Rhonda427

Hej Lee, fandt du ud af hvad problemet var? Forrige søndag oplevede jeg noget der meget ligner dit tilfælde. Under en løbetur nedad en bakke oplever jeg lidt smerter i højre knæ 8inderside af knæet). Ikke noget voldsomt, men bare lidt hvor jeg tænker at jeg skal lige prøve at reducere belastningen lidt af knæleddet - så forsvinder det sikkert hurtigt. Sekunder efter kollapser højre knæ og jeg falder helt uventet idet venstre knæ og højre albue går i fliserne. Min teori er at en kraftig smerte i knæet må have fået det til at slå fra, omend jeg ikke specifikt kan erindre en kraftig/pludselig smerte, idet jeg bare pludselig ligger på fortovet med kraftige faldsmerter i venstre knæ/højre albue/skulder.

Skaden og smerterne i venstre knæ har været så kraftige at der gik 1½ uge før jeg kunne tage ud på en lille prøveløbetur igen. Første dag gik egentlig ok, men jeg løb langsomt af frygt for en gentagelse. Anden dag oplevede jeg at smerterne i højre knæled kom igen, så her listede jeg hjemad i gang/småløb og turde slet ikke løbe igennem.

Indenfor de sidste par måneder er jeg begyndt at praktisere bjergløb, hvilket selvfølgelig belaster meget nedad bjerget ved opbremsninger, men har ellers løbet stabilt 4-5 gange ugentligt i forholdsvist moderate mængder (30-50 km pr. uge) i 15 år (er 59 år gammel). Har aldrig dyrket håndbold/fodbold og aldrig haft skader i knæet før. Har dog nogle gange under et marathonløb efter ca. 35-40 km oplevet at højre knæ har kunnet drille (smerter på ydersiden som har betydet at jeg er humpet hjem i gang/småløb).

Prøv podrunners beats. Jeg har fundet et par der passer til min rytme når jeg løber 1 km intervaller, og så er intervalløb pludselig meget sjovere og lettere. Men det gælder om lige at finde det rette beat.

Jeg er normalt ikke meget for techno og house og al det nymodens skrammel, men man får en god løberytme uden forstyrrende vokaler. Prøøøv det!

"Skoene" købte jeg via alun.dk, og jeg har da også skrevet til dem og fortalt om mit for mig noget overraskende, men meget positive udbytte. Men til trods for at det kunne se sådan ud, har jeg ingen relationer til eller økonomisk sammenhæng med dem :)

Nej, ingen ville vel mistænke dig for at have nogen form for relation til Alun - og specielt da ikke når du har så mange tidligere posts

Jeg kan godt lide dit udsagn om at du ved en puls på 85-95% kom hjem uden besvær. Næste gang løber du vel 100-110% med mindre besvær.

Nej, du er faktisk heldig med at du genetisk er født uden det lag spæk på maven som mange har. Jeg har selv en fedtprocent i nærheden af din, men desværre et par centimeter mavespæk som ikke har til sinds at lade sig slanke væk.

Iøvrigt vil jeg tro at de fleste hunkønsvæsener vil synes bedre om synlige årer end hvis de ikke ses.

Så fordi mine blodårer er synlige under mavemusklerne, så går du simpelthen bare ud fra at jeg har tynde muskler?

Jeg kan skaffe al Info og et billede her lidt senere - skal lige måle vægt og højde og det der.

Ved ikke hvor synlige blodårerne er på et billede, da de først lige er begyndt at dukke op.

Men jeg prøver lige.

Jeg drillede bare lidt Mon ikke du mener de er synlige under maveskindet, men ovenpå mavemusklerne? Hvis ikke glæder jeg mig til at se et billede der illustrerer dette for mig mystiske fænomen!

