Kristensen1

Medlemmer
  • Posts

    28
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Kristensen1

  1. Bliver nød til lige at spørge her.

    For det første. Aftenløb forstyrre nattesøvnen? Hvorfor dog det? Tværtimod vil jeg da mene at man så er godt træt og kan sove godt og tungt.. Har da i hvert aldrig nogensinde haft problemer med at tage en skraber efter en løbetur.

    For det andet. Afkøling på en lige strækning? Ja brisen kan være rar, men det eneste den gør er da at transportere sveden væk fra kroppen så man netop ikke mærker hvor meget man faktisk sveder ud. Medvind = mere sved? Ej nu har jeg da aldrig...

    Så længe luften er koldere end 37 grader vil det være koldere at løbe i modvind end medvind, da luften fjerner mere varme fra kroppen. I meteorologisk forstand kaldes det for chill-faktor, og det kan man finde en fin tabel over her:

    http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/temaer/k...kuldeindeks.htm

    Som man kan se, er effekten af chill-faktoren rimelig lille når temperaturen nærmer sig kropstemperatur, men den er der dog, jf. 25 graders varme i vind med 36km/t = føles som 21 grader.

    Hvis man løber med 16 km/t i en modvind på 5-6m/s (ca. 20km/t) som er meget normalt, føles 25 grader altså som 21 grader. Omvendt føles 25 grader som 25 grader hvis du løber med vinden, da din hastighed ift. denne er ca. lig nul.

    Kroppen må alt andet lige blive varmere ved at løbe i de 25 grader end i de relative 21, hvorfor den altså må svede mere.

    Såvidt jeg ved er stofskiftet højere nogle timer efter fysisk træning, hvorfor det kan være svært at falde i søvn selvom man måske nok føler sig træt.

    Peace out

    Kristensen :wink:

  2. Og fat mod, folkens! Hvis bare vi tæver Letland på onsdag, er vi kun to point fra Sverige på 2. pladsen. Danskerne plejer jo også først at begynde at spille bold når de står med ryggen mod muren

  3. Næh det tror jeg heller ikke det har. Som chribbe skriver, bruger du nogle andre muskelfibre ved cykling i den form du angiver.

    Det er desuden sådan, at muskelfibrene er samlet i motoriske enheder af varierende størrelse. De er rangeret således, at de mindste enheder er nemmest at aktivere, og derfor aktiveres først. Det betyder at de mindste motoriske enheder stort set altid er aktive, og de er derfor reelt svære at træne bedre. Skal man træne eksplosivitet skal man have fat i de store motoriske enheder, der også typisk består af de kraftfulde "hvide" eller type II fibre. De er stort set aldrig aktive ved almindelig brug - jf. transportcykling.

    Ved din transportcykling belaster du altså ikke disse dele af dine muskler, hvorfor cyklingen ikke burde have nogen indflydelse på din eksplosivitet. Naturligvis sålænge at du ikke bliver for træt af det til at gennemføre din træning

    Mvh

  4. Det passer meget godt med Sortiarius' indlæg

    Når jeg skrev "Det at svede har altså ikke direkte noget at gøre med at komme i bedre form, men..." mente jeg også, at det at svede i sig selv ikke har nogen konditionsforbedrende effekt, da det var en del af spørgsmålet. Det fremgik måske ikke helt tydeligt.

  5. Groft sagt er det ligesom med en lyspære...jo mere den lyser, jo varmere bliver den :wink:

    Ej, seriøst. Hvis folk der er i god form sveder mere, er det fordi de er i bedre form og derfor laver mere og endelig derfor producerer mere varme...kroppen sveder jo for at køle sig ned.

    Har dog hørt noget om at nogen kan/skal vænne deres krop til at svede, men ved ikke om det er videnskabeligt korrekt.

    Det at svede har altså ikke direkte noget at gøre med at komme i bedre form, men er blot en temperaturreguleringsmekanisme.

    I kampsport, boksning, roning etc. sveder atleterne typisk de sidste kilo for at komme i en given vægt, men derudover er det som sagt ikke hensigtsmæssigt på nogen måder og det varer kun til man drikker sig i vægt igen.

    Mvh.

