MRburns

Dvs. en stigning i CSA = hypertrofi!

Så kan man altså konkludere at et sæt med mange reps både er godt for styrke og hypertrofi.

Jf. disse to studier - godt nok lavet af de samme forfattere - så bør man kombinere sin træning.

Dvs. diskussionen om man skal træne tungt eller man skal træne med mange gentagelser ikke er et spørsgmål om enten eller men snare et både og . Begge former for træning ser åbenbart ud til at have hver deres fordel, som samlet vil øge styrken :4thumbup: .

Som jeg læser det, så vil et godt program fx. være 5x5 plus et sæt med 15 - 25 gentagelser. (Jeg har ikke adgang til det fulde studie, så jeg ved ikke hvor lav intensitet de har gennemført forsøget med) Sammenligner man ovenstående med med et et 6 sæt af 5 gentagelse, så er det bedre at erstatte det 6. sæt med et high rep set hvad angår styrken. De gængse antalgelser er vil at lav intentistet ikke giver øget styrke - men det ser ud til at de kombineret med få tung træning er en fordel. :4thumbup: :4thumbup:

Nu er det ikke mit fagområde det her, så måske tolker jeg ikke abstract korrekt - og dermed ikke får den rette konklussion. Hører gerne fra nogen som er på hjemmebane på området.

Nogen der kan fortælle mig hvad CSA i det første studie betyder?

J Strength Cond Res. 2004 Nov;18(4):730-7.

Muscular adaptations to combinations of high- and low-intensity resistance exercises.

Goto K, Nagasawa M, Yanagisawa O, Kizuka T, Ishii N, Takamatsu K.

Institute of Health and Sport Sciences, University of Tsukuba, Tsukuba, Ibaraki, Japan.

Acute and long-term effects of resistance-training regimens with varied combinations of high- and low-intensity exercises were studied. Acute changes in the serum growth hormone (GH) concentration were initially measured after 3 types of regimens for knee extension exercise: a medium intensity (approximately 10 repetition maximum [RM]) short interset rest period (30 s) with progressively decreasing load ("hypertrophy type"); 5 sets of a high-intensity (90% of 1RM) and low-repetition exercise ("strength type"); and a single set of low-intensity and high-repetition exercise added immediately after the strength-type regimen ("combi-type"). Postexercise increases in serum GH concentration showed a significant regimen dependence: hypertrophy-type > combi-type > strength-type (p < 0.05, n = 8). Next, the long-term effects of periodized training protocols with the above regimens on muscular function were investigated. Male subjects (n = 16) were assigned to either hypertrophy/combi (HC) or hypertrophy/ strength (HS) groups and performed leg press and extension exercises twice a week for 10 weeks. During the first 6 weeks, both groups used the hypertrophy-type regimen to gain muscular size. During the subsequent 4 weeks, HC and HS groups performed combi-type and strength-type regimens, respectively. Muscular strength, endurance, and cross sectional area (CSA) were examined after 2, 6, and 10 weeks. After the initial 6 weeks, no significant difference was seen in the percentage changes of all variables between the groups. After the subsequent 4 weeks, however, 1RM of leg press, maximal isokinetic strength, and muscular endurance of leg extension showed significantly (p < 0.05) larger increases in the HC group than in the HS group. In addition, increases in CSA after this period also tended to be larger in the HC group than in the HS group (p = 0.08). The results suggest that a combination of high- and low-intensity regimens is effective for optimizing the strength adaptation of muscle in a periodized training program.

PMID: 15574075 [PubMed - indexed for MEDLINE]

Konklusion: tung træning skal afsluttes med et let sæt med mange gentagelser.

A single set of low intensity resistance exercise immediately following high intensity resistance exercise stimulates growth hormone secretion in men.

J Sports Med Phys Fitness. 2003 Jun;43(2):243-9.

Goto K, Sato K, Takamatsu K.

Doctoral Program in Health and Sport Sciences, University of Tsukuba, Tsukuba, Ibaraki, Japan.

