romeren

Medlemmer
  • Posts

    266
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by romeren

  1. esamilla reviews'ene har bare den fundamentale mangel at der ikke fremlægges evidens for en kausalitet mellem øget belastning på pcl/patellofemoralt shear/osv. og den akkumulerede skadesrisiko. I mine øjne kunne en øget pcl belastning lige så godt repræsentere et stærkere stimulus og dermed en stærkere adaptation. Tag bare de rehabiliteringsprotokoller der er eksisterer mod springerknæ. Der anbefales lige præcis squat former med store patellofemorale belastninger fordi der giver en øget proteinomsætning i de relevante ligamenter.

    Det er da tankevækkende at vægtløftere generelt ikke er specielt plaget af knæproblemer, når de ellers gør alt hvad der er fyfy ifølge litteraturen (meget stort bevægeudslag i knæet, boune i bunden, over 80% 3-6 gange i ugen). Jeg tror at en del af poblemet ligger i de biomekaniske modeller, som oftest ligger til grund for disse studier, hvor man f.eks. ikke kan korrigere for om vægten er på forfoden eller bagfoden, Hvilket ellers er en parameter der rent anekdotisk har betydning for risikoen for knæproblemer.

    Jeg vil til gengæld gerne gå med til at sige at full squat kræver mere fleksibilitet og bedre teknik at udføre sikkert, end et halvt squat. Omvendt ved vi jo at et stort bevægeudslag er befordrende for hypertrofi...

    ------------------------------------------------

    Der er vel stor forskel på at træne ligamnetum patella ved excentrisk squat og så at påstå(hvis det er det du gør) at dyb squat vil træne pcl stærkere. Mig bekendt kan det ikke lade sig gøre. Jeg har ihverfald ikke set nogen undersøgelser der påviser det.

    Men kører jo heller ikke en fuld squat for at træne ligamentum patella, her køres der excentrisk på skråbrædt et ben ad gangen og den koncentriske fase udelades(hvilket jeg formoder du ved alt om, da netop Henning Langberg gør sig en del i det)

    Hvis du har chondromalaci så tror jeg nok ikke jeg ville anbefale at køre fuld squat. Med hensyn til vægtløftere så har jeg kendt en del gennem tiderne som har lavet over 300 i tokamp, de brugte stort set alle smertestillende for at kunne træne netop på grund af knæproblemer.

    Men kom gerne med nogle referencer der belyser emnet, det er jo et område der sker noget nyt på hele tiden. Jeg går udfra at du sikkert har nogle gode kilder. :bigsmile:

  2. Set ud fra hvad jeg betragter som sundt for bevægeapparatet, så er min anbefaling normalt at man varierer sin træning. En del af de squats man laver bør være med stort bevægeudslag i leddet (inden for det man teknisk kan gøre). Det kan evt. være sådan at kun de "lettere" squats laves dybt og de tungere der laves højt. Jeg tror at det er væsentligt, at man ikke udnævner en bestemt vinkel som grænsen, da der specielt omkring vendepunktet udvikles nogle spidskræfter omkring leddet. Hvis disse spidskræfter altid optræder i samme ledposition øger det (muligvis) risikoen for bruskskader.

    Hvis man aldrig kommer i yderpositionerne i sine led, vil yder-bruskområderne heller ikke udsættes for belastninger der øger deres ernæring og adaptation til belastning. På den måde kan man opnå at gøre en yderposition mere sårbar ved at skåne den. Ligeledes med den muskulære styring af et led i yderpositionen, som også kræver specifik adaptation.

    --------------------------------------

    Escamilla et al har lavet flere undersøgelser på eliteløftere både hvad angår dybde, afstand mellem fødder, aktiveringen af respektive muskler i en squat. Ifølge dem vil der være signifikant større stress på pcl i en fuld squat og kompressions krafterne i leddet vil stige i takt med dybden.

    så har man knæproblemer kan det ikke anbefales at køre fuld squat. Det er en rigtig god artikel som virkelig går i dybden omkring squat, de har også lavet andre undersøgelser hvor de sammenligner aktiveringen i en squat med siddende knæekstension/fleksion i maskine.

    Utrolig nok har afstanden mellem fødderne ingen indflydelse på aktiveringen af musklerne, den er den samme.

