ATJ

Medlemmer
  • Posts

    117
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by ATJ

  1. Ribenene danner forbindelse mellem rygsøjlen og brystbenet. Hvis "klikket" kommer fra der hvor ribenene sidder på brystbenet, kan det være et riben der ikke sidder helt som det skal, det kan være en anelse roteret, eller ligende. Det betyder ik så meget, hvis ikke det gør ondt. Det kan dog give symptomer i ryggen.

    Det kan have noget at gøre med flexibiliteten af ribensbrusken, som BrainRoid skriver.

    Hvis det er et problem, kan du få en fysioterapeut der er trænet i "manuel terapi" til at kigge på det.

  2. Jeg ville råde dig til at vente med at belaste dit håndled til du har været til lægen. Lægen kan vurdere hvordan og hvorledes med hensyn til ro og medicinering. Hvor meget betyde din træning i ferien i forhold til en evt. længere periode med smerter og uden træning.

  3. ATJ > er den funktion den dybereliggende ryg- og mavemuskulatur varetager analog til den funktion rotatormanchetten har for skulderen? Eller er det en grov oversimplificering? Budskabet om, at man skal træne rotatormanchetten er jo almindeligt anerkendt på MOL...

    Ja det kan man faktisk godt sige, det er dog simplificeret. Princippet om at det er de dybe lednære muskler der arbejder low load for at stabilisere leddet. Der forskes rigtig meget i dette område i øjeblikket, den meste forskning laves på lænden, men mange forskere teoretisere faktisk som du så flot gør, at det kan overføres på andre led i kroppen. Vildt spændende! for det betyder at vi nok skal til at ændre praksis i hvordan man træner for optimal funktion.

    Jeg kunne også godt tænke mig at høre hvilke test det var, og hvor, hos fys? Paul Chek? det er et helt emne for sig, der er pt. ikke nogle rigtig gode test af lumbal stabilitet, dvs. at dem man ofte bruger i øjeblikket ikke er validerede, dvs. det er usikkert om de egentligt måler det som de skal måle. Men ofte kan man (uvidenskabeligt) se "instabilitet" eller mangel på stabilitet og styrring af lumbalcolumna under funktioner der udfordre stabiliteten, ex. squat eller abroller/swiss ball hvis man er trænet til det.

  4. ...Profylaktisk kan man prioritere stabilitetstræningen, men i præstationssammenhæng (på stranden og på sportspladsen) er det de høje belastninger der flytter noget.
    Nej det er bestemt ikke kun de høje belastninger der flytter noget, funktionel trunkusstabilitetstræning flytter langt mere en fleksionsøvelser ala MOL's maveguide. Stabilitetstræningen inkorporeres mere og mere i elitetræningen i takt med at evidensen for denne type træning stiger.
    Når jeg nævner "det svageste led", så er det jo i relation til den valgte øvelse, hvilket ikke nødvendigvis er sammenfaldende med hvad der er det svageste led i andre funktionelle sammenhænge.

    Ok men det fremgår ik helt af det du skrev ;o)

    ...hvilket gør at begrænsningen kommer til at ligge på de svageste led blandt de muskler der skal sikre stabiliteten...
    Men jeg tror vi mener det samme her; vælger man en øvelse der her til formål at træne stabiliteten, skal man ikke regne med hypertrofi og omvendt.
    Som du nævner er konstant vedvarende spænding også vigtig i idræts- og dagligdags sammenhænge, men tænk over hvad det betyder, hvis man øger maksimalstyrken i en muskel ift. udholdenheden på en given absolut submaximal load! Klassisk udholdenstræning, som du nævner øger udholdenheden, men det gør det så sandelig også at øge max-kapaciteten.

