KennLS

TJ --->

Takker for dit gode svar både i denne tråd og den anden tråd med et lignende emne. :4thumbup:

Mvh Kenn

Dette emne er nok blevet behandlet før, men jeg har måske en ny vinkel på det?

Jeg træner et HST program med stor succes, og er gået meget frem i styrke og muskelvækst på det år jeg har kørt det.

Da jeg genetisk er stærk (formentlig har jeg mange af de hurtige muskelfibre) og har mest styrke i hurtige bevægelser, så jeg har tilrettet min træning efter denne præference. Derudover vil jeg gerne have styrke og muskler jeg kan bruge til noget. Dette betyder jeg typisk bruger ½-1 sekund på at løfte vægten og 2 sekunder på den negative del. I det center jeg går er der dog altid et par instruktører der skal blande sig og fortælle det skal gå langsommere.

Er jeg forkert på den eller hvad...?

Jeg har for et stykke tid siden læst at tiden for den enkelte repitition er mindre vigtig og at for funktionel styrke, er hurtige bevægelser bedst (det er vel den måde vægtløftere træner?). Men er der nogen der kender reel videnskabelig information eller velargumenterede links omkring dette emne og ville være flinke nok at bringe dem?

Hvis jeg har ret (og det føler jeg da jeg har) vil jeg nyde at smide en artikel i hovedet på dem ;-)

Mvh Kenn

DBM -->

Jeg træner stadig det samme sted, selv om håndvægte og maskinerne efterhånden er for små til 5 reps intervallet i min HST. Har du da skiftet...?

Se min anmeldelse her:

http://www.motion-online.dk/center/php/lis...iste.php?id=128

mvh Kenn

DBM

Næh.........har ikke lige fået lavet sådan en endnu (det er ikke pga. dovenskab ;-) ). Er ikke helt sikker på hvad jeg skal skrive, eller hvilket ambitionsniveau man skal holde for opdateringsfrekvens osv.

Jeg har da 8 mdr's erfaring med et lidt utraditionelt HST program (det virker fremragende). Derudover har jeg jo tabt 20 kg fedt og taget 10 kilo muskler på et år. Om det er gode resultater ved jeg ikke, men hvis nogle er interesserede kan jeg da godt beskrive det i en log/erfaringsudveksling.

Lige nu står vægttabet stille, men maven er blevet mindre (livrems målingen). Så jeg overvejer om jeg skal videre ved at få målt fedtprocent ordentligt, men er lidt usikker på om der er nogle seriøse der kan hjælpe mig med mere end de almindelige råd jeg har fulgt et år.

mvh Kenn

Hippo --->

synes min pointe var ret klar...de er som nævnt NETOP ikke dovne generelt men i hvertfald med hensyn til deres indstilling til træning og vægttab...

Point taken....!

Jeg kan da godt forstå din og andres frustration med overvægtige personer i vennekredsen eller familien. Min hustru er først nu begyndt at træne, efter min opfordring og min egen stædige fastholdelse af min nye livsstil. Det er svært for omgivelserne, når man pludselig ændrer livsstil, for folk er jo vant til de gamle vaner. Min kone savner stadig at vi ikke spiser aftensmad sammen til hverdag, grundet min træning og at aftensmad mange dage bare er en proteinshake. Hun er jo vant til fra sin egen familie at man spiser aftensmad sammen.

Det værste når folk brokker sig uden at gøre noget ved det, det ved jeg bla. fra mit arbejde eller da jeg studerede. Jeg kan godt lide et amerikansk ordsprog som følger:

"If you're not a part of the solution, you're a part of the problem"

Dette gælder mange steder, specielt med hensyn til et vægttab/optræning. Hvis man ikke personligt er engareret til at tabe sig og gøre noget ved det, så er man selv en del af problemet.

Hvis man ikke ønsker at tabe sig eller motionere, har man valgt hvad jeg vil kalde en magelig livsstil. I det regnestykke er fraværet af motion den største fare, overvægt er mest farligt for helbreddet når den følges af mangel på motion. En magelig livsstil rammer derfor to foldigt. Her er overvægt/mangel på motion potentielt lige så farligt som rygning.

Hvis man ønsker at tabe sig, men ikke gør noget ved det, er der et misforhold mellem ønsker/nuværende situation. Et sådant misforhold er almindeligt hos mennesker og er normalt et resultat af man ikke sætter mål. Det handler om at overvinde sig selv igen og igen, hvilket ikke er nemt. Så det er et spørgsmål om man er målrettet eller ej, men et godt ord for mangel på målrettethed, kan jeg ikke lige tænke på.

På den anden side, er der brug virkelig for et enkelt ord? Passer livstilsovervægtige eller magelig livsstil (specielt ved mangel på motion) ikke godt nok til alle ved hvad der tales om.

mvh Kenn

Hippo --->

Ordkløveri..............hmmmmmmmmmmmmmmm

har skam stor respekt for de af mine venner som jeg har kaldt dovne....de er flinke intelligente folk som passer deres studie og jobs osv uden problemer...

Du mener de er dovne, samtidig med at de passer deres studier og job osv. uden problemer. Det er da en modsigelse af dimensioner

Mvh Kenn

Chris27 --->

Jeg synes, at dette er en potentielt yderst interessant tråd, men desværre kun potentielt.

Det virker som om at i mener, at de overvægtige skal pakkes ind i vat, og jeg er flere gange i denne tråd kommet til at tænke på Frederikkes indlæg.

