romeren

Ja den skulle gerne dække, du får en mengrad på ca. 8 % så alt efter hvor stor din forsikring er vil du få i omegenen af 40.000 :4thumbup:

Med hensyn til dit knæ kan du ligge is på det giver en god smertedæmpning :4thumbup: ellers tage ipren/panodil hvis de ikke har givet dig noget smertedæmpende med hjem. Der går et par dage så ligger hævelsen sig meget og jeg vil tro at du kan gå mere eller mindre normalt inden en uge.

hey

Ja det er surt og du skal lige komme dig over det................Så skal du tage kontakt til en fys med henblik på at træne dit knæ før du bliver opereret. Det kan betale sig at træne sin muskulatur op omkring knæet inden du skal have et nyt korsbånd. Du vil efter en operation miste en del muskelmasse omkring knæet.

Dog skal du lige undersøge om du har andre skader i knæet(det har kirugen set under artroskopien)Det er ikke hensigtmæssigt at træne på større bruskskader/meniskskader.

Du kan kontakte kirurgen/fys på hospitalet og høre om de vil anbefale at du træner før din operation.

Hvordan man genoptræner efter du er blevet opereret er lidt for omfattende at beskrive her. Men der bliver lavet rigtig mange korsbånds rekonstruktioner i danmark og kirurgerne er blevet rigtig dygtige til at lave den slags.

Altså umiddelbart uden jeg ved præcist hvad der er sket med dit knæ, så er prognosen rigtig god ! Det er på den rigtige side af 80 % som får et stabilt knæ efterfølgende.

Du må væbne dig med tålmodighed endnu engang, men inden du får set dig om er du godt igang med genoptræning og du vil hurtigt kunne mærke fremgang. Der vil også være en del andre som du kan snakke med, hvis du bliver tilknyttet knæhold. Det hjælper også meget at kunne dele erfaringer med andre i samme båd.

Op med humøret det kommer sikkert til at gå fint. :4thumbup:

Så du påstår at is ikke virker?

For en person med 20 års erfaring virker din argumentation altså en smule søgt.

Dit svar undrer mig iden grad, vil du ikke gerne vide om den behandling/medicin du får virker ? eller det for dig ligegyldigt ?. Det jeg prøver og formulere, er at kryoterapi ikke er undersøgt til bunds, derfor kan ingen med rette hævde at de kender sandheden.

Du mener udfra din egen erfaring at vide at kryoterapi virker. Fint nok, men jeg har prøvet at bruge ultralyd på mine patienter og jeg var da overbevist udfra mine egne erfaringer at ultralyd virkede.

Desværre ved man nu at der ikke er den store forskel på om tænder for ultralydsapparatet eller ej, det virker altså ikke.

Hvis du læser omkring kryoterapi så er der ikke studier der er overbevisende, altså vi ved ikke om det virker. Det er ikke for mig nok at sige at jeg har set det virker ! Det er umuligt at udtale sig om.

Hvad er det der får dig til at være så sikker på at du har ret. Når du kan læse at videnskaben ikke har noget entydigt svar på om kryoterapi virker.

Det er altid rart at få det sidste ord i en debat. Hvilket jeg er helt sikker på at jeg ikke får...................så det må op til den enkelte at vurdere hvorvidt de vil bruge is eller ej.

[quote name='Sortiarius' date='6. Sep 2007, 00:31' post='1096842']

Nej jeg har ikke læst fysioterepeuternes dagblad - måske fordi jeg læser medicin og ikke fysioterapi.

Jeg kunne da godt begynde at grave mine gamle fysiologibøger frem og finde citater der beskriver dermal vasokonstriktion i forbindelse med afkøling af huden, men det har jeg ikke behov for, for at skulle bevise et helt almindelig fysiologisk princip overfor dig. Jeg kender ikke din baggrund for at udtale dig, men et hurtigt gæt vil være at min i hvert fald er lige så god hvad angår kardiovaskulær fysiologi.

For lige kort øjeblik at kævle videre om mine "teorier" skal jeg da gerne prøve at udtrykke mig mere klart. Ved moderat kuldepåvirkning af huden vil sympatiske nerver aktiveres og frigøre bl.a. noradrenalin som medfører vasokonstriktion, dette evolutionært for at minimere varmetabet til omgivelserne. Vasokonstriktion medfører mindre væskefrigørelse til omgivelserne fordi mindre væske filtreres i forhold til balancen mellem hydrostatisk tryk mellem karbane og væv.

Køles huden ned for kraftigt (fx direkte is-poser på huden) eller for længe opstår der det fænomen der hedder hyperæmi (som jeg også beskrev i tidligere indlæg). Hyperæmi i dette tilfælde går kort sagt ud på at den neurale vasokonstriktion overrides af flere forskellige faktorer, bl.a. svigtende lokal nerveaktivitet og manglende evne fra den vaskulære glatte muskulatur til at vedligeholde kontraktionen - herfra sker der vasodilation. Det vil de fleste kende fra fx røde kinder når man har været ude at cykle en vintermorgen.

Jeg tager ikke stilling til hvor lang tid en ispose skal placeres på en beskadiget legemesdel for at opnå den neuralt medierede vasokonstriktion (den kulde-medierede vasokonstriktion ophæves typisk når vævstemperaturen når under ca. 10 grader C.) - det kan jeg passende lade folk der læser fysioterapeuternes ugeblad om - mig bekendt er anbefalingen omkring de 10 minutter - dette fordi afkølingen fortsætter i bl.a. den omkringliggende muskulatur efter is-applikation, og fordi det omkringliggende fedt samtidig "isolerer" kulden så den moderate afkøling fastholdes flere minutter efter isposen er fjernet. Mig bekendt medfører nedkøling af vævet også øget lymfepermeabilitet som også er en vigtig faktor i at undgå hævelse.

