Jesper T

Medlemmer
  • Posts

    67
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Jesper T

  1. Sikken et aktivitetsniveau! :kickass:

    Så vidt jeg forstår det er de 150 km på cykling mere transport end træning, og det er derfor svært at ændre på dette. Jeg tror du skal fokusere på din kost og optimere den. Det er ikke godt at være i et forholdsvist stort kalorieunderskud når en relativt stor andel af de kalorier du indtager kommer fra søde sager (junk). Et vægttab på 6-700g /uge er at presse citronen til det yderste hvis det skal være et fedttab du vil opnå. Jeg tror det vil være bedre for dig, hvis du kan væbne dig med lidt tålmodighed og så nøjes med at vægttab på 3-400g /uge. Når du er i kalorieunderskud er det naturligvis ekstra vigtigt, at du får dækket dit behov for kvalitetskost. Du er sikkert klar over hvad dette dækker over og er bevidst om din trang til søde sager.

    Så lidt væbn dig med lidt tålmodighed, lidt flere kalorier og lidt sundere kost. ;)

    Held og lykke med det!

    Jesper

  2. Hænger dette sammen, da kondition vel primært afhænger af hjertet og det jo også "blot" er en muskel??

    Konditionsfremgang i forbindelse med fysisk træning er ikke i så høj grad resultatet af hypertrofi af hjertet, men snarere en CNS-regulering af hjertets compliance og autonome innervering.

    Dit kalorieunderskud kan betyde at du ikke har så meget energi til træningen og derfor holder en lavere intensitet. Det vil naturligvis blive bedre når du får tilstrækkeligt med kcal.

    Jeg vil mene at du med en fornuftig træningsplanlægning og diæt vil kunne opnå både fedttab og betydelig formfremgang. Se blot på blot på gennemsnitscykelrytteren der smider 3-6 kg vinterflæsk i forårsmånederne inden sæsonstarten i april.

    I de fleste udholdensidrætter er det som bekendt en fordel at have en forholdsvis lav fedtprocent. Det undrer mig derfor lidt, at du ikke har oplevet formfremgang. Jeg har lige et par spørgsmål i den sammenhæng: Hvor meget træner du og hvad træner du (mængde, intensitet, frekvens)? Hvor stort er dit vægttab og hvor meget regner du med at skulle tabe?

    Med venlig hilsen

    Jesper

  3. Jeg sad og kiggede i "Politikens Store Cykelbog", og der læste jeg så, at hvis man er 13-15 år må man maksimalt køre med en gearing på 81. Så var jeg lige ude at tælle på min egen cykel, og nåede frem til at den havde 53/12 som højeste gear.

    Så kigger jeg i sådan en gear tabel og når frem til at geartal på 119, hvilket jo er en smule over 81... Spørgsmålet er så: kan det virkeligt passe? kan man overhovedet købe sådan noget udstyr, der skal til for at have den rette gearing?

    Ja, selvfølgelig kan du købe den slags udstyr. Alle de ryttere der kører licensløb har en gearing der svarer til deres aldersklasse. Ryttere der fylder 13 og 14 år i kalenderåret skal køre med en gearing på 6,40 meter pr pedalomdrejning. Dvs. en maxgearing på 48/16 så vidt jeg husker. Kontakt din lokale cykelpusher og sig at du skal have din cykel lavet med Ældste Drenge gearing. Naturligvis kun nødvendigt hvis du skal køre licensløb, men en gearing på 53/12 har man *intet* at bruge til som 13-årig. Hvis du blot fortsætter som motionist, så ville det måske være bedre med 14 - 25-28 eller lign.

    Med venlig hilsen

    Jesper

  4. Jeg var lige inde og lure på resultaterne fra DM sidste år, og der lå de jævnt spredt ud over hele linien, dog ingen i toppen. I forvejen synes jeg, at niveauet for damernes A-ryttere er lidt lavt, selvfølgelig er der gode ryttere imellem, men der skal ikke så meget til at køre dame-A som herre-A. Desuden kørte vinderen med et snit på 33,9 km/t. Næsten som i et motionsløb.