Hvilket er en total fejlopfattelse af Arne's og mine indlæg. Budskabet er at óvervægtige hverken skal behandles værre eller bedre end andre. Dette hedder respekt og respekt er bla. at man ikke spreder fordomme og eller argumenterer for at en person's problemer er et resultat af en dårlig karakter/personlighed.

Der er bred enighed (med eksterne referencer) at fordomme om overvægtige eksisterer og en af disse fordomme er at overvægtige er dovne. At blive kaldt doven, betyder personens karakter/personlighed er lad og ugidelig, hvilket indikerer at overvægten er kommet grundet personens karakter/personlighed.

Overvægt kommer af livsstil/vaner/barndom/gener osv. og er langt mere kompleks end blot at bruge fordommens nemme konklusion.

Derfor kæmper jeg med næb og kløer mod dette argument og fordommen. Så er det total ligegyldigt om fordommen, bruges i sin fulde udstrækning eller blot tillempes til at passe på en del af de overvægtige.

Tråden handlede om folk, som klart meldte ud, at de gerne ville gøre noget ved deres overvægt, men når de så ser, hvad det kræver, så giver op, om det bør kaldes dovenskab, manglende viljestyrke eller noget helt tredie er efter min mening ordkløveri, og diskussionen fjerner fokus fra den centrale kendsgerning, at det er folk selv, som er nødt til at gøre indsatsen, hvis de vil tabe sig.

Jeg er ikke enig i at det er ordkløveri, grundet mine ovenstående argumenter. Til gengæld er jeg enig i den centrale kendsgerning, folk skal selv gøre indsatsen. Hvis man behandler overvægtige som almindelige mennesker, så er de bedste muligheder til stede, for at de har lyst til at gøre det.

Mvh Kenn

Diddley -->

2) Den del af de livsstilsovervægtige, som vedvarende forklarer at de gerne vil gøre noget ved deres overvægt, men ikke gør det - kan karakteriseres som dovne. Dette skyldes at de har den nødvendige viden til at løse deres problemer og det personlige overskud (ellers ville de tilhøre den anden gruppe), men er for ugidelige til det.

3) Visse af mine venner er rent faktisk dovne iflg. den definition.

Jeg opsummerer som følger:

1: Der er bred enighed om der eksisterer en fordom om at overvægtige er dovne osv.

2: Vi er alle enige om at overvægt er et problem, man selv skal tage ansvar for og gøre noget ved med træning og sund kost.

3: Vi er alle enige om at der er livstil overvægtige, som desværre tager på grundet deres livsstil og mangel på motion.

4: Hvad vi ikke er enige om er man med rette må betegne en del af disse livstilovervægtige som dovne.

Jeg synes din argumentation halter betragteligt, på den ene side erkender du der eksisterer en fordom om overvægt/doven, på den anden side insisterer du på at du ikke har fordomme, men du bruger den samme argumentation som fordommen gør, på dine venner og en del af de livstilovervægtige.

Hmmmmmmmmmmmmm.......hvad er logikken, fordommen er at overvægtige er dovne. Du hævder at en del af de overvægtige og nogle af dine venner er dovne. Kan du se ligheden.....?

Bare fordi du synes at kun "nogle er de overvægtige er dovne" og dermed prøver at gøre fordommen lidt mere "pænere", så gentager du alligevel fordommens mantra.

mvh Kenn

Diddley

I det citat de selv bringer fra et af mine tidligere indlæg omtaler jeg EN DEL af de livsstilsovervægtige, altså en delmængde af en delmængde. Hvordan du kan få det til at blive til en generaliserende bemærkning om alle overvægtige står mig temmeligt uklart.

Mig selv tidligere

Du generaliserer hermed og siger at en del af de livstilsovervægtige (det ord kan jeg også godt lide) er dovne og ugidelige.

En delmængde af en delmængde, er stadig ret mange når man taler om livsstilovervægtige. Jeg vil påstå du ikke kender særlig mange i den delmængde, du generaliserer derfor stadig på en stor gruppe mennesker du ikke kender. Når folk generaliserer en stor gruppe mennesker de ikke kender, er der tit fordomme involveret i højere eller mindre grad.

Jeg har vist med referencer at fordommen om overvægt/dovenskab eksisterer. Dine seneste indlæg koncentrerer sig om at minimere dine gruppe betragtninger til en så lille gruppe som muligt (damange control?) og diverse personlige angreb. Jeg vil opfordre dig til at vise referencer om at fordommen ikke eksisterer, eller referencer om at en del af de livsstilovervægtige er dovne og ugidelige....!

mvh Kenn

Dumb&Dumber --->

Men du kan da ikke være uenig i hvad de siger - Overvægtige skal starte ud med at tage et ansvar for deres overvægt inklusive mig selv. Det er ikke jeres familer med 3 unger fuldtidsjob etc. der forhindre vægttab eller motion. Hvis man vil ha tid til at motionerer, så kan det lade sig gøre, ingen siger det er let, men samarbejde og planlægning flytter en del. Se nu det de siger i lyset af sandheden. Den største del af vægttabet kommer fra kosten, motionen er bare et plus der yder ekstra sundhed og overskud. Jeg er selv overvægtig, og jeg kender alle undskyldningerne. Og uanset hvor meget det sårer og gør ondt med sådan en sandhed, så er det undskyldninger jeg har brugt.

Jeg har på intet tidspunkt været uenig i hvad de siger om at tage ansvar, tage tid til motion og gøre en indsats. Alt det gør jeg selv...!

Men bare fordi en person er overvægtig, bruger nogle dårlige undskyldninger, ikke prioriterer træningen osv. osv. så betyder det altså ikke at personen generelt er doven. At koble manglende vilje til vægttab med dovenskab, er netop en del af den fordom jeg har referet til.