Så for at gentage mig selv, det faktum at nedkøling af en beskadiget legemesdel medfører vasokonstriktion er et ubestridt faktum (ligeledes at vasokonstriktion medfører mindre hævelse) - og jeg har hverken behov for at finde referencer fra mine gamle lærerbøger eller medline for at bevise den helt basale fysiologiske pointe - ligeledes ville jeg heller ikke bruge for lang tid på at finde referencer på andre uhyrlige postulater som fx det at jorden skulle være rund - til det kan jeg kun henvise til din egen fritid.

[quote name='Sortiarius' date='5. Sep 2007, 23:02' post='1096803']

Synes personligt at brugen af referencer har taget overhånd i diskussionerne her på sitet. Referencer er ganske udemærkede til nye og kontroversielle emner - og det sker da også at tidligere sædvaner revideres på baggrund af nye undersøgelser - men det er efterhånden sådan herinde at man ikke kan diskutere helt almindelige faglige principper uden referencer. Hvis man er en flittig pubmed søger vil man altid kunne finde referencer der peger både i den ene og den anden retning.

Det er et almindelig fysiologisk princip at blodtilstrømningen til et område minimeres af elevation over hjertehøjde af det pågældende område. Ligeledes er det et almindeligt princip at moderat kulde giver vasokonstriktion som medfører mindre karpermeabilitet via mindre filtratvæske (længere tids varende kulde kan give hyperæmi). Endelig siger basal biofysik at kompression mindsker filtreringen af væsken fra karbanen til det perivaskulære væv (fraløb v. lymfe øges samtidigt) - derfor er det indiskutabelt.

Sammenlagt giver mindre blodtilførsel og øget venøs/lymfe aktivitet mindre hævelse mens koagulationsprocessen forløber.

Inflammationsprocessen derimod er langt mere kompliceret end mange vil gøre det til - det er et sammenspil af ufattelig mange mikro- og makrofaktorer som jeg ikke personligt har lyst til at gøre mig klog på hvordan is indvirker på - umiddelbart vil mit bud dog også være her at is også her initialt vil være med til at dæmpe processen.

Det kommer jo an på hvad det handler om - snakker vi frakturer eller forstuvninger er RICE princippet jo ekstremt vigtigt hvis man vil undgå hævelser - det er indiskutabelt. Ganske simpelt fordi en blødning omkring bruddet/ledbåndet ved princippet mindskes.

Snakker vi diffuse inflammationer (som jeg ser det er inflammation blevet et buzz-word - ved ikke hvor mange gange der dagligt kommer folk herinde og brokker sig over at have inflammation her og der uden at kende et hak til fysiologi eller immunologi) så er det måske ice fremfor RICE der hitter - det kan jeg ikke umiddelbart overskue.

Når nu det er så indiskutabelt, kan du så ikke lige gøre mig lidt klogere på det, lidt henvisninger som entydigt påviser effekten af is. Så er der da noget nyt i debatten.

Du kan jo spejlvende dit indlæg ift. hvad Dick Hartzell siger.

Jeg vil nu tro at størstedelen af terapeuter vil holde fast i at bruge RICE princippet fremover.

Nu er jeg selv fysioterapeut, hvis det ikke skulle være gået op for dig. Diskussionen hvorvidt is virker eller ej er ikke ny. Men det ændrer ikke på at der stadig ikke er evidens for virkningen af is.

Kompression er det vigtigste rent akut, her er jeg fuldstændig enig med "gribbens" indlæg. At jeg selv så bruger is både på mig selv og patienter, ændrer ikke noget ved, at der ikke foreligger studier, som præcist klarlægger virkningen af is.

At man bruger det her der og alle vegne, gør det nødvendigvis ikke til sandheden. Jeg har været i branchen i mange år, og set adskillige gange at det der var god latin, lige pludselig blev modbevist.

Du kan også finde på nettet at Elvis lever ! er det så sandt ?. Desværre er der rigtig mange ting/behandligsformer inden for fysioterapi som der ikke foreligger nogen form for videnskablig belæg for.

[quote name='Onkel Troels' date='5. Sep 2007, 20:06' post='1096631']

Når man begynder at citere biblen så har man allerede mistet sin troværdighed

Som allerede skrevet så er Is rigtigt godt ved akutte skader, da det hæmmer hæmatomet og yderligere blødning. Overfladsisk isning som man ser med isspray har dog ingen effekt udover den smertelindrene. Isningen bør foregå i minimum 10min og ikke over 30 min. Så virker det altså.

At Kompression og Elevation ofte bliver undervurderet i forhold til effekten af is er så en anden sag.

Is i behandlingen – hold hovedet koldt

Fysioterapeuter er vilde med is. Forstuvnings- og muskelskader nedkøles i lange baner, men hvor veldokumenteret er denne behandlingsmetode egentlig?

I århundreder har is været brugt i forbindelse med akutte skader på bløddele, og det hævdes, at der findes optegnelser om brug af is helt tilbage til lægevidenskabens fader Hippocrates over 400 år før Kristus. Så brugen af is og kuldebehandlinger må siges at være velkendt. Men hvorfor er det nu lige, at is er så godt, og hvordan bruges det mest optimalt?

Fysioterapeuten har i august 2005 spurgt danske fysioterapeuter om deres brug af is ved behandling af akutte skader, og svarene antyder, at der tilsyneladende eksisterer flere forskellige retningslinier for brug af is. Resultatet af undersøgelsens 122 svar stemmer i store træk overens med andre undersøgelser i den vestlige verden og tyder på en generel mangel på overensstemmelse i behandlingsmetoderne. Så måske er brugen af is ikke helt så veldokumenteret, som den omfattende brug ellers kunne tyde på. Vi prøver i denne artikel at se nærmere på, hvad der er facts, og hvad der er myter.

