John

Nu har forskerne fundet ud af det som os der dyrker styrketræning har vidst i mange år.

Nemlig at der er en slags "hukommelse" i musklerne. Men dejligt med lidt dokumentation :-)

Læs...

http://www.videnskab.dk/content/dk/krop_sundhed/styrketraning_giver_varig_effekt

Hvad er en sund kost? Store røde bøffer og fede sovse?

Hvad er en kulhydratrig kost? Hvem nærlæser undersøgelserne og tjekker, at vi ikke forveksler sodavand og selleri?

Snakker vi om korttidseffekter af forskellige kostindtag og overser vi helheder og langtidseffekter af kosten betydning for kræft, diabetes og hjertekarsygdom. Er der nogle i denne debat, der forveksler langtidsundersøgelser med undersøgelser, der varer ½-1år? Fibre, forstoppelse og velbefindede gider vi ikke beskæftige os med. Kræft og fytokemikalier er ligegyldige. Underligt er det egentlig med de folkeslag, der lever fedtfattigt og kulhydratrigt og pludselig bliver fede og får livsstilsygdomme, når vores kostvaner sniger sig ind i deres kultur? Men befolkningsstudier er totalt ligegyldige....

Et ekspertpanel har næsten lige udgivet nye Nordiske Næringstofanbefalinger, som ikke fraviger væsenligt fra de europæiske og amerikanske kostanbefalinger. Hvilken vildledning verdens befolkninger er udsat for fra den kant. Gode kulhydrater og umættet fedt påståes at have betydning for hjertesundheden.... Lad dog et par stykker komme til orde....et par danskere kan sikkert lokkes, de er ikke så trætte af Ravnskov...eller er de? Lad dem forklare deres vildledning af den ganske befolkning.

Vi bliver jo federe og fedtet i kosten falder.... Jeg gentager...hvad med vores ændringer i livsstil m.h.t. fysisk aktivitet? Eller det ændrede forbrug af sodavand og kæmpe slikposer? Det er jo ikke selleri og pastinakker vi har spist mere af....

Bare et par tanker....

Måske problemer ligger i at finde "Årsag og sammenhæng". Dem der læser det lave kolesterol tal som værende den endegyldige årsag til diverse sygdomme, får vel de samme problemer med at dekode "årsag og sammenhæng" af nedenstående undersøgelse. Husk at den vestlige levevis ikke kun drejer sig om kost, men også stress, miljøpåvirkninger (f.eks. plast, sprøjtegifte m.m), søvn, aktivitetsniveau, påvirkninger i fosterstadiet osv. osv

Er det du konkludere ikke lidt ala følgende...:

En undersøgelse foretaget af Amtsrådsforeningen har vist, at personer der lytter til "De ringer, vi spiller" har en 3 gange så høj risiko for at få kræft inden for en periode på 5 år, som dem der jævnligt ser udsendelsen "Beat". Kræftrisikoen ved at høre Jørn Hjorting er forhøjet med 2000% i forhold til at høre børneradio. Disse fund bør få konsekvenser for programlægningen.

Søg i litteraturen og det vælter ind med undersøgelser, der dokumenterer, at kost og kolesterol hænger sammen og at mættet fedt øger risikoen for hjertekarsygdomme. Jeg synes måske ikke dette fora er stedet, hvor man skal fremlægge litteraturstudier, og måske specielt ikke omkring dette emne, hvor listen er meterlang. Jeg kan være enig med dig i, at man skal se med kritiske øjne på alle undersøgelser og specielt kostundersøgelser. Det er vanskeligt, at lave kostundersøgelser og det ultimative "bevis" på sammenhængen på mellem mættet fedt og hjertekarsydom får vi ikke. Vi kan ikke tillade os, at udsætte en forsøgsgruppe for langtidsindtag af mættet fedt, da det med den viden vi allerede har, er uetisk. Men lad det ikke lede os tilbage til tiden, da en vis læge (formand for hensynsfulde rygere) tordnede frem i pressen med budskabet om, at det ikke var bevist, at det er farligt at ryge. Og strengt taget er det ikke bevist ved dobbeltblindundersøgelser og det bliver sammenhængen mellem mættet fedt og hjertesygdom nok heller ikke. Jeg vil da bestemt ikke selv lægge krop til.

