NinaLund

Jeg er enig med Incognito - det ville være meget usædvanligt.

Det er dog set men oftest (hvis ikke altid) i forbindelse med akutte traumer som feks et trælår.

Hvis ikke der er hændt dig noget specielt indenfor den sidste tid ville jeg ikke umiddelbart tænke i den bane.

Du må prøve at opsøge en ekspert på området - men det der lige falder mig i tankerne er simpel overtræning?!

Du er desuden lidt uspecifik i din beskrivelse af hvad du dels har trænet og hvad du træner lige pt og hvor du mærker symptomerne. (det er ret svært at se den slags for sig på internettet) Prøv evt at lave en tegning eller lign. Og hvilke tiltag har du foretaget dig for at få det til at gå væk?

Måske vi så kan komme det lidt nærmere?!

Det har stået i et par måneder. I starten mærkede jeg kun til det engang imellem, når jeg trænede, men for 3-4 uger siden var det hver gang og jeg oplevede en voldsom træthed i en uges tid. Jeg har holdt benene i ro i ca. 3 uger, hvor jeg kun har kørt i restitution 3-4 gange om ugen i 1-1½ time. Men det bliver ikke bedre.

Jeg har været ved fysioteapeut og fået massage nogle gange, jeg har fået noget mod inflamation i musklerne, og så har jeg taget blodprøver for at se om jeg mangler jern eller om jeg ha en infektion - men alt er som det skal være. Jeg lever sundt - efter en kostplan lavet til mig i forhold til min træning.

Når jeg cykler en stille tur mærker jeg efter en times tid en lille træthed i lårene. Hvis jeg presser og pulsen kommer lidt op, begynder det at gøre ondt i musklerne. Jeg har et par gange haft en fornemmelse af krampe, når jeg har siddet ned, men det er ved at være væk igen.

Giver det et bedre billede af, hvad det kan være?

hvor på låret, op ned, ind eller væk fra midten?

Når jeg cykler til føles det som i hele låret.

Men ellers er det hele vejen op, men lidt ud på siden - så ikke helt i midten. Hvis du forstår?!

Hej,

jeg cykler en del (for meget), og er rendt ind i en "skade" i mine lår.

Når jeg træner og får en puls omkring 10 slag under AT, gør det ondt i mine lår og det er som om de trækker sig sammen og ikke vil arbejde.

jeg har været ved fysioterapeut for at få massage og har nu holdt mig til aktiv restitution i godt 2 uger, men det er ikke blevet bedre. Fysioterapeuten nævnte compartment syndrom, men efter at have læst om det, er jeg ikke sikker på at det kan være det.

Jeg har vægttrænet en del henover vinteren og kørt en del intervaller med en meget lav kadance.Der er ingen tvivl om at jeg har kørt mig selv for hårdt, men forstår ikke, hvorfor det ikke forsvinder ved hvile.

Nogen ideer til hvad det kan være?

Evt. om kan være det compartment syndrom?

Hej,

Er der nogen herinde der har erfaringer med springerknæ i forbindelse med cykling?

Jeg er klar over, at det er vigtigt med en høj kadenca, og at cyklen er rigtig indstillet. Men når skaden er kommet, hvordan får man den så bedst og hurtigst væk?

du siger jo selv at du er stresset og snart skal til exsamnen...

og hvis du træner 10+ timer om ugen har du sikkert også brug for mere end 8 timers søvn pr nat...

Ja, det kan der være noget om.. Jeg plejer egentlig også at sove omkring 10 timer, men har fået at vide, at det er sundere at sove omkring de 8 timer.. Så altså - "stress" (eller hvad man nu kan kalde det) kan altså betyde, at pulsen kommer lettere op i forbindelse med træning?

Har du målt din max puls eller brugt en formel til at regne den ud??

Der kan også være stor forskel..

Ja, jeg har styr på maxpulsen - og den ligger en del over dem jeg træner med. Men jeg kommer alligevel meget hurtig tæt på min makspuls i forhold til dem..

Jeg tænker egentlig bare om det kan skyldes at jeg overbelaster kroppen eller hvorfor den er sådan? Om hvis man i en periode går med lidt stress samtidig med at træne en del om pulsen så reagerer sådan?

Jep, en trænet person vil opleve at pulsen, efter at have arbejdet ved høj intensitet, falder hurtigere end en utrænet person.