UDBREDT BRUG AF IS

Akutte skader på bløddele hører til de mest udbredte idrætsskader, og sandsynligvis også en af de skadetyper der oftest ender i hænderne på en fysioterapeut.

Danske fysioterapeuter bruger i stor udstrækning is til behandling af forstuvnings- og muskelskader. Nemlig henholdsvis 98 procent og 80 procent af deltagerne i vores undersøgelse. Spørger man, hvorfor der bruges is, siger 90 procent, at det er for at mindske hævelse, 82 procent for at dæmpe smerte og 64 procent for at stoppe blødning. De samme årsager angives typisk af udenlandske terapeuter. Og det er præcis af de samme årsager, is har været brugt og anbefalet i diverse tidsskrifter og lærebøger i årtier. Problemet er blot, at de samme tidsskrifter og lærebøger giver meget forskellige forklaringer på, hvordan is virker, og hvordan behandlingen skal foretages.

FORSKELLIGE VEJLEDNINGER

Et kig i et par danske lærebøger, hvor brugen er is er omtalt, giver ikke nogen entydig forklaring på brugen og den fysiologiske effekt af behandling med is. Og en stor og meget citeret undersøgelse offentliggjort i The American Journal of Sports Medicine (2004) (1) viser med al tydelighed, at der er behov for mere forskning på området. En systematisk gennemgang af 45 lærerbøger afslørede meget lidt konsensus om varigheden, frekvensen og længden af behandlingen med is. Der er ikke noget at sige til, hvis danske fysioterapeuter kan blive forvirrede af de mange forskellige retningslinier. 73 procent af de adspurgte vælger at behandle skader på muskler og led i op til 20 minutter og 25 procent mellem 20 og 40 minutter. Spredningen er endnu større, når der spørges til intervallerne ved brug af is ved akut skade. 58 procent vælger intervaller op til to timer, 33 procent lægger is på hver 3.-4. time og de resterende cirka 8 procent, vælger at der skal gå mellem 5 og 6 timer mellem behandlingerne.

DER MANGLER ORDENTLIGE STUDIER

Næste skridt i den omtalte amerikanske undersøgelse var at finde eksempler på valide forskningsresultater vedrørende brug af is. Otte videnskabelige databaser blev gennemsøgt på kryds og tværs ud fra en række almindelige videnskabelige kriterier som randomiseret udvælgelse af deltagerne, der skulle desuden være tale om patienter med akut skade i bløddele eller ortopædisk opererede patienter, sammenligning af behandling med ingen behandling, fastlagte mål for behandlingen som for eksempel ændring i muskel- eller ledfunktion efter behandlingen, ændring af smerteoplevelse, ødemdannelse osv.

Søgekriterierne betød, at forfatterne stod med i alt 55 artikler i hånden. 22 af dem var tilstrækkelig randomiserede til at kunne tilskrives nogen videnskabelig værdi. Den videnskabelige værdi måles ofte i et begreb, der kaldes PEDro, som kort sagt er en skala fra 0 til 10, hvor 10 betyder, at artiklen opfylder alle de opstillede videnskabelige kriterier. De 22 acceptable artikler scorede i gennemsnit 3,4 (fra 1 til 5), hvilket er en lav score. Det var yderst vanskeligt at sammenligne undersøgelserne, da der blev brugt flere forskellige former for cryoterapi, ligesom der var forskel på både varighed og frekvens i behandlingerne, og næsten halvdelen af undersøgelserne gav ikke nogen brugbare data vedrørende de forbedringer, der måtte være opnået med behandlingen.

En anden stor undersøgelse (Bjordal og Demmink) viser det samme. En systematisk litteratursøgning gav seks artikler med randomiserede kontrollerede studier på ankelskader og ingen studier på andre led eller muskelskader. Derudover fandt forfatterne 18 studier vedrørende kuldebehandlinger på postoperative tilstande i knæ, ankel- og hofteled. Et problem er desuden, at der i de fleste artikler om cryoterapi mangler angivelser af overfladetemperaturen på kuldemediet, der er ingen målinger af temperaturen i vævet eller ledet, det er ikke omtalt, om der har været en barriere mellem kuldemedie og hud, hvor stor overfladen er på kuldemediet, og flere af studierne siger ikke noget præcist om behandlingstiden. Det er også forskelligt, om der bruges kontinuerlig eller intermitterende kuldebehandling, og den norske undersøgelse viser, at brugen af is kan variere fra 20 minutter til 336 timer.

Et interessant aspekt er, at temperaturen på de genbrugelige kuldepakninger kan variere mellem minus 5 til minus 15 grader afhængig af fabrikat og opbevaring. Og det er stort set aldrig opgivet, hvilken temperatur der er benyttet i de forskellige undersøgelser. Klinisk giver det selvsagt også store metodiske problemer i behandlingen, når temperaturen svinger fra 0 grader ved smeltende is til minus 15 grader i en kemisk gel.

SVÆR BEHANDLING

Is får i mange artikler æren for at give konstriktion af blodkar og dermed nedsat blodtilførsel til vævet, reduceret hæmatom- og ødemdannelse, nedsat temperatur i led og muskler og smertelindring på grund af kølingen af en række perifere nerver. Problemet er blot, at der er så mange faktorer i spil, at det er næsten umuligt for terapeuten at kontrollere dem alle. Hvor tykt er fedtlaget, hvor stor er kontaktfladen mellem is og hud, er barrieren mellem is og hud tør eller våd, hvad er temperaturen på kuldemediet, er der inflammation i vævet eller ej, hvor mange blodkar er eventuelt beskadigede, er der overrivning af muskler eller sener, hvornår er der risiko for frostskader på nerver og hud og så videre.

