GentleGigant

Man kan da sagtens holde forspændingen, når man sætter stangen i dødløft?! Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig at vide, hvorfor du ikke mener, dødløft egner sig til at blive gennemført med eksplosivitet?

Jeg tænker bare at belastningen (og dermed "forspændingen") forsvinder i det øjeblik vægten sættes.

Det bliver måske igen en strid om ord. Når jeg tænker ekplosiviet tænker jeg f.eks. squat -> jumpsquat. Den slags explosivitet er svær at lave i dødløft. Endvidere skal man nok have en MEGET god teknik for ikke a lave øvelsen forkert, med deraf større skadespoeniale, hvis man vil lave dødløf med eksplosiviet.

Bruun

Det er bevidst at SSC varer i op til 2 sekunder, så selvfølgelig kan man gøre brug af SSC i DL.

Forudsat at man har skarp teknik kan jeg ikke se noget galt i at udnytte begge dele af løftet-hvis altså hypertrofi er målet.

For at udnytte SSC kræver det vel at der er "spænding" på musklen - en spænding der forsvinder i det samme øjeblik vægtstangen i dødløft sættes på underlaget. I bænkpres og squat er denne spænding til stede hele tiden, idet du bærer vægten under hele øvelsen.

Udnytelsen af SSC er i min optik brugbar ved eksplosive øvelser. Jeg synes ikke at en øvelse som dødløft egner sig til a blive gennemført med eksplosivitet.

Jeg er helt enig i at man, også i dødløft, bør drage nye af begge faser, koncentrisk/excenrisk af løfet.

Bruun

Jeg går ud fra når vi snakker excentrisk, så snakker vi om at bremse vægten i minimum et par sekunder. At sænke vægten kontrolleret er vel ikke nødvendigvis lig med at "udnytte den excentriske fase". Tråden handler vel om at udnytte den excentriske fase i samme grad som den koncentriske.

I alle de overstående videoer, bruges der næppe mere end 1 sek excentrisk. De smider ikke ligefrem vægten, men de bruger næppe meget energi på at bremse vægten. Så jeg vil ikke ligefrem mene de "udnytter den excentriske fase". Hvertfald ikke i nærheden af samme grad som man vil i et bænkpres eller squat.

Om det er skadelig at bremse vægten i adskillige sekunder, tør jeg dog ikke sige, så længe teknikken er korrekt. Men jeg forstår nu udemærket Dixen's pointe.

@ MaxPause: Vi er ikke uenige

For at denne tråd ikke skal blive en strid om ord bør vi vels svare på trådsarters spørgsmål: Har den excentriske fase ingen effekt eller er det ok bare at smide stangen?

Den excentriske fase, uanset hvor kort den er, har vel altid en effekt - og tilmed en god effekt (På hypertrophi). En effekt der helt udebliver hvis man blot smider stangen.

Og dårlig stil/teknik giver altid større skaderisiko.

Jeg syntes ikke helt man kan sammeligne løftene; dødløft, bænkpres/squat, idet vægten ved de to sidste ikke på noget tidspunkt rører jorden (før serien er afsluttet). Uanset om man laver en langsom konrolleret excenrisk fase eller ej kan man, ved dødløft, derfor ikke (ordentligt) udnytte den excentriske fase til en "forspænding" til de næste løft - i hver fald ikke på samme måde som man kan ved squat og bænkpres.

Bruun

Normalt er man i størrelsesordenen 20% stærkere i den excentriske fase, dvs. du kan holde cirka 20% flere kg i en kontrolleret negativ end du kan løfte koncentrisk.

Så at insistere på den negative fase blot for at kalde det et rigtigt løft er lidt fjollet. Gør det hvis du mener den træning den negative fase giver er værd at gå efter. Som andre påpeger er det måske problematisk i dødløft.

Er ikke sikker på at jeg forstår din pointe.

Hvis vi alle på forhånd er 20% stærkere excentrisk end det løft vi lige har genneført concentrisk - hvorfor så udelade denne del (den excentriske) af løftet?

Og hvorfor i alverden skulle netop denne fase give flere skader?

Bruun

Hej.

Sagen er at jeg har en meget høj puls i forhold til de anbefalede værdier. Den nemme løsning som jeg er blevet fortalt mange gange er at pulsen bør ligge på 85% af max, som udregnes ved at trække alderen fra 220. Det giver for mig:

(220-36) x 0,85 = 156 slag i minuttet

Det giver simpelthen ingen mening. Ved 156 slag ville jeg skulle cykle i mere end en time for at have fornemmelsen af overhovedet at have lavet noget. Spørgsmålet er så om jeg gør det forkert ( og usundt :-/ ) eller om det er tommelfingerreglerne der ikke passer til mig?

