Jesper T

Yes den er jeg med på, men hvad jeg ikke forstår er at undersøgelsen/artiklen har undladt det jeg nævner, da laktat vel åbenbart beskytter musklen mod kalium, men også er skyld i træthed? (pga. den nævnte fraskilte brintion)

Et surt miljø medfører at den hurtige og muligvis også den langsomme inaktivering af Na-kanalerne reduceres. Det vil medføre at kaliums hæmmende effekt på excitationen reduceres. Herved forklares at det lave pH forbedrer/beskytter muskelcellens evne til at arbejde under et højt extracellulært kalium. Der blev iøvrigt også påvist at samme effekt kunne opnåes ved at surgøre miljøet med CO2 eller proprionsyre.

Ja det er også hvad jeg har fundet frem til. Det jeg derimod ikke forstårs er sammenhængen mellem det du skriver, og at omdannelsen fra mælkesyre til laktat resulterer i fraskillelsen en H+ ion, som sænker ph-værdien, og dermed hæmmer enzymerne? Konsekvensen af dette vil da være træthed?

Det kan tænkes at gevinsten ved at beskytte cellemembranen mod højt kalium er større end den muligt negative effekt af lavt pH. Resultatet af den undersøgelse jeg omtaler viser netto-effekten af at lade musklen arbejde i høj laktatkoncentration. Og her var kontraktiliteten større.

"Der forskes fortsat i hvilke mekanismer der ligger til grund for at mælkesyre kan beskytte musklerne mod kalium. En af hypoteserne er at chlorkanalerne lukkes af mælkesyre, men det har endnu ikke været muligt at eftervise dette i laboratorierne. Det kan ikke udelukkes at mælkesyren er skyld i at det gør ondt i musklerne, men det er ikke grunden til at vi bliver trætte. "

http://www.gomotion.dk/forskningsnyheder.a...etail&title=for

Det sidste er vel ikke helt sandt? - Det er vel netop pga. fraspaltningen af brint ionen at man bliver træt, da phværdien dermed falder og muskelenzymerne derved hæmmes? Ergo er det vel pga. mælkesyren/laktaten (H+ ionen) at man bliver træt?

Da det er mig der har skrevet artiklen du linker til, så må jeg hellere lige rette dig. :-)

Når vi udfører fysisk arbejde sker der et kaliumtab ud af muskelcellerne. Under hårdt arbejde sker der et større tab end Na/K pumpen kan råde bod på. (Na/K pumpen sørger for at pumpe aktivt extracellulær kalium ind i cellen og natrium ud af cellen.) Når kapaciteten af Na/K pumpen overskrides stiger koncentration af af extracellulær kalium. Når den extracellulære koncentration af kalium er høj bliver membranen depolariseret og er derfor vanskeligere at excitere (aktivere). På denne måde svækkes muskelcellens arbejde. Et adaptativt respons til træning er derfor at der på celleniveau optræder flere Na/K pumper, da muskelcellerne dermed vil kunne levere et større arbejde uden at ophobe kalium extracellulært.

Laktat øger kontraktionskraften ved samme koncentration af kalium.

Under hård sportsudøvelse er der målt kaliumkoncentrationer som er så høje, at de ville have slået en person ihjel, hvis ikke det var fordi at der sker beskyttende mekanismer, der forhindrer kalium i at kortslutte systemet. Dvs. at kalium svækker musklens arbejde, mens laktat beskytter musklen mod kalium.

Mvh

Jesper Therkildsen

http://www.cykling.info/

Fire skridt derfra står to atleter, hvis kroppe fortæller, at de ikke dyrker vægttræning med samme intensitet og volumen, som verdens bedste kuglestøder. Med åben mund og store øjne følger de Joachim B. Olsens sidste træk.

Lidt misvisende... I spejlet kan man da se Simon Stewart som blev dansk mester med et kuglestød på 19.7x m...

Styrketræning er ikke så altafgørende som ovenstående indlæg antyder. I atletikverdenen bliver der i stedet brugt en masse tid på at optimere løbeteknikken. Dvs. øvelser der f.eks har til hensigt at nedsætte kontakttiden ved hvert skridt. En høj skridtfrekvens ved sprint vil kræver en meget specifik styrke som opnåes ved løbetekniske øvelser og spring.

Løbetræner da selv løber mellem 2,5-3 i øjeblikket og når jeg kommer ned på under 8 min sætter jeg distancen op osv.