Det er vigtigt at være klar over, at både vævets tilstand og tiden for nedkøling spiller en vigtig rolle i påvirkningen af kredsløbet lokalt i det nedkølede væv. Inflammation i vævet har vist sig at give øget blodgennemstrømning i forhold til nedkølet frisk væv, og et par studier har vist, at behandlingen med is i omkring 10 minutter på raske forsøgspersoner gav en øget blodgennemstrømning i det underliggende væv, mens 25 minutters nedkøling betød en reduktion af blodflow på cirka 30 procent.

Hos Team Danmark har man i flere år været klar over, hvor svært det er at give præcise retningslinier for brug af is, men fysioterapeut Christian Coupé og læge Henrik Aagaard har opstillet følgende vejledning ved akutte skader:

Kom is på det skadede sted (brug en pose med knust is eller en pose frosne grøntsager). Behandl kun med is i cirka 15 minutter per gang. Lad stedet blive opvarmet igen, inden næste behandling med is, for at forhindre yderligere skader som følge af kulde/afkøling.

”De råd vi giver på vores hjemmeside er hovedsagelig baseret på bogen Anybodys Sports Medicine Book af James Garrick og Peter Radetsky. Brugen af is er måske nok overvurderet, da dokumentationen er ret tynd. Og vi ser desværre ganske mange frostskader ved forkert brug af forskellige kølemedier. Cryoterapi kan godt bruges i nogle sammenhænge, men har nok mest relevans ved smertebehandling. Men vi er endnu langt fra at kunne give en samlet vejledning” fortæller Christian Coupé.

Flere råd om behandling af akutte skader kan findes på Team Danmarks hjemmeside.

HVORFOR BRUG AF IS

Som nævnt er der mange forskellige udsagn om isens fremragende virkninger på blodgennemstrømning, ødem, smerte osv. Men i idrætsmandens/kvindens verden, i den arbejdsskadedes verden og i terapeutens verden må det altafgørende spørgsmål vel være: betyder brug af is i behandlingen, at man restituerer bedre og på kortere tid genvinder sin nedsatte funktionsevne, så det bliver muligt hurtigere at vende tilbage til sin træning, konkurrence eller arbejde? Hvis det ikke er tilfældet, er der vel ingen grund til at behandle med is?

Desværre findes der ingen valide undersøgelser, der kan bekræfte, at is skulle have denne effekt. I alt har fire artikler ifølge en undersøgelse af Tricia Hubbard og Craig Denegar (2) beskæftiget sig med denne synsvinkel, og de har alle fire set på tilbagevenden til aktivitet efter ankelskader. Men artiklerne scorer kun mellem 2 og 4 på PEDro skalaen, og har derfor ikke nogen stor videnskabelig værdi.

På indeværende tidspunkt foreligger der altså ingen tilstrækkelig valid dokumentation for, at brug af is i behandlingen af akutte skader på muskler og led skulle betyde, at den tilskadekomne kan vende hurtigere tilbage til sin aktivitet.

Et par undersøgelser tyder desuden på, at der ikke er forskel i restitueringen ved brug af enten is eller kompression efter operationer, og kun to ud af otte undersøgelser antyder, at kuldebehandling giver nogen ekstra gevinst, når den kombineres med kompression.

Der er ingen tvivl om, at nedkøling af væv betyder nedsat følsomhed i smertenerver, og derved også en vis smertelindring. Det har i mange idrætsmæssige sammenhænge desværre ført til en for hurtig genoptagelse af den skadegivende aktivitet, hvad der i værste fald kan føre til en forværring af skaden, fordi en række vigtige sanser, herunder smertesansen, er sat helt eller delvist ud af spillet på grund af nedkølingen.

KONKLUSION

Brug af cryoterapi eller kuldebehandling er kort sagt meget dårligt undersøgt. Et par af de mere valide undersøgelser tyder på, at brug af kulde og is ikke har den effekt, som myterne har antydet. Som terapeut må man altså støtte sig til sin egen erfaring og de få under-søgelser, der eksisterer med en forholdsvis begrænset videnskabelig kvalitet. Imens må vi så bare vente og håbe på, at der bliver foretaget flere studier på mennesker, så myterne enten kan aflives og nye veldokumenterede behandlinger kan inddrages, eller myterne eventuelt kan gøres til brugbare facts.

REFERENCER

1: Bleakley, McDonough, MacAuley: The use of ice in the treatment of acute soft tissue injury. The American Journal of Sports Medicine, 31:251-261 2004 2: Tricia J. Hubbard and Craig R. Denegar: Does cryotherapy improve Outcomes with soft tissue injury? Journal of athletic training, 39, 278-279, september 2004.

ANDRE ARTIKLER

• Jan M. Bjordal og Jan Hendrik Demmink: Behandling av akutte idrettskader med fysiske virkemidler. Norsk Idrettsmedicin.

• Evidence Sports Medicine, redigeret af Domhnall MacAuley og Tom Best, BMJ Books 2002 med løbende opdateringer på forlagets hjemmeside.

Fysioterapeuter må støtte sig til egne erfaringer og de meget få undersøgelser, der er om anvendelse af is i behandlingen.

uha uha

Lyder ikke sundt...................nu må du da styre dig lidt . Men håber du blev lidt klogere på rice og hvad der er evidens for og ikke. Dick kommer med så meget bullshit at det er til at brække sig over.

