Agon72

Ja i stillestående position er vi enige om ligheden, men ikke i bevægelse. Forskellen er at jeg ikke mener overkroppen trækkes tilbage ved løb!!! Følger benene båndets rytme bliver overkroppen netop ikke trukket tilbage!!! (hvilket adskiller situationen for en rullende genstand på et bånd, hvor hele genstanden flyttes af båndet bagud). Forskellen er også at det ved udendørs løb er dig, der flytter dig fremad, mens det er båndet, der løber baglæns. Du ændrer derfor ikke position ift. jorden tyngdepunkt (bortset fra op/ned og de mange andre forbehold).

Nå!!! nu gentager jeg efterhånden mig selv flere gange, så jeg må hellere stoppe nu, men svarer dog selvfølgelig gerne på konkrete spørgsmål og nye indvendinger.

Det er jo heller ikke sådan at jeg tror der er en meget stor forskel på de to løbeformer, men en vis forskel som er svært at opgøre kvantitativt. Diskussionen har kørt tidligere oftere på www.dourun.dk og også her er de personlige erfaringer blandede (jf. forskelle i løberytme ift. båndet mv.), men med en flertal, der oplevet løbebåndet lettere end ved samme hastighed udendørs (hvilket også er min personalige erfaring).

Tidligere skrev du ellers at man ligefrem løb mere oprejst, det kan man da måle på.

Man får ikke mere ret af at skrive det samme vrøvl med en masse udråbstegn efter. Men fint nok lad os stoppe den her.

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på toget, da det ikke er det jeg har studeret, men når du er i toget er det jo togets fart/kraft, der bringer dig fremad med 200 km/t. Står du på gulvet følger du blot togets bevægelser og du bruger ingen energi på selv at bevæge dig (altså ingen opbremsning ved nedslag, friktion eller luftmodstand). Løber du derimod i toget må energiforbruget beregnes ud fra dette udgangspunkt og derfor svare til de selv løber hen af jordens overflade (forudsat konstant fart). Altså energitab ved nedslag, opbremsning mv. Togets bevægelse er derfor irelevant for dit energiforbrug ved løb (bortset fra at luften står stille sammenlignet med udendørs).

Okay men sidst jeg stod på et løbebånd, der bragte det mig altså også baglæns med en hastighed svarende til det jeg har bedt det om. Så du skal altså, som jeg siger, sammenligne med den situation, hvor du står stille (i toget 200 km/t fremad - på løbebåndet måske 15 km/t bagud). Så en overkrop der synes at stå stille bevæger sig faktisk fremad over løbebåndet med 15 km/t!

Nej det er netop her vi er uenige. Overkroppen står groft sagt stille på løbebåndet (bortset fra op/ned og en anelse rykvis frem) og flyttes ikke tilbage af båndet. Det er derimod kun benene (igen grov betragtning), som trækkes bagud af båndet og det sker automatisk!

Derimod skal benene hele tiden flyttes frem og kroppen op/ned.

Hvis din logik holder så burde det virkeligt være hårdt at løbe inde i toget for der bevæger din krop sig jo fremad i forhold til omgivelserne med noget der nærmer sig 200 km/t !

Jo da det mente jeg jeg havde gjort med følgende eksempel:

Pointen er at overkroppen ved løb netop ikke flyttes bagud på båndet. Det er kun benene der føres bagud, hvis løberytme er helt symkromt med båndets hastighed (hvilket det dog ikke helt er tilfældet, men korrekt som obverordnet princip).

Din misforståelse er, at det er fuldstændigt ligegyldigt hvordan overkroppens position er i forhold til omgivelserne i rummet. For den ser ganske rigtigt ud til at stå stille. Men du bevæger den jo netop fremad over løbebåndets overflade med den fart som løbebåndet kører med - og det er det der betyder noget.