    Det giver ikke det store indblik at læse abstract, hele artiklen er derimod meget spændende og virkelig uddybende.

    http://www.ncbi.nlm.nih.gov/sites/entrez?D..._RVAbstractPlus

    Desværre er den fulde artikel ikke frit tilgængelig, men den er vikelig det værd at bestille hjem.

  3. Hey

    Meget kort og firkantet, så snakker man om mekanisk og funktionel stabilitet. Din mekaniske stabilitet i form af korsbånd/sideledbånd kan du ikke træne !

    Din funktionelle stabilitet i form af musklerne omkring et led, i det her tilfælde knæet kan du træne. Det vil bevirke at knæet bliver mere stabilt.

    Men er leddet løst pga af sprunget/slap korsbånd så kan du ikke træne selve korsbåndet, kun operation hvor man sætter nyt korsbånd ind i knæet kan gøre noget ved det.

    Senetilhæftninger bliver stærkere ved trænning, de bliver tykkere og stærkere efter eksempelvis styrketræning.

    Men har du problemer med dit knæ så opsøg en fysioterapeut og bliv undersøgt, så kan du få at vide om det er et problem du kan træne dig fra. Så kan du også få lavet et program der passer til dig.

  4. Hmm grunden til, at det hedder muskelkæder, er jo netop, at kæderne arbejder sammen, og den begrænsende faktor er i dette tilfælde alle kæder.. Så hvis din biceps er færdige, så træner du ikke flere træk øvelser den dag..! Eksemplet er dog godt nok i sig selv...

    Ellers er jeg dog meget enig i dine rationaler - Helio!, men uenigheden ligger nok i den udprægede forskel mellem BB og resten af DK...

    -----------------------------------------------

    Ja men ikke desto mindre er det så meget mere morsomt når bb finder sig istand til at lave om respektive musklers funktion over et givent led......... det er simpelthen en ny for for biomekanik..............der her er opfundet....... Fantastisk !

  5. Prøv evt finde en fys som arbejder meget med skulderskader af den slags du har og har erfarenhed af at få sportsfolk tilbage til deres gamle funktionsniveau igen, så du kan få udarbejdet en plan som vil passe dig og til de mål du har så du ikke skal behøve føle den her skade pludseligt bliver en begrænsning ( i starten er den selvfølgelig begrænsende). Det var i hvert fald hvad som fik mig funktionsduelig indenfor idræt igen. De standardprogrammer jag fik på grunduddannelsen på fys og senere også til læge er fine nok hvis Herr Petersen som arbejder på kontor og ikke træner eller laver kropsarbejde i fritiden lukserer sin arm på vej hjem på sin cykel.

    Men igen, god bedring med det. Det er pisse kedeligt at have en skuldre som ikke fungerer som man vil, men det kan blive godt igen! :smile:

    ---------------------------

    Jeg ved ikke lige hvad det er for læger du har snakket med, men dem jeg har arbejdet sammen med gennem en lang årrække, er der ikke så stor ueninghed. Heller ikke hvad det angår genoptræning efter skaden. Enigheden er også rimelig stor hos de fleste sportsfysser, kan ikke se hvad der er at være så bange for ved at have mitella på 2-3 uger.

    Kapselskrumpning får du altid mere eller mindre, efter at have nedsat bevægelighed/inaktivitet gennem en periode. Det er ikke det store problem at mobilisere en skulder manuelt, efter små 3 ugers imobilisering.

    Jeg har lidt svært ved at forstå at du er så skråsikker på at han ikke skal bruge sin mitella. Du ved ikke hvad det er for et traume har haft og ej heller hvordan den er lukseret.

    Når han har været i fuld narkose går jeg udfra at det er en erfaren ortopædkirurg som har reponeret hans skulder. Han ved nok hvad han snakker om når han ordinerer 3 uger m mitella.

    Når jeg råder folk omkring skader, så prøver jeg at gøre det med en vis ydmyghed, jeg råder dem iforhold til hvad de ikke skal gøre. Det gør jeg med livrem og seler på, jeg synes det ville være ærgerligt at råde dem til noget, som måske kan skade dem på sigt.