Jeg har lige set en video hvor han bruger en elastik. Den mener han så , kan bruges mod en skulder der er ude af led, mod bursit(betændelse i en slimsæk), der er ikke det den ikke kan hjælpe imod.

Det er så langt ude i hampen og så lodret forkert at man skal lede længe for at finde noget lignende. Hvis din skulder er gået af led så skal man ikke selv lege med at sætte den på plads. Med mindre man ønsker at ødelægge så meget ledbrusk som muligt. Man bruger rigtig nok traction i fysioterapi, kiropraktik mm, men at påstå at en bursit kan fjernes ved en simpel traction, det er at stramme den.

Hvad uddannelse har denne mand, jeg kan umiddelbart ikke finde noget på ham, udover at han har været kicker og coach på forskellige high schools.

Tag så lige og spis en tudekiks, hvis du ikke kan tage at man tager lidt gas på dig David

PRØV LIGE AT LÆSE DET LINK JEG HAR LAGT IND, INDEN I BEGYNDER AT PÅSTÅ, HVORVIDT IS VIRKER ELLER IKKE VIRKER !

http://www.fysio.dk/sw12782.asp?which=4379

hey

Der er ikke konsensus for hvorvidt behandling med is virker. der er mange faktorer så som, tykkelsen af huden, hvor koldt køle legemet er mm. Alt dette kan du læse om her: http://www.fysio.dk/sw12782.asp?which=4379

Men skulle du ikke til at tage med et gran salt hvad alle dine guruer på you tube udtaler sig om. Jeg tænker du er lidt hurtig til at æde alt råt hvad den ene og anden udtaler sig om. Er han ikke amerikaner, tænker at du tidligere udtalte dig om at amerikanske tænere ikke var meget værd !.

Hvor skulle jeg vide fra om de er rigtige.........

D e står på linket fra bryggeriforeningens hjemmeside og er på 100 gram, ikke per øl. Men så vidt jeg kan se er de tal som du henviser til, de samme som der står på deres side. Hvis du kigger på en pilsner.

hey

Fandt denne her på bryggeriforeningens hjemmeside. http://www.bryggeriforeningen.dk/get/687.html

Energiindhold

Energiindholdet i øl er relativt lavt, sammenlignet med andre alkoholholdige drikkevarer, som f.eks. vin.

Energiindholdet i øl stammer fra hhv. protein- og kulhydratindholdet i råvaren bygmalt. Som det ses af tabellen nedenfor er der ikke fedt i øl.

Indhold i øl pr. 100 g netto

Energi kJ Protein g Kulhydrater g Fedt g Alkohol g

Letøl 112 0,2 2,7 0,0 2,1

Pilsner 162 0,3 2,7 0,0 3,7

Guldøl 199 0,4 3,2 0,0 4,6

Luksusøl 265 0,4 4,6 0,0 6,0

Kilde: Levnedsmiddeltabellen, Fødevaredirektoratet, 1996

Proteiner er kroppens byggestene. De bruges til at opbygge bl.a. celler, væv, hormoner, antistoffer og enzymer. Det protein, der ikke bruges som byggesten, bruges i stedet som energikilde.

Kulhydrat er kroppens vigtigste kilde til energi. 1 gram kulhydrat indeholder 17 kJ.

Fedt indeholder mere energi end andre næringsstoffer. 1 gram fedt indeholder 38 kJ, og det er mere end dobbelt så meget som 1 gram kulhydrat eller 1 gram protein. Øl indeholder ikke fedt.

Alkohol tilhører de energigivende næringsstoffer. Et gram alkohol giver 30 kJ - lidt mindre end fedt og lidt mere end protein og kulhydrater.

Energiprocentfordeling i øl

Protein % Fedt % Kulhydrat % Alkohol %

Letøl 3 0 41 56

Pilsner 3 0 28 69

Guldøl 3 0 27 69

Luksusøl 3 0 30 68

Kilde: Levnedsmiddeltabellen, Fødevaredirektoratet, 1996

Sorry lidt svær at læse, er i et skema på hjemmesiden !

[Jeg føler i hvert fald ikke personligt at alkohol overhovedet indvirker negativt på min træning eller form, omend jeg undgår at træne dagen derpå - og efter min mening er visse professionelle sportfolks fuldstændig religiøse afstandstagen for alkoholindtagelse måske en kende overdrevet i forholdt til reelle negative effekter - på professionelt plan er der i forvejen mange ting der er skruet helt ud af proportioner.

Med al respekt for din træningsindsats, så er der stor forskel på at træne "jævnligt" og at træne 5-6 timer om dagen. Træner man så mange timer hver dag, så er kroppen presset til det yderste.

Derfor drikker profesionelle atleter sig ikke fulde i opbygningsfasen og kunkurrence perioden. Derimod kan de sagtens give den gas offsæson, at drikke et par glas rødvin indimellem skader igen.

Men bare det at være oppe til eksempevis klokken 5 om morgen, det er ret ødelæggende for de kommende dages træning. Nogle af dem jeg tænker på, har sørget for at bo tæt på der hvor de træner(inden for en radius af få kilometer) mad er på faste tidspunkter ect ect, alt er optimeret for at få det fulde udbytte af træning.

Derfor er der ikke mange profesionelle atleter, der drikker i tide og utide. Selvfølgelig vil du altid kunne finde undtagelser, men det er useriøst at drikke som prof og nok heller ikke noget en træner vil klappe i hænderne over.

AAAARRRH

Slap nu lige af med de bombastiske udtalelser!

Der er en vis sammenhæng mellem operationer og slidgigt og herunder også meniskoperationer, men manden skal da have lov at bruge sit ben lidt endnu syns jeg.

