morat

Du behøver jo ikke at styrketræne i et fitnesscenter. Der er styrkeøvelser her på siden, som du kan bruge, og de er ret effektive. Jeg vil tilslutte mig betragtningen om, at styrketræning er vigtigt. Ved at cykle forbrænder du kalorier, og ja, du taber fedt. Men du taber også muskelmasse, hvis du ikke bygger den op. Ved at cykle bruger du ben og balder, og cykling er supergod motion, men overkroppens muskler får ikke så meget ud af det. Ryg og mave kunne også godt tåle lidt ekstra end det, som cyklingen giver.

Det behøver ikke at være så forfærdelig meget, og mange af øvelserne kan man sådan set lave, mens man ser tv, når man først har styr på teknikken.

Hvor længe siden er det i øvrigt, at du har været i et fitnesscenter? De har ændret sig en del de senere år. Min erfaring er, at langt de fleste i dag har en meget blandet gruppe kunder. Her er unge, gamle (jeg træner med en dame på 92, respekt!), slanke og stærkt overvægtige. Det populære billede af de unge og smukke og i forvejen veltrænede, der viser sig frem, er kun realiteten ganske få steder, så hvis det er det, der afholder dig, så er det måske tid til et nyt besøg.

Men som sagt - styrketræning til grundformen kan du sagtens klare derhjemme uden diverse udstyr.

God fornøjelse og held og lykke med det.

Og husk, at det tager cirka tre måneder at gøre noget til en vane. Det går altid nemt og flot den første uge eller to, men så stiger risikoen for, at man falder tilbage i gamle vaner. Så hold ud i tre måneder, så er det meget lettere bagefter. Jeg har selv smidt over 20 kilo på en blanding af motion, styrketræning og nogle få kostændringer. Det er fem år siden, og det holder ved. Men det kræver en daglig indsats, som i mellemtiden er blevet en glæde.

Du har fået masser af gode råd med hensyn til kost og motion, men jeg vil understrege, at styrketræning er en rigtig god idé. Dels fordi det øger din styrke og din forbrænding, men især fordi det for rigtig mange overvægtige giver en succesoplevelse. Jeg har altid selv været en idiot til det sportslige, men så begyndte jeg at styrketræne. Til at begynde med var det ikke særlig festligt, men allerede i løbet af et par uger kunne jeg mærke en forskel, og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg var stærkere end mange af de andre - mine muskler skulle jo slæbe rundt på al min vægt, og det var de blevet hærdede af:-) . Og så gik det pludselig stærkt. I dag løber, cykler og ror jeg også. Tynd bliver jeg aldrig, og det er okay. Jeg er stærk, har sjældent en sygedag, jeg er glad og aktiv. Og jeg styrketræner stadig med største fornøjelse.

Held og lykke med det. Og skriv op, hvad du foretager dig, så du kan følge dine fremskridt, ellers kan man let komme til at glemme dem. Bliv ikke fortvivlet, hvis det ikke kommer lige med det samme, eller hvis du går lidt i stå i perioder, det er helt normalt.

Tror noget af problemet er selve talemåden, 'at man ved motion omdanner fedt til muskler'. For selvfølgelig er det ikke det, man gør. Men man øger muskelmassen og dermed får man relativt mere muskler og mindre fedt, når man træner. Hvis man samtidig taber sig, vil det på kroppen jo se ud som om, man har omdannet fedt til muskler. I virkeligheden har man smidt fedtet og fået større muskler - og de er så bygget op af andet end fedt.

Måske skyldes misforståelsen også, at folk, der bulker, bliver lidt småkvabsede for derefter at blive muskuløse. Det får nogle til at tro, at det er fedtet, de skal opbygge musklerne af ...

De såkaldt friske grøntsager, du kan købe i supermarkederne, er ganske ofte ikke så friske endda. Mange af dem er transporteret langt, ganske rigtigt tvangsmodnede (de har altså ikke fået den mængde sol, der øger vitaminindholdet), har ligget længe på lager og/eller i butikken og ligger derefter hjemme hos forbrugeren selv.

Frosne grøntsager fra de bedste af producenterne plukkes, blancheres og pakkes lynhurtigt. Det bevarer et større indhold af mikronæringsstofferne end ovennævnte behandling. Som tidligere nævnt ville det bedste selvfølgelig være, at man kunne hente grøntsagerne ude i egen have og derefter spise dem med det samme. Men så heldige er de færreste og på denne her årstid ville udvalget være forbløffende lille, stort set begrænset til visse rodfrugter og kål. Supersundt, men næppe nok i moderne husholdning. Det giver dog god mening at prøve at holde sig til de friske grøntsager, der har sæson. De vil ofte være på deres højde lige nu, hvorimod friske tomater for tiden er en trist og blodfattig affære, så jeg bruger gode dåsetomater i retterne i stedet.

Er rå eller kogte grøntsager så bedst? Tjah, umiddelbart bevares næringsstofferne bedst i rå grøntsager, så råkost er fint. Nogle grøntsager bør man dog ikke spise rå - det gælder blandt andet minimajs og andre grøntsager fra Thailand og omegn, hvor spildevand også bruges som gødningsvand. Det har givet en del fødevareforgiftninger på det seneste, så minimajs skal have en tur stegt eller kogt. Men der er også andet, der taler for at tilberede grøntsagerne (og så eventuelt bruge det gode kogevand til en let sovs): De fleste mennesker kan spise mange flere tilberedte grøntsager end rå. Prøv at spise 600 gram rå grøntsager - det er ikke så let endda. Hvorimod det går fint med de kogte/stegte/ovnbagte for de fleste.