Hvis jeg kunne løbe 3 km på under 8 minutter, så ville jeg nok begynde at konkurrere lidt på den distance... :)

QUOTE (Crawdaddy @ 18. Dec 2003, 10:57)

Svømning er totalt nasty hvis ens muskelmasse er høj og man har lav BF%  Man synker fandme som en sten  Engang kunne jeg flyde i vandoverfladen, men ikke længere 

Hmm, du glemmer da vist at elite svømmere er såadn. Næ, det kommer an på din teknik. Ved godt at det var humoristisk ment.

Jesus> Var der ikke også en gang at du kunne gå på vandet? ;)

hvad betyder nyttevirkning helt præcist, spørger om dette da jeg ikke var med til at beregne det.. eheh.. Har det noget at gøre med kondition?

Nyttevirkningnen fortæller hvor stor en del af din energiomsætning som går til det ydre arbejde, dvs. selve cyklingen. Træning vil næppe have nogen indflydelse på din nyttevirkning i cykling.

Hvis hvilepulsen er brugt ved beregning af den maximale iltoptagelse, så passer resultatet måske fint nok. Spørgsmålet er blot, hvorfor er din hvilepuls 97? I Motiononlines test ville resultatet være endnu dårligere med de opyste værdier:

Motiononline pulstest

Jeg vil mene at omstændighederne omkring målingen af hvilepulsen kan have haft stor indflydelse på resultatet. Jeg kan ikke forstå hvordan I er kommet frem til en nyttevirkning på 30%, det lyder meget forkert. Den burde ligge på 20-25% alt efter hvor præcist jeres udstyr er.

hvis du skulle lave den der kondicykeltest du snakker om gæder det om at træde 100% igennem!

Det lyder da mere til at det er en submaximal test, hvor man ekstrapolerer sig frem til Vo2 max.

min nyttevirkning var på noget med 30%

Det lyder meget usandsynligt.

Der blev lavet en stor undersøgelse med 25000 gymnasieelever i 97-98. Der blev bl.a testet kondital vha. en biptest:

Gymnasieelevers sundhedsvaner

Med venlig hilsen

Jesper

Hjertets hvilepuls langt mere afhængig af parasympatikus tonus end de rent fysiske ændringer i hjertet. Dette må også være forklaringen på det fald i hvilepuls man oplever allerede 14 dage efter at man er begyndt at træne. Dvs. at en kraftigere parasympatikus tonus giver en længere fyldningstid og det er den primære årsag til at hvilepulsen falder og slagvolumen stiger.

Tjaa... hvis dit mål udelukkende er så lav en hvilepuls som muligt, så ville jeg undersøge fridykning 

De gutter kan holde vejret SYGELIGT længe - og deres puls kommer VILDT langt ned.

Det er faktisk ganske interessant at kigge på hvad der sker når man dykker. Kroppen har en såkaldt dykkerrefleks som giver en refordeling af hjertets minutvolumen, så det kun er de mest vitale organer der forsynes. Hvis man er frisk på en lille test så prøv at putte hovedet ned i en spand vand og følg udviklingen i pulsen. Effekten er i øvrigt større ved iskoldt vand ;)

Hvilepuls på 38-40, maxpuls på ca. 197.

Kondital: 75,4-79,3 ml O2/min/kg

Meget usandsynligt. I min nuværende form vil jeg dårligt kunne træde en bule i en blød hat.

Jeg kender et par stykker som enten læser eller har læst idræt i Århus og de har alle udtrykt sig i meget positive vendinger. Der har været en del transport rundt til de forskellige undervisninger, men det er vist delvist løst efter at de har fået deres eget tilholdssted. Idræt virker til at være et hyggeligt studie med mange undervisningstimer, hvor en ret stor del er praktisk undervisning i idrætter.

De studier Saarndaars henviser til er ikke lavet mhp. at påvise øget sprintstyrke, men derimod en øget udholdenhed som følge af plyometrisk træning/styrketræning. Det kan selvfølgelig være en sidegevinst, men det er vel egentlig ikke det der bliver spurgt om?

Mht. plyometrisk træning så vil det under alle omstændigheder være fornuftigt at have bygget et solidt fundament op omkring basal styrketræning før man evt. kaster sig ud i plyometrisk træning. Jeg tror ikke effekten af plyometrisk træning vil have tilnærmelsesvis den samme effekt i cykling som i f.eks løb og spring, hvor der netop er et plyometrisk element i bevægelserne (landing/afsæt). Når man tager fordele og ulemper i betragtning vil jeg nok foretrække at lave en mere konventionel styrketræning med fokus på få, eksplosive gentagelser. Hvis målet er at køre landevejsløb uden at øge kropsvægten, så kunne det f.eks være 3-5 eksplosive gentagelser med 3-5 minutters pause mellem hvert sæt med en submaximal vægt. Dette bør kombineres med flyvende sprint og powersprint på landevejsraceren. Endvidere vil det være hensigtsmæssigt at fokusere på kosten, da muskelmassen gerne går hånd i hånd med et kalorieoverskud.

