Hjorthen

Medlemmer
  • Posts

    22
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Hjorthen

  1. Hej MOL

    Vil være virkelig taknemlig for al hjælp

    Jeg har den sidste måned døjet med lidt knæ problemer. Det startede da jeg igen begyndte på et deltids job hvor jeg står op ca 6-12 timer på de dage hvor der arbejdes (med pauser). Jeg startede formentlig for hårdt op fra at gå fra meget stillesiddende arbejde til at stå op i mange timer.

    Vil ikke sige det er smerter, men kan helt klart mærke at der er noget der ikke er OK. Bliver værre jo mere jeg belaster det/jo længere tid jeg står op. I starten blev jeg ved med min styrketræning, men stoppede med squat da jeg ville skåne knæet, fortsatte dog med let dødløft(brugte military press vægt) og military press (50+ kg) som øvelser der kan have belastet knæet.

    Når jeg står op kan jeg mærke det i den nedre del af knæskalen eller lige under der. (under i form af under/bagved og ikke "syd"/"ned"). Mine knæ har i de sidste par år været den eneste del som ikke har kunnet følge med træningen og har før haft små problemer som dog er gået væk ved pauser eller træning. Jeg har i meget lang tid engang imellem hørt små lyde/kliks fra knæene når jeg går (formentlig oftere end jeg selv vil sige da jeg nok ikke ligger mærke til det så meget mere)

    Ting der kan have indflydelse:

    - Småproblemer på en bjergbestigning Maj 2008, og kunne virkelig mærkes på en bjergbestigning 2009. Begge har været på mest været på nedstigningerne. Har ofte båret mange kilo.

    - Overtræning fra styrketræning, squat og dødløft - måske også military press (stående stilling belaster knæ ved start/slut?)

    - Opstart på arbejde som sælger med mange stående timer flere gange om ugen (6-12)

    Har holdt pause på det sidste for at se om det hjælper, ingen fremskridt so far. (arbejder dog stadig) Sidste gang jeg trænede var den 20/4 og løb en lille tur den 23/4 - Er virkelig ved at være rastløst da jeg elsker min træning og normalt er 3 x styrketræning gange om ugen + diverse cardio :-(

    Hvis nogen er sportsfisiolog, kan anbefale en eller har andet råd om professionel rådgivning, så vil jeg gerne bruge penge på at finde ud af hvad der er galt og hvordan jeg kommer bedst af med det. (Jeg bor i Klampenborg - Så KBH/Nordsjælland vil være et must)

    På forhånd tak

    Christian

  2. Fænomenet skyldes en kombination af såkaldt ortostatisk hypotension og gentagne udførsler af valsalva manøvren som Torben F. nævnte.

    Ved dødløft går man fra noget der minder om siddende/liggende stilling (rent hæmodynamisk) til en hurtig oprejst stilling, dette gør grundet tyngdekraften at mindre blod når hovedet akut, efter et kort stykke tid registreres det lavere blodtryk i halspulsårene hvorefter en række arterielle kar kompensatorisk trækker sig sammen hvilket hjælper til at gendanne blodtrykket - dette tager imidlertid et par sekunder.

    Samtidig med at man rejser sig hurtigt op og trykket falder grundet manglende kompensatorisk vasokonstriktion laver man tit under dødløft (og mange andre styrkeøvelser) et overtryk i brystregionen, thorax, ved at forsøge at presse luft ud men samtidig lukke til luftrøret (epiglottis). Det øgede tryk i brystkassen mindsker den mængde blod der returnerer fra resten af kroppen til hjertet, og mindsker derved også minutvolumen (den mængde blod der pumpes ud i kroppen pr. minut), det øgede tryk får også de tilførende kar til hjertet til at kollapse en smule hvorfor mindre blod når hjertet. Når luften slippes ud, typisk efter man har løftet dødløftsstangen fra gulvet og står op, sænkes trykket i brystkassen hvorfor de tilførende kar kort udvides, hvilket yderligere mindsker den mængde blod der når tilbage til hjertet, og derfor yderligere kompromitterer minutvolumen og dermed blodtilførslen til hjertet. Herfra øges minutvolumet igen.

    Så summa, summarum er dødløft een af de øvelser der godt kan cutte lidt af hjernens ilttilførsel hvorfor mange folk (inklusiv jeg selv) bliver svimle under (specielt efter) udførslen - har dog endnu ikke set nogle besvime. Tror dog næppe nogen besvimer af udmattelse.

    Jeg fandt muligvis selv svaret med den berømte søge funktion. Første rep var et mix af dødløft+military

    - Tillægs spørgsmål såfremt det er svaret. Det giver mening at mit blodtryk i den lave ende gør at jeg oftere oplever dette end andre?

  3. Nu var det så tæt på at jeg har stoppet træningen for at skrive dette imens erindringen er frisk

    Jeg har prøvet at besvime 2 gange før i mit liv. Den ene gang da jeg var omkring 14 år og en gang for omkring 2 år siden da jeg var 18. Vi var på studietur... Den korte version: under en masse spas åbner jeg en dør og - prøver - at løbe ud.. min kammerat på den anden side var på vej til at skubbe/slå på døren og det resulterer i at jeg får hans højre lige i fjæset (samtidig ved at jeg prøver at komme ud af rummet...smask.. :superman: ) Vi står og kigger lidt på hinanden og han spørger selvfølgelig om jeg er ok. Jeg smiler/griner til ham og de andre i rummet og siger at jeg besvimer lige om 2 sekunder og de griner.. 2 sek efter ligger jeg på gulvet :laugh: ..