I virkeligheden er det bedste slankeråd, jeg kan give (ud over motionen, naturligvis), at lære at lave mad. Så kan man selv meget bedre styre, hvad man bruger, og man finder meget let ud af, hvor man kan tilpasse opskrifterne, så de bliver lettere. Og falder ikke så let for påstået kaloriefattige løsninger i supermarkederne.

Vh,

Morat

Frosne grøntsager er helt okay, og næringsindholdet er generelt på højde med de friske grøntsager i supermarkedet. Det er noget andet, hvis du selv kan hente grøntsagerne i din have og tilberede dem umiddelbart efter - så vil der være flere vitaminer, mineraler og andre gode sager at hente. Men det er jo ikke alternativet for ret mange. Det tab, der sker i nedfrysningen, er generelt lavere end det, der sker, når grøntsagerne ligger i supermarkedet og dernæst i grøntsagssumpen hjemme i køleskabet.

Det er rigtigt, at der går næringsstoffer ud i kogevandet, når man blancherer grøntsagerne. Men så kan man jo bare lave en - let - sovs på kogevandet. Hvis man jævner med maizena, er det altså ikke mere fedende end en mager suppe. Vi taler jo ikke om gammeldags grøntsagsstuvning med smørblandet melbolle. Mange mennesker er skrækkeligt bange for sovs, men er den lavet rigtigt, feder den altså stort set ikke og kan samtidig bidrage med vigtige næringsstoffer. Tilmed kan den få flere af de gode grøntsager til at glide ned. Et grønt drys i form af friskhakket persille eller andre krydderurter er også en måde at give et ekstra vitamintilskud på.

Alt i alt: Frosne grøntsager er et glimrende alternativ til supermarkedets friske. Men suppler gerne med rodfrugter og de forskellige kåltyper, som er gode lige nu, lette at tilberede og supersunde med masser af fiber og mæthedsfornemmelse. Jo flere forskellige slags grønt og frugt, du får, desto bedre.

Vh,

Morat

Lidt om kalorier og kulhydrater:

· Kalorier er bare en betegnelse for energi. En anden hyppig målestok er kilojoule. Det meste af, hvad vi indtager, indeholder energi, altså kalorier. Der er kalorier i alkohol, i fedt, i protein, i kulhydrat ... kroppens brændstof/energi kommer fra mange kilder. Den energi bruger kroppen, når den bevæger sig. Jo mere man bevæger sig, jo flere kalorier bruger kroppen. En halv times gang i rask tempo forbrænder typisk omkring 140-150 kalorier. En halv times løb mindst det dobbelte.

Nogle former for fødevarer er energitætte, det vil sige, at selv små mængder indeholder mange kalorier. Især fedt indeholder mange kalorier/meget energi. Derfor var det smart af vores forfædre at spise meget fedt. På den måde kunne de spise ret lidt og alligevel have energi nok til overlevelsen.

I dag er det knapt så smart for de fleste af os at spise store mængder fedt. Vi får i forvejen rigeligt med energi indenbords og bevæger os mindre. På den måde kan kroppen få mere energi, end den kan bruge. Overskuddet bliver til fedt. Noget sætter sig under huden - det er ikke så kriminelt, selv om det med vore dages standard regnes for grimt. Andet sætter sig omkring de indre organer, og det øger risikoen for sygdom betragteligt. Selv tynde mennesker kan have for meget fedt omkring organerne, hvis de ikke bevæger sig nok. Selv om de er tynde, har de større risiko for sygdom end overvægtige, aktive mennesker, der mest har fedtet under huden. (Jeg er klar over, at vi er ude i den forenklede udgave her, men den er i hovedtræk dækkende).

· Kulhydrater kan groft sagt oversættes med sukkerstoffer. Kulhydrat får vi blandt andet fra rent sukker. Kulhydrat kan også fås fra stivelse - for eksempel i brød, kartofler, ris, pasta. Og i frugt i form af frugtsukker. Kulhydrater er ret komplicerede og afhængigt af, hvordan de er skruet sammen i fødevaren, kan de give både hurtig og langsom energi. For de fleste vil det være en fordel, at energien kommer langsomt - så holder man sig mæt længere - og så er fuldkorn, frugt og grønt og lignende varer det rigtige valg. (Igen - dette er den forenklede version).

· Overflødige kulhydrater kan omdannes til fedt. Det kan al overflødig energi, uanset hvor den kommer fra. Spiser man mere energi/flere kalorier, end man forbrænder, bliver de lagret som fedt. Det er kroppens smarte overlevelsesmekanisme fra dengang, da det handlede om at have et ordentlig huld for at klare sig gennem sult, kulde og sygdom - ganske på samme måde som bjørne æder sig et fedtlag til for at klare sig gennem vinteren. I dag har vi bare en tendens til at oparbejde fedtlaget uden at komme af med det igen, fordi vi spiser for meget og bevæger os for lidt. Det vigtigste for de fleste er derfor at finde en balance mellem det antal kalorier, man spiser, og det antal kalorier, man forbrænder, når man bevæger sig. Men nok så vigtigt er det, at man skal have plads nok i energibudgettet til at spise varieret nok til at få dækket kroppens behov for alle vigtige næringsstoffer. Det er blandt andet derfor, det er så vigtigt at bevæge sig. Den balance er det lettest at opnå, hvis man dyrker motion.

Morat