Jeg synes det er rigtig vigtigt, at se på faremomenterne i de budskaber vi sender ud til befolkningen. Hvad er konsekvensen? Vi kan her være nød til at bruge befolkningsundersøgelser til at vurdere: Hvad er ufarligt at anbefale? Hvad har betydning for sundheden set udfra et bredt perspektiv og ikke blot et "hjerteperspektiv"? Hvad ser ud til at øge levetiden o.s.v.? Der har vi massiv viden på kostområdet(som selvfølgelig stadig skal revurderes og udbygges) og lad os dog holde fast i det istedet for at forvirre den ganske befolkning mere end de er i forvejen.

Blodets indhold af kolesterol afhænger af mange faktorer, for eksempel stress, fysisk aktivitet, ændringer af kroppens vægt, rygning og meget mere.

Talrige studier har derimod vist, at mennesker med et lavt kolesteroltal bliver lige så åreforkalkede som mennesker med et højt. At en given ting er en risikofaktor for en sygdom, er ikke nødvendigvis det samme som at det er selve årsagen.

Folk der taber sig sænker godt nok sit kolesteroltal. I en analyse af 70 studier kom to amerikanske forskere (Anne Dattilo og P.M. Kris-Etherton) frem til, at vægttab resulterer i at LDL kolesterolet går ned og HDL kolesterolet går op. Kolesterolkampagnens tilhængere mener at disse ændringer er nyttige... Men er det ændringerne af HDL og LDL der er nyttigt, eller er det vægttabet ?

Ravnskovs synspunkter er 15 år forældede. Denne debat kørte b.la. i Ugeskrift for læger i 90-91. I mellemtiden er næsten alle undtagen Ravnskov nået videre. Han er en ener, der er sørens god til at argumetere (vildlede), med et væld af henvisninger. Når det drejer sig om kost og livsstil, vil der altid være modstridende undersøgelser. Der skal indsigt og klogskab til at genneskue hvilke undersøgelser, der er brugbare. Der er masser dokumentation for, at umættet fedt fra diverse nødder, bønner, oliven, avocado m.v. er vigtigte levnedsmidler i forhold til hjertekarsygdom, men også en god sundhedstilstand generelt. Defor er det højst uproffesionelt, at læse om Ravnskov og sågar anbefalinger af diverse kokosprodukter (som er den mindst sunde planteolie) på Tjek`s hjemmeside. Lad dog alle i "træningsverdenen" være med til at vejlede folk på en sober måde og ikke forvirre dem mere end de i forvejen er. Folk vælter sig i fløde, bacon og fede oste og det er sød musik i deres øre, at det kan de da bare fortsætte med (sådan opfatter folk Ravnskovs budskab). Se dog på alle befolkningsstudierne. Hvem dør først? Og af hvad? Efter min mening har Ravnskov et tungt ansvar hvilende på sine skuldre - nemlig endnu flere dødsfald af hjertekasygdom og vi har da vist nok i forvejen.

Et veltrænet hjerte er bedre beskyttet mod tilstopning af blodkarrene, fordi hjertets kranskar er videre end hos en utrænet person. Det behøver således ikke at være det lidt højere kolesterol hos den utrænede der disponerer for hjerteinfarkt. Årsagen er snarere at hjertets pulsårer, kranskarrene, er for snævre

Myten om det farlige kolesterol

Det er faktisk meget interessant ...

Tænk på konsekvenserne, hvis bivirkningerne reelt er undervurderede, for næsten intet i forskning er sort/hvidt. Hvis Uffe Ravnskov har ret, så er det en skandale af de helt store.

Blodets indhold af kolesterol afhænger af mange faktorer, for eksempel stress, fysisk aktivitet, ændringer af kroppens vægt, rygning og meget mere.