Hvis du kan se blodårerne under dine mavemuskler så må du eddermame godt nok have nogle tynde muskler

Det her med pronation, de rigtige sko og løbetest giver mig anledning til en kommentar. Jeg erindrer tydeligt første og eneste gang jeg nogensinde har fået lavet en løbestilsanalyse. Da jeg kom ind i forretningen (i mine sædvanlige løbesko) bad ekspedienten mig springe på løbebåndet og startede kameraet. Af igen, og studere resultatet. Viste helt klart at jeg pronerede. Nå men så anbefalede ekspedienten mig et par sko, som han snørede MEGET omhyggeligt for mig. På båndet, filme, og af igen. Voila - problemet løst!

Nu er problemet bare at sko ret hurtigt bliver løsere i snøringen når man har gået i dem et stykke tid, så jeg vil postulere at 9 ud af 10 slet ikke får noget som helst ud af den støtte de tror deres sko giver dem. For hvor mange stopper lige 5-10 minutter inde i løbet og strammer snøringen op? Jeg gør i hvert fald ikke, så jeg er ret sikker på at det er fløjtende ligegyldigt om man bruger det ene eller andet par sko.

Pronation er kroppens naturlige måde at støddæmpe på, så - til en vis grad - er pronation godt. Og hvis man bygger sit løb langsomt op, og eks. løb med bare fødder, så tror jeg at langt de fleste ville opbygge en muskelstyrke der ville kompensere for den "fejl" man har indbygget i sin medfødte løbestil. Men det giver vi ikke kroppen lov til fordi vi partout køber specielle supinations, pronations eller neutrale sko. Og som vi efterfølgende anvender forkert!

Blot en teori, som måske ikke gavner dig voldsomt meget, men tænk i hvert fald over at du med rimeligt stor sandsynlighed ikke har pronationsstøtte for 5 øre når først du er et lille stykke inde i løbet. Måske snarere tværtimod, idet den bløde sko lader foden "sejle" meget mere end hvir man havde løbet barfodet.

Det var så lige min ti-øre!

Glucosamin gør, groft sagt, meget af det samme som MSM.

Lodret forkert. Glucosamin og chondroitin standser den nedbrydningsproces der sker i knoglebrusken som følge af slidgigt. Det virker ikke for alle, men når det virker, så forsvinder også den inflammation som sygdomstilstanden har forårsaget. MSM er et inflammationsdæmpende stof, som ikke i sig selv påvirker slidgigten. Derfor bør man principielt ikke spise MSM alene.

Informationen i en tidligere tråd om at glucosamin HCL er ubrugelig er også noget vrøvl. Når glucosaminen har passeret igennem fordøjelsessystemet er det glucosaminmolekule der ender i blodstrømmen fuldstændigt ens. Men for en læge - som jo ikke aner en brik om hvad stofferne egetlig er ud over hvad de kan læse i deres medicinhåndbøger - er det to fuldstændigt forskellige ting. De fleste empiriske studier er gennemført ud fra sulfatversionen, men i eks. Sverige bruger man næsten kun HCL og har her klassificeret HCL som et lægemiddel. Og selv svenskere har gavn af glucosaminen.

Der kommer jævnligt studier som siger noget fuldstændigt volapyk. På det seneste er det blevet populært at sige at produkterne ikke virker. For de som arbejder med heste, og som har prøvet at give en hest glucosamin, chondrotin og MSM, hører man enslydende at slidgigtplagede heste meget ofte bliver rengående når de kommer på disse produkter. Og hesten ved nok ikke om den får placebo eller aktivt middel

Ser man mere nøgternt på glucosamin og chondroitin, så er det stoffer der i forvejen dels er indeholdt i vores knoglebrusk, og som i mindre grad indgår i vores normale kost. Der er næppe nogen der dybtgående kender virkningsmekanismerne, men det ligger nært at få den tanke at nogle individer med alderen mister evnen til at holde disse stoffer i knoglebrusken, og derfor har brug for et kosttilskud i lighed med eks. kalk.