    Men som en anden tidligere har skrevet er det jo tydeligt at blazin kun vil lytte til den der råder ham til ikke at bruge slynge, hvilket jeg synes er et rigtigt dårligt råd. Det er altid bedre at være på den sikre side, end senere at ærge sig over at have gjort noget forkert.

  6. mange tak for svaret! det hjælper jo en del! så behøver jeg faktisk ikke slynge mere:D Fik af vide af en på gymnasiet at hans mor hun fulgte ikke lægens anvisning og hun kan ikke rigtigt bruge den ordenligt mere i form af sport. var det bare et uheld. ved ikke hvor meget hun brugte den, men skal jeg stadig være varsom og bruge den mindst muligt? det er lidt over 1 uge siden det skete.

    utroligt hvor meget forskel der er på hvad læger siger

    ------------------------------------------------------

    Der er en grund til at man bruger konservativ behandling i forhold til skulderskader. Skulderen er et meget kompleks led, med mange sarte stukturer. Det giver ikke nogen mening at beskrive dem her.................det tager langt tid at blive dygtig til at diagnosticere skuldre .............mange læger/fysioterapeuter/kiropraktorer er nærmest lidt berørings angst for at skulle diagnosticere en skulder. Det er ikke noget man lige nørder med, det kræver stor indsigt og erfaring !

    I dit tilfælde, er diagnosen dog klar den er gået ud af led..............Jeg kiggede på din profil og kan se at du er 17 år, og desværre ser man ofte hos patienter under 30 at de efterfølgende bliver instabile i leddet efterfølgende. Hvorfor så det er en længere forklaring, men ofte er traumet anderledes end man ser hos ældre patienter. Hos de yngre ser man hyppigere en afrivning af ledkapslen anteroinferiore del (forest/nederst).

    En anden hyppig komplikation er skade på nervus axillaris, sker i ca 30 % af tilfældende, det mærkes med sensibilitets forstyrelser på ydersiden af overarmen. Denne skade går dog ofte i sig selv.

    Sådan kunne jeg egentlig blive ved med at prøve at skræmme dig................. men når man er 17 år er man udødelig og kan klare alt :smile: Men der er god grund til at man anbefaler en slynge efter et uheld som dit. Dels kommer selve leddet i loose pack position, hvilket vil sige at der er størst mulig plads i leddet, så du ungår at der kommer afklemning af vigtige strukturer.

    Det er derfor vigtigt at du beholder din slynge på !....................og ja der er nogen der kan drikke 70 smøger om dagen og drikke en flaske vodka og stadig blive 90 år, det gør det dog ikke mere sundt !

    Hold den slynge på og sørg så for at få den undersøgt af en dygtig ortopædkirug, du kan få en henvisning gennem din egen læge. Eller du kan henvende dig privat, jeg kan varmt anbefale gildhøj klinikken i brøndby, de er top professionelle link her: http://www.gildhoj.dk/orto.htm

    Til sidst ingen kan gennem et internet forum sige præcist, hvad er sket med din skulder. Jeg er kommet med nogle generelle betragninger og synes du skal bruge din fornuft, du er 17 år..............så glem alt om at du atrofiere mm det skal nok komme hurtigt igen med din alder. Men tænk dig om og lad skade tage den tid den behøver.

    Rigtig god bedring til dig

  7. Hvis du rent faktisk læser det jeg skriver, så står der ikke at det er triceps der løfter, men at man ved at forsøge at trække vægten med albuen, kan få ryggen til at lave mere af arbejdet.

    DVS. Biceps laver mindre og ryg mere--->triceps laver ikke noget.

    Ha ha ..............ryggen laver altså fleksion over albueleddet................du mangler helt almindelig basal viden omkring anatomi............desværre :blink:

  8. Nej, for du misser pointen komplet. Jeg siger ikke at man bruger triceps til at trække vægten op. Jeg siger at man løfter vægten ved at trække albuen tilbage og derved minimerer biceps rolle i bevægelsen. Det er forskellen mellem at trække den op vha. biceps eller bruge armene som kroge, så ryggen laver det meste.

    Det skal pointeres at det IKKE er en anatomisk forklaring, da det ville være meningsløst i det tilfælde.