  6. Det er for hele systemet, såvidt jeg kan se.

    1 liter ilt har en brændværdi i kroppen i omegnen af 20,5kJ. Ved en iltoptagelse på 4,2l/min giver det en effektfrigørelse på 4,2l/min*20500J/60s/min = 1435J/s = 1435watt

    Det er nok meget individuelt hvor god ens løbeøkonomi f.eks. er, men jeg mener nyttevirkningen ligger på omkring 20%. Så er den effekt der bruges til fremdriften cirka 290 watt.

  7. Yep

    Peter M. McGinnis, Biomechanics of sport and exercise har et par kapitler om det og så står der også lidt i Biomechanics af Ellen Kreighbaum og Katharine Barthels.

    Det er ikke rettet specifikt mod atletik, men omhandler det også.

    Ved ikke om det er højt niveau. Selve fysikken i det svarer vel til fysik b niveau i gymnasiet, men begge bøger bruges i faget Biomekanik med Anatomi på 1. år på universitetet.

    Mvh.

  8. Takker

    Jeg har ikke lagt mig fast på noget endnu. Der er stadig muligheden for at begynde at ro igen til efteråret, men lige nu er jeg ikke helt sikker på om jeg egentlig ønsker at dyrke eliteidræt mere. Jeg er bare lige ved at afsøge de forskellige muligheder for tiden

    Men tak for svar

  9. Nej nej nej...vi taler forbi hinanden. Det eneste der står er at jeg antager at der er et rimelig alvorligt dopingproblem blandt de bedste i cykelsporten. Selvfølgelig kan man cykle uden at dope sig, men der er et problem og det skræmmer mig fra sporten.

    Det kommer meget uheldigt ud det her, fordi det kommer til at se ud som om jeg mener alle cykelryttere doper sig, og det ville være en vanvittig og idiotisk påstand - næsten på linje med den Verner Møller for nyligt fremsatte og som jeg gik i rette med herinde i en anden tråd. Men der ER et problem med doping i cykelsporten og det er for mig nok til at jeg ikke har lyst til at dyrke den. Så kan man jo sige at jeg er dum af den grund.

  10. Halløj

    Jeg har valgt at trække mig fra min plads som reserve til Guldfireren efter et ærgerligt forløb. Nu vil jeg så gerne lave noget andet. I første omgang mest bare for at holde mig igang, men man ved aldrig hvad der kan ske. Cykling er udelukket, da man i så fald skal dope sig og det har jeg ikke lyst til, men jeg lurer lidt på noget løb.

    Jeg har dog hørt, at løbere på højt plan belaster deres kroppe endnu mere end roere, og må døje med alvorlige skader. Jeg vil derfor gerne høre om nogen herinde kender noget til skadesfrekvensen, skadestyper osv. blandt elite og sub-eliteløbere - altså cirka de ti bedste i Danmark.

    Det er sjovt at dyrke eliteidræt og komme med frem, men det er også sjovt at ha' en krop der stadig virker når man runder de 50.

    Martin

  11. http://www.feltet.dk/index.php?id_parent=1...p;id_nyhed=5918

    Er det her ikke en rimelig uacceptabel udmelding? Vi er åbenbart nået dertil hvor man mister sin troværdighed hvis man vinder et cykelløb, selvom de gængse dopingtests ikke viser noget ulovligt.

    Lad mig slå fast, at jeg helt klart mener at cykelsporten har et dopingproblem og et medfølgende troværdighedsproblem, men jeg syntes samtidig det er uacceptabelt, at sportsfolk anklages for doping fordi de vinder. I modsætning til paralleleksempler på personjagt som f.eks. Ekstra Bladet vs. Bjarne Riis, er der i dette tilfælde ikke andre indicier mod Stuart O'Grady end at han vandt. Han kørte ganske enkelt hurtigere end sine forfølgere på de sidste km.

    Men hvad med de første fem timer af løbet? Hvor meget energi brugte O'Grady her i forhold til sine senere forfølgere? Var han generelt bedre til at køre på brosten, satsede han mere på disse etc.? Jeg så kun de sidste 20km, men min pointe er at det er svært at sige - især i Paris-Roubaix, hvorfor man ikke kan stille sig frem og sige at manden var dopet fordi han var bedst de sidste 10% af distancen. I øvrigt var Boonen ved - ene mand - at hente Stuarts forfølgere. Var han så også dopet, eller viser det bare at forfølgerne var langsomme?