Jeg er enig med det generelle i dine betragtninger! Jeg synes også at spørgeren lige skal klappe hesten og lade operationen gå sin gang og finde ud af præcist hvad der er galt. Så kan vi måske bedre/mere præcist hjælpe ham.

Hvis du ligger inde med nogle data der dokumenterer at en person der bliver opereret i knæet er 100% = slidgigt senere i livet så vil jeg da gerne gøres opmærksom på det....

Så kan vi altid senere diskutere hvorvidt resultater fra studier historisk kan have betydning frem i tiden, med tanke på bedre træningsviden og operationsteknik og metodik.

Gribben

Hmmm

Jeg har aldrig udtalt mig om at man 100 % sikkert få artrose efter patiel menisk resektion. Jeg skrev Får du fjernet et betydeligt stykke af menisken

Så er der udtalt risiko for artrose !

Det kan du læse i alle lærebøger, det er også derfor at man bestræber sig på at fjerne så lidt så muligt. Jeg synes ikke jeg udtaler mig bombastisk omkring riskoen for at udvikle artrose efter menisk eller for den sags skyld korsbåndsoperationer.

Det er også almindelig viden at hvis evt en stor del (læs stor del) af mediale menisk fjernes, så kan der i en stor procendel konstanteres artorse efter bare 5 år.

Der er lavet en stor norsk undersøgelse på kvindelige håndboldspillere der har fået rekonstrueret acl, en meget stor del af dem havde artrose 10 år efter. Så menisk/acl skader er noget møg at få, fordi det på sigt disponerer for artrose.

Personligt synes jeg der fokuseres alt for meget på at få eliteidrætsudøvere hurtigt tilbage efter sådanne operationer, uden man ser på senfølgerne af dem. Men valget står jo frit for.

Man kan sagtens dyrke sport efter sådanne operationer. Jeg synes måske bare det er ærgerligt hvis man ikke overvejer at dyrke en form for sport, som ikke belaster leddet så hårdt at der evt udvikles artrose

Hey

Snak med din kirurg............. han ved præcist hvad der er lavet.... når du når så langt

Der er mange forskellige slags menisk skader, nogen kan man sy, andre igen fjerner man noget af menisken. Der er et hav af muligheder, men bliver du evt syet, må du ikke påbegynde genoptræning tidligst efter 3 mdr.

fjerner man noget af menisken går det noget hurtigere, men igen meget individuelt alt efter hvad det er for en menisk læsion du har. Det afhænger jo også af om du har andre skader i knæet

Får du fjernet et betydeligt stykke af menisken, så skal du kraftigt overveje om du vil fortætte med at spille fodbold ! Du vil på lang sigt få svær slidgigt i knæet !

Du vil helt sikkert kunne spille i en del år uden problemer, men der også et liv efter 40 og det er ikke morsomt med et hul i evt skinnebenet.............det gør ondt

Tag den nu med ro og snak så med kirurgen, når du er blevet opereret. Sørg også for at blive tilknyttet en fys, så der er styr på din genoptræning.

Held og lykke

Hej. Tak for et super informationsrigt svar. Jeg vil skrive mig en liste til jeg skal til fysioterapeuten igen.

Jeg er skam også indstillet på at knokle røven ud af bukserne for at blive hurtig klar, men det vigtigste er jo at det kommer til at fungere på lang sigt stadigvæk.. Jeg har også tænkt mig at køre meget stille og roligt på ski i år, hvis jeg kommer afsted.

mvh.

Det var så lidt Men lov nu ikke at overfalde din fys næste gang, ellers får du bare det stik modsatte ud af det. Find et tidspunkt hvor der er lidt ro og spørg så stille og rolig om i ikke kan finde et tidspunkt, fordi du har en del sprørgsmål du gerne vil ha svar på.

Du kan også spørge om der er noget du kan gøre selv for at optimere forløbet. Med hensyn til fes, det er desværre ikke noget hospitaler kan tilbyde. Nogen er af den mening at muskulaturen nok skal komme igen, personligt synes jeg bare at det er ærgerligt at atrofiere (musklen bliver mindre) unødigt.Men har du ca 2000 du ikke ved hvad du skal bruge til, så er det en rigtig god investering.

Iøvrigt grunden til at man er så fokuseret på at patienten skal strække benet, er at mangler man ect bare 5 grader i at kunne strække benet helt. Vil gangfunktionen mm blive påvirket og du vil fejlkompensere, dette vil på sigt give fejlbelastningsskader.

Du skal også lige have pegefingeren man står ikke bare lige lidt på ski, tænk lige over hvordan du vil have det hvis du sprænger dit nye korsbånd, fordi du tager på skiferie alt for tidligt. I alle tilfælde så snak med din fys og lad ham/hende afgøre hvorvidt du er klar til at stå på ski eller ej. Det kan man afgøre ret hurtigt ved at teste knæet og se hvad du er i stand til på det tidspunkt.

Et sidste godt råd, lad være med kun at focusere på fremtiden, men kig 14 dage tilbage og se hvad du kunne der. Så vil du opdage hvor meget du er gået frem. Skriv en lille dagbog, det er en sjov måde at kunne se hvor hurtigt det egentlig går frem.

Hej folkens. Nu er det efterhånden noget tid siden jeg blev opereret. Men til genoptræning i torsdags hvor jeg lavede en øvelse sammen med en anden på holdet skubbede han mig for hårdt og jeg fik en fibersprængning i knæhasen..

Dette betyder at jeg ikke må strække benet ud. Og derved kan jeg ikke lave mine øvelser. Mit knæ er stadig hævet med væske også.