    Det er forkert at vurdere styrken af dameklassen ud fra den gennemsnitshastighed som DM blev vundet med. Dameklassen havde 31 ryttere til start med stor niveauforskel. Det giver et lille felt og sænker naturligvis gennemsnitshastigheden. Endvidere vil det lille felt medføre at kørelysten til tider bliver lav pga. taktiske årsager.

    Løbet i Lemvig blev kørt på en meget kuperet og vindblæst rute, så det var ikke kun dameklassen der kørte langsommere end normalt. Til sammenligning kørte juniorklassen beskedne 36,5 km/t og eliteklassen 39,9 km/t. Disse gennemsnitshastigheder kan også forekomme i motionsløb, men gennemsnitshastigheden siger som bekendt sjældent ret meget om løbets hårdhed med mindre det er +45 km/t ;)

    Jeg vil dog give dig ret i, at vejen til toppen i danske damecykling er lettere end i herrecykling.

    Med venlig hilsen

    Jesper

  5. Tube Postet den 26. Feb 2003, 22:11

    --------------------------------------------------------------------------------

    Nu kender jeg en der har simpelthen har gået igang med Claus Stykker kuren, købt en kondicykel og et pulsur, og regnet fedt forbrændingszoner ud, og jeg kan sige så meget at jeg ikke har hørt mere om de planer.....  

    Det siger jo ikke ret meget om hvorvidt træningsmetoden er god eller ej. Det er jo ikke nok at købe en kondicykel og et pulsur og regne sine fedtforbrændingszoner ud... :D

    Jeg vil stadigvæk hævde at man med en træningsbelastning svarende til 60-75% i intensitet kan opnå ganske pæne resultater. Givetvis ikke de mest effektive resultater, men stadigvæk gode resultater.

  6. For det andet syntes jeg ikke om det som Claus Stykker siger, da det fuldstændig vildleder folk der rent faktisk har sat sig for at dyrke motion og ville tabe sig, men senere må opgive for de det simpelthen ikke virker.

    Problemet med Claus Stykers anbefalinger er ikke at de ikke virker. Størstedelen af dem der benytter hans træningsanbefalinger opnår faktisk ganske pæne resultater. Det der er et problem er, at han giver den danske befolkning en idé om at det er smartere at cykle langsomt når man skal forbrænde fedt. Dvs. at fedtforbrænding kun er noget der opnås når man arbejder ved lav intensitet. Og det er et problem! Rent fysiologisk er det uholdbart, da man vil kunne forbrænde mere fedt ved at træne med en højere intensitet (forudsat at man træner i lige lang tid). Endvidere er der en række andre grunde der taler for at bruge elementer af intensiv træning i forbindelse med vægttab.

    Med venlig hilsen

    Jesper

  7. Arne>> Jeg har af flere omgange læst din log og jeg er imponeret over den vilje og ihærdighed du lægger for dagen, Arne. Det er virkeligt flotte resultater som har kostet blod, sved og sikkert også tårer. Respekt.