MVH

Dan

Problemet med tommelfingerregler er jo netop at de er meget generelle. Og derved vil der altid være yderpunkter. Jeg ror ikke du skal være så bekymret - har selv præcis samme "problem". Ved et nylig overstået træningspas (800m intervalløb) målte jeg min høj opnåede puls til 204 bpm. Og jeg godt afsløre at jeg eferhånden er noget ældre end 16 år (220-alder=204)

For personer der ligger lang uden for tommelfingerreglerne er det nok bedre at bruge andre metoder at måle intensiet på. F.eks. de forskellige belastningsskalaer (Borg m.fl.)

Fortsæt din træning så du føler a du får noget ud af det - du ved bedst selv, det er din krop.

Bruun

Du kan sagtens lave flere 1RM løft i samme session, men selvfølgeligt ikke i samme sæt.

I Dødløft er løftet er ikke mindre kontrolleret, fordi det slutter efter den koncentriske fase.

Efter netop et max løft vil jeg endda mene, at skades potentialet er mindre, hvis du slipper stangen.

Men der er jo forskel på discipliner. For "almindelig" træning under 1RM, synes jeg også, at man bør få den excentriske del af løftet med.

Vi er fuldstændige enige.

Bruun

Mit mål/ønske med træningen, er at opbygge en FEMININ muskelmasse,..............

Hvis du vil opbygge feminin muskelmasse skal du træne som en mand;

Full Body 3 gange ugentligt + lidt kredsløbstræning ind i mellem.

Det er faktisk ikke så svært.

Bruun

Ved et max løft, er alt (+lidt til), nok brugt på den den koncentriske del af løftet.

I så fald giver det måske ikke mening, at forsøge, at sænke stangen under kontrol. Specielt ikke, hvis du gerne vil have et løft mere med.

Hvis du "vil ha' et løft mere med" er det vel næppe "et max løft"!??

Synte bestemt man bør søge at lave et så kontrolleret løft at man sætter vægten.

Bruun

Men det er jo også muligt at vi har at gøre med mennesker der blot ønsker at finde ud af virkeligheden og som sådan ikke tænker på prestige og penge!

Jeg tvivler.

Bruun

10 eller 12 uger. Forsøget var så vidt jeg husker lavet af nogle af de folk, der arbejdede med nautilus udstyr, blot for at undersøge om den "perfekte" modstandskurve ville resultere i anderledes styrketilpasning.

Konklusionen var meget enkelt at det ikke gjorde nogen signifikant forskel på styrkeudviklingen i nogle af de vinkler de målte efterfølgende.

Vil selv tro at sålænge man træner FROM (Fuld Range Of Motion) for en given muskel, er det nok begrænset hvad man kan hente ved "manipulerede" styrkekurver som kamhjul giver.

Dette betyder dog på ingen måde at kam hjul ikke kan have sine fordele. Tror specielt at tilpassede styrkekurver kan være interessant i compoundøvelser, hvor det vil kunne lede til mere belastning på de muskler der er ansvarlige for de "lettere" dele af bevægelsen. Såvidt jeg ved er styrkeløftere og lign. glade for at ændre på styrkekurverne i deres løft, ved brug af kæder eller bands.

Mvh Andreas

Tak igen.

Jeg finder det interessant at det er Nautilus folkene selv der har gennemført undersøgelsen - især hvis/når resultatet er som du beskriver. De sælger jo netop deres hundedyre (kamhjuls-)maskiner med afsæt i denne specielle udformning.

Kan du huske hvordan styrke(-fremgang) blev målt og sammenlignet.

Bruun

Resultater opnået med kam maskiner og andre maskiner er sikkert temmelig ens. Teorien med at belaste musklen jævnt i hele bevægelsesomfanget er sikkert meget fornuftig men ikke så nem at efterligne i virkeligheden, da menneskers styrkekurver ændrer sig individer imellem.

Stort set alle maskiner til specialiserede øvelser benytter sig af kam hjul. Kan derfor ikke rigtigt se det helt store kontroversielle emne i dette.

Mener i øvrigt ikke at nogen given øvelse er mere funktionel end andre, det afhænger helt af hvilken funktion man vil opnå.