    Du er da det mest stædige jeg har stødt på længe....................men du kan ikke lave om hvilke muskler der arbejder i en given bevægelse over et givent led !. Så bliv du bare ved med at påstå noget andet :laugh:

  9. Hmmmmm

    Hvis man laver rowing så vil man selvfølgelig aktivere biceps, da der i høj grad er fleksion over albueleddet. Man vil også aktivere triceps, da triceps ekstenderer humerus.

    Alt andet er noget sludder og vrøvl, om det så er tilstrækkeligt til at stimulere til ex antal cm på ens overarm er en anden sag.

    Men jeg har svært ved at tage diskussionen om hvorvidt man skal træne biceps alvorligt. Selvfølgelig skal man det hvis man vil have det optimale/størst mulig hypertrofi.

    Men i har vel begge ret, i ser vel bare forskelligt på hvordan en arm skal se ud. At alt den snak om disko træning ect undrer mig en del.....................hvor mange er hardcore styrkeløftere/vægtløftere når det kommer til stykket.

    De fleste træner vel fordi at de får bedre velvære, så kan resten vel være ligegyldigt, men mindre man vil opnå et eller andet specifikt med sin træning. :bigsmile:

  10. MOL-syndrom..? NEVER!!!!

    Hans lats hæfter alt for højt. Hans ben (specielt læg) er for tynde og lange. Hans bryst er droopy (linje-problem). Hans arme ser også for lange ud. Alt i alt synes jeg hverken proportioner, symmetri eller linjer spiller specielt godt. Men stor, det er han!

    Nu ved jeg godt hvad du mener med at hans lats hæfter forhøjt oppe........................ men kan ikke lade være :sneaky2: Latiissimus dorsi hæfter nu altså på på den øverste del af overarmen (crista tuberculi minoris humeri)

    Den udspringer fra torntappene T7-L5, os sacrum og os ilii...........

    Der er meget få individuellle forskelle på hvor muskler hæfter og udspringer på mennesker. sorry kunne ikke lade være :bigsmile:

  11. du behøves ikke begynde at skyde referencer af mod mig... Jeg kender dem skam udenærket. Og jeg kender skam også både Jesper Løvind Andersen og Per Aagaard, så jeg har også snakket en del med dem om blandt andet det studie af dem du citerer.

    Det er sikkert bare mig der er følsom, men jeg synes bare at dit svar er lidt halv arrogant. Jeg spurgte indtil omkring RFD da det har min interesse, jeg satte referencer ind så du kunne kommentere dem.

    Du kender Aagaard og Jesper Løvind Andersen ..........................ja og ?

    OK lad det ligge, så synes jeg det er interessant at så mange atleter bruger meget tid på netop eksplosiv træning. Her tænker jeg på springtræning,medicinboldtræning, vægttræning med lette vægte mm.

    Det er vel ikke så interessant at utrænede får mest udaf tung styrketæning. hvad med sportsfolk som har mange års træning bag, har de udbytte af eksplosiv træning ?

    For at popularisere det lidt, så vil tung squat på virke din springstyrke mere end eksplosiv squat, selv om afviklingen af springet er på 2-300. Det gælder i særdeleshed der har et styrke deficit. Når styrken er høj nok kan der muligvis være mere at.

    Ovennævnte forstod jeg ikke.

    Jeg kender ikke forskellen på relativ RFD og absolut RFD er du sød at foklare det.

    Jeg er godt klar over at man ikke kan træne sine type 2X fibre og at det fortrinsvis er utænede der har mange af dem. Jeg spurgte ind til type 2x fibre i forhold til detraning, da jeg har svært ved at tro at den lille stigning af type 2x fibre man ser her skulle have stor indflydelse på sportspræstationen.

    Jeg er ikke uenig i at man skal køre tung styrke træning, men kan en kombination af tung styrke træning og eksplosive øvelser ha en efffekt ?

  12. træk og stød er gode øvelser, men de er ikke gode til at gøre sportsfolk bedre til deres sport. For langt de fleste sportsfolk er frivend og råtræk klart at foretrække.

    og for god ordens skyld kan man stort set ikke øge sin relative RFD med træning, kun med detræning, og den bedste måde at øge sin absolutte RFD er for langt de fleste at øge sin maksimale styrke, ikke at træne målrettet eksplosivt.