AIM: The purpose of the present study was to examine the effects of an additional set immediately following high intensity resistance exercise on growth hormone (GH) response. METHODS: Subjects (n=8) performed 4 resistance exercise protocols (bilateral knee extension exercise) on separate days. The protocols were categorized into 2 types of protocol, namely "Strength-up type (S-type)" and "Combination type (Combi-type)". The S-type was resistance exercise which consisted of 5 sets at 90% of 1 repetition maximum (RM) with 3-min rest periods between sets, whereas the Combi-type is a training protocol which adds an additional set (either 50% of 1 RM [C50-type], 70% of 1 RM [C70-type] or 90% of 1 RM [C90-type]) to the S-type. Serum GH concentration and blood lactate concentration were determined pre-exercise and at 0-60 min postexercise. Relative changes in thigh girth and maximal unilateral isometric strength were determined pre-exercise and immediately postexercise. RESULTS: The increasing values of GH concentration (DGH) in the S-type was the lowest of all protocols. On the other hand, DGH in the C50-type showed a significantly (p<0.05) higher increase than in the S-type and C90-type, and a relatively higher increase than in the C70-type. CONCLUSION: These results suggests that a high intensity, low volume training protocol to induce neural adaptation resulted in little GH response, but GH secretion was increased by performing a single set of low intensity resistance exercise at the end of a series of high intensity resistance sets.

PMID: 12853908 [PubMed - indexed for MEDLINE]

Konklusion kombiner tung og let træning

For noget tid siden læste jeg i et fitness blad, at væksthormon (GH) havde en positiv indflydelse på testosteronets (T) effekt på hypertrofi. Så jeg gav mig til at søge lidt på pubmed, for at se hvad jeg kunne finde. De studier jeg så fandt gav anledning til en del forvirring i forhold til hvad jeg tidligere har læst omkring det optimale antal reps og så de forhold som har indflydelse på udskilningen af hormoner. De to første studier har fået mig til at overveje om tung træning er den rigtige måde at træne på, derfor opretter jeg en anden tråd til den diskussion, da det ikke umiddelbart har noget med hormonudskillelsen at gøre.

Som sådan er det vel ikke noget nyt i at lav intensitet og høj volumen øger udskilningen af GH. Mit spørgsmål er så, har GH en effekt på hypertrofi som er værd at gå efter, eller skal man udelukkende forsøge at optimere sin træning så man øger udskilningen af T.

1) Hvis det er sandt at GH har en positiv interaktionseffekt på T og dermed øger effekten af T, så er det vil en god ting at træner efter en øget udskillelse af GH. Er der noget om denne påstand.

2) GH skulle øge kroppens evne til at bruge fedt som brændstof. Derfor vil et øget niveau af GH under træningen medfører at jeg tærer mere på mine fedtdepoter – og det vil for mig være gavnligt. Kan det spille nogen rolle

3) Ud fra hvad jeg har læst på mol, så er det tung styrketræning fx 5*5 eller 3*10 mange singles osv, som skulle være det optimale for at fremme T niveauet. Nu har jeg fundet nogle studier (specielt de tre nederste) som ikke ligefrem underbygger påstanden. Måske er det nogle dårlige studier, det har jeg ikke den faglige viden til at kunne vurdere. Er det videnskabelig bevidst at tung træning øger udskillelsen af T – eller er det bare en træningsfloskel ?

J Strength Cond Res. 2004 Nov;18(4):730-7.

Muscular adaptations to combinations of high- and low-intensity resistance exercises.

Goto K, Nagasawa M, Yanagisawa O, Kizuka T, Ishii N, Takamatsu K.

Institute of Health and Sport Sciences, University of Tsukuba, Tsukuba, Ibaraki, Japan.

