fck80

Jeg synes det er lidt mærkeligt, at Tate tilsyneladende definerer conjugate periodisering helt anderledes end Siff gør i supertraining. I supertraining vil Tates conjugate metode svare til det der kaldes concurrent periodisering. Det vil sige at man træner mange former for styrke samtidigt. Omvendt går conjugate metoden ud på at træne de forskellige former for styrke i en rækkefølge der giver en art synergieffekt.

Er der en grund til at Tates definition afviger (faktisk er omvendt) fra Siffs og russernes definition? Eller er det bare mig som har misforstået det?

Takker Rod :)

Jeg er ved at stille noget udstyr til dødløft op i min garage men de vægtskiver jeg har til rådighed har desværre en noget mindre radius end de skiver som normalt benyttes i dødløft. Jeg har derfor overvejet at lægge nogle bræder under vægtskiverne for at få dem op i normal højde.

Problemet er bare at jeg ikke ved hvor høj denne opstilling skal være for at jeg får en ROM der passer med et normalt dødløft. Er der nogen der har en ide om hvor langt der er fra vægtstangen til jorden med normal størrelse vægtskiver?

"Statisk aktivitet aktiverer simpelthen ikke de her pathways ligeså godt som dynamisk træning, blandt andet i kraft af et væsentligt fravær af mikrotrauma."

Det er værd at bemærke, at de dyreforsøg, som bryan haycock henviser til, hvor forsøgsdyrene opnår en helt afsindig muskelvækst faktisk foregår ved, at dyrets muskel bliver strukket over et længere tidsinterval. Haycock siger, at grunden til at dette stræk resulterer i hypertrofi er, at dyrene prøver at modstå strækket ved at spænde musklen. Disse forsøg er altså intet andet end en længerevarende statisk kontraktion med en overvældende muskelvækst som resultat.

Jeg har før hørt at statiske kontraktioner ikke skulle resultere i den samme grad af microtrauma som positive eller negative kontraktioner, men er der rent faktisk noget forskning som bakker det op, eller er det bare noget man siger. Hvis man ved statiske kontraktioner opnår lige så stor muskelspændingen (stræk over muskelfibrene), så burde det resultere i lige så meget microtrauma.

Jeg har på det sidste gået og tænkt på, om træning med vægtstænger, træningsmaskiner, håndvægte mm. egentlig er en nødvendighed for muskelvækst.

Hvis hypertrofi bare stimuleres af et stræk henover muskelfibrene, sådan som Bryan Haycock siger, ville det så ikke være mere hensigtsmæssigt bare at spænde en given muskel så hårdt som muligt i et minuts tid.

Forudsætningen for at dette ville være effektivt er selvfølgelig, at muskelspændingen er lige så stor når man spænder musklerne, som når man løfter en tung vægt. Derfor er jeg interesseret i at høre, om der er nogen der har kendskab til emg-målinger for muskelkontraktioner uden vægt.

Det der umiddelbart undrer mig ved artiklen er, at det nævnes, at motorneuronernes fyringsfrekvens kan øges. Nu er det godt nok et godt stykke tid siden, at jeg sidst havde biologi, men forholder det sig ikke således, at der sker en hyperpolarisering hen over en axons membran efter et aktionspotentiale, hvilket forhindrer, at aktionspotentialet bevæger sig tilbage i retning af udgangspunktet. Denne hyperpolarisering burde forhindre nye aktionspotentialer i et stykke tid efter det første aktionspotentiale og dermed begrænse størrelsen af fyringsfrekvensen.

Mit spørgsmål er så om artiklens forfatter postulerer, at en person gennem træning med tunge vægte kan øge fyringsfrekvensens størrelse for en given motorneuron og i givet fald hvordan.