Produkterne virker efter min mening, og erfaring fint, og tager selv 2000 mg glucosamin, 1600 mg chondroitin og 4000 mg MSM om dagen. Der er ingen kendte bivirkninger - det er jo også stoffer vi får i den normale kost - så jeg spiser det i rigelige mængder som beskyttelse af mine led således at jeg også kan løbe marathon efter jeg har rundet de 100 år :4thumbup:

Undrer mig lidt når jeg ser den måde hvorpå de på military.com laver push-up's. Jeg så et sted at man ikke skal bruge flad hånd, men istedet lave pushup's på knoerne. Det skulle være skadeligt for håndledene at lave pushup's med flad hånd, men jeg ved ikke om det er korrekt?

Iøvrigt er det også hårdere at lave dem på knoerne, bl.a. fordi bevægelseslængden forøges, så man går ned i antal pushup's når man skifter fra flad hånd til knoer.

He he, ringene er så smarte, så hvis du hænger dem i to beslag i loftet i 220 eller derover, så kan du justere om ringene skal hænge helt oppe under loftet eller helt nede ved jorden

Ja, det havde jeg også luret :4thumbup: Men måske det forhold at man havde en stang - fremfor to helt selvstændige fixpunkter - ville give nogle ekstra træningsmuligheder.

Du skal ikke hænge dem meget lavere end 220, men hvad vil du med en indendørs trapez-bom?

Jeg erindrer at jeg så nogle øvelser hvor ringene hang MEGET lavt, måske mindre end een meter over gulvet, og hvor figuranten lavede øvelser der lignede armstrækninger med fødderne hvilende på en stor kasse. Men måske skyldes min uvidenhed bare at jeg ikke har set øvelser endnu.

Trapez-bom'en var netop til at have noget i en god højde, eks. 2.20, hvor jeg troede at ringene måske var beregnet til en lavere arbejdshøjde. Det at kunne hæve sig op i armene må vel også kunne give basis for at sætte mavemusklerne på arbejde hvis man hæver benene også.

Grunden til at jeg har kig på ringe er at jeg p,.t. kun laver armstrækninger. Jeg laver intet hvor jeg trækker mig op i armene, og træner derved stort set kun brystkasse/overarme, men ikke ryg og skuldre.

Ja, som trådstarter kunne jeg godt have tænkt mig nogle hints. Eksempelvis hvor højt man hænger ringene, forslag til øvelser, om man befæstiger i eet eller to punkter, og evt. gode idéer til at supplere med eks. en trapez-bom.

Hvor svært er det egentlig at bruge ringene? Jeg er absolut nystarter, og vil godt vide om det ringe er noget der først gavner en mere avanceret atlet. Men det som tiltaler mig er at det er en fri øvelse med formodentlig god påvirkning af koordination of balance udover styrke, samt ikke mindst at det fylder tæt på ingenting. Når man som jeg kun laver armstrækninger, bør det vel give påvirkning af en masse andre muskler i overkroppen?

Jeg har i et halvt års tid lavet lidt let styrketræning, primært armstrækninger og maveøvelser. Trods en alvorligt fremskreden alder (51) har det faktisk givet en pænt tonet overkrop (sammenlignet med før :) ) og noget der ligner en six-pack. Af pladsmæssige hensyn vil jeg ikke have håndvægte, bænk o.lign, og har derfor overvejet at udvide repetoiret med nogle ringe / trapezstang, og hører derfor gerne fra andre om det er noget der kan anbefales. Forslag til øvelser, hvordan de monteres etc. modtages også gerne. Ringene kan hægtes fast i en loftskrog monteret i en spærbjælke, men skal man have to adskilte ophæng, eller er en enkelt nok (fruen er voldsom modstander af een i stuen, men henter kagerullen hvis 2 kommer på tale)? Vi har 2,80 meter fra gulv til loft i stuen hvor jeg påregner at montere krogen(ene).

Andre alternativer modtages også med kyshånd.

Jeg fik en achillesskade sidste efterår. Det er en af de skader man ikke skal spøge med - kan blive kronisk.