    Jeg syntes Verner Møllers angreb er uacceptabelt fordi det stiller spørgsmålstegn ved en stor idrætspræstation uden nogen form for videnskabelig dokumentation. Hvis Verner Møller ønsker at kritisere CSCs antidopingsamarbejde, må han gøre det på videnskabelig basis, men her er hans problem måske at han ikke umiddelbart har en sådan. Jeg tænker i hvert fald ikke umidelbart dopingekspert når jeg ser titlen professor i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsteori.

  12. Jeg kender en politimand der engang lærte mig at trykke med fire fingre lige under ribbenene i den side sidestinget sidder. Hvis man trykker rigtigt går det væk, men jeg ved ikke om det er sundt at gøre. Nogen der ved det?

  13. Spændende. Hvad vil det sige at løbe klogt i starten af løbet? Skal man forsøge at holde den samme hastighed hele vejen eller starte lidt hurtigere ud?

    Tænkte forresten på...det ser ud som om der kun vil være energidrik ved væskedepoterne til Copenhagen. Nogen der ved om der også er gel? Der er frugt, men det syntes jeg virker en smule underligt. Eller det er måske en god idé at spise frugt når man løber langt?

  14. Først vil jeg gerne sige at det virker imponerende, det du har gang i.

    Det med 48 timers hvile ved jeg nu ikke, men du skal nok lige give din krop lidt tid til at vænne sig til al den træning. Træning nedbryder kroppen, og hvis du ikke lader den restituere og superkompensere, sker der kun det kedelige at du kommer i overtræning en dag. Lige nu er du i en voldsom opbygningsfase, og så vil du opleve at du er mere træt end du måske syntes er fair. Det er der som sådan ikke rigtig noget at gøre ved, andet end at tage en fridag eller en stille og rolig dag - måske endda to hvis du stadig ikke er frisk.

    Jeg ved godt det er svært at lære, men det handler om at lytte til sin krop. Træningsprogrammer er udmærkede, men kan gøre lige så meget skade som gavn. Hvis du er helt smadret en dag, så hold fri og hav god samvittighed i stedet for at gå ud og få en dårlig oplevelse og risikere en skade her i begyndelsen af forløbet. Omvendt, hvis du er frisk en dag, så lav noget hårdt. Det vigtigste hvis du skal holde i længden, er næsten at du kan li' det du gør - jeg ved godt det er en kliché.

    Jeg oplever, at kroppen restituerer bedre og kan tåle mere, når man syntes det er sjovt, det man gør ved den.

    Mvh.

  15. Concept2 er helt klart et godt valg. Med lidt simpel vedligeholdelse holder de i rigtig mange år.

    Hvis i skal have et enkelt ergometer til den brug du nævner, mener jeg også 14.000 er for mange penge. På de nye ergometre betaler man hovedsagligt for at computeren er væsentligt opgraderet så man kan ro mod andre ergometre trådløst, ro et spil kaldet fiskespillet, gemme sine workouts og den slags lir.

    Til gengæld har Concept2 aldrig lavet en computer der var mere simpel og driftsikker end PM2+ (mener jeg den hedder, og den skal ikke forveksles med PM2 der var rimelig ringe). PM2+ sidder på de fleste Model C ergometre.

    Problemet med Model C i forhold til de nyere D og E er dog, at ergometret larmer lidt mere, og så er D og E udstyret med et bedre håndtag. Det kan dog selv skiftes og koster 250kr.

    Hvis jeg selv skulle købe et ergometer, ville jeg kigge mig om efter et brugt Model C i god stand, med en PM2+ monitor og et nyt håndtag. I alder bedste fald et Model D eller E med en PM2+ monitor. Jeg vil mene man på den måde har størst sandsynlighed for at få mest for pengene.

    Jeg kender ikke så meget til brugtbørsen. Udover Modest, kan i evt. prøve at skrive til de store københavnerklubber DSR, KVIK, KR og Bagsværd. Det er et lidt dårligt tidspunkt på året lige nu, men de køber tit nye ergometre inden vintersæsonen går i gang. Jeg vil så gå ud fra at de sælger de gamle.

    Hvis i finder noget er i desuden velkommen til at spørge.