Et højt kolesteroltal påstås at fremkalde åreforkalkning og hjerteinfarkt. Talrige studier har derimod vist, at mennesker med et lavt kolesteroltal bliver lige så åreforkalkede som mennesker med et højt. At en given ting er en risikofaktor for en sygdom, er ikke nødvendigvis det samme som at det er selve årsagen.

Folk der taber sig sænker godt nok sit kolesteroltal. I en analyse af 70 studier kom to amerikanske forskere (Anne Dattilo og P.M. Kris-Etherton) frem til, at vægttab resulterer i at LDL kolesterolet går ned og HDL kolesterolet går op. Kolesterolkampagnens tilhængere mener at disse ændringer er nyttige... Men er det ændringerne af HDL og LDL der er nyttigt, eller er det vægttabet ?

Mange studier har vist, at regelmæssig motion reducerer risikoen for hjerteinfarkt. Et veltrænet hjerte er bedre beskyttet mod tilstopning af blodkarrene, fordi hjertets kranskar er videre end hos en utrænet person. Det behøver således ikke at være det lidt højere kolesterol hos den utrænede der disponerer for hjerteinfarkt. Årsagen er snarere at hjertets pulsårer, kranskarrene, er for snævre

Tak for de mange svar... Men jeg kan lige tilføje følgede oplysninger.

Jeg har talt med en anden læge nu, og han fortæller også at stor muskelmasse trykker på blodkarrene og derved skal hjertet pumpe hårdere for at få blodet igennem.

Det skal desuden siges, at jeg ikke har drevet vægttæning på alm. motionsplan, men at jeg i 22 år har trænet intensiv hård vægttræning ca. 4-5 gange om ugen, og har opnået en massiv muskelmasse. Jeg vejede for ca 6 måneder siden 118 kg (180 cm høj) og har en lav fedtprocent. Jeg har nu ikke løftet vægte i 3 måneder og mit blodtryk er faldet med 8. Så måske er der noget om snakken, men jeg savner sgu min vægttræning.

Vi har haft ret svært ved at finde noget om den generelle drivkraft bag ekstrem bodybuilding,

Hvad er det der driver folk til at ville være større og større?

Og hvad er det får kvinder til at modstride det normalt anerkendte skønhedsideal?

På forhånd tak.

Disse 3 spørgsmål viser, at i tager udgangspunkt i jeres rapport ved at stille nogle spørgsmål der tager udgangspunkt i egne holdninger, som jo derved vil drejer svaret på spørgsmålene i en bestemt retning.

Havde I stillet de samme spørgsmål til en fodboldspiller, Karatekæmper, eller en cykelrytter ?

Hvis svaret er nej, så er jeres udgangspunkt forkert.

Bodybuilding på professionel plan har intet med skønhedsidealer at gøre. Det er en sport hvor det drejer sig om at opnå god symmetri, en masiv og veldefineret muskelmasse.

Det der driver en professionel bodybuilder er den samme drivkraft som driver en cykelrytter eller en bjergbestiger.

Hvis I kan finde ud af hvad der får folk til at blive cykelrytter, fodboldspiller eller bjergbestiger, så har i svaret, for det er den samme drivkraft der driver en hvilken somhelst sportsmand eller sportskvinde.

I kan evt. begynde med at læse bogen "Det generøse menneske" af Tor Nørretranders. Denne bog giver svar på, hvorfor vi mennesker går og gør os umage med en masse ting som umiddelbart ikke giver mening.

Er ved min læge blevet bedt om at stoppe med vægttræning pga. forhøjet blodtryk. Ifølge min læge giver den øgede muskelmasse et øget tryk på blodkarrene, og dette er ikke sundt, da hjertet skal arbejde hårdere for at press blodet igennem. Det skal siges, at jeg har altid kombineret min vægttræning med konditionstræning.

Især mit diastoliske tryk er meget højt. Er der nogle der ved om øget konditionstræning kan nedsætte netop det diastoliske tryk ? Eller er der andre metoder udover medicin ?