Hvis man er overvægtig har man et problem helbredsmæssigt, kosmetisk osv. men det er ikke et personligheds problem. Det er et problem i forhold til ens vaner og prioritering!

mvh Kenn

Tungpres --->

Jeg er ganske enig med dig, med de forbehold jeg netop har skrevet i et indlæg til DBM. Men jeg da glad for du afviser at du har fordommen :-)

Men jeg har vist med referencer at fordommen eksisterer og jeg har set indlæg i denne tråd, som har symptomerne på denne fordom. Jeg kunne sagtens høvle tråden igennem og vise bemærkninger om fløderand, lakridskonfekt osv. Dette vil ikke bidrage med noget..!

Det er ikke politisk korrekthed at holde sig fra fordomme eller sørge for at man ikke holder liv i dem. Det er respekt for andre mennesker, som på en eller anden måde har svagheder, problemer eller opfattetede problemer.

Og så vil det vel være på plads at understrege, at jeg IKKE sætter lighedstegn mellem at være overvægtig og være doven. Det virker som om du bliver ved med at skyde alle debatdeltagere dette i skoene på trods af at nærmest hver eneste indlæg har gjort klart, at det ikke er tilfældet.

Hold dig venligst fra at beskylde mig for at ville skyde ALLE debat deltagere noget i skoene, et sådan beskyldning er uberettiget, geraliserende og dårlig debat teknik. Jeg har gjort opmærksom på en fordom (med eksterne referencer) og påpeget at visse indlæg har symptomer på denne fordom.

Jeg syntes debatten var blevet lidt for meget "mange overvægtige er dovne og spiser for meget junk food", med referencer til egne venner og at det nok gælder for en del overvægtige. Jeg valgte mig at stille mig på den underrepræsenterede parts side og forsvarer disse mennesker (og dermed mig selv) mod symptommerne på denne fordom. Det har ikke været populært men fohåbentligt berigende ;-)

Stadigvæk undrer jeg mig over at ingen bestrider at fordommen elsisterer (jeg har set folk som praktiserer den i det motionscenter hvor jeg går), men alle har travlt med at sige jeg er langt ude og de absolut ikke har den fordom. Se i øvrigt det indlæg jeg skrev til DBM.

mvh Kenn

DBM -->

Kenn din argumentation holder slet ikke!! Debatten begyndte fordi der åbenbart er et problem med overvægt og fedme. Nu kommer du så og siger, at det ikke er et problem fordi folk bare prioterer anderledes - fair nok... så er de ikke dovne

Du kan jo evt prøve at slå doven op i en ordbog: "Doven 1. - Som ikke gider el. har lyst til at fortage sig noget ..."

Jeg har slået op i en ordbog (Nudansk ordbog) som siger at doven er at være lad og ugidelig, dette er skrevet tidligere i debatten. Doven er dermed en generel betegnelse af en person's karakter eller personlighed og kan derfor ikke blot bruges til at betegne en person's vilje til at tabe sig. En person kan sagtens være hårdtarbejdende men overvægtig, så kan man ikke kalde ham doven. Jeg ville sige at han har et problem med overvægt, som han desværre ikke prioriterer eller gøre noget ved...!

Hvorfor skal nogle debattører absolut fokusere på personen end at fokusere på PROBLEMET nemlig overvægt. Er det ikke stærkt nok for en person at indrømme at han har et overvægtsproblem. Er det ikke nok at fortælle en person at han har et problem. Skal man absolut nedgøre personens karakter, ved at sige han er doven.

Jeg vil derfor opfordre til at man ser overvægt som et problem og ikke som en mangel i personen....! Det er netop hele humlen i den fordom om overvægt/dovenskab jeg har refereret til....!

Jeg siger det igen... folk som er er LIGEGLADE med deres overvægt er IKKE dovne - det er kun dem, som konstant piver over det, men ikke gør noget ved det (andet end at købe slankepiller)

Jeg er glad for at din opfattede gruppering af dovne overvægtige, bliver mindre og mindre. Men udfra hvad jeg har skrevet ovenfor mener jeg ikke ordet kan bruges i sammenhæng med overvægt i en debat. Du er velkommen til at kalde dine venner eller familiemedlemmer som du kender for dovne (ansigt til ansigt og ikke i en offentlig debat), det er din egen sag. Men når man bruger generelle termer såsom mange, en del osv. så angriber man altså med spredhagl og puster til gløderne af fordomme i samfundet.

Men jeg har vist med referencer at fordomme om overvægt/dovenskab eksisterer og jeg ser symptommer på denne fordom i div. debattørers indlæg. Det er disse symptomer jeg gør opmærksom på, hvilket med fordomme aldrig er er populært, for folk vil aldrig indrømme de har fordomme ;-)

Måske var det mine meddebattørers tur til at komme med reference om at overvægt hos nogen skyldes dovenskab, eller at der ikke eksisterer nogen fordom, istedet for at råbe højt i kor om at jeg er galt afmarcheret, jeg er for langt ude,mine argumenter holder ikke osv.