  16. Jah, begge værdier er nu for lavt sat for roning. Man kommer ikke langt med et kondital under 70, men det er jo naturligvis også en svensk undersøgelse :laugh:

    De bedste tunge roere ligger mellem 7 og 8 liter ilt/min med en typisk kropsvægt på 90-100kg. En af ekstremerne findes i den flerdobbelte olympiske mester, englænderen Matthew Pinsent, der fik målt en af de højeste iltoptagelser nogensinde på 8,5 liter/min. Jeg kender ikke hans vægt på daværende tidspunkt.

    For letvægtsroere ligger iltoptagelsen hos de bedste typisk mellem 5,5 og 6 liter med en kropsvægt på mellem 70 og 75 kg.

    Tager vi udgangspunkt i verdens måske fysisk stærkeste letvægtsroer lige pt., Mads Rasmussen, der blev verdensmester i letvægtsdobbeltsculler i sommers, har han fået målt en iltoptagelse på 6,1 liter/min mens han vejede 75 kg. Altså et kondital på ca. 81, som er omtrent det højeste man finder indenfor rosport.

    Langrendsløberne er der altså ingen der kan slå :smile:

  17. Halløj

    220 og 226 minus alder giver så usikkert et resultat at det næsten kan være ligemeget. Eksempelvis har jeg en makspuls på 192, mens en af dem jeg ror med på samme alder har en på 207.

    Syntes at have hørt at der er en ny udregningsmetode (jeg kender den ikke - jamen virkelig tak for hjælpen så - så find den selv, skeptiske ræv) som er en anelse mere listig uden dog heller at være helt præcis.

    Tag og løb en dejlig makstest i stedet :bigsmile:

  18. Kroppen brænder energi af for at forbrænde maden? Det var ikke det jeg sagde.

    Man bliver træt af at spise meget, fordi blodet løber til fordøjelsessystemet og kroppen skal bruge energi på at omdanne og lagre maden hvis der er for meget af den, er hvad jeg sagde.

    Jeg sagde ikke at det var den eneste grund til trætheden. Det er det helt sikkert ikke. Det var mest bare for at gøre opmærksom på, at man ikke i sig selv kan spise sig ud af træthed.

    I øvrigt tror jeg ikke på der findes nogen definerbar grænse mellem fysisk og psykisk træthed. Man bliver nødt til at betragte sig selv som et samlet system.

  19. Hmm, ordkløvere...

    Syntes de lyder meget fornuftigt de øvelser du selv har fat i. Det handler vel i bund og grund bare om at smadre dig selv på den gode måde så du kan holde til mere i selve kampene.

    Jeg vil foreslå en supplering med noget cirkeltræning. Det er en rimelig klassisk aktivitet, og så kan man selv bestemme hvad den skal indeholde. Et forslag kan være:

    Der køres 3*6 minutter med 4 minutters pause. De 6 minutter opdeles i 30 sekunders intervaller ved hver post som f.eks. kan være

    Squatjump

    Armbøjninger

    Hop. Så ned og rør gulvet med brystkassen. Hop. Ned og....

    Mavebøjninger

    Hop med knæ til bryst

    Kropshævninger el. lign.

    Øvelserne kan man selv regulere, men det er en god idé at have de store muskelgrupper aktive på hver 2. post, da man så holder pulsen oppe og opnår decideret formopbyggende træning samtidig med den mere styrkebetonede del, træningen også tilgodeser.

    Du kan også lave noget kort intervalløb. Det smadrer ikke hele kroppen på samme måde, men det tilgodeser både kredsløb og hurtighed. Et eksempel:

    4*5min 40/20 med 3 minutters pause. Med 40/20 menes 40 sekunders spurt og 20 sekunders rolig lunten. Du kan evt. prøve at få noget bold indover hvis du kan.

    Jeg kan anbefale at du starter lidt roligt med begge øvelser indtil du kender effekten på din krop. Det er lidt fucked at blive skadet af sin skadesforebyggende træning...

  20. Det lyder mest som en forstrækning. De er som regel relativt hurtige at komme over, da muskelvæv nødvendigvis er godt vaskulariseret.

    Havde en lignende skade i efteråret, hvor fysioterapeuten rådede mig til at genoptræne den såvidt det var muligt. Dvs. brug den så meget som muligt, men stop hvis det gør ondt. Det vil hjælpe fibrene til at hele korrekt.

    Min egen forstrækning tog næsten 6 uger om at hele, fordi jeg pressede den for meget og forkert. Jeg vil derfor også råde dig til at søge professionel hjælp hvis problemet fortsætter.

    Mvh.