Acute and long-term effects of resistance-training regimens with varied combinations of high- and low-intensity exercises were studied. Acute changes in the serum growth hormone (GH) concentration were initially measured after 3 types of regimens for knee extension exercise: a medium intensity (approximately 10 repetition maximum [RM]) short interset rest period (30 s) with progressively decreasing load ("hypertrophy type"); 5 sets of a high-intensity (90% of 1RM) and low-repetition exercise ("strength type"); and a single set of low-intensity and high-repetition exercise added immediately after the strength-type regimen ("combi-type"). Postexercise increases in serum GH concentration showed a significant regimen dependence: hypertrophy-type > combi-type > strength-type (p < 0.05, n = 8). Next, the long-term effects of periodized training protocols with the above regimens on muscular function were investigated. Male subjects (n = 16) were assigned to either hypertrophy/combi (HC) or hypertrophy/ strength (HS) groups and performed leg press and extension exercises twice a week for 10 weeks. During the first 6 weeks, both groups used the hypertrophy-type regimen to gain muscular size. During the subsequent 4 weeks, HC and HS groups performed combi-type and strength-type regimens, respectively. Muscular strength, endurance, and cross sectional area (CSA) were examined after 2, 6, and 10 weeks. After the initial 6 weeks, no significant difference was seen in the percentage changes of all variables between the groups. After the subsequent 4 weeks, however, 1RM of leg press, maximal isokinetic strength, and muscular endurance of leg extension showed significantly (p < 0.05) larger increases in the HC group than in the HS group. In addition, increases in CSA after this period also tended to be larger in the HC group than in the HS group (p = 0.08). The results suggest that a combination of high- and low-intensity regimens is effective for optimizing the strength adaptation of muscle in a periodized training program.

PMID: 15574075 [PubMed - indexed for MEDLINE]

Konklusion: tung træning skal afsluttes med et let sæt med mange gentagelser.

A single set of low intensity resistance exercise immediately following high intensity resistance exercise stimulates growth hormone secretion in men.

J Sports Med Phys Fitness. 2003 Jun;43(2):243-9.

Goto K, Sato K, Takamatsu K.

Doctoral Program in Health and Sport Sciences, University of Tsukuba, Tsukuba, Ibaraki, Japan.

AIM: The purpose of the present study was to examine the effects of an additional set immediately following high intensity resistance exercise on growth hormone (GH) response. METHODS: Subjects (n=8) performed 4 resistance exercise protocols (bilateral knee extension exercise) on separate days. The protocols were categorized into 2 types of protocol, namely "Strength-up type (S-type)" and "Combination type (Combi-type)". The S-type was resistance exercise which consisted of 5 sets at 90% of 1 repetition maximum (RM) with 3-min rest periods between sets, whereas the Combi-type is a training protocol which adds an additional set (either 50% of 1 RM [C50-type], 70% of 1 RM [C70-type] or 90% of 1 RM [C90-type]) to the S-type. Serum GH concentration and blood lactate concentration were determined pre-exercise and at 0-60 min postexercise. Relative changes in thigh girth and maximal unilateral isometric strength were determined pre-exercise and immediately postexercise. RESULTS: The increasing values of GH concentration (DGH) in the S-type was the lowest of all protocols. On the other hand, DGH in the C50-type showed a significantly (p<0.05) higher increase than in the S-type and C90-type, and a relatively higher increase than in the C70-type. CONCLUSION: These results suggests that a high intensity, low volume training protocol to induce neural adaptation resulted in little GH response, but GH secretion was increased by performing a single set of low intensity resistance exercise at the end of a series of high intensity resistance sets.

PMID: 12853908 [PubMed - indexed for MEDLINE]

Konklusion kombiner tung og let træning

_______________________________________________________________________

Hormonal responses after various resistance exercise protocols.

Smilios I, Pilianidis T, Karamouzis M, Tokmakidis SP.

Department of Physical Education & Sport Science, Democritus University of Thrace, Komotini, Greece.

PURPOSE: This study examined the effects of the number of sets on testosterone, cortisol, and growth hormone (hGH) responses after maximum strength (MS), muscular hypertrophy (MH), and strength endurance (SE) protocols. METHODS: Eleven young men performed multi-joint dynamic exercises using MS (5 reps at 88% of one-repetition maximum (1-RM), 3-min rest) and MH (10 reps at 75% of 1-RM, 2-min rest) protocols with 2, 4, and 6 sets at each exercise; and an SE (15 reps at 60% of 1-RM, 1-min rest) with 2 and 4 sets. Hormonal concentrations were measured before exercise, immediately after, and at 15 and 30 min of recovery. RESULTS: The number of sets did not affect the hormonal responses after the MS protocol. Cortisol and hGH were higher (P < 0.05) after the four-set compared with the two-set sessions in the MH and SE protocols. No differences were observed between the six-set and the four-set sessions in the MH protocol. Cortisol and hGH were higher (P < 0.05) than the MS after the SE and MH protocols, and only when four and six sets were performed in the latter. hGH was higher than the MH after the SE protocol, whether two or four sets were executed, whereas cortisol (P < 0.05) was higher after the SE protocol only when two sets were performed. Testosterone did not change with any workout. CONCLUSION: The number of sets functions up to a point as a stimulus for increased hormonal concentrations in order to optimize adaptations with MH and SE protocols, and has no effect on a MS protocol. Furthermore, the number of sets may differentiate long-term adaptations with MS, MH, and SE protocols causing distinct hormonal responses.