Ingen af jer har jo forholdt jer til mine referencer om at fordommen eksisterer, men angriber mig med værdiladede meninger om min mening. Hmmmmm....ligner det noget andet.....?

mvh Kenn

Tungpres -->

Men det er vel problematisk, at du med din argumentation, aldrig kan møde et dovent menneske? De har alle blot prioriteret det at se fjernsyn og spise konfekt højere end at dyrke motion. Eller de prioriterer at sove, læse bøger, pille navle eller et hvilket som helst andet gøremål, som ikke involverer motion over fysisk udfoldelse

Problemerne er at ved at kalde overvægtige generelt, eller en del af de overvægtige osv. for dovne, er at det er en af de fordomme der netop gør det svært for overvægtige at bryde mønsteret. Din tankegang er jo netop påvirket af fordomme om overvægtige, når du kan skrive "De har alle blot prioriteret det at se fjernsyn og spise konfekt højere".

Der er masser af overvægtige der er blevet fede af almindelig sund mad, men blot ved at de har fået et arbejde der betyder de sidder foran computeren hele dagen og derved er kommet i et lille energioverskud, der over flere år betyder 10-15 kg overvægt. Du kan altså ikke bare generalisere at alle eller en del af de overvægtige er blevet fede af at se fjernsyn og æde konfekt.

Se hvis man sagde de havde en magelig livsstil, og at den magelige livsstil fremmer fedme, specielt hvis man er genetisk disponeret for det. Så er vi i den mere korrekte ende af argumentation, og man render ikke rundt og forstærker fordomme

Du kan sikkert finde nogle mennesker der er dovne, både blandt overvægtige, normalt vægtige og tynde mennesker. Problemet er når folk forsøger at sætte et lighedstegn mellem overvægt og dovenskab. Det betyder at alle overvægtige er i farezonen for at blive kaldt doven grundet en fordom. Fordomme er farlige, de kan påvirke folk til at se skævt til en gruppe mennesker.

Jeg kan ikke forstå hvorfor man fra flere sider her i debatten, absolut vil holde fast i en fordom. Måske handler det om at man kan bekræfte sig selv, ved at have en fordom om andre. Måske ser vi her en slags "fitness-rascisme" hvor trænede mennesker ubevidst præges til at se ned andre mennesker der ikke træner eller er overvægtige. Se det bekræfter jo hvorfor visse overvægtige er bange for at vise sig i et fitness center....!

Mvh Kenn

Diddley--->

Er det ikke dig som har skrevet det her...?

Med fare for at ødelægge den store forbrødring her i debatten, så vil jeg alligevel påstå at en del af de livstilsovervægtige (godt ord) simpelthen er dovne og ugidelige. Jeg kan med sikkerhed sige at den gruppe af personlige venner jeg tidligere har omtalt er det.

Du generaliserer hermed og siger at en del af de livstilsovervægtige (det ord kan jeg også godt lide) er dovne og ugidelige. Du bekræfter hermed dig selv og dem der mener som dig, at den fordom der siger at overvægt bla. kommer af dovenskab. Denne fordom er bla. bekræftet af en psykotearepeut som bla. siger:

"Der er mange fordomme om overvægtige mennesker; f.eks. har de "nok lavere intelligens, er dovne og har slet ingen viljestyrke!". De kan have svært ved at finde job, kærester, tøj m.m., hvilket jo ikke gør, at de får det bedre og at selvtilliden stiger."

Kilde: http://www.spsnord.dk/de_3_spise.htm

En klinisk diætist skriver følgende:

"Generne kan vi ikke ændre men de miljømæssige forhold er påvirkelige og du skal tro på at det kan lade sig gøre at ændre livsstil selvom det kan være svært hvis man som overvægtig møder samfundets fordomme om at man som tyk er doven, utroværdig og karaktersvag !"

Kilde: http://www.diaet.dk/emner/overv.html

Når du og andre skriver som I gør i denne debat og bekræfter disse fordomme, er I jo netop en del af problemet og fordommene. Det er måske bla. din kritik der er en af årsagerne til at dine venner, er som de er....?

Dine andre personlige angreb om "at jeg ikke læser hvad du skriver" og "at jeg ikke stoler på hvad du siger", gider jeg ikke at spilde krudt på. Du kan spille fornærmet eller holde dig til emnet, hvis du vil spille fornærmet stopper debatten nu. Hvis du vil forholde dig til fakta, nemlig at der angiveligt er andre end mig der fremkommer med at der findes fordomme om overvægtige og en er disse fordomme er dovenskab, så velkommen tilbage i debatten.

Mvh Kenn

DBM--> Jeg er da glad for du ikke er på noget korstog :-)

DBM og Diddley --->

Problemet som jeg ser det, er at I begge forsøger at sætte lighedstegn mellem overvægt og dovenskab, med udgangspunkt i de overvægtige venner I har. Det er jo meget behændigt I begge har venner som er overvægtige og som passer fint til det lighedstegn I kæmper så hårdt for at sætte.

At man I en argumentation for at overvægtige er dovne, bruger sine egne venner som eksempel, er en dårlig måde at argumentere på. For det første kan jeres oplysninger ikke checkes og det er dermed nemt for jer at være tendensiøse omkring hvad I siger om disse "venner". For det andet er jeg ikke sikker på at I kan bevise at jeres venner er repræsentative for overvægtige generelt, dermed holder jeres argumenter heller ikke.

Det I siger er at "fordi mine venner ikke gider at prioritere vægttab og motion i deres liv", så er de dovne. En sådan argumentation viser kun at I selv prioriterer træning og det at være slank meget højt, i forhold til hvordan disse venner prioriterer. At betegne en person eller overvægtige som dovne (som betyder lad og ugidelig), kræver at personen generelt er det og ikke blot fordi han ikke træner og spiser sundt, eller lever op til jeres standarder for træning. Det kunne vel være at overvægtige generelt og jeres venner (selvom jeres venner lyder meget slemme;-) ) var aktive og hårdt arbejdende på andre områder end lige træning og vægttab.