    Jeg mener ikke at man skal være bange for høj intensitet selv ved svær overvægt. Der er ikke mange der er mere fed og dårlig end jeg var da jeg startede - og den hed altså 2 x 20 min for fuld skrue hver dag fra dag 1. Det boost det gav mig i dagligdagen takket være den øjeblikkelige formfremgang var uvurderligt for motivationen.
    Jeg er af den overbevisning, at når folk er i en så dårlig "træningstilstand" som du var i på det tidspunkt, så er det næsten i princippet ligegyldigt hvad man laver, så vil det give voldsomme forbedringer i kondition i starten. De (relativt) hårde intervaller gav dig hurtige resultater og deraf følgende motivation. Men det betyder ikke at flertal vil have det bedre med at træne ved en lavere intensitet - og måske vente lidt længere på resultaterne - og derved opretholde motivationen til at fortsætte med motion, når det ikke skal forbindes med selvpineri, storsvedning, brækfornemmelse og blodsmag. Jeg sætter lige skræmmebilledet op som mange overvægtige personer har om motion og hård konditionstræning... Deres træningsmetoder stemmer måske ikke overens med de hurtigste/bedste resultater der kan opnås på en given tid rent fysiologisk, men jeg er overbevist om, at der fortsat kan opnås endda ganske fine resultater. Jeg tror at de fysiologiske argumenter om træning for overvægtige skal nedtones en del og erstattes af en mere personlig dialog, hvor man finder frem til hvad den enkelte person kan lide at træne og ad denne vej opnå resultater på lang sigt.
    Ja du forbrænder relativt mere fedt ved lav intensitet - men du forbrænder ikke ret meget

    Ved høj intensitet bruger man flere kalorier - kommer i bedre form og kan træne endnu mere

    Det samlede kalorieunderskud over døgnet er det interessante - defor løb så stærkt du kan i den tid du har til det.

    Jvf. den kære Claus Stykers anbefalinger om fedtforbrænding, så ligger belastningen på 60-70% af pulsreserven. Jeg vil med det samme slå fast at det ikke er den belastning der giver det største fedttab, hvis man kun har en halv eller hel time til rådighed om dagen. Men som du selv siger, så handler det om at opretholde en så høj relativ intensitet, som det på dagen er muligt rent fysisk, psykisk osv. Ved cykeltræning er det ikke utænkeligt at en tur på 2-3 timer vil blive kørt med en gennemsnitlig intensitet svarende til 60-70% af pulsreserven. Det samlede energiforbrug ved en sådan tur vil også være større end ved en hård træning på 30-60 minutter.

    Man kan i ovennævnte eksempel sige at personen træner i "fedtforbrændingszonen" men man kan også sige at personen træner ved største relative intensitet. Glasset kan som bekendt være halvt fyldt og halvt tomt.... :tongue:

    Med venlig hilsen

    Jesper

  8. Hej Scholes,

    Pulsværdier er meget individuelle og det er derfor meget vigtigt, at du gør dig nogle erfaringer på hvordan din egen puls reagerer i konkurrencesammenhæng. På denne måde kan du lægge en strategi for hvilket tempo du kan løbe i til marathon, men på selve dagen er der mange andre faktorer der spiller ind. Det er derfor vigtigt at du ikke stoler blindt på dit pulsur!

    For sjov skyld kan jeg da lægge mine egne data op, så du kan få en idé om hvilken sammenhæng kan være mellem de forskellige distancer og gennemsnitspulsen.

    Mine værdier (23-årig mand):

    Hvilepuls: 36-40

    Maxpuls (løb ): 197

    5 km, gns: 183

    10 km, gns: 179

    Marathon, gns: 169

    Med venlig hilsen

    Jesper

  9. Graden af svedsekretion er meget individuel, men også træningstilstand og akklimatisering giver en øget svedmængde og et lavere indhold af elektrolytter i sveden. En akklimatiseret og/eller trænet person vil derfor miste færre elektrolytter ved en given mængde sved og har derfor en bedre temperaturregulering, hvilket i sidste ende medfører, at personen kan levere en bedre præstation i idrætssammenhæng.

    Nyrernes primære funktion er at udskille kroppens metaboliske affaldsprodukter, fjerne fremmede substanser og regulere kroppens væske- og elektrolytbalance. Overskud af vand og opløsninger udskilles og opbevares der, hvor der er underskud af vand eller elektrolytter, indtil balancen er genopnået. Osmolariteten af ekstracellulærvæsken er stærkt påvirket af natrium koncentrationen.