Ved andet spørgsmål er jeg lidt usikker på hvad du mener. At ens puls hurtigt flyver op behøves ikke at være en dårlig ting. Faktisk kan man under opvarmning se at man er ved at være klar når pulsen hurtigt kommer op mens hvis pulsen har svært ved at komme op kan det tyde på at man ikke er opvarmet godt nok. Er man i overtræning vil man have svært ved at få pulsen op så at den hurtigt flyver højt op ser jeg ikke som værende en dårlig ting, men derimod at du er i et fornuftigt træningsforløb.

Nej okay! Jeg tænker bare, at når min puls hurtig flyver hurtigere op i 80-90% af max end den plejer, så må der være noget galt? Træthed eller noget?

Dem jeg træner med, går der noget længere tid før deres er oppe, når vi f.eks. kører intervaller...

Jo hurtigere pulsen falder, er også et udtryk for ens form, ikk?

Hvad betyder det så, når ens puls flyver op ved en træning, hvor den ellers ikke plejer at ligge så høj?

Jeg skriver for at høre, hvad I tænker kan være årsagen og betydningen..

Jeg har en hvilepuls på 42-43, men de sidste uger har det ligget på 52-53.

Det skal lige siges at jeg kører MTB. Inden for de sidste uger har jeg sat antallet af km ned og så øget intensiteten i stedet, da jeg skal til konkurrence om en måneds tid.

Samtidig er jeg i en eksamensperiode - fornemmer ikke at jeg har for meget at se til, men i dagene optil en eksamen er jeg altid nervøs og "oppe at køre". Jeg får min søvn (8-9 timer) hver dag..

For det første undrer det mig at min puls ligger 10 pulsslag højere, men i forbindelse med træning oplever jeg også, at min puls i løbet af meget kort tid er helt oppe nær maks.

Jeg fornemmer ikke sygdomstegn.

Hvad tænker I det kan være og hvilken betydning har det for kroppen? Jeg træner i forhold til min puls - så jeg vil vel ikke overbelaste mig selv, på trods af en højere hvilepuls - eller hvad?

Alle kulhydrater er da, såvidt jeg ved, vandopløselige?

Jeg har bare læst at man lige efter træning skal indtage vandopløselige kulhydrater.. Og så nogle timer efter skal det være komplekse kuldyrater?

Det handler, som du selv har fået snerten af, om optagelseshastigheden. Optagelseshastigheden har indflydelse på hvor stor en mængde af dét du har spist, som optages hvor hurtigt, logisk nok. Hvis du fx indtager 100g hurtigtoptageligt kulhydrat kontra 100g langsomt, så vil det første måske optages i løbet af 10 minutter og det andet optages i løbet af 1 time.

Det bør i øvrigt nævnes, at langsomme kulhydrater(komplekse) nedbrydes til hurtige kulhydrater(langsomme) i tarmene, så de kan optages i systemet. Slutproduktet er altså det samme, forskellen er optagelseshastigheden.

Men, når 100g optages over 10 min kontra over 1 time, så skaber det nogle problemer i henhold til den større mængde, som optages hurtigere:

1. Der vil være mere energi over kortere tid. Vores krop har brug for energi hele tiden. Men, da mad ikke kan 'gemmes' på andre måde end som fedt, så vil alt overskydende energi på et givent tidspunkt, nødvendigvis gå til fedtdepoterne. Derfor er det bedre at have energien fordelt over længere tid efter behov, end det hele på én gang, som vil medføre at al overskydende vil blive lagret som fedt.

2. Insulin er det hormon som reagerer på kulhydrat i blodet. Når blodsukkeret er for højt, sekreres insulin, som forårsager, at cellerne kan optage næringsstoffer. Når der, i tilfældet med det hurtigt optagelige kulhydrat, kommer en enorm mængde kulhydrat meget hurtigt, så sekreres der en enorm mængde insulin, for at undgo hyperglycemia(for højt blodsukker), hvilket er livstruende.

Problemet er her, at hvis der konstant kommer disse "insulinspikes", så kan det udvikle insulinresistens eller i hvert fald nedsat insulinsensitivitet. Dette kan vel, i princippet, medføre diabetes, men det er jeg på ingen måde sikker på.

Desuden er madvarer, som indeholder hurtigt optagelige kulhydrater, ofte dårlige ernæringsmæssigt. De indeholder ikke ret tit kostfibre eller vitaminer/mineraler.

Dog er det vigtigt at pointere, at frugter også indeholder hurtige kulhydrater, men det gør dem ikke usunde. Det er lidt en anden historie, fordi typen er anderledes og fordi der spiller andre ting ind.

Måske det er dig, der ved, hvad vandopløselige kulhydrater er? Altså hvad skal man spise/drikke for at få disse?