    De muskler der står for stabiliteten i lumbalcolumna er primært type I dominante, de er "bygget til" vedvaredne low load kontraktion og det er også dette der skal buges i idræts- og dagligdags sammenhænge. Ofte er det ikke engang udholdenhedstræning, men koordinationstræning der skal til, fordi vi netop er blevet så stærke i pirme movers (som dog også bidrager til stabiliteten) at disse muskler er blevet så "trigger happy" at de vil lave det hele og overtager funktionen af de dybe mavemuskler - derved opstår instabilitet. se evt. Strength versus stability Part I og Strength versus stability Part II

    Hvis man derimod som du også skriver både træner trunkusstabilitetstræning og funktionel mavetræning så øger man præstationen væsentligt, og undgår eller eleminere måske også rygsmerter.

  5. Janda sit-up

    Øvelsen bygger på teorien omkring reciprok antagonisthæmning, hvilket betyder at hvis man spænder en muskel på den ene side af et led, vil muskelen på den modsatte side af leddet slappe forholdsvis mere af.

    Dvs. at det gåt ud på at lave hofteextension, eller at presse hælene i underlaget, for at få hoftefleksorene (psoas) til at slappe mere af. Denne trori er aldrig blevet bekræftet af en undersøgelse. Tværtimod er der et studie, af Stuart McGill tror jeg det er, der viser det stik modsatte, at hofteextensionen skabt af at presse hælene i gulvet, gør at der kræves mere hofteflexion (psoas aktivitet) til at udføre øvelsen.

    Jeg har også læst en EMG-analyse (måler aktiviteten af en muskel) der vister at der var større aktivitet i Psoas ved mavebøjninger med bøjede ben frem for strækte....

    En anden populær maveøvelse er den populære Ab-roller, her lægger man sig ind og kan komfortabelt hvile nakken mens man "træner" maven. Men de muskler der skal holde hovedet når man ligger på ryggen og styre og stabilisere nakken arbejder sammen med mavemuskulaturen. Prøv ex. at ligge fladt på gulvet og løft hovedt, så kan du mærke aktivitet i mavemusklerne. Det er fordi alle musklerne i kroppen arbejder sammen for at udfører en eller anden funktion. Når man så bliver stærkere og stærkere i maven og slappere og slappere i nakken og bliver dårligere til at koordinere mave/nakke så har man pludselig trænet sig ind i en dysfunktion, altså at man ikke selv kan holde sit eget hoved mens man træner sin mave - machomann!!!

  6. Morten Z her er jeg ik ret meget enig med dig...

    A. Mange øvelser er baseret på at der vedligeholdes en konstant spænding i muskulaturen, hvilket afklemmer blodtilførslen, giver iltmangel og derved får musklen til at syre til -> smerte.
    Mavemusklernes primære funktion, i dagligdagen og de fleste sportsgrene, er at styre og stabilisere trunkus, ikke fleksion af columna. Derfor bør man have dette komponenet med i mavetræningen. Dyrker man en sport hvor columnafleksion eller columnarotation er vigtig ex. boksning, skal dette have en stor plads i træningen. Men også her er konstant low load spænding i de dybe mavemuskler vigtig.
    B. Andre øvelser er baseret på at man ligger eller sidder i en ustabilæiseret position, hvilket gør at begrænsningen kommer til at ligge på de svageste led blandt de muskler der skal sikre stabiliteten. Man bliver herved hurtigt begrænset i udførslen, hvilket får øvelsen til at synes hård. Denne type af træning kan være udemærket, men sjældent lig med målrettet styrke/hypertrofitræning.