Min fik jeg has på i løbet af ca. 2 mdr, men senen har været øm i lang tid efter. Faktisk helt indtil denne sommer. Dog har jeg kunnet løbe uden problemer siden januar.

Jeg brugte en anden metode end den officielle:

1) Lavede flere gang dagligt "vælte træer" øvelser for at sikre at mine lægmuskler var afspændte. Gjorde det altid for begge ben for ikke at opbygge en skævhed. Selv om selve inflammationen sidder i achillessenen, så hænger den uløseligt sammen med lægmuskulaturen.

2) Masserede senen smertefri - eller så godt som jeg nu kunne det - også flere gang dagligt. Massagen lavede jeg med tommel- og pegefinger. Stille og rolig nusning uden at presse ret meget.

Min skade opstod rimeligt akut, og der var tydelige knuder/gnidder på specielt ydersiden af senen, og senen var dobbelt så tyk som den raske. Ved ikke om det er normalt. Jeg fortsatte med specielt massagen langt ind i foråret, og først nu kan jeg definitivt sige at der ingen ømhed er længere.

Jeg har brug for lidt akut hjælp. Jeg skal ud og løbe imorgen og har lidt ømme led, så jeg har brug for noget varmecreme eller andet, der kan tage den værste ømhed i mine muskler. Hvad kan I anbefale? Det skal være noget, der virker indenfor forholdsvis kort tid og samtidig er yderst effektiv.

Du skulle da vist have postet under "spøg og skæmt". Hvis dine MUSKLER er ømme, så skyldes det højest sandsynligt at du indenfor de sidste 1-2 døgn har udsat dem for noget arbejde de ikke er vant til. Eks. løbet en lille tur efter at have tilbragt de sidste 5 år i sofaen med en cola og en pose chips i hånden. Den smerte forsvinder af sig selv indenfor et par dage, men du kan evt. få masseret musklerne så ømheden hurtigere går væk.

Er dine led virkeligt ømme? Det plejer at komme af lidt mere end en lille løbetur. Men har du ømme led af en smule aktivitet har du måske en gigtsygdom. Det er straks mere alvorligt.

Glem alt om at smøre dig ind i alskens vidundercremer. De findes ikke, men din krop skal nok restituere sig hvis den får den tid den kræver (bl.a. udtrykt ved de smerter du oplever). Skal du performe i morgen tror jeg ikke der er anden udvej end en gang god massage givet af en kyndig person.

Hold da op, nogle dumme påstande du har. Det er aldrig for sent til at blive slank - det er ikke en særlig fed indsigt du har på det.

..

Jeg takker dog for dit svar - selvom jeg faktisk ikke rigtig selv kunne bruge det til noget.

Tak i lige måde. Og held og lykke med projektet.

Det er egentlig meget simpelt: Hæld ikke mere i dig end du forbrænder. Få evt. inspiration / værktøjer her:http://lifehacker.com/5373866/five-best-weight+management-tools

Jeg valgte for mange år siden aldrig at blive fed, selv om jeg egentlig har let ved at tage på hvis jeg ikke passer på. I perioder skal jeg derfor tabe mig måske 1 kg, for at få fedtprocenten tilbage på sporet, men lever ellers efter disse simple regler:

1) Droppede smør/margarine på brødet for mange år siden. Vi har ikke disse produkter i huset

2) Skærer altid alt synligt fedt af pålæg/kød uanset hvor lidt der er

3) Spiser kun fedtfattige produkter, som eks. skummetmælk, cola light og aldrig sødmlk og alm. cola.

4) Motionerer, men pas på, du forbrænder ofte mindre end du tror, og træning øger appetitten, For mig er træning ikke vejen til fedttab, men vejen til et sundt kredsløb og en sund og velfungerende krop.

5) Droppede en uvane med at spise chips/slik i store mængder når jeg kom hjem fra arbejde.