Det jeg så tænker på er.. Kan der være sket noget med korsbåndet? Ved ikke om det er psykisk eller hvad det er, men er på en eller anden måde bange for at der er sket noget med det også. Lægen som operede mig var dog inde lige efter det skete og sagde det kun var en fibersprængning. Alligevel synes jeg at det gør ondt hvor det nye korsbånd er hægtet fast i bunden. Ikke ondt, men det føles bare anderledes.

Sidste spørgsmål lyder på om denne fibersprængning kan skade mit knæ permanent da jeg ikke får trænet optimalt som jeg burde?? Altså, kan man altid indhente det forsømte senere???

Mine ski ferie planer sortner, og jeg bliver mere og mere frustreret over jeg intet kan gøre ved det!!

Hey

Personligt synes jeg det er lidt irriterende at folk udtaler sig om hvornår andre kan stå på ski, fordi de tilfældigvis selv har haft en knæskade. Det er som med alle andre ting her i livet, meget forskelligt hvordan den enkelte reagerer efter en operation !

Der er mange parameter der spiller ind for hvordan forløbet går. Nu har du fået en fiberspræning i baglåret, jeg ved ikke hvor de har taget graften (stykken sene til dit nye korsbånd) fra, men har de taget den fra eks m. gracilis, så sker det indimellem at der opstår fibersprængning efterfølgende. Den skal du så lige komme dig over, så genoptager du dit genoptrænings forløb.

Altså din fibersprængning sætter dig tidsmæssigt tilbage, så du skal nok komme igang igen. Som alle andre patienter har du en masse spørgsmål, hvilket er helt naturligt. Jeg synes ikke jeg vil komme med en masse råd. Derimod synes jeg du skal skrive alt det ned som der bekymrer dig. Herefter må du snakke med den fysioterapeut som kører din genoptræning. Jeg formoder at du går til genoptræning på et hospital, lav din liste og sørg for at få svar på dine spørgsmål.

En anden ting, det er efterhånden almen viden at man kan træne sit ben op på 6-9 måneder. Men men en ting er at få muskelfylde og kunne løbe lige ud. Noget andet er at stå på ski, det er meget krævende for din balance.

Efter en korsbåndskade tager det minimum 6 måneder at få genoprettet ledstillingsansen i og omkring knæet. De sportsfolk som kommer tilbage til sport efter 6 måneder, de har altså knoklet røven ud af bukserne og er blevet fuldt op af læge/fys hele vejen. De har også benyttet sig af FES (funktionel el stimulation ) for at holde på deres muskel masse.

Du må altså ikke samligne dig med professionelle udøvere, men tag den med ro og skulle der gå omkring 1 år før du er i fuldt vigør, så fred være med det. Du skal vide at fordi du har fået et nyt korsbånd, er du på lang sigt disponeret for slidgigt m mere.

Selvfølgelig kan jeg forstå at du tænker på at komme hurtigt igang igen, men det er din fremtid på lang sigt det drejer sig om !. HAv tålmodighed og arbejd dig langsomt hen imod et stærkt knæ !

Held og lykke

Hey

Det tager lang tid at søge på evt pubmed og det er svært at danne sig et overblik gennem et abstrakt, nogle ligger hele artiklen ud på nettet, men det er langt fra alle.

Mit råd til dig er at købe/låne

Designing resistance training programs. af Steven J. Fleck og William J. Kraemer

isbn nr : 0 - 87322 - 508 - 2

Bogen gennemgår det meste indefor vægttræning også fysiologien bag mm. Der er også kildehenvisninger på alt. Det er en bog der bygger på videnskab og ikke praktisk viden fra den lokale bøv i fitnessklubben

Hey

Mon ikke det er på tide at i holder op med at pege fingre af hinanden ?. Der skal ikke megen anatomisk viden til, for at indse at løfteren fra den første video, er overordentligt heldig at han ikke kommer alvorligt tilskade.

Den belastning hans nakke udsættes for er enorm !, til al held kommer han ikke til skade. Til dem er ikke forstår hvad jeg mener, så kunne han faktisk været blevet lam, fra nakken og nedefter.

Den sidste video, viser 5 spottere der snorksover, hvilket jeg mener er utilgiveligt !. Hvis en løfter ikke kan stole på at spotterne er der for ham, hvor er vi så henne !. Så burde man sige nej tak til jobbet, hvis man ikke kan holde focus i de få sekunder, løftet varer.

Jeg får det helt dårligt når jeg ser den slags vidoer. En smule mere respekt for den slags vægte burde være på sin plads, sikkerhed frem for alt.

Er skaden sket er det for sent !, så hjælper det ikke at være macho, så snakker vi rullestol.

Jeg er ikke uenig med dig (dog er den ene over 18m vel polak), og Thomas Hoffmans resultat ville nok også alle andre år give en bedre placering.

Men det var en kommentar til at man kan være i top 10 med 14m, hvilket de fleste tikæmpere til et VM kan gøre bedre, selvom de slet ikke er bygget til kuglestød. Der findes simpelthen ikke 10 gode kuglestødere i Danmark.

Jeg er også af den overbevisning, at Joakim B Olsen er stærkere end nogen dansk styrkeløfter baseret på de træningsløft, som jeg har læst om.

GRRRRR nej tror heller ikke vi er så uenige. .....

Michael johansen har stødt over 18m idendørs + joachim + kim, altså 3 danskere over 18 meter. Der ikke 10 gode kugelstødere nej, men der er ikke nogen dicipliner i dansk atletik hvor der er 10 gode atleter.

Men der er ikke ret mange som vil træne ca 6 dage om ugen og ikke få en krone for det. DEt er meget få som kan leve af det, jeg ved ikke hvor mange andre end Joachim som kan leve af det.