    Kan man blive stærkere end det svageste led??? Hvis man hurtigt bliver begrænset i en maveøvelse, pga. nedsat lumbal stabilitet kan dette netop være et tegne på en ubalance imellem stabilitsatore og prime moveres, dvs. at man kan trække mere end man kan styre. For mig virker det helt vanvitigt at nedpriotere lumbal stabilitet og oppriotere styrke og hypertrofi. Hvad skal man bruge en kæmpestor og stærk maveregion til, hvis man har rygsmerter og nedsat lumbal stabilitet og derved nedsat funktion. Kan man ex. ikke lave abwheel øvelsen kan man heller ikke regne med at man kan styre og stabilisere sin lænd under ligende forhold, ex. kampsport. Hvornår bruger man til daglig kraftig flexion? hornår bruger man hypertrofien? på stranden… Stabiliteten er derimod en forudsætning for korrekt løft og hvor mange på MOL løfter ting til daglig? Så for mig er målrettet mavetræning, at træne imod funktion – her er stabiliteten en primær faktor hos de fleste og så vægle øvelser som forbedre ens individuelle funktion og evt. kosmetik.

    I bør lave samme analyse på træningen af mavemusklerne som I gør på andre øvelser. Dvs. kig på de reelle kontraktionskræfter musklerne skal præstere frem for destabilisering og tilsyring. Nogle af de øvelser der bliver nævnt her hører til i A eller B.
    Her tror jeg måske jeg er enig. Gør dig klart hvad det er man træner med en øvelse! her vil jeg så bare kigge på hvad man personligt har brug for at en øvelse skal give en.
    I har selvfølgelig læst den, men husk også MOL's egen maveguide

    Abwheel regner jeg ikke som en en målrettet maveøvelse. Begrænsningen ligger ofte i skulderbevægelsen. Hvis der er det mindste misforhold mellem mavemuskulaturen og psoas major (lændehoftebensmusklen) giver den åbenlyst lændeproblemer. Det er en øvelse man kan lave når man HAR opnået MEGET stærke mavemuskler.

    Jeg bruger ikke abwheel, men ligende øvelse på en swiss ball. Udført korrekt træner øvelsen den lumbale stabilitet meget effektivt. Min erfaring er ikke at begrænsningen ligger i skulderen, men i den lumbale stabilitet. Det kan godt være at det er skulderen, når man bruger abwheel eller hvis man ikke udføre øvelsen korrekt.

    I denne øvelse er det i mine øjene ikke psoas/nedre mave problematik, men manglende lumbal stalilitet, dvs. manglende aktivitet, koordination, styrke eller udholdenhed i de dybe mave og lændemuskler, der står for den lumbale stabilitet. Jeg har tærnet mange der havde meget stærke mavemuskler og meget dårlig lumbal stabilitet, det følges ikke nødvendigvis ad, faktisk ofte tværtimod. Netop fordi de fleste der træner deres mave meget, benyttet primært fleksionsøvelser frem for stabilitets/funktions øvelser jnf. Mol’s egen maveguide…

    Undskyld hvis det lyder som et surt opstød, det var ikke meningen.

  7. Korte brede mennesker har mange gange et langt kreveben i forhold til armenes længde, hvilket gør at bryst og skuldermuskler belastes mindre ved at løfte en given vægt, taget i forhold til en der har et kortere kraveben i forhold til armene.

    Er man bygget med et kort kraveben i forhold til armlængden, er man også mere udsat for at overbelaste skuldrene ved bænkpres, da netop skulderregionen udsættes for større belastning i forhold til en der er bygget med længere kraveben og kortere arme.

    Dem med det korte kraveben i forhold til armene er derimod mere gunstigt bygget når det kommer til at trække. Og som klausjensen skriver, er dem med lange arme og kort kraveben ofte stærkere til at dødløfte.

    Interresant Alcon, det har jeg aldrig tænkt over... (kravebenets betydning) ku godt tænke mig at studere det lidt nærmere, hvor har du læst det??

    ATJ

  8. hvor hvem og hvad er du ? sådan, hvad er din 'baggrund' for disse udtalelser ?

    Jeg er fys og har fungeret som fys i et motionscenter i efterhånden snart 4 år, og har set det du beskriver meget ofte. Men som jeg skrev i første post, så kan der være mange årsager til netop dit prob. derfor vil jeg råde dig til at få fys til at kigge på dig squatte. Ik sikkert indlæg vil være nok eller bedst.