Hvis du kører mountain bike skal du være meget påpasselig med din kulhydrat disponering for ikke at hæmme konditionen og din progression som rytter. Ofte vil man have 2 intensiv interval pas om ugen og hvis disse begrænse af manglende energi reserver så vil du blive en dårligere rytter fordi du yder mindre ind du burde på dine interval pas.

Jeg vil forsøg at få noget ekspert hjælp på emnet eller i det hele taget bare koncentre mig om at få spist godt og varieret. Hvis du bliver sulten skal du spise mere.. ingen grund til finde små fifs til at spise mindre. Øgning af protein er fin i forhold til mætheds fornemmelse men hjælper dig ikke nødvendigvis energi mæssigt under din træning. Man kan desværre hellere ikke proppe sig med kulhydrater lige før...

De råd du har fået er temmelig tåbelig i forhold til dig, fordi de tager udgangspunkt i at du gerne vil tabe dig og ikke at du vil blive en bedre rytter. Hvis du ikke for hjælp til din styrketræning allerede vil jeg istedet brug motion online til at få noget hjælp til at struktur din vægttræning til cykling. Medmindre du direkte oplever at du i en længere periode tager ustyrligt meget på f.eks at du tidligere vejede 50 kg og nu vejer 60 efter et halvt år.

Som pige/kvinde skal man passe rigtigt meget på med at spise for lidt fordi:

Fra "Exercise Physiologi" katch katch mcardel.

"Women who train intensely and emphasize weight loss often engage in disordered eating behaviors. This further decrease energy availability, reducing body mass and body fat to a point that (1) creates irregularities in menstrual cycle function (35 - 90 days between periode).

Fænoments kaldes female athlete triad og følgende virkninger er alvorlig og mange. En af dem er nedsat præstation evne.

Nu har du sikkert ikke en eating disorder... men der er rigtigt meget reasearch der viser at man kan udvikle en eating disorder hvis man fokuser for meget på vægtfaktoren i en konkurrence idræt som pige. Jeg kender op til flere konkurrence idræts piger der lider af det. De kommer højst sandsynligt aldrig rigtigt over det. Tendensen sker ofte tidligt i puberteten. Primært starter spise forstyrrelsen med indflydelse fra træner eller forældre. Igennem fokus på vægten og forventningspres.

Jeg maler fanden på vægen lige nu. Det er jeg fuldstændig klar over. Du er ikke i puberteten og du har ikke en spise forstyrrelse, jeg ville bare gøre dig opmærksom på fænoment så du ikke bevist eller ubevist begynder at influere andre unge piger med vægt kontrollering. Til vægttrænings folket kan de forklares således:

- man kan ikke sætte en 16 årig pige til at squat 200kg. Hun kan ikke bære vægten og hun bliver højst sandsynligt skadet hvis hun prøver, lige meget hvor stærk du så end tror hun er.

Jeg skrev tidligere 4 råd til dig. Dem nævner jeg lige igen:

1. Spise mere, sundt og varieret og når du er sulten

2. Få noget ekspert hjælp til kosten hvis du absolut skal tabe dig.

3. Øg din præstations evne med noget vægttræning. Her kan du få hjælpe på motion online

4. Ungå at tag mod ukvalificeret råd fra folk der ikke ved hvad du skal bruge det til (og med all respekt mener jeg ukvalificeret fordi i ikke ved hvad hun vil bruge det til. ikke fordi rådene er dårlige i en anden kontekst)

Et sidst ekstra råd i forhold til kost og præstationsevne:

Der en lang række kost forbedring man kan lave for at forbedre ens præstation evne som kvindelig mbt rytter. Specielt en af dem er temmelig afgørende: de fleste kvinder har en alt for lav iltmætning, ofte fordi de mangler jern. Dvs. at din krop pumper masser af blod ud til din muskler når du cykler men de kan være at dit blod er meget lidt mættede med ilt. Hvordan man øge blodets iltning igennem kosten skal man have proffesionel hjælp til. Din læge kan teste dig for en lav iltnings grad.

Jeg vil fokuser på sundere kost, bedre livsstil, bedre træning istedet for vægten.

p.s jeg kender desværre ikke nogen dygtig folk der kunne hjælpe dig med kosten men det kunne være super at få nogen bud fra MOL folket

1000 tak for dit lange og rigtig gode svar!

Jeg spiser sundt og forholdsvis varieret - har lige en svaghed for kakao, men jeg holder mig fra det til hverdag:)

Det er godt nok en svær balance om jeg spiser nok!? Jeg har det sidste havle år taget 2 kg på netop fordi jeg ville sikre mig, at jeg fik nok til at kunne træne optimalt. De kg skal af igen plus ca. 3-4 kg. mere..