Livet er jo forhåbentlig mere end bare træning og vægttab, og den moderne livførelse giver jo netop mulighed for at man kan være aktiv og hårdtarbejdende, uden at bevæge sig synderligt. Dette betyder ikke personen generelt er doven, det betyder at han prioriterer anderledes og efter jeres (og min) mening forkert. Men det gør ham ikke til et generelt dovent menneske, det gør ham, til en person som går glip af de glæder og helbredsfremmende virkninger motion har.

I den retning viser jeres argumentation bare at I har en kraftig tendens i jeres tankegang, til at mene at jeres venner (og overvægtige generelt) skal prioritere som I gør. Denne opfattelse får jeg fordi I udtrykker at man generelt kan og må betegne en person som doven, blot fordi han ikke lever op til jeres prioritering af træning og kost indtagelse.

Diddley tidligere

Dine analogier giver jeg ikke meget for. Jeg har svært ved at se deres relevans.

Diddley tidligere

Hvordan kan det være at du har et langt bedre kendskab til mine venner og deres vaner end jeg har ?

Hvad er det for et lousy argument at smide ud i en debat, selvfølgelig kender jeg ikke dine venner, men på den anden side kan jeg heller ikke stole på hvor tendensiøst du har præsenteret dem. Af grunde jeg har nævnt før er argumenter om "at sådan er mine venner" ret nyttesløse i en debat mellem fremmede.

At du (Diddley) henviser til dansk pladderhumanisme, fordi at man skal have lov til at sige hvad man mener ligeud, er også et lousy argument. I et demokrati (og i en debat) bør man sige sin mening under ansvar og gensidig respekt, denne respekt gælder for dig, mig, dine venner, overvægtige og alle andre.

Mvh Kenn

DBM og Diddley--->

Nu ved jeg ikke hvilket korstog I er på siden I har så travlt med at kalde overvægtige folk for dovne. De argumenter I bruger kunne også bruges på alle andre mennesker med et eller form for problem. Lad os tage nogle eksempler, som passer i jeres argumentation for at kalde overvægtige dovne.

Folk der ikke staver ordentligt, kunne I jo kalde dovne, med begrundelsen at man kan da låne masser af bøger på biblioteket og man har da gået 9-10 år i folkeskolen, så skulle man da kunne stave. Ellers er det dovenskab...!

Hvis man er tynd som en ærtestage, er man da doven hvis man ikke træner og får nogle bøffer.

Hvis man får en skade ved træning, så har man sikkert gjort det forkert, så er det da din egen skyld og du må blive behandlet for egen regning.

osv osv.

Hvis man har tilpas store skyklapper, så er det jo nemt at fokusere på de fejl andre gør, uden at se hvad man selv laver af fejl. Så er alle andre end en selv jo nogle klaphatte der skal nedgøres. Det er menneskeligt at fejle og alle inkl. jer selv har fejl, som er nemme at nédgøre.

Kenn

---> Litopsi, Coq og Hippo

Litopsi tidligere

"Hvad du spiser efter træning er dit eget valg. Det du skal vide er at du ved din træning har forbrændt ca. x antal kcal og to marsbarer indeholder ca. 7-800 kcal. Derfor vil resultatet af din træning være at du tager fedt på i stedet for det modsatte. Medbring i stedet en banan og 1/4 liter kakao til efter træning, på den måde får du både styret din sliktrang samt du får de nødvendige proteiner og kulhydrater. I første omgang handler det om at komme i gang. Få ændret de dumme vaner. Rom blev ikke bygget på en dag og hvis du bare kan overskue een ting af gangen så tager vi resten i den rækkefølge det melder sig"

Hvaaaaa er du træner ;-)

Synes der er meget rigtigt i hvad du siger, at folk begynder at træne er første trin mod et bedre liv. Jeg har selv vejledt flere af dem jeg kender til at de først begynder at træne og derefter lægger kosten om.

Jeg oplevede selv at kroppen hurtigere kommer i en grundlæggende god form, hvis man ikke samtidig er i et kalorie underskud. Efter 6-8 uger hvor træning er blevet en forhåbentlig god vane, vil de fleste begynde at tænke på kostomlægning selv.

For de fleste overvægtige bør det handle om en livsstil omlægning og ikke om kosmetiske ændringer. Når man begynder at træne bør man gå efter at det kan tage 1-2 år at lave sin krop fuldstændigt om og folk der tror det kan lade sig gøre på et par måneder lover mere end det kan holde. Denne lange periode bør deles op i perioder hvor man fokusere på forskellige aspekter af sin livvstils omlægning. Den første periode mener jeg handler mest om træning og om at komme i gang, få det fysiske overskud til at blive ved.

Jeg mener at de mange nederlag overvægtige får, også handler om at de prøver for meget for hurtigt, og at de bliver proppet med fejlagtige informationer om at man kan gøre det meget hurtigt. Realistiske mål er alt afgørende for en success og for mange vil realisme handle om først at begynde med at træne, derefter at omlægge kosten.

Kenn

Er du helt sikker på, at vi ikke er i familie?  :lol:

Angående mit forsøg på af formulere en slags konsensus skriver du:

Livsstilovervægtige - folk som overspiser og undermotionerer, som ikke kan overskue hvorledes de kan komme ud af det, eller har opgivet kampen

Jeg forstår godt, hvor du vil hen og måske var min formulering lidt hård - men på den anden side mener jeg, at det skal med, at der er folk, der end ikke tager kampen op. Hvis de ikke er dovne, hvad skal vi så kalde dem? Uinteresserede??