Der findes i øvrigt en enkel publikation på Pubmed hvor man undersøger effekten af at udskifte kamhjulet på en Nautilus maskine med et cirkulært hjul. Under de måneder som forsøget varede gjorde det ingen signifikant forskel i styrkeudviklen i nogle dele af bevægelsen (benstræk i dette tilfælde).

Mvh Andreas

OK - tak.

Interessant. Kan du huske hvor mange måneder forsøget løb over?

Bruun

Går ud fra det er en tastefejl, og at du mener der ikke er samme belastning i hele bevægebanen?

Korrekt: Det er en tastefejl. Der skulle have stået "føles som den" samme belastning i hele bevægelsen.

Men er det virkeligheden man søger at efterligne når man bruger en maskine istedet for frivægte?

Nej - men helst så tæt på som muligt.

Hmm... Uden at være ekspert på området, tænker jeg at det ikke har nogen effekt på udspring eller tilhæftning, hvor vidt der er mindre belastning gennem visse dele af bevægebanen.

Yderområderne er særligt udsatte idet kraft-vinklen er langt fra de 90 grader (Max. virkning)

Så vidt jeg ved er kamhjulsmaskiner udbredt da de tillader os at kompenserer for passiv insuficince (en muskels nedsatte evne til at udvikle spænding, under stræk, i forhold til at udvikle spænding under en mellemting mellem stræk og sammentrækning. Se evt. billedet på denne hjemmeside http://www.exrx.net/ExInfo/Muscle.html under overskrifeten "Muscle Length-tension Relationship") i starten af en øvelse lavet i en maskine som f.eks. leg curl.

Da vi ikke kan præstere en lige så høj spænding i musklen under passiv insufficience, som vi kan i mellem passiv- og aktiv insufficince, er det vel snedigt nok at maskinen kompenserer for dette, så musklen er udfordret til max under hele bevægebanen? Hvis kamhjulet ikke kompenserer bliver man vel nød til at tage noget af vægten af, for selv at kompenserer for den passive insufficince, og derved udfordres musklen ikke optimalt når den har bedst mulige forhold for sammentrækning?

Ja det er jo salgsargumentet. Den samme kurve som du henviser til kan man tegne over den modstand som kamhjulet genererer. Virkeligheden ville imidlertid være en belastning som illustreret ved en vandret streg.

Og det er netop det der er modsrgumentet: Ved kamhjulet er belastningen væsentlig under hvad den i virkeligheden ville være (eller skulle være) ved start og slut af bevægelsen (Passiv insuffience). Deriomod er den væsentlig over hvad den normalt ville være (virkeligheden) midt i bevægelsen (Hvor kraftvektoren fra den kontraherede muskel står vinkelret på den bevægede knogle), hvilket bevirker at man ikke kan accelerere bevægelsen - som man ville gøre det i virkeligheden.

Jeg er heller ikke ekspert

Af ren nysgerighed, hvad er dine argumenter?

Kamhjulsmaskiner er bygget op således at løftet er lige lige tungt i hele bevægelsen.

Det altoverskyggende problem med denne udformninger at bevægelsen ikke ligner virkeligheden - men deriomod giver en noget unaturlig bevægebane;

Vægtpåvirkningen er let i den del af bevægelsen, hvor den normalt er tung (ved start / fuldt udslag) hvilket bevirker, at der er en lavere træningseffekt på de svageste led (Muskel-udspring og -hæfte)!?

Samtidig kan man i kamhjulsmaskiner ikke accelerere vægten - som man normalt kan - i den den del af bevægelsen hvor belastningen er lettes. Det betyder at man, for at tilnærme sig et normalt bevægemønster, må tage noget af belastningen af, hvilket igen betyder en lavere trænings effekt!?

Slutteligt må man konstatere at maskinerne er særdeles dyre.

Så alt i alt, er min holdning den, at maskinerne i bedste fald er gode penge penge efter en dårlig sag - og i værste fald direkte skadelige.

Jeg vedstår at de (kamhjulsmaskinerne) kan have en relevans i relation til genoptræning - men det er vel næppe relevant i et "normalt" træningscenter.

Det eneste argument for at bruge forholdvis mange penge på sådanne indkøb er således, at maskinerne kan tækkes et større publikum/kundekreds. Men det er kun fordi, kunderne ikke ved bedre.

Bruun

Hej MOL.