Når du når op i alderen vil du også opleve at bliver du een gang pustet op, så kan du aldrig slanke dig tilbage igen. Huden hænger i folder og du vil være meget uskøn selv om du er slank. Personligt har jeg aldrig oplevet det, og vil aldrig komme til dit, men har set en del uskønne eksempler fra min omgangskreds.

Hvis ikke du kan ændre din livsstil fundamentalt og ikke kan mønstre en stærk vedvarende motivation, så glem det. Du bliver fed før eller senere alligevel.

Takker! Kan tilføje at jeg indenfor de sidste par måneder er begyndt at løbe lidt hurtige intervaller, hvor jeg ca. 1½ gang ugentligt løber 4x1km med 4:00-4:10 i intervallerne. Tidligere løb jeg stort set ikke intervalløb. Det giver selvfølgelig lidt ekstra belastning i muskler og sener. Det er sjældent at jeg mærker ret meget til skaden under selve løbet, og normalt heller ikke når jeg er i hvile. Men senen er afgjort øm når jeg masserer den.

Løb 22 km i tirsdags (4:50 i snit) uden at mærke det mindste til skaden.

Hvor gammel er du? og hvilket køn

51 år og mand. Og nej du får ikke nogen forklaring på mit forumnavn

Mener nu ikke det bør have noget med alder eller køn at gøre, omend selvfølgelig kvinders er belastet af den større vinkel.

Har løbet ca. 200 km om måneden de sidste 3 år, dog lidt on-off grundet periodevise skader/skavanker.

Er testet pronationsløber (omend jeg tvivler lidt på om det blev udført korrekt), men finder mig rigtig godt tilrette i et par neutrale sko, som jeg oftest løber i.

Jeg har nu i noget tid haft en lettere ømhed i den store sene der forbinder knæskallen med underbensknoglen. Smerten bliver ikke synderligt værre af at løbe, men dog en smule. Jeg bruger en del tid på en let massage af smerteområdet, som virker til at sidde alene på ydersiden (fremadrettet) på senen. Derudover laver jeg mange daglige strækøvelser både med udstrækning af den berørte sene, men også med udstrækning af læg- og lårmuskler, da skidtet jo nok hænger sammen

Da smerten nu har været der i henved 1½ måned er jeg begyndt at blive nervøs for om det kan blive kronisk. Nogen forslag til hvordan skaden evt. kan behandles (ultralyd el.lign?).

Det virker ikke som om der er noget i vejen med mekanikken inde i selve knæet, og da jeg endelig er kommet i en rimeligt god form ville det være ærgerligt at skulle holde de sædvanlige 4-8 ugers pause. Løber p.t. 50-60 km om ugen fordelt på 4-5 pas.

Fik ikke lige begge akser med, så den øverste graf forstås således:

- Den øverste røde kurve er pulsen

- Den grønne kurve med tallene er skridtlængden

- Den blå kurve er hastigheden

- Den brune kurve er terrænhøjden over havet

- Den lysegrønne er kadencen

Kan det ikke være en målefejl aligevel ?

Det er jeg ret sikker på det ikke er. Troede på et tidspunkt det måske var fordi min rem var defekt, og købte så en ny. Ændrede intet.

Prøv at se vedhæftede fil "Traening.jpg", som viser de første 26 km af en 29 km tur jeg løb i lørdags. De første 18 km var relativt flade, og jeg bestræbte mig på at løbe med en nogenlunde jævn intensitet/puls. Så ingen stød, accelerationer, stop eller andet forstyrrende, men adskillige af de nævnte puls-drop.

I filen "RR-curve.jpg" har jeg zoomet ind på droppet 0:47:19.5 og sluttede 0:47:44.0. Sådan nogenlunde ser de alle sammen ud, så der er intet der tyder på at det er noget teknisk målefejlsværk. Mit hjerte vælger simpelthen at gå ned i gear i op til et halvt minut trods at den jævne belastning burde have tilsagt at hjerterytmen burde være fortsat på et stabilt kontinuerligt niveau.

