er hård nok vil musklen altid respondere med hypertrofi for at efterkomme behovet for at modstå spændingen! Så, så længe workloaden overstiger musklens kapacitet vil musklen kompensere! Så er det jo ligegyldigt om det er med pushups, steps etc. øvelser man køre, de ting bestemmer jo bare hvilke muskler man ønsker at ramme.

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg klippede ikke noget som helst ud. Jeg quotede et helt indlæg. Det som du påstår jeg klippede ud har i øvrigt overhovedet ikke nogen betydning i forhold til det jeg kommenterede. Det jeg forsøgte at formulere er præcist det Los siger.

Det som du påstår jeg klippede ud er i øvrigt også bedst tjent med ikke at blive quotet da det simpelthen ikke er korrekt.

nej

<{POST_SNAPBACK}>

Takker for svaret

Læste bare et sted at nogle sage det kunne lade sig gøre, men syntes nok også det lyd lidt for optimistisk, så ville lige høre jer proffer ad.......

Lige et sprøgsmål til?:

Jeg har været igennem et stører vægttab (er 185cm høj) og vejer nu 75kg, men der sidder stadig ligt på maven (det er ikke løst hud).......

Jeg er blivet rådet til ikke at tabe mig yderligere, men skal jeg ikke stadig i underskud for at komme af med det sidste på maven?

Eller vil det automatisk forsvinde til fordel for muskelmasse med tiden ved den daglige træning?

<{POST_SNAPBACK}>

Fedtet på maven kan være svært at komme af med og det er bestemt ikke sikkert at det sker automatisk bare man træner. Jeg gætter på at der må arbejdes hårdere for at få det sidste og mest stædige fedt væk. Som du selv er inde på skal man også være i underskud for at komme af med det sidste på maven.

Og Michael Soerensen, hvis du SKAL citere et indlægs-sammenhæng, så venligst undlad at klippe indlæg midt i ud men lad de indværende citater stå!

Jeg synes nu mit quote var helt fair.

Hvis jeg nu går i smith stativet og smider eks. 20RM på og steppede på en boks, eks 5x20 ... ville det ikke udløse hypertrofi ?

<{POST_SNAPBACK}>

Jo og hvad så? Vil pyramide maskine træning til failure udløse hypertrofi? Ja. Er det optimalt? NEJ!

<{POST_SNAPBACK}>

Hvad definere hvilken eksekvens der er aboslut korrekt ... der er jo en grund til der er så stor variation i øvelser og måden hvorpå de udføres, hvor mange reps / set man vælger ... vi er forskellige, og respondere forskelligt.

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg synes også du her er lidt på tynd is. At folk responderer forskelligt på træning giver ikke frit slag til at kunne anbefale alt mellem himmel og jord.

Er det da så vigtigt hvad en tilfældig kiropraktor mener?

Generelt strækker man ud fordi man tror det forebygger både skader og ømhed efter træning. Nogle vil sikkert også påstå at de gør det for ikke at få korte muskler. Alle disse grunde er meget tvivlsomme.

Hvis man er akrobat derimod, strækker man ud for at være smidig, hvilket er fornuftigt nok.

det med at trappe ned er IKKE bare noget sludder. Det handler om at du for ophobet en del affaldsstoffer i kroppen under træning og man ved at trappe ned .... rulle af efter en gang spinning.... for fjernet dem fra musklerne og derved bedre restituere.

<{POST_SNAPBACK}>

Hvad for nogen affaldsstoffer taler vi om og hvorfor vil jeg hurtigst muligt have dem ud af muskelcellerne? Jeg synes den med affaldsstofferne generelt kommer lidt for automatisk og har en mistanke til at det måske er en myte?

Kroppen sætter sin termostat efter arbejdsintensiteten. Hvis du virkelig går til den vil kroppen forsøge at holde en temperatur på 38-39 grader. Temperaturstigningen skyldes IKKE at kroppen ikke kan komme af med varmen, men er altså et resultat af en præcis styring af varmeafgivelse ift. varmeproduktion.

Hvis du stopper træningen brat, vil kroppen nu sætte termostaten umiddelbart til 37 grader og der er derfor en masse overskudsvarme der skal afleveres - du sveder efter badet.