Jeg er nu i den situation at vores lokale træningscenter, hvor jeg fungerer som instruktør, overvejer at bruge adskillige (hundreder-) tusinde kroner på at indkøbe kamhjuls-maskiner.

Jeg har opponeret kraftigt med denne investering og har naturligvis argumenterene i orden. Men jeg skal bruge lidt tungere skyts (Taler for døve øren).

Er der nogen her på sitet der har noget tilgængeligt (Forsknings-) materiale om disse maskiner og/eller links til samme. Gerne på dansk - idet resten af instruktørkorpset skal kunne forstå det.

Jeg hører også gerne fra dem af jer der taler for disse maskiner.

Bruun

.....det er ikke nogen "kropsformer". det er bare en hæderlig relativt low impact træning af primært ryg og mave.

Hvis det handler om kropsformning udover mave og evt lidt ryg skal der suppleres med andre træningsformer,....

Spot on - et passende og sobert svar.

Bruun

Umiddelbart syntes jeg det lyder som om der tales om valsalva.

Man kan aktivere transversus ved at suge navlen ind - men i min opti kan man ikke frembringe et fornuftigt bugpres ved at suge navlen (overdreved) ind. Måske hvis man presser den ud.

Men hvordan lærer man folk at lave et fornuftigt bugpres - som ellers skulle være en helt naturlig "bevægelse" - hvis de ikke er vant til at bruge musklerne eller ikke er i "kontakt med" deres mavemuskulatur??

Bruun

Mit svar er, ja, det kan man godt.

Den ene af dine hoftebøjere "Psoas" musklen, har hæfte på dine lændehvirvler, endda også den 12. brysthvirvel, og bliver denne muskel stram så kan den i høj grad påvirke din lænd.

Alene et såkaldt "anterior pelvic tilt" (kig på Brian laudrup og hans foroverhældende bækken, det er et anterior pelvic tilt) vil føre til ustabilitet i din lænd når du løber, så dét og andre muskelbalancer som du højest sandsynligt også har, kan give lændesmerter.

Du skal nok tænkte mere stræk end smidighedstræning, en smidig lænderegion er ikke lige vigitg som en stabil lænderegion. Find en personlig træner eller dygtig fysioterapeut, som kan finde ud af hvilke muskler du skal strække, og hvilke der skal styrkes, og det kan være alt lige fra dine små nakke muskler til dine lægmuskler.

Tak - det bekræftede bare hvad jeg egentrlig nok godt vidste i forvejen. Jeg tror jeg skal til at afse lidt tid til lidt udstrækning.

Bruun

Har for snart laaang tid siden (10 år) fået et mindre ledskred i lænden (sub-luxation i sacroelicas-leddet). Har derfor ca. hver 2.-3. måned gået til kiropraktor og fået sat skidtet på plads. Det har dog vist sig at låse hurtigere når jeg dyrker meget løb. Jo mere løb/cykling jo hurtigere låser det.

Jeg tænker imidlertid at der må være noget man kan gøre selv. Smidighedstræning f.eks. - jeg syntes nemlig at jeg har et lidt unaturligt lændesvaj. Kan det skyldes for stramme hoftebøjere eller haser?

Spurgt helt konkret: Kan man få ondt i lænden af for stramme hoftebøjere eller haser??

Bruun

Ok... Det er meget rart at vide, for så vil jeg ikke bruge så meget tid på at blive bedre til crawl :) Men det skal nu nok lige læres alligevel... Ved du (eller nogen andre), og 10.000 meteren svømmes med eller uden udrustning og svømmefødder? Hvis det er uden udrustning, vil det så ikke være energibesparende at svømme crawl?

10.000m er i tørdragt, svømmefødder og med badedyr.

Bruun

det afhænger af hvad peak vi snakker om. f.eks. idrætsgren

Helt enig. Da jeg var 23 år (15 år siden)var jeg på toppen rent konditionsmæssigt, men jeg har aldrig været stærkere end jeg er nu.

Iøvrigt godt at se en del af jer har lidt livserfaring - man er ikke helt alene med den alder så :-)

Jeg går selv med samme drøm og hvad jeg har lært efter mine info. omgange er følgende:

1) du ved udemærket godt hvad der skal til for at komme "ind" på Patruljekursuset.

DOG er der LANGT FRA at komme på Patruljekursuset og til at ende op med ærket jæger.

2) du bør klart tjekke dette site Her

3) læs Jæger - i krig med eliten, den fortæller rigtig godt hvad du skla regne med at komme ud for.