    Regulering af kroppens natriumbalance spiller en vigtig rolle for væskebalancen, da natriumsalte udgør mere end 90% af det osmotiske tryk i ekstracellulærvæsken. Antidiuretisk hormon (ADH) regulerer vandreabsorption ved at hæve vandpermeabiliteten af den distale tubulus af nephronet og samlerøret. ADH frigives fra nuc. supraopticus i lobus posterior af neurohypofysen, når der kommer signaler fra osmoreceptorer i hypothalamus. Hvis der er en høj koncentration af ADH i blodet er samlerørerne stærkt permeable for vand, og urinen koncentreres ved osmotisk vandabsorption, mens de er næsten impermeable ved fravær af ADH.

  10. Der er ikke noget ekstraordinært ved dit væsketab under spinning. Høj varme, høj luftfugtighed og høj intensitet giver en stor svedmængde. Temperaturreguleringen i denne høje luftfugtighed er ikke ret god. Sveden drypper af og fordampes ikke. Dermed opnår kroppen ikke den nedkøling som fordampningen giver.

    Hvis du mister ligeså meget væske pr. time når du kører på landevejen har du et problem. Det er absolut de færreste der taber 2L / 45 min på landevejen! Din saltbalance bør du opretholde før, under og efter cykeltræningen. Specielt på de lange cykelture hvor dit salttab er stort. Hvis du erstatter dit væsketab med saltfrie læskedrikke vil du fortynde kroppens ekstracellulære væske og dermed skabe en for lav natriumkoncentration. Dette kan meget vel være forklaringen på dit ildebefindende.

    Artikel om saltmangel under længerevarende fysisk aktvitet

    Mieses>> Nordjylland Rundt er forresten en tur på ca. 250 km.

  11. Claus B>> Nutricia laver nogle energibrikker på 200 ml der indeholder op til 20g protein. De bliver flittigt brugt til småtspisende patienter og smager faktisk glimrende.

    De hedder Formitel og findes i flere forskellige varianter med forskelligt energiindhold. De laver også sondeernæring.

    Nutricia (Tyskland)

    Jeg mener at jeg har set dem på apotekerne i DK til en pris på 15-20 kr stykket, men er ikke helt sikker.

  12. Hej Colombo,

    Du har sikkert hørt disse råd før, men vi kan alle trænge til at genopfriske dem med jævne mellemrum. Forebyggelse af blodprop i hjertet:

    - Spis sundt. Begræns LDL-kolesterol.

    - Dyrk regelmæssig motion (løbe, cykle, gå, svømme)

    - Drik 1-2 glas rødvin/øl hver dag.

    - Nul tobak

    Læs mere på Hjerteforeningens hjemmeside.

    Du kan sagtens supplere din styrketræning med lidt konditionstræning uden at tabe styrke og muskelmasse. 2-3 gange om ugen med 30-45 minutter vil uden tvivl nedsætte risikoen for hjertekarsygdomme. Find en idræt hvor du arbejder med puls i en længere periode af gangen. Det kan være rulleskøjter, roning, svømning, gang, løb, trappemaskine, mtb, cykling, spinning osv. Find noget du synes er skægt. Alternativt kan en gang indendørs fodbold, håndbold eller badminton også give den nødvendige træning for hjertet.

    Med venlig hilsen

    Jesper T

    www.cykling.info

  13. Hej Zoa,

    Anatomi kræver en god bagdel. Man skal sidde ned i lang tid og læse stoffet igen og igen. Der er ingen smarte genveje til en indlæring på rekordtid. Men der er selvfølgelig en række måder, at man kan gøre det nemmere at huske anatomien. Jeg har selv taget anatomieksamen på lægestudiet og har gjort mig en del erfaringer på den baggrund.

    Brug et anatomisk atlas. Det er lettere at huske noget når man kan sætte et billede på det man skal huske. Hvis du er dygtig til at tegne, så kan det være en god hjælp at tegne de vigtigste ting. Det er ikke alt der er værd at bruge tid på at tegne, men der er visse ting, hvor en tegning hjælper på forståelsen.