Som jeg spiser nu får jeg omkring 2000 kcal dagligt.. Derudover drikker jeg energidrik de dage, hvor den står på interval og banan/energibar på de lange ture.. Jeg forbrænder ifølge mit pulsur 4000 kcal i ugen ved træningen.. Efter at have regnet på det, vil jeg tabe mig ved at gøre det sådan..

Vil du mene, at jeg skal mærke det til træningen, hvis kroppen ikke er fyldt helt op? Jeg mener, jeg ved hvordan det føles, når man går kold. Men kan jeg mærke, om jeg har spist nok? - så kan jeg jo ændre det ud fra det!?

Du skriver, at jeg ikke kan fylde mig med kulhydrater lige inden træning. Hvad hvis jeg på mine fridage spiser mindre og så når jeg skal træne i løbet af hele dagen spiser lidt mere?

Jeg er bange for ikke at få det optimale ud af træningen, men vil sgu også gerne lige tabe de kg, da jeg ved, at det kan give noget "gratis" tid:-)

Jeg vil lige nævne at omkring styrketræningen, der har jeg styr på det! Det er bare kosten der mangler.

Måske du vil se på min kost i løbet af en dag?

Morgen: 2 dl havregryn med skummetmælk

Formiddag: 150-200g gulerødder

Middag: 1 stk. rugbrød med 125g. makral, tun eller laks, 200 g. bønner

Eftermiddag (inden træning): 2 dl. havregryn med skummetmælk, evt. med en banan eller rosiner i

Aftensmad: 150g. kylling eller tun, 200g kartoffel eller pasta, 200g grøntsager

Senere: gulerødder eller et stykke frugt

Jeg drikker rigeligt med vand i løbet af dagen, og et par kopper te, kan jeg ikke undvære:)

Håber du måske kan komme med lidt mere af den gode vejledning:)

Hvilken sport skal du tabe dig til NinaLund?

Jeg kører mountainbike, så det ville være rart at have lidt færre kilo, når det stiger:)

Men stadigvæk skal jeg spise, så jeg får en optimal træning..

Lige et indspark mere.

Jeg har lige målt min egen morgenmad op, og jeg spiser 8 dl havregryn. Tror da pokker, at du ikke kan blive mæt.

Hr. K

Det er alligevel en del.. Hvis jeg spiser så meget, vil jeg aldrig tabe mig:)

Kan det overhovedet være på én tallerken? :P

Da jeg spiste havregryn, synes jeg heller ikke det mættede særlig længe. Heller ikke cornflakes mætter i ret lang tid.

Jeg bliver mest mæt af youghurt (soja) med frugt (banan, blomme, jordbær alt efter hvad jeg har) og lidt rosiner :4mewantfood:

Måske youghurt er vejen frem.. Man kan vel tage lidt havregryn på det i stedet for frugt.. Havregryn er jo en fantastisk spise, som jeg ikke helt kan undvære:)

Hos mig mætter havregryn heller ikke,og så kan man ikke spise meget mere end 100 g,hvis man skal tabe sig,da de indeholde rigtig mange kalorier.

Jeg regnede ud af 100 g havregryn - 2,5 dl minimælk og lidt sukker,indeholdt 500 kalorier,det er rigtig mange.

I steden for har jeg spist yoghurt max 1,3 %,med banan - honningmelon ( jordbær hvis det er sæson,så man kan få dem),lidt cornflakes,og mørk chokolade med min. 80 % kakaoindhold.

Alt dette indeholder ca. 500 kalorier,og det er noget der mætter.

Min fordeling af tingene er :

200-250 g yoghurt

100-150 g banan alt efter størrelse

200 g honningmelon

100 g jordbær

15 g corn flakes

10 g marabou chokolade med 86 % kakaoindhold

Velbekommen..

Mange tak for svaret og ideen:)

Det er nemlig rigtig - hvis jeg skal spise mere havregryn får jeg alt for mange kcal til morgenmad.. Så tror jeg vil prøve dit forslag i stedet!!

Hej,

Jeg spiser 1½-2 dl. havregryn med skummetmælk hver morgen omkring kl 7.

Mit problem er, at jeg allerede er rigtig sulten igen ved 9 tiden, hvor jeg spiser nogle gulerødder.. Mit rugbrød som ellers burde blive spist til middag, bliver ofte spist ved 11 tiden:)

Mit mål er at tabe mig lidt stille og roligt - er ikke overvægtig, men vil gerne tabe mig, da det vil have stor betydning i forhold til min sport..