Og er der nogle der ved, hvorfor netop det diastoliske tryk er for højt, mens det systoliske tryk kun er forhøjet i mild grad ?

Er der nogle i dette forum der døjer med forhøjet blodtryk, og som evt. har fået en sænkning af blodtrykket ved at holde med vægttræning ?

Hvis du træner ryg om mandagen og biceps om tirsdagen, så har du jo principiel trænet din biceps 2 dage i træk, da biceps påvirkes væsentlig ved rygtræning. Jeg mener ikke det er en go idé at træne ryg for sig og biceps for sig, da trænings-hyppigheden for biceps vil blive meget høj. En muskel som biceps er jo en lille muskel, som nemt kan overtrænes.

Jeg mener det er svært at tilrettelægge et program med tilstrække restituetion for biceps musklen, hvis den ikke trænes sammen med ryggen.

Desuden mener jeg, at ryg skal trænes før biceps, og at den biceps træningen der udføres efter rygtræningen ikke bør indeholde særlig mange sæt, da biceps jo bliver trænet ved rygtræningen. Så 2-3 gode sæt biceps efter rygtræning er efter min mening tilstrækkelig.

Tjaaaa, og følgende artikel her på Motion Online beskriver problematikken endnu bedre...

http://www.motion-online.dk/styrketraening...eningseffekten/

Forbrænding ved vægttræning... tjek dette svar fra Morten Z...

http://www.motion-online.dk/fora/index.php...st&p=763568

Gammel tråd... med jeg sad bare og undrede mig over, at øget muskelmasse ikke påvirker blodtrykket. Den øgede muskelmasse må vel give et øget tryk på blodkarrene. Og en sportstrænet person har jo ca. 1 liter blod mere end utrænede personer. Vil den øgede blodmængde ikke kunne påvirke blodtrykket ? og er min teori om muskelmassens tryk på blodkarrene helt tosset ?

Tjek lige denne Bodybuilder fra Rusland. Han er ikke så stor, men levere nu alligevel en noget alternativ opvisning i det frie program.

Du kan se showet på følgende link (det bør absolut ses med lyd)...

http://www.yourfilehost.com/media.php?cat=...ile=realman.wmv

Giver vægttræning også en øgning i blodvolumen der ligger mellem 5-12%, eller er det udelukkende konditionstræning...?

Hvis der er en forskel på vægttræning og mere konditionspræget motion, hvad jeg formoder der er, hvor stor en forskel kan man så forvente...?

Vil bare lige dele en interessant artikel jeg fandt på:

http://www.dr.dk/tv/tv-fakta/videnom/80fedt/fedt1.htm

<Copy and paste af artikel>

Der hersker mange myter omkring, hvorfor vi bliver overvægtige og fede. Nogen tror at kimen til fedme bliver lagt i vores barneår gennem kosten, andre påstår at vi bliver født med et bestemt antal fedtceller og at antallet af dem er arveligt betinget.

Den værste myte er nok, at nogen tror, at fede mennesker er blevet store, fordi de er mere dovne og dumme end folk, som ikke kæmper med for mange kilo.

Flere fedtceller

Skrøner alt sammen. Nye undersøgelser har vist, at hvis vi spiser mere end vi forbrænder, danner kroppen nye fedtceller, og det kan den gøre helt op til 60 års alderen.

På Århus amtssygehus forsøger forskerne at finde ud af, hvad der får almindelige celler til at blive til fedtvæv og hvilke stoffer fedtcellerne udskiller.

Kroppen danner flere fedtceller når man begynder at blive overvægtig og det gør man jo almindeligvis når man indtager mere energi end man bruger. Det er således, at med menneskets fedtceller, der har man jo en vis mængde, og når man begynder at blive overvægtig, så begynder de at blive større og større. Men menneskets fedtceller når kun en vis størrelse. På det tidspunkt, hvor de er nået til deres maksimale størrelse, så påvirker de vævet omkring sig til at danne nye fedtceller.