GH bliver påvirket af mange gentagelser og gerne mange sæt. T niveauet lader sig ikke påvirke af nogen af træningsformerne – heller ikke tung træning 5RM og seks sæt.

Acute hormonal responses to two different fatiguing heavy-resistance protocols in male athletes

K. Hakkinen and A. Pakarinen

Department of Biology of Physical Activity, University of Jyvaskyla, Finland.

To examine endogenous hormonal responses to heavy-resistance exercise, ten male strength athletes performed two fatiguing but different types of sessions on separate days. In session A the loads for the leg extensor muscles in the squat-lift exercise were maximal so that the subjects performed 20 sets at 1 repetition maximum (RM) (20 x 1 RM x 100%), whereas during session B the loads were submaximal (70%) but the subjects performed each of the 10 sets until the RM (i.e., 10 repetitions/set or 10 x 10 x 70%). The recovery time between the sets was always 3 min. A decrease of 10.3 +/- 4.7% (P < 0.001) occurred in the squat-lift in 1 RM during session A, whereas session B led to a decrease of 24.6 +/- 18.9% (P < 0.001) in 10 RM. Increases in the concentrations of serum total and free testosterone (P < 0.05 and 0.05, respectively), cortisol (P < 0.001), and growth hormone (GH, P < 0.001) were observed during session B, whereas the corresponding changes during session A were statistically insignificant except for the relatively slight increase (P < 0.01) in serum GH level. The significant (P < 0.001) increase in blood lactate concentration during the two sessions correlated significantly (P < 0.01) with the increase in serum GH concentration. The morning values of serum testosterone and free testosterone were significantly (P < 0.05-0.001) lowered on the 1st and 2nd rest days after the sessions.(ABSTRACT TRUNCATED AT 250 WORDS)

Som jeg læser det, så medfører tung træning – altså singles – ikke nogen signifikant ændring i T niveauet. Hvorimod GH stiger som følge af de mange sæt.

Hormonal Responses and Adaptations to Resistance Exercise and Training.

Kraemer WJ, Ratamess NA.

Human Performance Laboratory, Department of Kinesiology and Department of Physiology and Neurobiology and School of Medicine, University of Connecticut, Storrs, Connecticut, USASchool of Biomedical and Sports Science, Edith Cowan University, Joondalup, Western Australia, Australia.

Resistance exercise has been shown to elicit a significant acute hormonal response. It appears that this acute response is more critical to tissue growth and remodelling than chronic changes in resting hormonal concentrations, as many studies have not shown a significant change during resistance training despite increases in muscle strength and hypertrophy. Anabolic hormones such as testosterone and the superfamily of growth hormones (GH) have been shown to be elevated during 15-30 minutes of post-resistance exercise providing an adequate stimulus is present. Protocols high in volume, moderate to high in intensity, using short rest intervals and stressing a large muscle mass, tend to produce the greatest acute hormonal elevations (e.g. testosterone, GH and the catabolic hormone cortisol) compared with low-volume, high-intensity protocols using long rest intervals. Other anabolic hormones such as insulin and insulin-like growth factor-1 (IGF-1) are critical to skeletal muscle growth. Insulin is regulated by blood glucose and amino acid levels. However, circulating IGF-1 elevations have been reported following resistance exercise presumably in response to GH-stimulated hepatic secretion. Recent evidence indicates that muscle isoforms of IGF-1 may play a substantial role in tissue remodelling via up-regulation by mechanical signalling (i.e. increased gene expression resulting from stretch and tension to the muscle cytoskeleton leading to greater protein synthesis rates). Acute elevations in catecholamines are critical to optimal force production and energy liberation during resistance exercise. More recent research has shown the importance of acute hormonal elevations and mechanical stimuli for subsequent up- and down-regulation of cytoplasmic steroid receptors needed to mediate the hormonal effects. Other factors such as nutrition, overtraining, detraining and circadian patterns of hormone secretion are critical to examining the hormonal responses and adaptations to resistance training.