    Jeg er godt klar over at man bruger råtræk/frivend da det er nemmere og knap så teknisk svært at udføre. Var egentlig det jeg mente, my bad.

    Med hensyn til at udvikle Rate of force development, er der vist delte meninger om det. Ifølge (Aagaard P.2004 nyeste viden om nervesystemets tilpasninger til tung styrketræning.) ser det ud som om at man kan øge RFD alene ved tung styrke træning eks squat.

    Mens Behm and Sale 1993 og Hakkinen,Komi and Tesch 1981 mener at eksempelvis squat tager mere end 300 mm sekunder og derfor ikke øger RFD(da RFD er musklens evne til udvikle kraft inden for 200 mm sekunder)

    Mange bevægelser inden for sportsverden har en varighed på 50-100 mm sekunder. Derfor er det afgørende for eks en længdespringer at han kan udvikle kraft hurtigt.

    Ovennævnte anbefaler at bruge 30-50 % af 1 Rm eks squat, men at man fuldfører bevægelsen altså hopper(må vel betragtes som plyometrisk) ellers vil deaccelerationsfasen stige i slutningen af bevægelsen. Hvilket vil gøre at kraftudviklingen ikke vil være optimal Newton;R.1993

    De mener at den mest effektive måde at øge RFD på er at lave netop eksplosiv træning på 30-50 % af 1 rm. Hvad skulle formålet med råtræk/frivend ellers være hvis det ikke øger RFD ?

    Hvis man ser på et stød på 260 kg udført af en mand på 125 kg så er der en gennemsnitlig kraftudvikling på 4191 w. (Garhammer 1993)

    Ser man på en 100 kg mand der squater 375 kg er der et gennemsnitlig kraftudvikling på 1274 w altså langt mindre.(Garhammer 1993)

    Men lad mig sige det på forhånd jeg er ikke ekspert, så hvis du har anden viden så bring det på banen. Det vil kun være spændende :4thumbup:

    Det meste af ovennævnte kan du finde i Designing restistance traning programs: Af Seven J. Fleck og William J. Kraemer. Som jeg er sikker på du kender, men tager gerne imod ny viden med kyshånd.

    Jeg går udfra at du med detræning, mener at man øger antallet af type X fibre og derfor bliver hurtigere, men er det ikke spekulativt. Jeg er klar over at Lars Andersen har lavet et studie på netop dette.

    Men kan det ikke tænkes at når en atlet kører formtop (detræning) så bliver kroppen frisk efter de forgående ugers hårde træning ?

  13. Ang. nedturen i dødløft:

    Der er vel 3 ting som man skal fortælle en der starter med at lave dødløft, mens man viser løftet:

    1) Løft aldrig med krum lænd

    2) Stik bagdelen godt bagud

    3) Ryk i stangen som en motherfucker! Brøl gerne!

    +

    4) Hvis man køre tungt i dødløft så bør man aldrig forsøge at sænke vægten langsomt. Når man bøjer sig for at sænke vægten rammer stangen lårene og man kan ikke holde en korrekt og sikker holdning. Derfor bør man smide vægten "kontrolleret".

    Jeg vil nu mene at rykke i stangen er en stor begynder fejl ! Det er ben og ryg i det rigtige samspil som udfører øvelsen, hvis man starter med at rykke vildt i stangen med armene, ender det gerne med at det er ryggen som står for største delen af belastningen.

    Det kræver lidt tålmodighed at dødløfte, man skal nærmest starte "langsomt" for at accelrere bevægelsen, når stangen er over knæene. Armene holder egentlig bare vægten, nok de færeste der kan rive +200 op i armene :smile:

  14. Hmmm

    Det er lidt af en debat.........dødløft er en fin øvelse, hvis man vel og mærke kan finde ud af at udførre den nogenlunde korrekt. Nogle af de løft jeg har set fra nogle der er her på mol.............tjaaa de gør at folk som mig aldrig bliver arbejdsløse..........dødløft m krum lænderyg.........uha

    Kan man bygge masse uden dødløft selvfølgelig kan man det. Der findes utal af øvelser hvor man kan få en stærk ryg af. Jeg vil også mene at dødløft vil for nogen sportsfolk være så belastende at de ikke får det maksimale ud af næste par dages træning hvis den køres tungt.