Mere end 20 kg

Det varierer fra menneske til menneske hvor stor den enkelte fedtcelle kan blive. Men lægernes undersøgelser har vist, at hvis vi tager mere end 20 kg på, så begynder kroppen at danne nye fedtceller. Faktisk er det det omkringliggende bindevæv, der bliver omdannet til fedtceller. Det er lykkedes forskerne at kopiere den proces i laboratoriet; de kan få helt almindelige bindevævsceller til at omdanne sig til fedtceller.

De her bindevævsceller omdanner sig til fedtceller i løbet af et par dage, når man tilsætter den rette mængde hormoner og næringsstoffer. De lysende celler er allerede blevet til fedtceller. Vores bindevæv bliver altså omdannet til fedtvæv, hvis vi indtager mere energi end vi forbrænder.

Forskerne undersøgte disse fedtcellekulturer i laboratoriet, og fandt overraskende ud af, at fedtcellerne udskiller en masse stoffer. Stoffer, der har forskellig indvirkning på bl.a. vores hjerte, hjerne og blodkar.

Revolutionerende fund

I 1994 fandt et amerikansk forskerhold ud af at fedtcellerne udskiller et mæthedshormon, kaldet Leptin. Når vi har indtaget en vis mængde kalorier, udskiller fedtcellerne leptin, som derefter aktiverer et mæthedscenter i hjernen -hypotalamus.

Fundet revolutionerede fedmeforskningen. Det ændrede opfattelsen af at fedtvæv bare er noget, som vi har til at lagre overskydende energi i. Fedtvævet betragtes i dag som et endocrint væv - dvs. et væv som udskiller hormoner og andre stoffer, der har en indvirkning på resten af kroppen.

Bjørn Richelsen og hans kollegaer arbejder med fedtceller, som bliver udtaget fra frivillige overvægtige forsøgspersoner. Forsøgspersonen er bliver lokalbedøvet inden en lille fedtprøve bliver suget ud.

Cellekulturene kan holdes i live i laboratoriet i op til 3 døgn. I det tidsrum kan forskerne analysere præcist hvilke stoffer cellerne udskiller. De forsøger også at finde ud af, hvad der får en celle til at omdanne sig fra at være en almindelig bindevævscelle til at blive en fedtcelle.

Laboratoriet i Århus amtssygehus

Der er flere forskellige måder at måle koncentrationen af de stoffer, som cellerne udskiller:

Man kan måle, hvor aktivt et bestemt gen er i cellernes arvemateriale. Man kan også få et mål for mængden af et bestemt protein ved at mærke dem med et radioaktivt stof, eller en farve. På laboratoriet i Århus amtssygehus anvender man mange forskellige metoder.

Forskerne kan simulere forskellige varianter af, hvad fedtvævet kan blive udsat for - så som sult eller overfodring. Derefter kan de måle, hvordan cellerne reagerer. Det gør de ved at måle koncentrationen af forskellige stoffer i den væske som fedtcellerne har ligget i.

På denne måde, har man fundet ud af at fedtcellerne, foruden Leptin, udskiller både det kvindelige kønshormon østrogen og en gruppe af stoffer, som er yderst skadelige for kroppen - cytokiner. Cytokiner er en gruppe proteiner - også kaldet æggehvidestoffer. De forårsager nogle af de mange velkendte følgesygdomme, der er forbundet med fedme, så som sukkersyge og hjerte/kar problemer.

Fedtcellerne udskiller mange forskellige stoffer

Det væsentligste er det fedt, som de nu engang har aflejret, når det skal ud igen og bruges i kroppen. Men herudover har det vist sig, at der produceres et utal af mange andre, lad os kalde det æggehvidestoffer, som virker både lokalt i fedtvævet - f.eks. til at danne nye fedtceller, men også kan gå til blodbanen og virke på andre organer i kroppen, som bl.a. medfører at man får øget risiko for at få sukkersyge og åreforkalkning og mange andre komplikationer. Det kan faktisk føres tilbage til noget af det her som fedtcellerne producerer.

