AndreasH

Medlemmer
  • Posts

    1,449
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by AndreasH

  1. Kender en del der har prøvet med Hoodia og de rapporterer alle at det sænker appetitten. Det har dog ikke haft noget permanent slankende effekt på nogen af dem og for nogle tabte de sig ikke engang i starten.

    Jeg konkluderede selv følgende om Hoodia og vægttab:

    1: Dosen skal være ret høj, før appetitten nedsættes.

    2: Nedsat appetit alene hjælper ikke det helt store på de fleste mennesker.

    3: Gider aldrig bruge det selv, da en evt effekt er for lille til at have nogen betydning i forhold til alt andet der skal til for at blive cuttet.

    PS! Gamle tråde kan altid være sjove at vække igen, synes dog det er længe siden man har hørt noget til Hoodia.

  2. Kim nu er det ikke noget at bruge energi på at diskutere, men den nye formel er baseret på et lidt større antal mennesker. Ved en usikkerhed på +- 20 så vil en på 20år med 95% sandsynlighed have en makspuls mellem 174 og 214. De resterende 5 & vil ligge over/under dette.

    Med den gamle formel vil tallene være 180 og 220. Ikke den store forskel i min verden. Formlen er vidst, primært revideret fordi den gamle havde en tendens til at overvurdere alderens indflydelse på ens makspuls.

  3. Lavt stofskifte kan blive en virkning ved low carb dieter, der ofte bruges med succes til PCOS behandling. Dette forhindrer dog på ingen måde folk i at tabe sig på low carb dieter, det gør blot at man fryser mere end vanligt.

  4. Den mest korrekte formel PT lyder følgende: MP=208 - 0,7 x alder, for en 23 år gammel svarer det til 192. Usikkerheden er sådan at 95% af alle vil have en MP der ligger inden 20 pulsslag. Kun de mest trænede cykelryttere og triatleter kan opnå en MP på en cykel, de fleste almindelige mennesker har en smule lavere puls på cykel i forhold til løb.

  5. Yetti!

    En muskel indeholder ca 2% glycogen, såfremt man er et sundt menneske i almindelig foderstand. Denne mængde kan fordobles ved træning og kulhydratrig kost. Træning alene vil kunne øge mængden til ca 3%, og den træning der skal til, skal være kulhydratforbrugende. Jo mere glycogen der nedbrydes, desto mere glycogen vil der efterfølgende kunne opbygges. Glycogen binder ca 2,7 gange sin egen vægt i vand. Af dette kan man slutte at øgningen af glycogenmængen i en muskel med 1% (fra 2 til 3 i dette tilfælde) vil betyde en øgning af muskelstørrelsen på ca 3,5%. Tallene kan du slå op i lærebøger i fysiologi.

  6. Muskelmassen på knap 60 kg er nok snarere LBM, Lean Body Mass, (60 kg muskelmasse svarer til en rippet fyr på over 100kg). De 3,1kg knogler er BMC, hvilket står for bone mineral content, og i øvrigt ganske normalt for en mand. BI metoder til vurdering af fedtprocent er ikke helt nøjagtig, og det er meget muligt at den undervurderer din virkelige fedtprocent, da en fedtprocent på 6, normalt er lig med en stenhård og markeret krop med synlige vener i lårene.

  7. Når man begynder at overspise vil der ske en øgning af ens magre kropsmasse ved at alle glycogendepoter fyldes op og desuden vil der bindes ekstra materiale i tarmen samt vand dvs steder. Alt kalde dette for muskel er i mine øjne ikke korrekt, vil betragte det som mager kropsmasse (LBM).

    Er du overvægtig som udgangspunkt, så er alle depoter allerede godt fyldte da ens habituelle madindtag allerede er for stort. Dette vil betyde at der helt enkelt ikke er samme mulighed for at fylde de magre depoter op, som hos tyndere individer, og det vil så igen betyde at vægtøgning i højere grad vil være rent fedt!

  8. Muskelmasse kan tabes hurtigt men du taber næppe flere kg om ugen, når du ikke har nogen stor muskelmasse. Hvad angår fedt er det sikkert muligt at smide optil 1 kg eller deromkring om dagen, men det kræver sin indsats.

    Vægttab bør i øvrigt måles fra uge til uge og ikke fra dag til dag, så undgår at spekulere på småtilfældige dag til dag variationer.

    Og til sidst lige en omgang ros til din fine indsats!

  9. Ikke det store Dr! Sådan som jeg ser det er der ikke grundlag for at sige andet end at du bliver større og stærkere af at træne. 1 eller 3 sæt, 30 eller 80% virker alt sammen. Trenden ser ud til at være at 30% giver mere type 1 vækst og 80% mere type 2, men det statistiske grundlag er ikke tilstrækkeligt til at konkludere noget. Der synes i øvrigt at være en meget større vækst, når man kigger på biopsier, i forhold til MRI.