    Man skal vel altid opveje hvad der er for og imod, den øvelse man vil køre og så til den primære øvelse/sport man dyrker. Der er vel ikke kun en sandhed :superman:

    Med hensyn til træk/stød..........så er det en fantaktisk måde at øge RFD på...............Det er også grunden til at rigtig mange sportsfolk kører disse øvelse, atletik,fodboldspillere, håndbold spillere mmm

  15. Som udgangs punkt bliver knoglen der hvor der har været et brud stærkere end før. Det skyldes at der kommer callus dannelse, sådan at der hvor bruddet er sket, bliver knoglen tykkere.

    Så skulle mene at det temlig usandsynligt at knoglen er brækket samme sted. Med mindre der er tale om et gammelt brud som ikke er helet 100 %

  16. DET ER SGU DA FULDSTÆNDIGT LIGE GYLDIGT OM DET ER SKREVET MED STORT ELLER SMÅT......................

    DET ER IØVRIGT SAMME STADION CLAUS HIRSBRO LØB REKORD PÅ I 1996 DESVÆRRE HAVDE HAN SPIST FOR MEGET KØD MED VITAMINER I :4thumbup:

    TROR IKKE ASAFA ER MESTERSKABSLØBER..............MEN DET ER IKKE SIDSTE GANG HAN SÆTTER REKORD

  17. Hmmmmmm

    Vi bliver jo alle sammen klogere med alderen...............men du er ung og havde det være mig for 20 år siden, så ville jeg have det lavet pronto.

    Jeg forstår dig godt, men det er normal procedure at vente og så træne inden man¨får et nyt acl. Men har de overskedet de 2 måneder så er du i din gode ret at ringe og sige du vil tale med en patientvejleder og blive henvist til et privat hospital.

    Med hensyn til hvor du skal have det lavet, så er Gildhøj klinikken et godt sted. Det ligger bare i brøndby, men har du tillid til den anden, så få det gjort det der. du kan ringe til hospitalet på mandag og få det ordnet.

    De oplyser af gode grunde ikke om det, da det koster at få dig ordnet privat. Men det skulle kunne foregå uden problemer, så bare rolig loven foreskriver at du skal have det gjort indenfor 2 mdr.

    Held og lykke

    Ps. Jeg begynder snart at tage betaling for alle de råd :laugh:

  18. Der er 2 mdr ventegaranti, så jo du kan blive opereret før !. Du kan henvende dig til hospitalet og sige du gerne vil opereres privat da de har overkredet ventetidsgarantien. Så sender dig et brev som du skal udfylde og sende til dem som udsteder kaution( i kbh er det rigshospitalet) så vælger du selv hvilket hospital du vil opereres på. Du kan finde deres ventetider på nettet

    Du kan få en ACl operation ret hurtigt privat, inden for 1-2 uger på evt kysthospitalet(skodsborg) der er mange muligheder og du bestemmer helt selv hvor det skal være.

    Noget helt andet er at det vil være en fordel at træne 3 mdr før du skal opereres for at opbygge muskelmasse, men kan du ikke vente så få det lavet privat. :w00t:

  19. hey

    Det link som du selv har lagt ind, kan du jo se at mulighederne er mange.................Hvide fingre var nok ikke det første jeg ville gå efter :laugh: Slet ikke når det kun er så lille et område som er berørt. Men du har måske en fortid som vejarbejder med trykluftsbor ?

    Det er absolut en mulighed at du får nervekompression når din albue støtter på bordet. Men som altid er det temelig svært at diagnostisere på et fora.

    Få din læge til at undersøge dig........så kommer du sikkert sandheden nærmere. Man kan hvis det skal være avanceret, måle med emg for at se om din nerve har nedsat ledningshastighed.

    Men det kan være i dit håndled,albue,skulder at problemet stammer fra............... man kan ikke altid regne med tekstbogseksempler, i praksis er manifisterer virkligheden sig ofte anderledes.

    Så få det undersøgt og du slipper for flere gisninger :bigsmile:

    God bedring

    Nb. God ide med at prøve at aflaste din albue, til at starte med.