  9. ved rep 15-16 måtte jeg hive 2-3 slurke luft ind før næste rep

    Strossen skriver i "Super Squats": "...three lunge-busting breaths is the minimum between each rep, and once you get above the tenth rep you might be taking half a dozen or more breaths."

    Da jeg i sin tid kørte 20 reps, tog jeg også mindst 3 dybe vejrtrækninger imellem gentagelserne, da vægten begyndte at blive rigtig tung trak sættet godt ud, husker det som det tog over 5 minutter - hvor jeg lød som et damplokomotiv. Trænede dengang i F&F i parken - sindsyg folk gloede!! Jeg var os altid "syg" efter træning, ku aldrig få min post-træning protein ned... ellers go'e resultater.

  10. At holde vejret under løft, bør komme helt naturligt, dvs. at kroppen selv finder ud af hvornår den behøver extra stabilitet. Ofte er det bare sådan at vi har indlært os at trække vejret på en bestemt måde når vi træner. Ved tunge løft er det er kritisk at øge det intraabdominale tryk, men ikke tilrådeligt at holde vejret (valsalva manøvre) i ret langt tid under løft (læs: én gent. (- i mine øjne)) da det har vist hypertrofi af venstre hjerteventrikkel (weightlifters heart). Har ikke ref. lige her.

    Jeg mener at man i stedet, som Watts skriver, inden hver løft trækker vejret helt ned i maven (kritisk), holde vejret gennem sit sticking point, som Thomas J skriver og derefter presse luften ud gennem sammenpressede læber (purssed lips) således at trykket bibeholdes igennem hele løftet. Slipper man bare luften helt, vil man miste en masse stabilitet.

  11. Hvis stængerne bliver holdt rene - med sprit og (en blød) stålbørste så er de fleste kvalitetsstænger faktisk goe som de er. I de center hvor man kan bruge magnesium, gør en stålbørste i ny og nå underværker, sved og magnesium "udfylder" rulleteringen. Hvis rulleteringen er dårlig fra starten så der der selvfølgelig ik så meget at gøre der...

    ATJ

  12. Inden du invistere i nye sko vil jeg råde dig til at få en der har forstand på det (læs fys. eller lign.), til at evaluere din for og knæstilling under tung squat. Det typiske problem er at foden falder ned på indersiden (overpronation), altså bliver mere plat, hvilket fører til at knæet ligeledes falder ind (kalvknæet), hvilket belaster netop indersiden af knæet. Problemet kan også have mange andre åesagssammenhænge, bla. kan problemet starte i knæet og tvinge foden i pronation, det kan være et rent teknik problem, manglede lændestabilitet, manglende bevægelighed.

    Problemet kan ofte korrigeres ved et indlæg (i en go sko) (hvilket i mange tilfælde ville være nok), træning, korrektion af teknik osv. alt efter hvilken årsagssammenhænge der er til dit problem.

    ATJ

  13. SAS: Har du da prøvet et bodyblade? Du skal helt klart have en "pro" model, som er den sværeste (største), men den koster kassen 1500-2000 kr. vil jeg tro, jeg ved faktisk ik hvor man kan købe dem i DK, men du kan se på www.bodyblade.com eller www.fitter1.com jeg vil tro den er relativt billig at sende, den vejer eller fylder jo ik alverdens. Jeg skal prøve at undersøge hvor man kan købe dem her i DK.

    Men det er nok ik det første legetøj jeg selv ville købe, hvis ikke man er skadet... så ville jeg foretrække en fitter eller en tornado ball - det er explosiv sjov :lol: eller hvis det skal gøres billigt en medicinbold, som du selv er inde på så ville mange forbedre deres overkropsløft kraftigt ved at inkorporere denne type træning.

    ATJ

  14. Rigtig spændende og relevant spørgsmål Valdemar!

    Min holdning er at alle der træner med vægte bør træne deres rotatormanchet - og lige så seriøst som de andre muskelgrupper.