Jeg tror man kan sige det samme på en pæn måde, tror egentlig vi sige det samme "uinteresserede" eller "man har opgivet" er to sider af samme sag. Sålænge man holder sig fra negativt værdiladede ord.

Nu skrev du tidligere noget om pobelmer ved at være i 30'erne. For en årgang 1957 er den slags tale sort!  :) Langt størstedelen af mit kadaver tror stadig, at det er 25 år. Desværre gælder det ikke håret!!

Jeg tog selv en af de teste der viser ens "biologiske alder", min biologiske alder var 27 år. Håret er også i orden, så minus de 20 kg så er jeg snart en Wolf ;-)

Kenn

--->Kenn

Du giver jo selv svaret på din misforståelse i dit indlæg. Læg mærke til at jeg skriver "langt hen ad vejen", hvorefter jeg præciserer, hvor jeg er enig med Cilius og Anders, nemlig i at overvægtige alt for hurtigt påtager sig en offerrolle.

Når jeg ikke skriver, at jeg er enig med dem i at overvægtige er dumme eller lignende, er det fordi jeg ikke mener det. Hvis mine citater skal bruges af andre i deres indlæg, vil jeg gerne at man forholder sig til, hvad der står i dem ;)

Jo men det var jo netop i deres argumentation for offerrollen, at de brugte diverse fordomme som understøttelse af disse argumenter. Derfor var det jo naturligt at du var enig i deres argumenter for offerrollen...!

Men jeg er da glad for jeg har misforstået din mening omkring dette, da jeg i og for sig håbede du var klogere end dette, da du jo ellers er klog nok ;-)

Underligt nok støtter du så lige betingelsesløst coq's bemærkninger om de to grupperinger af overvægtige, hvor den ene bliver præsenteret som dovne og ugidelige. Dette modsiger lidt hvad du siger til mig, men uddyb gerne ;-)

Jeg synes fordomme om at overvægtige er dovne, ugidelige, dumme, voldædere osv. er for unuancerede til at bruge i en debat. Disse udtryk er negativt værdiladede og sjældent særlig dækkende.

Kenn

--->Coq

Uden at være alt for konsensussøgende kunne jeg foreslå, at vi bliver enige om følgende: Der findes 2 slags mennesker med overvægtsproblemer (eller undervægt - be my guest!):

1: Livsstilsovervægtige - de dovne og ugidelige, som overspiser og undermotionerer.

2: Livssituationsovervægtige - som kæmper mod overvægten med alt, hvad de har har, men sommetider taber et slag.

Klarere kan det vist ikke siges :4thumbup:

---> Coq og Diddley

Kan i og for sig godt være enig i denne statement, med den undtagelse at man ikke skal kalde dem dovne og ugidelige.

Jeg kender da kvinder i min kones bekendtskabskreds, som er kraftigt overvægtige og spiser usundt. Men de er ikke dovne og ugidelige, de har bare gravet sig så dybt ned i et hul, at de har svært ved at komme op. De har prøvet og faldet mange gange.

Så hvis den kan omskrives noget lignende dette

Livsstilovervægtige - folk som overspiser og undermotionerer, som ikke kan overskue hvorledes de kan komme ud af det, eller har opgivet kampen.

Kenn

Jeg mener det er forkert at sige at ens kropstype er GRUNDEN til man er tynd/tyk - dårligt disponerede gener kan TILLADE at man bliver fed, men derfor er det ikke GRUNDEN.

Jeg citerer lige mig selv fra det indlæg du citerede fra:

Der jo også en hel masse akademikere der ikke er muskuløse, nogen der er lyshårede osv. Hvad fortæller det....? At mennesker er forskellige grundet deres genetiske disposition og nogle bliver lettere overvægtige end andre, nogle får lettere muskler end andre, nogen bliver hurtigere skaldede end andre.

Vi er enige så hvorfor skal vi til at diskutere detaljer i hvorledes man skriver det samme. Generne er en del af grunden i og med man lettere er disponeret for det ene eller det andet. Gener er ikke en undskyldning de er en udfordring/fordel i forhold til hvad man vil.

Jeg får hurtigt store muskler, det er en genetisk fordel, jeg bliver også hurtigt overvægtig på en almindelig sund kost uden træning, det er en ulempe. Den træning jeg laver skulle gerne minimere overvægten og fremme bøfferne. På den måde udnytter jeg mine gener og de er så en af grundene til at jeg kan opnå store muskler. Uden træning og de rigtige gener kunne jeg ikke nå det samme resultat, derfor er de begge retfærdiggjort som en grund til at jeg kan blive muskuløs.

med venlig hilsen

Kenn

Jeg må indrømme, at jeg faktisk langt hen ad vejen er enig med Anders og Cilius. Jeg synes at overvægtige har været alt for hurtige til at påtage sig en offer-rolle og forvente at problemerne skal løses af alle andre end dem selv.

Diddley--> (jeg er lige kommet hjem fra styrketræning)

Er det ikke dig som har sagt at du langt henad vejen er enig med cilius og anders...?

Cilius tidligere

Er tykke mennesker dummere end andre folks børn?

De må da for h.... selv kunne finde ud af at søge information. Det er jo ikke ligesom de pludselig er vågnet op den ene morgen 50kg tungere - der findes massere af debatsider som motiononline omhandlende metoder til varigt vægttab. At de ikke ønsker at bevæge sig, gøre det ekstra eller sætte sig ind i tingene er egentlig mere skræmmende end diverse knapt så heldige reklamer IMO.