    Find en læsemakker. Kør noget anatomi-sparring et par gange om ugen. Lav et Trivial Pursuit og hyg jer med eksamenslæsningen.

    Løs eksamensopgaver Med henblik på eksamen kan jeg kun anbefale at skaffe tidligere eksamensopgaver og løse disse. Det giver et godt indtryk af det niveau din eksamen kommer til at være på og hjælper dig til at terpe på de rigtige ting. Ofte vil der være spørgsmål som går igen og er typiske eksamensspørgsmål.

    Og til sidst. Det er ikke nødvendigt at være et geni for at blive dygtig til anatomi. Man skal blot have en god portion tålmodighed og stædighed!

    Hvis du har flere spørgsmål angående anatomi og forberedelse til eksamen, så sig endelig til.

    --

    Jesper T

    http://www.cykling.info/

  14. Jeg har med stor interesse fulgt jeres diskussion. Nu vil jeg selv være en del af debatten, så her kommer mit første indlæg på motiononline! :-)

    "Det mest effektive løbeprogram" er uden tvivl supereffektivt, men indeholder også begrænsninger som bl.a Arne påpeger. Programmet skal ikke ses som den eneste og mest rigtige måde at komme i god form på. Motion er individuelt og skal tilpasses individuelt, således at man får glæden frem ved at motionere.

    3x5 km om ugen indeholder også sine begrænsninger i hvor langt man kan nå rent træningsmæssigt. En begynder vil kunne opnå store forbedringer med dette træningsprogram, mens en supermotionist/elite udøver vil få umådeligt svært ved at vedligeholde sin form med dette program. Som eksempel kan nævnes Danmarks hurtigste 5000m løber, Dennis Jensen, der tidligere har skrevet sine træningsdata her på motiononline. Dennis Jensen hører til den del af eliten der prioriterer kvalitetstræning med høj intensitet og er på mange måder et fint eksempel til illustration af de argumenter, der ligger bag teorien om det mest effektive træningsprogram.

    Samtidigt viser hans træningsregistreringer også, at det er nødvendigt med en forholdsvis stor træningsmængde for at opnå topresultater. Dennis Jensen har typisk 2 træningspas hver dag på 8-13 km, ialt 130-140 km/uge. Denne træningsmængde skal ses i forhold til, at han forberedte sig til 5000m løb.

    Flere af Dennis Jensens konkurrenter på samme distance træner til sammenligning op mod 180km per uge, nogle endda mere. Her taler vi om mængdetræning, uden at der på nogen måde er tale om deciderede junk miles uden skyggen af intensitet.

    En mindre træningsmængde end Dennis Jensens vil højst sandsynlig ikke give en tilstrækkelig præstationsfremgang til at kunne konkurrere med verdenseliten.

    Dennis Jensens Træningsdagbog:

    http://www.motion-online.dk/dennis/dennis.htm

    Jeg tror at der er en tendens til at "3x5 km om ugen" bliver betragtet som universalløsningen for alle løbere, uanset niveau, ambitioner, træningsmentalitet osv. "Det mest effektive træningsprogram" indeholder en række vigtige og tunge argumenter, som man absolut bør have i baghovedet når man planlægger sit eget, individuelle træningsprogram. Men det er decideret forkert at bruge programmet i troen om at det er det bedste program til alt løb. Det er det ikke. Programmet er blot det mest effektive set i forhold til den tid man investerer i sin træning. Et dobbelt så stort tidsforbrug giver ikke en dobbelt så stor fremgang i præstation, men kan alligevel give en større præstationsfremgang end ved 3x5 km per uge.

    Jeg håber at dette indlæg kan sætte et lidt andet og ganske interessant lys på debatten om kvalitetstræning. Tak for en god og spændende debat! :-)

    Med venlig hilsen

    Jesper Therkildsen

    http://www.cykling.info/