Hvis du har brugt de sidste minutter i træningstimen på at køre med lavere intensitet, vil kroppen i denne fase måske sigte på en temperatur på f.eks. 37,7 grader. I denne sidste fase vil du stadig svede en masse, men det skyldes til dels at kroppen afleverer ophobet varme fra de 39 grader ned til de 37,7 grader. Når du går i bad efter nedtrapningen mangler du altså kun at aflevere meget mindre ophobet varme - og voila! - du sveder ikke efter badet.

Hvad var det sagde du ikke var et øjeblik i tvivl om? 

<{POST_SNAPBACK}>

At det ikke var vigtigt at trappe ned

Men uanset. Som jeg ser det kunne man lige så godt sidde bomstille på en stol de sidste par minutter efter træning og vente til at kroppen har avgivet den ophobede varme fra de 39 grader. Når man så har nået ca. 37 grader kan man gå i bad uden at svede bagefter.

Dette var så "ophobet" varme, men den varme jeg i udgangspunktet tænkte på var den ekstra varmeafgivelse som man nogengange kan mærke længe efter et træningspas.

>Lillefrø:

Nu findes der sikkert flere former for virkningsgrader, men playboy snakkede om at en del varme fiser ud igen. Altså må vi næsten her snakke om termisk virkningsgrad, og så er jeg ret sikker på man når en del højere end 20%. Jeg gætter på 60-70%, men er ikke sikker.

Desuden er det nok tvivlsomt om det er rimeligt at sammenligne kemiske virkningsgrader i en forbrændingsmotor med en elbil. Gør man det må man ihvertfald tage følgende i betragtning: Elbilen får jo sin strøm fra et kulkraftværk som absolut heller ikke opererer med 100% virkningsgrad. Ved elbilen er der altså tab i 2 led: Kraftværket og elbilen. Forbrændingsmotoren har kun tab i bilen.

Nu kan jeg ikke kemien bag forklaringen, hvis det var det du mente.

Men som Henning siger, er din forbrænding en del højere efter træningen end den er normalt..Hvilket selvfølgelig også manifesterer sig i større varmeafgivelse fra kroppen.

Når du forbrænder ATP afgives der også varme, og der afgives meget varme, i det kroppen ikke er særlig effektiv til at bruge energien på at arbejde

Du må jo tænke på at kroppen reélt set kun udnytter ca. 20% af den indtagne energi til at arbejde med, lige som en almindelig benzinmotor.. Resten fiser ud som varme - Dog er noget af varmen selvfølgelig nødvendig for at holde kropstemperaturen oppe, men det kunne sagtens være udnyttet meget bedre.

<{POST_SNAPBACK}>

Nu udnytter en almindelig benzinmotor nok lidt mere end 20%

Jeg synes også at store tykke skivere er lettere at bære rundt på, hvilket især er godt de dage hvor skivebæren i centeret ikke er på arbejde.

<{POST_SNAPBACK}>

Skivebæren???

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg mener ham som er ansat til at hjælpe med af og pålæsning af skiver når man har brug for det. Sparer en masse tid hvis man er to som ikke løfter det samme antal kilo

Havde nok håbet på en liiidt bedre forklaring, men jeg overlever.

Jeg synes også at store tykke skivere er lettere at bære rundt på, hvilket især er godt de dage hvor skivebæren i centeret ikke er på arbejde.

Jeg har sjovt nok valgt at sørge for min bevægelighed kun er lidt større end den ROM der kræves i min sportsgren (styrkeløft).

Det hjælper mig til at få mere rebound i bunden af min squat og hjælper mig med at finde dybden, da jeg ikke kan komme meget længere ned end krævet.

dvs: et godt eksempel på at optimal bevægelighed ikke er maksimal bevægelighed

<{POST_SNAPBACK}>

Det synes jeg også understøttes meget god af grundlæggende fysik:

Hvis man er "stiv" skal der en større kraft til at strække musklen. Ergo bliver der lagret mere elastisk energi i musklen i forhold til hvis den var mere smidig.

Nitrit er en smagsforstærker. Sikkert mest kendt for at være i de fleste pølser.

Jeg var til et foredrag med en læge som arbejdede på en fertilitetsklinikk. Han gav eksempler på patienter som ikke kunne få børn fordi de tidligere havde anvendt steroider.

Jeg synes derfor det i højeste grad også angår kvinden hvis partneren tidligere har indtaget steorider, eller har planer om at gøre det i fremtiden. Ellers ender man måske forgæves med at vente på en graviditet som i udgangspunktet er usandsynlig.