Sådan nogen meninger her sætter ligesom niveauet for debatten og ved at erklære din enighed til cilius og anders argumenter, har du altså også stillet dig på den side i debatten, der kort sagt har udtrykt at overvægtige er nogle voldædere, fløderandsspisere, dumme dovne mennesker der synes de er ofre. Ved at generalisere overvægtige mennesker på denne måde når man altså ikke længere end skolegårdsniveauet med sine meninger.

Vi to er enige om at man selv må tage ansvar, vi er også enige om at der altid kan være tid til træning, hvis ikke der er kropslige hindringer og i øvrigt træner vi næsten på samme måde (HST osv.). Vi er også enige om at fjernsyn og andre ting skal nedprioriteres. Jeg siger blot at når man når 30erne og livet ikke længere er ukompliceret, så er der altså grunde der gør at folk bliver overvægtige selv med en almindelig sund kost. Specielt når man i dag typisk har ikke-fysisk arbejde, stressende arbejdsdage osv. Dette er ikke undskyldninger eller hindringer, det er udfordringer der kan overvindes. Men før man bedømmer hvorfor folk er overvægtige, skal man forstå hvilke udfordringer de har...!

Men jeg er bare ikke enige om at man kan generalisere overvægtige mennesker udfra de få man selv kender. Dine og andres meninger ville stå sig langt bedre uden diverse krydderier af fordomme om en gruppe mennesker der ikke har det nemt i forvejen.

Det er normalt god tone ikke at slå på folk med briller, sparke folk der ligger ned osv.

Med venlig hilsen

Kenn

Hvis man finder ud af, at man har et overvægtsproblem, så må det være den overvægtiges ansvar at smide nogle kilo. Det kan lige så lidt være andres ansvar, som det er andres ansvar, om en alkoholiker kvitter alkoholen eller ej (og ja, jeg ved godt, at den sammenligning ikke holder ret langt).

Det, andre kan gøre, er, at skabe forhold, hvorunder det er lettere at tabe sig. Og det gør man ikke ved at udråbe overvægtige mennesker over én kam som dovne - der er lige så mange grunde til overvægt som der er overvægtige mennesker. Men det er en balancegang: De mange forklaringer må ikke blive en sovepude, så det bliver "synd" for den overvægtige.

Hvis det er et problem, at en person er tyk, skal der gøres noget ved det. Jeg er ikke begejstret for alt for meget føleri, når det handler om misbrug, hvorunder man også kunne regne et grotesl overforbrug af meget energimættet mad.

Bortset fra det så er der en fødevarepolitisk udfordring her. Jeg tænker på adækvat forbrugeroplysning, forståelige deklarationer, som ikke er skrevet med tissemyreskrift, problemet med, at fødevarestandarden er faldende og at dette accepteres osv.

Det er ikke samfundets skyld, at folk er tykke. Men det er beslutningstagernes "skyld", at vi lever i et samfund, hvor tempoet skrues mere og mere i vejret. Det trækker et større forbrug af let tilberedelig mad (fast food, som kan være mere eller mindre sund) med sig. Det accepteres, at fødevarer, som reelt er slik, bliver markedsført som livsstilsvare for slanke fitnesstyper, som kalder det et sundt mellemmåltid.

Nexus << Jeg kan li din nye avatar.

--> MDK

Hvis det er et problem, at en person er tyk, skal der gøres noget ved det. Jeg er ikke begejstret for alt for meget føleri, når det handler om misbrug, hvorunder man også kunne regne et grotesl overforbrug af meget energimættet mad.

Vi er enige om at man selv skal bryde de dårlige vaner der er grunden til ens overvægt. Men samfundet står for de rammer vi lever i arbejdsmæssigt, moms og skatter, lovgivning, kostrådgivning osv. Det er ulig meget sværerere at ændre folks vaner i et samfund der går den modsatte vej og det gør samfundet for øjeblikket. Jeg tror sjældent at folk bliver overvægtige af groteske overforbruge, men af et lille overforbrug over lang tid....!

I denne del tror jeg der kan gøres mere for at påvirke folks dårlige vaner i en god retning. Se blot hvorledes amerikanerne har taget et opgør med en anden dårlig vane nemlig rygning. Tænk hvis amerikanerne også tog et opgør med junk food ;-)

Men et opgør startes ikke med en hoven attitude om at overvægtige mennesker er dovne, men med at ændre de faktorer der gør folk usunde herunder overvægt. Guleroden skal bruges (også bogstaveligt) istedet for pisken.

Jeg startede ikke med at tabe mig fordi folk sagde jeg var tyk (det var mange af mine kolleger og venner). Det startede fordi jeg ville ændre mine vaner til noget bedre, blandt andet fordi jeg læste gode artikler der viste man kunne ændre sig og blive den bodybuilder jeg inderst inde gerne ville være. Jeg fik værktøjerne og brugte dem i mit eget liv.

Med venlig hilsen

Kenn

,

---> Hippo

Der jo også en hel masse akademikere der ikke er muskuløse, nogen der er lyshårede osv. Hvad fortæller det....? At mennesker er forskellige grundet deres genetiske disposition og nogle bliver lettere overvægtige end andre, nogle får lettere muskler end andre, nogen bliver hurtigere skaldede end andre. Har man ret til at dømme hvorledes folk er som personer, på grundlag af deres udseende...? (et klart svar ønskes)

Bare fordi jeg kan løfte hele stakken i de fleste maskiner i træningscenteret, er det så god opførsel at kalde dem som ikke er så stærke for dovne...?