4) begynd at lave en masse lange marchs

5) lær at svøm rigtig langt og længe i koldt vandt, MED fuld påklædning.

6) lav en masse udspring fra forskellige højder.

7) lav en masse orienteringsløb

8) en masse alene ture hvor du sover under åben himmel, flere dage i streg uden mad.

9) bliv god til at "gemme" dig.

10) bliv psykisk hård så du er klar på at få smidt masser af verbalt lort i hovedet.

11) begynd at rende rigtig meget rundt i fuld oppakning i grusgrave.

12) alt cardio du laver fra nu af skal forgå med tung taske (nogle marches op til 40 kg). Samt militær støvler.

13) dræb dit ego.

14) alle forbier du har bør du klart få gjort noget ved, enden ved en god nlp teapeut eller ved en hypnotisør.

Kan fortælle dig at du bl.a. kommer du for:

a) et udvælgelses løb i en grusgrav. Dem der kommer først bliver, de andre ryger ud.

B) du kommer op i en 130m høj elmast, der skal du stå på en 20 cm stor metalplade.

c) 10 meter hovedespring ned i vand

d) spring ned i en sø, du ikke ved hvor dyb den er.

e) der bliver en uge hvor du konstant (hver 2. time) bliver smidt ned i en sø, så du kostant forbliver våd

f) du bliver jaget af special hunter force med folk fra bl.a. SAS som du skal gemme dig for i 10 dage, uden mad, drikke og området er uden huler. (alle bliver fandet med bliv væk så længe som muligt).

g) glemmer du ting bliver du straffet HÅRDT!! fx. glem din nøgle 1 gang, og du kommer til at skulle slæbe rundt i en uge på en 2m, 20 kg stor nøgle.

h) hård behandling, psykisk/fysisk fx. 2X50 km march på 48 timer. og en 40 km march på 12 timer.

i) bliver lokket med alt hvad hjertet kan begære

j) du bliver forhørt på det groveste.

k) hop fra 10 km højde med ilt. både HALO og HOLO. (fritfald vs. langtsomt fald) (i den højde stoppes din faldskærm med næsten 400 km/t pga. den tynde luft).

l) lær de verse lorte dyr.

m) forstå at fysisk smerte kun er midlertidig, men ære er for evigt for der kommer mange og lange smerter!!

n) vær super god til at samarbejde.

Dette tror jeg dækker det mest besale... XD

Hmmm.....måske knapt så anvendeligt!

Iøvrigt hedder det HALO / HAHO ( High Altitude - Low Opening / High Altitude - High Opening)

Er der nogen der har nogle gode råd til hvad man kan træne hvis man skal ind i jægerkorpset?

ALT - og når du så er blevet god til det, så skal du blive ekstra god til orienteringsløb (især nat), lange gåture med grej på ryggen og ellers generel udholdenhed.

Og så skal du blive lidt ældre imens du bliver god til ALT.

Held og lykke.

Hvilepulsen er et udtryk for den laveste puls man har - om det er i vågen tilstand eller når man sover, ser jeg ingen forskel på.

Hvilepulsen er dog umådelig svær at måle nøjagtig - men hvis den skal måles, gøres det bedst lige inden man kravler ud af sengen om morgenen imens man stadig forholder sig i fuldstændig ro (og inden man begynder på dagens stress). Vigtig er også at man er total udhvilet, ikke er syg og kroppen er 100% restitueret.

Ikke helt sikker på du har ret.

Du kan selvfølgelig hævde at hvilepulsen er den laveste opnåelige - ligesom maxpulsen er højeste opnåelige puls din krop kan levere.

Det giver dog ingen mening at registrere pulsen i såvne - den kan man jo ikke bruge til noget (man sover jo). Syntes også selv du modsiger dig selv lidt. Hvorfor skulle man måle den om morgenen inden man stiger ud af sengen i stedet for bare at sove med pulsuret og så registrere den laveste - hvis ikke det er fordi man skal tage den laveste puls i VÅGEN tilstand.

Er der ikke en af de lærde der kan give det korrekte svar??

Bruun

Neej, mig bekendt er def. for hvilepulsen den laveste måling i løbet af perioden - så det må være de 30 (hvilket dog lyder meget lavt). Din puls kan jo stige rigtig meget i løbet af natten hvis du har gode eller onde drømme...

Hvilepuls er den laveste puls i vågen tilstand (hvile) - IKKE under søvn.

Bruun

Har en 24 kg billigt til salg.

Bruun