Det jeg ikke helt forstår er hvorfor der ikke bliver en "regning" af betale, for i den tid hvor hjertet arbejder langsommere bør systemet få mindre blod/ilt, og derfor burde der alt andet lige være en gæld at betale tilbage!? Medmindre selvfølgelig at pulsdroppene fungerer på den måde at hjertet i drop-perioden forøger slagvolumen og dermed leverer samme mængde blod blot på færre slag.

Tusind tak Sortarius. Dog alligevel et lidt underligt fænomen, men mit hjerte "re-booter" åbenbart hver 6.-7. minut

Jeg har observeret at for hver ca. 6-7. minut, så dropper min puls trods uændret intensitet ca. 15-20 pulsslag i ca. 10-15 sekunder. Det er helt klart ikke en målefejl i min pulsmåler (Polar RS800CX), idet pulsen i et sådant drop på eks. 10 sekunders varighed, falder jævnt fra eks. 160 til 140 over 5 sekunder, og derefter stiger jævnt tilbage til 160. Jeg mærker intet ubehag eller andet unormalt når droppene sker, men jeg ser dem hyppigt på pulsuret lige når det sker. I ProTrainer er det helt tydeligt at det er en helt regelmæssig begivenhed der indtræder med usvigelig sikkerhed hver 6-7. minut (intervallerne kan dog variere en smule)

Er det et normalt fænomen, eller er det noget der kan give anledning til bekymring? Skal sige at jeg er 50 år, har løbet regelmæssigt de sidste 3 år og løb mit første marathon i april 2009 på 3:44. Så jeg er i nogenlunde o.k. træningsform alderen taget i betragtning, og har et blodtryk på ca. 100/60. Så jeg tror ikke jeg lider af åreforkalkning. Fik taget hvilende EKG for tre år siden der viste at alt var normalt.

Jeg tvivler både stærkt på, at Google Earth er det rigtige test-værktøj og, at distancemåleren i Nike+ kittet er mere præcist end en GPS modtager.

Du kan lave en meget simpel test. Prøv at løbe en rute af en vis distance (min 5km) i lavt tempo. Løb derefter den samme rute i højt tempo og sammenlign. Når jeg gjorde det, viste Nike+ hele tiden at de hurtige ture var kortere end de lange. Årsagen er meget simpel, at din skridtlængde bliver en smule længere ved høj hastighed end kort.

Den fejlvisning oplever du ikke med GPS.

GPS ér mere præcist end skridtmålere, men de er også væsentligt dyrere. Derfor synes jeg at Nike+ er et godt køb til prisen.

Jeg må indrømme at jeg ikke har testet sportskit'ens nøjagtighed ved væsentligt forskellige hastigheder. Så vidt jeg ved er sportskit'en fodpod dog en del mere kompliceret end du skriver. Der er ikke tale om en simpel skridttæller, men en kalkulation beregnet på accelerationen i afsættet, skridtets længde i sekunder samt kraften i landingen. Det har jeg læst på et tidspunkt, men om det er korrekt ved jeg ikke. Men det forhold at den iflg. mine tests er præcis både ved løb og gang tyder på at det er mere end bare en sammentælling af nogle skridt.

Vedr. gps målinger så kunne man have en mistanke om at den med sekunders intervaller beregner den koordinat hvor man befinder sig, og så udregner afstanden mellem sidste og nuværende. I det omfang løbestrækninger kurver vil det give en lille fejludregning (for iikke at nævne manglende satellitkontakt og mulige fejl ved skift fra gps til fodpod og vice versa).

Det er lidt det samme som når man bruger Google Earth til at beregne en længde. Kurver vil blive approximeret, og Google Earth tager i hvert fald ikke højde for niveauforskelle i terrænet. Det gør GPS's muligvis. Men Google Earth mener jeg faktisk er rimeligt præcis.

Sportskit'en er ligeglad med om du løber op/ned i kurver eller whereever, den måler konstant og på en fascinerende simpel måde. Og så undgår man at blive skæv i overkroppen af at have påmonteret et bornholmerur på håndledet