Hvis jeg tjener mere end gennemsnittet, er det så god opførsel at kalde fattige mennesker for dovne...?

Hvis jeg staver godt, er det så god opførsel at påpege stavefejl hos folk der ikke staver ordentligt og mene de er dovne...?

Jeg mener svaret til alle disse er NEJ, for blot fordi man har mere styr på en side af livet, giver det INGEN ret til at dømme andre menneskers manglende forståelse for disse af sider af livet. Måske er din kammerat bare træt af dine bedrevidende attitude ;-)

Jeg ved ikke om du kender de forskellige kropstyper (mesomorph osv.). Disse studier viser jo at nogle folk er født med en vis disposition og der derfor er en grund til at Kate Moss er tynd.

Med venlig hilsen

Kenn

Nu ved jeg ikke om de debattører som absolut mener alle overvægtige (eller alle dem de kender ihvertfald) er dovne. Jeg kunne godt tænke mig at vide om disse debattører, har flere af følgende udfordringer i deres liv:

Arbejde:

- Et stillesiddende job foran computeren

- Repræsentativt arbejde hvor man skal se pæn ud

- Langt til arbejdet (umuliggør cykling)

- Tidskrævende arbejde/overarbejde

Privatliv:

- Barn/børn

- Større sportsskader

For en del af disse faktorer kan godt give problemer med vægten i det moderne samfund. Eksempelvis er der meget forskel på hvor mange kalorier en tømrer brænder af i løbet af en arbejdsdag, i forhold til en akademiker. Når diverse personer herinde forsøger at stemple deres venner/overvægtige generelt som dovne, synes jeg det viser en snæver tankegang. En person der arbejder 40-50 timer på kontoret er absolut ikke doven, problemet er at de bliver trættet psykisk og ikke fysisk...!

Problemet er langt mere nuanceret end blot at sige folk er dovne, det er en uretmæssig og snæver stempling af en flok bedrevidende, snævertsynede fitness "nørder". Problemstillingen indeholder blandt andet følgende:

- Mindre fysisk arbejde (denne mener jeg er vigtig)

- Dårlig ernæring (der er brug for sund "fast-food", sund mad i kantiner osv.)

- For dårlig information omkring kostråd osv. F.eks. at kylhydrater ikke kan laves om til fedt i 90erne.

- Reklamer for slik, fast-food og anden usund mad, der påvirker børn og unge betragteligt

- Samfundets nedprioritering af træning i skoler, arbejdspladser osv. Hvorfor logiver man om ferie osv. men ikke om adgang til motion i stillesiddende arbejde...?

Alle disse faktorer plus vores egne preferencer givers os nogle dårlige vaner helbredsmæssigt, der for en dels vedkommende giver en overvægt og for rigtig mange giver sygdomme(også de slanke).

Vi har alle gode og dårlige vaner, gode vaner er dem der påvirker os positivt, dårlige vaner påvirker os negativt. Overvægtige har nogle dårlige vaner der har gjort dem overvægtige og disse vaner skal brydes for at få et vægttab. Men man kan ikke sætte et lighedstegn mellem dårlige vaner og dovenskab, for så var vi alle dovne. Mange fitness "nørder" har masser af dårlige vaner med hensyn til træning, f.eks. dårlig teknik, overtræning osv. Jeg ville umiddelbart ikke kalde en fitness "nørd" for doven grundet deres dårlige vaner.

God debat skik handler om at gå efter bolden istedet for manden, bolden er efter min mening de mange faktorer der giver overvægt og hvordan man overvinder disse. Man går efter manden når man tror det er i orden at generalisere eller dømme en hel gruppe menneske grundet et frelst snævertsyn.

I min kommune skal børn stå på venteliste i halve eller hele år for at gå til svømning en gang om ugen. Der er masser af min datters veninder der får Kinder Mælkesnitter til mellemmåltid, hvor min datter får frugt. Skolesygeplejersken var overrasket over mine børn normalt får havregryn (og de kan lide det), for alle de andre børn får sukker morgenmad dagligt. I første klasse som min datter går i, har de kun idræt en gang om ugen. SFO bager flere kager end de laver sund mad til ungerne. Det er jo blandt andet i skolen og SFO sunde vaner skal startes, men samfundet har sparet disse ting væk.

En mindre overvægt er jo ikke så farlig, det er vores mangel på motion og dårlig kost der er farlig. Masser af tynde mennesker bliver også syge af forkert kost og mangel på motion. Se bare på hvorledes transfedtsyre kan skade os, selvom man ikke er overvægtige. Eksempelvis har jeg min læges ord på at jeg er en af hans sundeste patienter, på trods af 20 kg overvægt. Mit blodtryk er lavt (120/60), mit kolestoraltal er lavt (4,6), min hvilepuls er 45, jeg er bloddonor og får min blodprocent målt tit (altid omkring 10).

Min overvægt er kun af kosmetisk betydning (med lægens ord), men alligevel skal jeg læse snæversynede hentydninger om at jeg nok er doven. Vores samfund fungere for øjeblikket på en måde hvor overvægt er resultatet for mange, de fleste af disse er arbejdende velfungerende mennesker, som bidrager til samfundet. Min overvægt er et resultat af en alvolig knæskade, stillesidende arbejde og et stort arbejdsstress i begyndelsen af min karriere kombineret med små børn. Jeg har en videregående uddannelse med meget gode karakterer, har aldrig været arbejdsløs og træner 3-5 gange ugentligt. Så er der ingen der skal insinuere at jeg nok er doven, grundet at jeg vejer 20 kg for meget...!

Med venlig hilsen

Kenn