I dette sidste spørgsmål må jeg give Jan D. ret. Friktionen med underlaget (og mindre grad vindmodstanden) gør, at det i sagens natur er energikrævende at holde kroppen i en konstant hastighed. Men Jan D. du forholder dig ikke til min kritik ovenfor?

Hvis jeg forstår dig ret, hævder du at eftersom det kun er benene der har kontakt med løbebåndet som kører bagud, er det ikke energikrævende at flytte overkroppen fremad. Det er en misforståelse der opstår fordi du kigger på overkroppen i forhold til lokalet omkring løbebåndet, hvor den ganske rigtigt synes at stå stille. Men det er fuldstændigt ligegyldigt. Du skal kigge på bevægelsen i forhold til løbebåndet (fordi al bevægelse skal startes fra den kraft der sættes af med på løbebåndet). Prøv at sammenligne med den situation hvor du står stille på løbebåndet. Så bevæger din overkrop sig altså bagud i lokalet med den samme hastighed som løbebåndet kører med. Og derfor kræver det altså også energi at få den til at stå stille i lokalet. Og man løber af samme grund heller ikke mere oprejst på et løbebånd.

Til spørgsmålet om sættets præcision ved forskellige hastigheder har jeg gjort en interessant observation:

Jeg kalibrerede det ved 4.30/km som er min typiske hastighed på længere ture, og oplevede som en tidligere bruger stor præcision ved den hastighed (+/- 50 m. på en 10K), men til gengæld udsving når jeg ændrede min hastighed.

Jeg tog derfor en tur på løbebåndet (med forbehold for den unøjagtighed som det kan have) og det viste sig at den ramte 4.30 helt præcist. Men når jeg ændrede hastigheden op eller ned slog Nike+ kun ud med ca. 50% af den reelle ændring. Dvs. 5.00/km viste 4.45 og 4.00/km viste 4.15. Jeg ved ikke om det holder for alle løbere, men når man ved det kan man faktisk godt bruge det til intervaller osv.

Jeg har læst idræt på universitetet og Sortiarius læser vist medicin.

Jeg prøver lige at genkalde mig fysiologien fra idrætsstudiet - men det er længe siden, så det er med forbehold, men jeg tror det hænger sammen på denne måde:

En muskelkontraktion består egentlig af en række enkeltkontraktioner eller twitches - en for hvert aktionspotentiale eller nerveimpuls om du vil - jeg tør ikke vove mig ud i en grafisk illustration men man kan forestille sig en lille klokkeformet top der illustrererer at spændingen stiger og falder i løbet af ca. 200 ms. Men hvis aktionspotentialerne kommer hurtigt efter hinanden kan den ene spændings-top ligesom bygge oven på den anden - så den næste spændingstop begynder der hvor den foregående toppede. Dette kan blive ved til et vist maksimalt spændingsniveau - og kurven flader ud. Dette fænomen hedder "glat tetanus" (prøv lige at hviske det i øret på din kæreste - det lyder lidt kinky ).

Det er vist også noget med at de motoriske enheder (dvs. en nerve + alle de muskelfibre den innerverer - det er meget forskelligt hvor mange det er - fra øjets bevægemuskler med ca. 10-15 fibre til store muskler i arme og ben hvor det er op til 1700 fibre) kræver forskellig styrke for at blive aktiveret. Når der sendes signaler fra CNS til nerven i de motoriske enheder (alfa-neuronet) om at generere et aktionspotentiale der skal få musklen til at trække sig sammen, vil det først være de små motoriske enheder, som i øvrigt typisk er ST-fibre (dvs. langsomme, aerobe, røde fibre). Efterhånden som nervesignalerne fra CNS øges vil der rekrutteres stadig større motoriske enheder med FT-fibre.

Efterhånden udtrættes nervesystemet og man kan ikke holde frekvensen på aktionspotentialerne. De sitrende muskler er så vidt jeg husker simpelthen meget store motoriske enheders enkeltkontraktioner.

Håber det giver mening. Rettelser modtages uden sure miner.