  10. Ja kroppen vil forsøge at bevare sig selv, men det involverer normalt ikke at den vil ofre varmeproduktion og muskelmasse for at bevare en højere end normal fedtprocent. VenaN forklarer det meget fint. Når stofskiftet falder vil kropstemperaturen også begynde at falde og dette sker kun i begrænset omfang. Ved meget lavt protein/kulhydrat indtag, kan kroppen dog komme i glucose mangel og dette vil lede til sænkning af stofskiftet, uafhængigt at Kcal indtaget. Dette sker formodentlig for at begrænse muskelnedbrydningen, der ellers ville kunne bidrage til glucose fremstilling.

  11. Har hørt om andre med samme problem. Martin fra Lean gains har postet en ting om det for nyligt, selv om det ikke dækker præcist.

    Har selv spekuleret en smule over emnet og tror der er flere ting på spil.

    1: Lav/faldende fedtprocent medfører stigende insulinfølsomhed og faldende leptin produktion og faldende ligevægtsbehov. Alt i alt giver det sikkert en god appetit!

    2: Kost med højt protein indhold, specielt højkvalitet animalsk, i forhold til total energi, kan tænkes at lede til insulin overshooting (specielt i kombi med1!) og dertilhørende blodsukker fald efter måltider.

    Hvorvidt der er nogen løsning, der kan eliminere problemet, er jeg ikke sikker på, men IF folket påstår stædigt at IF kan eliminere problemet. Personligt tror jeg at en ændring af dine makro'er kan være et forsøg værd. En sænkning af protein og øgning af fedt og/eller kulhydrat kan muligvis hjælpe, det er dog værd at bemærke at du så er nød til at finde på mere mættende fyldstof, da højt protein er pænt mættende.

    Afhængig af hvor meget protein du spiser for tiden kan det jeg skriver, være mere eller mindre relevant, da jeg ikke vil anbefale en decideret proteinfattig diæt (120+ g om dagen, afhængig af energi restriktion).

  12. Min fejl med SEM og spredning. Tænkte specifikt på figur 1 i fuldteksten, hvor de viser MRI ændringen for de 3 grupper, kan dog se at de opgiver p-værdi til 0,18, så der er stadig ikke tale om nogen signifikant forskel. Så der er ganske simpelt ikke grundlag for at sige at der er nogen forskel mellem grupperne, men det kræver jo at man læser teksten og ikke kun kigger på billeder :bigsmile:

  13. Bukse! Er helt med på dine pointer og tror jeg ser resultatet omtrent som du gør. Har ikke nogen anelse om hvordan deres statistik er kørt og hvilke ting der er taget højde for. Men når du ser på volumen ændringer i MRI og spredningen, er der en ret stor forskel mellem 1s og 3s. Hvis det var eneste tal man forholdte sig til, så er jeg temmelig sikker på at resultatet ville være ret så signifikant, da du har grupper af ca 10 og en forskel på gruppegennemsnit der er mere end 5x spredningen, så vidt jeg husker. Glycogendepoter udgør optil ca 10% ar en muskels masse (ca 5% vil jeg antage for almindelige mennesker i almindelig trænings- og ernærings tilstand). Ændringer i glycogendepoter kan udgøre målelige ændringer in en muskels volumen på op i mod 5%, dog næppe så meget i dette forsøg, 2-3% volumenændring vil sikkert kunne udgøres af glycogen og mest i 3s 30% og 3s 80% grupperne.

  14. Morten! Er helt med på forskel mellem biopsi og MRI. Mener dog blot at det er interessant i forhold til 1 vs 3 sæt med 80% at biopsi og styrke ændringer er ens men MRI viser en forskel. Det sammenholdt med at 80%, 1 sæt lægger ud med større MRI volumen end de andre grupper, indikerer at forskellen i MRI måske snarere er et udtryk for at det er upræcist at vurdere muskelvolumen udfra MRI snit der summeres. Med upræcist skal det siges at jeg hentyder til både akkurathed og præcision. Forfatterne har dog taget højde for det kunne jeg forestille mig, idet at de nævner at der ikke er noget forskel statistisk set mellem nogle af grupperne.

  15. Kiggede en smule på artiklen og det virker som at de tal man får fra MRI og biopsier ikke korrelerer særlig godt. Udfra biopsier virker det som om at den lette belastning gav en bedre type1 fiber vækst end den tunge belastning. Det er også værd at nævne at 80% 1S gruppen ligger ud med lidt højere MRI volumen end de andre grupper, og at alle grupperne ender med nogenlunde ens volumen. Måske er det vanskeligt at lave nøjagtige MRI opmålinger og den vækst man ser fra biopsi analyser er tydeligvis givet meget større end den man ser ved MRI.