Ifølge kilden er det høj volumen, moderet til høj intensitiet og korte pause, som har den største effekt på hormonudskillelsen generelt.

Ja jeg fik på et tidspunkt lavet indlæg med svangstøtte hos en bandagist. Indlæget var lavet af fiberglas, og udformingen skete ved at jeg trådte op i noget oasis agtig, og så var der et aftryk af min fod.

Indlægene skulle sørge for at jeg ikke faldt ind på foden, med deraf følgende træthed i lægmuskulaturen og skinnebensbetændelse.

MEN - det hjalp overhovedet ikke. Istedet fik jeg ondt i knæet af at løbe med dem (løb med dem i ca. 2 mdr. for at vænnne mig til dem) Denne knæskade har så forfulgt mig ligesiden jeg tog indlægene ud igen. Så det korte af det lange - de hjalp ikke på det de skulle, men forårsagede istedet en ekstra skade :angry: :angry: :angry:

Desuden var de ubehagelige at løbe med, og gav en masse vabler under svangen. Så hvis det er svangindlæg du søger, så vil jeg nok lede efter nogle i noget geleagtigt materiale.

Der går ca. 7500 Kcal på et kg kropsfedt og 9000 Kcal på rent fedt som du spiser fx. madolie. Grunden til forskellen er at kropsfedtet binder væske, og derfor er der ikke så mange Kcal i kropsfedt. Det vil så omvendt også sige at hvis du spiser 1 liter madolie (ulækkert ) så vil det veje mere end et kilo når det sidder på sidebenene.

Husker du at spænde op i maven? Sug navlen ind, så du aktivere dine inderste mavemuskler, det kan godt hjælpe.

Selvom du køre 150 kg. i dødløft kan du godt have slappe rygmuskler. Ved ikke hvad musklerne hedder, men det er dem du bruger når du laver stabilitetsøvelser. Da jeg startede med at gennemføre stabilitetsøvelser for ryg og mave, havde jeg også et max på 130 i dødløft, og troede ikke det kunne være svært at holde mig selv - men det kan det altså godt ;) .

Hvis du lægger dig fladt på gulvet, og så hæver dig op, så du støtter på dine underarme og dine tæer, og så ellers holder kroppen stiv (og lige) som et bræt, så vil du mærke at du bruger nogle andre mave og rygmuskler end du plejer. På den måde træner du det der også kalde korsettet, og det tror jeg ikke man ellers træner i gængs styrketræning.

DU kan også lave den samme øvelse på en coreball, og så er den noget hårdere.

Doseringen:

Mod slidgigt tages typisk 1.200 milligram ren glucosamin om dagen. Der findes forskellige kemiske former af stoffet, så det svarer til:

- 1.500 milligram glucosamin-sulfat

- 2.000 milligram glucosamin-sulfat/kaliumchlorid (KCl)

- 1.400 milligram glucosamin-hydrochlorid (HCl)

Det spiller ingen rolle, om man tager dagsdosis på én gang eller fordeler den på flere portioner.

        Efter nogle måneder kan man prøve, om symptomerne kan holdes nede med en lavere dosis, fx 800 milligram om dagen.

Har selv spist noget glucosamin mod en skulderskader, og nu er det en måned siden jeg begynde med glucosamin, og skaden er ikke forsvundet, så til det var det ikke specielt effektivt.

Men jeg har også selv tænkt i samme baner, om det kunne virke forebyggende, går ud fra at du tænker på nedslidning af ledene?

Ylette er bedre end youghurt da der er væsentligt flere proteiner i, dog får du lidt mere mættet fedt. Men ellers hvis du vil holde dig til youghurt så tjek på kartonen, det kan godt variere med over 1gr. protein pr. 100 gr. afhængig af mærke osv. :xmas:

Kronisk kompartment syndrom, som du her hentyder til, behandles ganske rigtigt med et snit i muskelhinden. Problemet som jeg har forstået det er, at man kan risikere at få en grim læg, fordi at musklen kommer til at pose ud, der hvor man har lagt snittet.