QUOTE 

Det eneste der har været nævnt er at der kan være et lille fald for enkelte elitesportsudøvere. 

Kan vi ikke lige få afklaret hvem der har ret? Jeg har engang læst ovenstående. Andre mener det modsatte.

Angående utrænede menneskers maxpuls er jeg af den opfattelse at den forholder sig uændret. For eliteudøveres vedkommende, og kun i ganske enkelte tilfælde, kan der ses et fald i maxpulsen. Helt udelukke muligheden kan man således ikke, men det er snarere en undtagelse end en regel. ;)

Fair nok. Men jeg vælger så at stole på de kilder jeg har. :-)

Men det er også rigtigt at mange utrænede personer vil opleve et lille fald i deres makspuls

Kan du komme med en kilde eller en evt. fysiologisk forklaring? Jeg kender ikke til fænomenet og er ikke blevet konfronteret med det til forelæsninger om hjertet. Det eneste der har været nævnt er at der kan være et lille fald for enkelte elitesportsudøvere.

ok ok, men du er nu lidt uklar... :)

Langt de fleste (utrænede) mennesker vil opleve at deres makspuls falder mens deres motion stiger.

Langt de fleste (utrænede) mennesker vil opleve at deres makspuls falder mens deres motion stiger.

Dette skyldes at hjertemuslens større "størrelse /udpumpningsvolume" stiger når carsiostimuliet stiger. Hjertet har med andre ord ikke så stort behov for at at pumpe hurtigt (puls) overfor at pumpe meget pr. pump. En høj puls er langt mere stressende for hjertet end større pumpvolume => det er pumpvolumen der reguleres på og ikke pulsen.

Som udgangspunkt ændrer hjertets maximale frekvens sig ikke med træning. Det øgede slagvolumen skyldes 1) Øget preload og 2) Øget kontraktilitet. Øget preload har det klart største bidrag til det øgede slagvolumen. 

Og!?!?!?!?!

Kan ikke se, hvor du vil hen. 

Minutvolumen = Slagvolumen x puls

Jeg prøver blot at forklare, at træningens effekt på hjertet primært drejer sig om et større slagvolumen. Denne effekt skyldes primært et øget preload (fyldning af hjertet) og sekundært en lidt øget kontraktilitet (tømning). Hjertets maximale puls er stort set upåvirket af træning. Et 'trænet' hjerte vil derfor kunne klare sig med færre slag ved et givent arbejde end et 'utrænet' hjerte. Den lavere arbejdspuls kan derfor tilskrives et større slagvolumen.

Langt de fleste (utrænede) mennesker vil opleve at deres makspuls falder mens deres motion stiger.

Dette skyldes at hjertemuslens større "størrelse /udpumpningsvolume" stiger når carsiostimuliet stiger. Hjertet har med andre ord ikke så stort behov for at at pumpe hurtigt (puls) overfor at pumpe meget pr. pump. En høj puls er langt mere stressende for hjertet end større pumpvolume => det er pumpvolumen der reguleres på og ikke pulsen.

Jeg forstår ikke helt hvor du vil hen med det?

Som udgangspunkt ændrer hjertets maximale frekvens sig ikke med træning. Det øgede slagvolumen skyldes 1) Øget preload og 2) Øget kontraktilitet. Øget preload har det klart største bidrag til det øgede slagvolumen.

Mand, 24 år, diverse træning i perioder...

hvilepuls 36

Ingen tvivl om at en Rex med Record udstyr er en tæskelækker cykel, men 14.000 kr er mange penge for en cykel der er 3½ år. Uanset hvor lidt den er brugt, så er den stadigvæk brugt. Til sammenligning kan en splinterny REXe fra 2003 med ultegra købes til samme pris. En forbedret ramme, bedre gaffel og en lidt dårligere komponentgruppe. Til gengæld er det hele nyt.

De andre danskere førte en noget ydmyg tilværelse nede bagi efter min mening  ...

Jep, det var sgu stærkt kørt af ham

Ingen tvivl om at der er krummer i den knægt. Jeg mener at det blot er 3. sæson at han kører cykelløb og han har allerede vundet flere etapesejre i internationale løb i år plus DM i linjeløb. En VM-medalje vidner om at han har talentet til noget stort....