Iøvrigt er det ikke alle top 10-kæmpere der støder over 14 meter og 16 meter er der kun et par stykker der gør. Men de har alle forudsætningerne for også at kunne støde langt, nemlig en grotesk stor mængde type 2 firbre. DE er hamrende eksplosive, men de bliver nød til at gå på kompromis og ikke blive alt for store, så de kan fuldføre alle 10 øvelser med et godt resultat.

Du kan også finde eksempler på 10-kæmpere som har lavet andre vilde resultater. eks 80m i spyd(gammel model), 5.70 i stang, over 8.20 i længde ovs. Verdensrekorden i 10 kamp er jo også over 9000 point, tjek ti-kamp tabellen og se selv hvad det kræver.

For at dansk atletik og andre idrætsgrene, skal opnå bedre resultater, kræves der en rekruttering tidligt i folkeskolen, som de har i sverige og andre lande. Dernæst skal der være langt flere dygtige uddanede trænere og sidst men ikke mindst flere penge.

Det bliver der også arbejdet på, men det lader sig ikke gøre uden videre.

For lidt over 10-12 årsiden kunne du komme på landsholdet med 15-16 meter !...........Der er i år 7 over 15 meter, så efter vi har fået en VERDENSSTJERNE som Joachim er der trods alt sket lidt.............

Der er ikke meget bredde indenfor dansk atletik, og til DM stiller de næstbedste sjældent op. 14m rækker lige netop ikke til top 10 i kuglestød.

Internationalt er der et par tikæmpere, som støder over 16m, og de vejer også omkring 90kg. De kan nok kompensere for manglende styrke med ekstra eksplosivitet.

Shotput> Tillykke med resultatet, er det ikke ny PR. Jeg regner ikke med, at du havde regnet med at slå nogen af dem foran dig.

En anden mindre kendt MOL'er, Speedy77, vandt i øvrigt bronze på 100m.

Faktisk har der aldrig nogensinde været såmange over 15 meter som der er i år. Der er 3 danske kuglestødere over 18 meter, det lyder ikke af meget. Specielt ikke hvis man så Reese hoffa støde over 22 meter igår.

Men det er temelig svært at støde langt i kugle, jeg har set en frank Jørgensen have svært ved at få kuglen udover 12 meter ! Og han har trods alt squatet omkring de 330 de og dødløftet 372 kg og bænket lidt over de 220 kg, men kuglen kom ikke meget over de 12 meter

Så det er både teknik og styrke på et meget højt plan, for at opnå lange stød. Desuden kræver det nogle gener udover det sædvanlige, ellers har man aldrig en kinamands chance for at støde over 20 m. Samt at man dedikere sit liv til kuglestød, joachim træner ca 5 timer om dagen og hans vægttrænings program er ikke for børn.

Jeg synes det er ret irriterende at høre om tennisspillere som ligger nr 100 på verdens ranglisten og gode de er, hvorimod det første der bliver spurt om i atletik, hvad er verdens rekorden ?

Men prøv engang og tag ud på et atletikstadion og prøv senior kuglen på 7.26 kg og se hvor langt den ryger

Jeg skrev ikke baglåret kun strakte hoften, jeg ved udemærket godt det også flexer knæleddet. Uanset den emg-måling du nævner, tror jeg ikke på at sammentrækning af en given muskel automatisk medfører sammentrækning af antagonisten, det er jo fuldstændig ulogisk at kroppen skulle være indrettet sådan at den automatisk modvirker sig selv. Jeg læste engang en artikel der bl.a. nævner at en antagonist per definition ikke kan aktiveres samtidig med en given muskel, jeg ser om jeg kan finde det senere. Kroppen gør altid det der er mest økonomisk, og det er tesen og co-contraction ikke ligefrem.

Ja han er jo ikke kosmetisk ballerina, altså er han helt ligeglad med store gunz (gu er han ej! )

-----------------------------------

Gør dig selv den tjeneste før du udtaler dig, enten at google, ganske simpelt co-contraction + biceps + ticeps, eller kig lidt rundt på pubmed. Så vil du kunne blive lidt klogere på hvad co-contraction er !

Jeg orker ikke at komme med en længere forklaring, desuden er det slet ikke så simpelt, som du sætter tingene op. Muskler arbejder forskelligt afhængigt af det arbejde som udføres.

Men prøv og kig lidt på google og fortæl så at jeg ikke har ret !

Det lyder skørt da sammentrækning af biceps bøjer armen og sammentrækning af triceps strækker den. Det er rigtigt at benbøjninger træner både for- og baglår, men det er fordi forlåret strækker knæene og baglårene strækker hoften. Sammentrækning af en antagonist vil virke hæmmende.

Jeg udførte lige en simpel test; siddende ved et bord pressede jeg ned med hånden på bordpladen med albueleddet i omtrent en ret vinkel. Uanset hvor meget jeg trykkede, og dermed brugte triceps, forblev min biceps helt afslappet.

Jeg nævnte forlår isoleret, siddende knæektension, der kan man måle ved emg at der også er aktivitet i baglår. Det samme er der også i eks triceps/biceps. (emg =man måler aktions potentialer i musklen)

Iøvrigt hvis baglåret kun strækker hoften, hvordan bøjer du så dit ben ? med forsiden af låret . Spøg til side, du kan læse om co-contraction i en fysiologibog. Den er god nok !

Det har jeg heller ikke, mon ikke det er en fejl i oversættelsen.

Hey

Når man eks. træner triceps vil der også være co-contraction i biceps, dvs biceps "arbejder" også, det samme sker også ved andre muskler, eks ved ben, træner man isoleret forside, vil der også opstå co-contraction på baagsiden.

Dog ikke noget argument for kun at træne en side, da en evt co-contraction ikke er nok til at skabe hypertrofi

håber det giver mening.