(Akut kompartment syndrom kommer som følge af et hårdt slag på musklen, aner ikke hvad man gør ved det, andet en at det er vigtigt at man kommer hurtigt i behandling)

Eftersom military i høj grad kun træner den forreste skuldermuskel, så forstår jeg ikke helt hvorfor der er så mange herinde som er så glade for øvelsen, og mener at den bør være med i et grundprogram.

For mit eget vedkommende (og de fleste andre der løfter vægte) er den forreste skuldermuskel overdemenensioneret i forholdt til den bagerste og midterste skuldermuskel, hvilket udelukkende skyldes at mange brygsøvelser går så meget i skulderen. Derfor kan jeg heller ikke forstå at nogle gider at kører militarypress, hvorfor ikke istedet kører en øvelse for de bagerste skuldermuskler? :o Den bedste grund jeg kan se, er at det er lidt en egoist øvelse, hvor man kan få smidt en del kilo på stangen. :xmas:

He he :lol: De bemærkninger skal du nok få nogle på tuden for Diddley :lol: :lol: Men ret underholdene indlæg specielt:

-Vi opfinder ikke tåbelige amerikanske pseudo-videnskabelige begreber så som "Strategic deconditioning" for at kunne ligge og fede den på sofaen i ugevis. Vi ved godt at bedre resultater kommer gennem hårdt arbejde.

Men enig, der er utrolig meget fokus på styrketræning her på MOL, og meget lidt af diskusionen går på optimering af cardio. Det skyldes nok i høj grad at der er færre parametre at optimere på, når man skal forbedre sit løb, i forhold til at forbedre bryst træning, her kan der jo være alverdens forskellige træningsfilosofier, øvelser osv.

Jeg dyrker begge former for træning, både styrketræning og løb og spinning. Og et eller andet sted vil jeg give dig ret. Cardio er på en måde hårdere, fx kan jeg ikke mindes sidst hvor jeg måtte presse mig selv helt vildt i 10 minuter i træk, tæt på makspuls under en omgang styrketræning. Det er sjældent at man under sin styrketræning er presset til max 10 min. i træk. Så der har du en pointe. Men DL, BP og squat kan nu godt tage pusten fra mig

Ja - det har jeg også tænkt på, men så må man alt andet lige træne sin krop lidt skævt, når man holder armene forskelligt. Men det er da en mulighed. ;)

Hej

Jeg er begyndt at få et problem med dødløft, nemlig at jeg ikke kan holde den på vej ned, og har en tendens til at smide den at par cm. over gulvet. Det betyder også at jeg ikke kan få flere kilo på stangen, selvom ryg og ben godt kunne klare flere kilo. :angry:

Jeg løfter altid med overhåndsgreb. PT. løfter jeg omkring 115 RM 6, og det er her at jeg begynder at få problemer med at holde den. Burde man ikke sagtens kunne løfte mere, uden at bruge håndledsstropper. De få der træner dødløft der hvor jeg træner, bruger stropper, så jeg ved ikke hvad normalen er. Hvor meget løfter i uden stropper?

Har bare lidt en aversion mod at bruge stropper, vil gerne have det på den naturlige måde, at jeg selv kan holde stangen, og så giver det jo en god træning af underarmen. Synes også det er lidt ubehageligt når stangen bare hænger der i håndledene .

Er der nogen god måde at træne grebstyrken op på?

Som jeg forstår det, så er der i studiet, brugt den samme vægt både ved front- og backsquat. Det er der jo forså vidt ikke noget galt i, når man skal sammenligne de to øvelser.

Men hvis man i praksis, har en flere kilo på i backsquat, så må man jo enten belaste knæ eller læn noget mere, og herved vil også større skaderisiko og/eller hypertrofi. En eller anden muskel skal jo udføre arbejdet, hvis man løfter mere i backsquat. Dermed kan man vil sige at den praktiske relevans af studiet minimeres, såfremt man løfter mindre i frontsquat?