Men hvad kunne jeg spise til morgenmad så det mætter bedre? Eller evt. en anden mellemmåltid?

Jeg har søgt og søgt, men kan ikke rigtig finde det jeg leder efter svar på, så nu prøver jeg med jer herinde:-)

Men mit spørgsmål lyder:

Hvornår begynder ens kondition at bliver ringere?

Jeg har ligget syg en uge, og er selvfølgelig klar over at kroppen er træt oven på sådan en omgang.

Men vi har diskuteret, hvor stor betydning det har for ens kondition ikke at kunne træne en uge.

Det skal siges, at jeg kører MTB og plejer at ligge på 8-10 timers træning i ugen!!

Håber I kan hjælpe:)

Jeg har absolut ingen adgang til forskning, men har kun min egen erfaring fra dengang hvor jeg løb på et seriøst plan.

Jeg havde en træner samt en tekniktræner.

Skal lige siges at jeg også løb længere distancer..

Men jeg fik at vide at jeg skulle tage 92 skridt i minuttet, hvilket betød at jeg skulle til at tage flere og hurtigere skridt for at holde en bestemt hastighed.

Grunden til dette er at jeg på den måde fik en høj kadance, og når jeg så skulle til konkurrence og løbe hurtigere, skulle skridtene være længere (for at nå de 92 skridt), men stadig med samme kadance - det må alt andet end lige betyde højere fart..

Så det handler altså om at vænne sig til at have en højere kadance!

Måske du kan bruge det!?

Det hjalp mig, men tog også rigtig mange løbeture før min skridtlænge og kadance sad på rygradden..

Du skal købe en tube kopatte salve - det hjælper, så du kan sagtens beholde trusserne på:)

Jeg har læst artiklen her på MOL "Børn og styrketræning", men kan se den er fra 2004.

Er der ikke nyere forskning om, hvorledes det er godt eller skadeligt for børn at styrketræne?

Eller holder artiklen stadig?

Halløj,

jeg er i forbindelse med mit studie igang med at skrive en opgave i idræt omkring styrketræning.

Her skal jeg blandt andet ind omkring styrketræningens fysiologiske faktorer.

Nogle der kan hjælpe lidt til?

Evt. gode råd til, hvad jeg skal omkring - hvad er mest væsentlig.

Eller måske rigtig gode og pålidelige links?

På forhånd tak:)

Her er et lille link der giver lidt om prævalens og sygdomsforløb

Statens serum institut - Cøliaki/glutenallergi

Gluten kan optræde hos både børn og voksne. Hos børn kan det, ubehandlet, føre til fejlernæring med efterfølgende væksthæmning. Hos voksne ses kroninske tarmproblemer ofte med diarré.

Når gluten optages i tyndtarmen, leder det til en betændelsesreaktion, som medfører at de små udposninger på tarmens indre overflade forsvinder. Herved vil evnen til at optage føde, formindskes og det kan lede til fejlernæring, med mangel på bl.a. vitaminer og mineraler.

Det er en autoimmun sygdom, hvor man tester for autoantistoffer rettet mod Transglutaminase IgG og Gliadin IgG. Hvis serum-IgG er lavt hos patienten, testes i stedet for samme antistoffer, dog denne gang IgA.

Alletiders - tak!!

Endnu en engel:)

Jeg sender dig lige pm (når jeg er hjemme, ligger ikke på comp jeg sidder ved nu), så kan jeg maile det til dig.

Men ellers spørg endelig videre løs i tråden også (kan nok hjælpe med at grave nogle kilder frem)

PS: har du læst de gængse sider såsom netdoktor og wikipedia (engelsk version) ?

Super!! Min mail: [email protected]

Tak for hjælpen...

Hvilket niveau taler vi om - folkeskole, gym, andet ?

edit:

har et powerpoint show liggende omhandlende glutenallergi, som du gerne må få (ved dog ikke helt hvor relevant det er, det er en case opgave hvori glutenallergi blandt andet indgår som en del af svaret på casen)

har iøvrigt selv lavet det, så kvaliteten er selvfølgelig i top (der er dog ikke super mange referencer på hvilket igen bringer mig tilbage til mit udgangsspørgsmål omkring niveau af opgave).

Jeg er i gang med at læse til lærer - hjemkundskab!!! Så lidt højt;)

Jeg vil rigtig gerne se det - måske det kan hjælpe mig lidt på vej?