    Ud over specefikke rotationsøvelser, kan man benytte øvelsere hvor rotatormanchetten integreres, som ex. cable laterals startende i indadrotation og sluttende i udadrotation, cuban rotation, cuban press, side-lying dumbbell laterals, snatch cuban press samt snatch, pull og clean variationer.

    På www.t-mag.com ligger der en masse go'e øvelsesbeskrivelser osv.

    Der findes en masse trænings "legetøj" der er perfekt til at træne bla. rotatormanchetten - dem elsker jeg! Medicinbolde og rebounder, Tornadoball, Bodyblade og Fitter

    30 gentagelser bruges ofte i genoptræning for at fremme vævsheling, bla. gennem blodgennemstrømning, men også for at musklen bliver mere udholdene. Rotatormanchetten arbejder undre ex. bænkpres konstant for at styre og stabilisere skulderleddet og skal derfor være godt udholdene. Jeg mener man skadesforbyggende bør træne i mange forskellige områder af gentagelser i forhold til øvelsesvalget. Rotationsøvelserne egnere sig godt til de mange gentagelser, hvorimod snatch, pull og clean variationerne egner sig bedre til et moderat antal gentagelser.

    Mvh. ATJ

  15. Jeg har også hørt det med fællesbad :D

    Claus jeg fandt lige lidt om proprioception og træning - jeg har i tråden "av min skulder", linket til artiklen "Pattern overload" der er skrevet af Paul Chek. Der er nok også nogle af referencerne du ka gå vidre med...

    Held og lykke med fys studiet. ATJ

  16. Her er et link til en kanon go artikel omkirig det at træne i maskiner med en fixeret akse, kontra frie vægte og hvad det betyder for leddet. Den er muligvis lidt hård at komme igennem, men så ka du/i jo bare spørge løs, der er sikkert mange herinde der allerede har læst og forstået artiklen.

    Pattern overload - part I

    Pattern overload - part II

    Som Watts er inde på er det i øvrigt overordentlig vigtigt at du begynder at træne din rotatormanchet.

    Du vil desuden nok have gavn af i en periode at sætte intensiteten af din byst- og skuldertræning ned.

    ATJ

  17. Er der mange her på MOL der har COC??

    Jeg ka varmt anbefale COC det er sjovt legetøj :bigsmile:

    Men jeg må indrømme at det ik er blevet til meget seriøs træning med dem...

    Traineren kan jeg lukke massere af gange, ca. 25. Nr.1 kan jeg lukke 3 gange og jeg er ca. 1 mm fra at lukke nr. 2 på en go dag - Jeg har ikke mødt nogle der kan lukke nr. 2 - er der nogler herinde der kan det?

    ATJ

  18. Hej Claus,

    vidste ik du var skadet...

    Det var nu ik lige PNF jeg tænkte på...

    Prøv at tjekke emnet "proprioceptiv træning", eller træning af stillingssansen, det er ret spændende, har ik lige nogle link på hånden (måske Jøgge har det?) Ofte er stillingssansen dårligere i et led der har været skadet, dvs. selve koordinationen af leddet er dårligere, specielt når man har gået med en skade længe.

    Som Jøgge skriver så er måden dit skulderblad bevæger sig på i forhold til det raske også vigtig, idet det afsløre om hvorvidt koordinationen er ændret/nedsat og/eller du har udviklet kompenserende eksempler.

    Selve stabiliteten i leddet og også ofte dårlig, delvis pga. den dårlige propiriception og koordination.

    Bare lidt til at sætte dine tanker igang...

    ATJ

  19. Ja jeg tror måske jeg skyder lidt i blinde nu... Som jeg skrev i første post, så kunne du overveje at få en der har fåstand på det (læs evt. fys) til at kigge på dig, måske er der noget der kan gøres?

    held og lykke ATJ