Grunden til at jeg nævnte højden, var for at vurdere armlængden - da afstanden fra spidsen af langefinger til langefinger plejer at svarer til din højde ;) . Og jo højere du er og jo længere arme du har, jo bredere vil du alt andet lige have. Derfor kan de jo være svært at sammenligne grebsbreden. Da jeg må antage at du (Clark) har længere arme end mig, men holder hænderne samme sted, så kører du jo - set i forhold til din anatomi - smallere end mig, og derfor som du selv siger, træner mere triceps. (lang sætning :xmas: )

Om der ligger noget vægtstangsprincip i det, det tror jeg ikke ;) . Måske lige udover at jeg synes at stangen bliver sværere at styre når man køre smal bænkpres.

Døjer selv med skulderen og min erfaring er at:

1) da jeg selv tog smallere fat på stangen, så blev symtomerne mindre. Jeg har fat med lillefingeren på båndet, havde før fat med pegefingeren. (Er 185 cm høj - så kan du jo selv sjusse dig frem til om din grebsbrede ifh. til min ;) )

3) Håndvægte er også mindre belastende for skulderen, ihverfald for mig. Jeg døjer med skulderen her i tiden, og er derfor gået over til at køre flad dumbel pres.

Hvis det sænker indholdet af sukker i blodet, er det vel ikke så smart at spise inden man skal træne. Her er det vil vigtigt at man har sukker i blodet, som brændstof. Eller er jeg galt på den her?

Hej Achmed

Jeg har døjet med noget af det samme. Mit er bare noget mere regelmæssigt end dit, og jeg kan ikke løbe nært så langt før end symptomerne bryder ud. Normalt starter mit i den muskel som sidder på forsiden af skinnebenet, og den bliver træt. Jo mere træt den bliver, jo mindre løfter jeg min fod, og så bliver min læg efterhånden øm og hård. Lyder det som noget af det samme?

Jeg har også fået indlæg og det hjælper ikke, købt nye sko og det hjalp ikke. Været til ortopæd - skulle have forstand på fødder - men hans råd om et hælindlæg hjalp ikke.

Nå det jeg vil frem til er at jeg endnu ikke har fundet en løsning. Har været på idrætsklinikken i Århus, og fået forskellige genoptræningsøvelser. Bl.a. mente han at min senerene i mine hasemuskler var for stramme - eller det er de - og at det var en af problemerne, til trætheden foran på mit skinneben. Desuden falder jeg også ind på foden - dvs. pronation. Du kan tjekke om du gør det, ved at stå på et ben, og så gå ned i knæ. Hvis dit knæ falder ind, så er det fordi du pronere, og skal evt. have sko der passer til din fod. Eller også skal du træne det op, så du ikke falder så meget ind.

Håber du kan bruge det - er stadig selv i vildrede, da jeg har døjet med mit i snart to år. :angry:

Det lyder som det samme sted, ud fra hvad jeg kan se her

Der er to andre øvelser, som også belaster min skulder meget, så måske skulle du også skære ned på dem, hvis du køre dem.

Den ene er træk til hage med stang (mit eget navn) håber du ved hvad der er for en.

Derudover køre jeg dumble row, hvor jeg vender hånden som om man brugte en vægtstang, og så trækker jeg håndvægten helt op til skulderen/brystet. Specielt den øvelse er hård ved skulderen, da jeg trækker den langt bagud. Underligt nok når jeg køre med stang, så er der ikke noget.

Hvis du finder en måde at slippe af med skidtet på, så sig lige til :xmas:

Hey jsc

Nu ved jeg ikke hvad AC er, men jeg kan forstå at det er noget i skulderen. Hvis man følger kravebenet ud mod skulderen, så der hvor det slutter, sider der skråt nedenfor (ca 1 cm) en lille knold, og det er den jeg har ondt i. Er det det samme.

Har tidligere fået det til at gå væk, ved at tage smallere fat på stangen, da jeg før kørte ret bredt. Derudover hjælper det også at køre dumbping med håndvægte, det synes jeg ikke belaster så meget, selvom det stadig gør lidt ondt.