Meget tyder altså på, at mange af de følgesygdomme som overvægtige og fede mennesker lider af, skal findes i de stoffer som fedtcellerne selv laver.

Sundhedskampagner har lært os, at vi ikke kun skal være opmærksomme på vægten. Vi skal også være opmærksomme (lægge mærke til) på, hvor fedtet sætter sig på kroppen. Fedt som sidder på maven, så vi bliver æbleformet, er mere sundhedsskadeligt end den pæreform, man får af fedt på lår og hofter. Det har forskerne også fundet en videnskabelig forklaring på.

En fedtcelle er ikke bare en fedtcelle

Det ser ud til at de fungerer forskelligt afhængigt af hvor de er lokaliseret på kroppen. Når man tager fedtvæv ud, inde fra bughulen, så agerer de anderledes, og de producerer flere af det vi vil kalde de farlige stoffer end fedtceller, der er i underhuden. Så det er hel klart, at de er noget anderledes, og at det er derfor, at de er forbundet med øget helbredsrisiko.

10 - 15 kg kan altså også medføre en sundhedsrisiko, hvis fedtet har en tendens til at sætte sig omkring livet. Og når kroppen først har dannet flere fedtceller, tyder intet på at de forsvinder igen.

Kan fedtcellerne forsvinde igen?

Det er et stort spørgsmål, som der undersøges meget. Men almindeligvis så forsvinder de fedtceller, som vi har dannet, stort set ikke igen. Og det er nok et af de problemer der er i forbindelse med vægttab, og specielt med at bibeholde et vægttab. Det er at man stadig har et stort antal, der nok er skrumpet, hvis man har tabt 5, 10 eller 15 kg. Men de er der stadigvæk og er sultne, og vil blive ved med at forsøge at suge fedt ind i sig.

Nye undersøgelser har vist, at hvis vi spiser mere end vi forbrænder, danner kroppen nye fedtceller, og det kan den gøre helt op til 60 års alderen.

På Århus amtssygehus forsøger forskerne at finde ud af, hvad der får almindelige celler til at blive til fedtvæv og hvilke stoffer fedtcellerne udskiller.

Kroppen danner flere fedtceller når man begynder at blive overvægtig og det gør man jo almindeligvis når man indtager mere energi end man bruger. Det er således, at med menneskets fedtceller, der har man jo en vis mængde, og når man begynder at blive overvægtig, så begynder de at blive større og større. Men menneskets fedtceller når kun en vis størrelse. På det tidspunkt, hvor de er nået til deres maksimale størrelse, så påvirker de vævet omkring sig til at danne nye fedtceller

Ovenstående er fra:

http://www.dr.dk/tv/tv-fakta/videnom/80fedt/fedt1.htm

Jeg tjekkede lige mine date på NetDoktoren, og den sagde at jeg var "Fed", selvom min fedtprocent ligger på 8-10 % :-)

Et hvert kalorie-overskud vil sætte sig som fedt (med mindre man er syg). Man skal være i kalorieoverskud for at sikre at man får energi nok, for det er umuligt at ramme det absolutte energibalancepunkt. Så man ligger sig energimæssigt lidt over balancepunktet. Det er derfor bodybuildere ripper ned efter opbygningsprocessen.

Desuden kan du ikke punktabe dig, altså hente fedt udelukkende fra maven

Tak for det MaxPower, nu begynder jeg at fatte hvorfor at vægtøgningen i gram kan være større end det antal gram man indtage pga. bindingen af vand :)

Det jeg har læst vedr. fordelene ved et høj antal reps på squat er, at det giver et stort "hormon releas", som man kan drage nytte af i alle sine andre øvelser over en periode.

Men for at få dette hormon release skal øvelsen virkelig trække tænder ud.