Nu er det kommet igen, og jeg har netop været ved læge, og fået det obligatoriske svar, hold pause. ØV ØV ØV :angry: Skulderskader sucks :angry:

Hessel:

At kalde det en påstand at det primært drejer sig om at indtage færre kalorier end man forbrænder er meget dristigt af dig - specielt fordi undersøgelsen er enkeltstående, med kun 65 forsøgspersoner og (som du selv nævner) med utroligt mange upræcise bekendt og ubekendte parametre.

OK - påstand var et lidt hårdt ord ;) Men det jeg mener er blot at der må være mere i det end blot at indtaget af kalorier skal være større end forbruget - for så måtte de have tabt det samme. Der må altså være forskel på hvor de kalorier kommer fra, typer af madvare om det er kulhydrat, protein eller fedt. Fx. er der vidst nogle fødevare hvor kroppen bruger mere energi på at fordøje dem, end fødevaren indeholde.

Det jeg mente med at mandlerne øgede lysten til at gå, var en hypotetisk tanke. At såfremt mandler - ligesom peanuts - skulle forbedre konditionen. Så kunne det være at mandelgruppen fik bedre kondition og dermed gik længere/hurtigere. Blot en tanke :xmas:

Derudover er jeg enig med dig i at det da øger forviringen - ikke kun for tykke menesker - omkring hvordan man skal tabe sig. Men måske er sanheden mere kompliceret end den simple retningslinie "at forbrænde mere end man indtager". For hvad nu hvis forbrændingen er afhængig af hvad man indtager, så bliver det jo noget mere komlekst. Så vil ligningen for ikke at blive overvægtig være "Forbrænding - indtag(X) = indtag" istedet for blot "forbrænding = indtag"

Hessel:

En artikel, som flytter fokus fra at det drejer sig om at "forbrænde mere end man indtager".

Beviser artiklen ikke netop at det ikke er så simpelt, som du vil gøre det til :xmas: . Hvis din påstand skulle holde, så skulle de jo have tabt sig det samme, eftersom de har indtaget det samme. Eller også har den ene gruppe snydt, eller de som har spist mandler har motioneret mere. Såfremt man holder kalorie indtag og forbrug konstant, som det virker til at man har gjort i undersøgelsen, så må det jo være hvileforbrændingen som er højere i "mandel-gruppen" - hvad skulle forklaringen ellers være?

Om man kan tillade sig at holde motionsmængden konstant er så noget helt andet, eftersom der står 3-5 gåture pr. uge. For mig virker det upræcist, såfremt begge grupper ikke har gået det samme. Måske øger mandlerne din lyst til at gå længere eller flere gange om ugen.

Mener at jeg engang læste i "i-form" at peanuts forbedrede konditionen. Kan mandler gøre det samme?

Synes blot at artikelen kan lægge op til, at der er mere i det, end du skriver hessel, selvom der er flere ubekendte. Måske Morten Z kan råde bod på nogle af de ubekendte jeg nævner.

NB NB - Kunne du ikke have ventet til efter jul, med at gøre opmærksom på at man ikke kunne bruge marcipan som slanke mad :xmas: :xmas: :xmas: Så havde samvitigheden været bedre i december :lol:

Hvad står EPOC for???

Heyy Crish27 - prøv lige at regne efter igen ;)

1200*4,75 = 5700 Kcal :lol: :lol:

Mht til hvor mange marton man skal løbe, så er det en fordel at være tyk for så skal man ikke løbe så mange, for at forbrænde kalorierne.

Man plejer at sige som tommelfingerregel at man forbrænder 1 Kcal pr. km. pr. kg. kropsvægt. Så i mit tilfælde 94kg * 42 * 1 = 3948. Så jeg skal altså kun løbe 1,9 marathon, eller knap 80km. Ja det er jo ikke særlig meget :angry: :angry: :angry:

Så hvad kan man lære af det - jo mere man veje, jo nemere er det at forbrænde kalorier. Så spørgsmålet er om man skal holde sig fra de 4 kingsize marsbarer??

Et andet spørgsmål - hvordan vender i jeres hænder og hvad er forskellen .

Normalt vender jeg hænderne væk fra mig selv, men jeg har erfaret at det at jeg kan lave en eller to ekstra chins, hvis hænderne vender ind mod mig selv. Hvordan bør det gøres?