Man tager simpelthen så meget vægt på stangen som man vil havde gjort hvis man skulle køre 12 rep med max vægt, og så tager man 20-25 rep i stedet for. Dette kræver selvfølgelig en god psyke og det føles som om man er ved at besvime når man når nr.20

Man må gerne havde en mindre pause mellem hver rep ved de sidste reps :-)

Hvis du ikke føler at du er ved at dø, så har du ikke nok vægt på...

Ovenstående kan kun lade sig gøre i øvelser der involvere mange muskelgrupper samtidig, altså basisøvelser. Hvis du prøver det samme i en isolationsøvelse, vil du opdage at du går total død lige pludselig.

Desuden skal man ikke gøre det for tit, og man bør kun køre et sæt

Okay,- vil det virkelig sige, at hvis man spiser 1 gram fedt (9Kcal) så danner man 1,3 gram vævsfedt,- altså mere fedt end man indtager...?

Jeg havde egentlig forventet at hvis man indtager 1 gram fedt (9 Kcal) så fik man en vægtøgning der var mindre end 1 gram...

Jarvig,- vil det sige at proteinet går til at bygge muskler op med, selv om man er i energiunderskud ...?

Altså går proteinet (de 4Kcal der er i hver gram protein) ikke til at dække enegi behovet med, må jeg formåde at du mener. Forstået på denne måde, at kroppen under et energiunderskud (hungersnød) gerne opbygger mere muskelmasse, og dermed skaber en krop der er en endnu større energifråser, da mere muskelmasse jo hæver tomggangsforbrændingen.

Jeg kender et par bodybuildere på konkurrenceplan, og det er ikke lykkedes dem at opbygge muskler under et energiunderskud. Dog kommer de til at se ud som om de har fået mere muskelmasse efter en diæt,- men det er jo ikke det samme som at havde fået mere muskelmasse.

Og hvordan finder du ud af at du har øget muskelmassen under et kalorieunderskud...? Ved at kigge i et spejl eller hva'...?

Er der nogle der ved hvor mange kalorier man skal indtage for at producere 1 gram vævsfedt...?

Jeg forudsætter selvfølgelig at man er i ”energibalance”,- altså hvis man indtager præcis det antal kalorier man forbrænder, hvor mange kalorier skal man så spise for at tage 1 gram vævsfedt på...?

For man skal vel ikke indtage 9 Kcal, altså den energi der er i et gram fedt, da der jo må gå noget energi tabt i den proces der skal til for, at fylde ens fedtceller op med fedt.

vh

John

Er der iøvrigt nogle i dette forum der ved hvor meget en person øger sit hvile-stofskifte for hvert kg. muskelmasse man tager på...?

Jeg har selv gjort følgende effaring...:

Før jeg begyndte af vægttræne skulle jeg indtage nedenstående antal kalorier på almindelige dage, dvs. dage uden træning.

- Før jeg begyndte at vægttræne:

Vægt = 71 kg: 2400 Kcal dagligt for at holde vægten i nul

- Efter 2 års vægttræning:

Vægt = 82 kg: 3100 Kcal dagligt for at holde vægten i nul

Altså kan jeg nu tillade mig at indtage 700 Kcal mere pr. dag, de dage jeg ikke træner, uden at tage på. Det svarer jo ca. til det energiforbruget man har ved 1 times konditræning - som jeg får foræret helt gratis.

Har i andre der dyrker vægttræning samme erfaring...?

Hvis du udelukkende kigger på forbrændt energi pr. tids-enhed - ja, så forbrænder du mere energi ved løb. Men du skal huske på, at du har et højere afterburn (efter forbrænding) ved vægttræning. Især hvis du træner tung vægttræning. De muskelfibre som nedbrydes i stor grad under vægttræning skal jo bygges op igen over de næste døgn, og denne proces må jo nødvendigvis koste noget energi.

Du vil således over en længere tids-periode opbygge en større muskelmasse ved vægttræning, og denne øgede mukelmasse giver desuden et højere hvilestofskifte (En Fordmusstang bruger jo også mere energi en Fiat 127 i tomgang).

Så der er mange ting at tage i betragtning...