    Jeg fortæller historien fordi jeg kunne mærke at jeg ville besvime og samme skete så for 5 minutter siden:

    Jeg skulle til at lave military press (40kg), på første rep da stangen er cirka ved hagen begynder hele følelsen af at besvime. Skal siges at jeg tog den direkte fra gulvet og til end position i en mere eller mindre flydende bevægelse og ikke så koncentreret (i know..)

    Det hele kom igen. En special følelse kommer op i hele kroppen og primært i hoved regionen, det trykker ved tindingen, som om det trykker lidt omme i baghovedet, synet indsnævres/der sker et eller andet med mine øjne, det trykker i hovedet, en slags smag eller tilstand bevæger sig op gennem halsen/mund området. Det er så godt som jeg kan beskrive det lige efter. Meget kraftig følelse af svimmelhed

    Jeg prøver det somme tider under træning (måske hver 2. styrketræningspas og næsten kun med military øvelsen) at have en MEGET mild følelse af dette og har fået det forklaret med blodtrykket når jeg rejser mig hurtigt op eller lignende.

    Jeg har fået målt mit blodtryk adskillige gange og det har altid været normalt, men altid i den lave ende af normalt, kan desværre ikke huske tallene.

    I forbindelse med en bjergbestigning til 7000m's højde fik jeg målt det flere gange og allerede fra ca 3000m var blodtrykket lavt og hvis det ikke havde været for min "unge" alder ville lægerne havde været bekymret.

    Skal i forbindelse med en anden bjergbestigning have lavet et lægetjek og vil der spørge til blodtryk/det at besvimme/svimmelhed

    Men lægen har ikke den erfaring og viden som findes herinde, så er meget nysgerrig hvis nogen har viden eller tanker om min oplevelse i dag. (eller forslag til hvordan jeg kan blive klogere)

    På forhånd tak

    Hjorthen

    - 20 år

    - 175cm

    - 76kg

    - 3 ugentlig styrketrænings pas

    - konditionstræning 2-4 gange ungetligt

    - god sund indholdsrig kost

  4. Hej KnuD45

    Der er mange hænder bag projektet, henholdsvis på forskellige områder.

    Det er folk der har bidraget med personlige historier, gæste skribenter, advisores osv.

    Vi arbejder i øjeblikket på handlingsplan og research indenfor de emner vi vil skabe debat om/fokus på. Derfor er det heller ikke om 1 uge vi går online, nærmere 2-3 måneder.

    Opslaget på MOL er primært for website delen, men der er flere der gerne vil give en hånd med offline også, super!

    Jeg og en god ven tog initiativet, men æren skal tildeles mange personer :) Når der kommer styr på hosting, smider vi en beta-side op der forklare lidt nærmere om det hele.

    Håber det er svar nok

    Der er stadig plads til flere hænder til sundhedsdelen og specielt flere personlige historier! Bare et par sætninger! Det kan være omkring den YES!! følelse efter et workout, glæden ved sammenligne nye og gamle billeder, mere selvtillid. Historierne er derude! Hele forummet dufter jo af glade og energiske folk! Lad os få den duft på flaske og sendt den ud i landet :superman:

    - Christian

  5. Hej MOL’ere

    Jeg arbejder for et større videndelings projekt. Utrolig mange mennesker er kørt død i tilværelsen eller lever ikke det liv de gerne vil. Vi vil med dette projekt hjælpe folk til at tage ansvar, tro på sig selv og få gjort de ting de ønsker. Der arbejdes med mange forskellige emner, som kan øge kvaliteten i folks liv.

    Bl.a. tanker/følelser/handlinger, kost/motion/restitution, uddannelse/udvikling, etik/værdier og de traditionelle budskaber om at vi er afhængige af hinanden og hvorfor – populært kaldet – social intelligens er så vigtig.

    For mange kan det lyde meget poetisk, men koger man hvert emne ned på et simpelt plan tror jeg ikke at nogen vil være uenige, når jeg siger at det er vigtige emner.

    Vi ønsker ikke at være en løftet pegefinger. Vi ønsker at være der hvis folk beslutter at de f.eks. gerne vil spise sundere. Så vil vi være klar med de grundlæggende principper og fortælle folk hvor de kan søge mere viden.

    Det er også vigtigt for os at formidle viden til Unge. Der mangler noget i skolerne. Der fortælles ikke meget om konsvekvenserne ved at sige til sig selv "jeg kan ikke", "Jeg er mindre værd end de andre" osv. Ofte læres der for gode karakterer og ikke for viden/kompetencer. Idræt/motion undervurderes ofte. Firmaer bruger hvert år mange resourcer på at uddanne medarbejdere til at blive mere effektive/sundere/tro på sig selv/udvikle sociale færdigheder. Hvorfor ikke starte i skolen? Det bliver brugt millioner i denne branche. Hvordan vi behandler os selv og andre er nøglen til fremtiden.

    Vi vil være troværdige/personlige og vores indhold skal være korrekt og forståeligt. Derfor har vi brug for jeres hjælp til Sundhedsdelen af vores website.

    - Har du en god historie du gerne vil dele med andre? Hvad har det betydet for dig at leve sundere? ( motion/kost/viden generelt ). Forstil dig du står foran 50.000 mennesker. Du skal nu med få sætninger motivere folk til at interessere sig mere for motion eller kost. Hvad vil du sige?

    Send meget gerne din historie/idéer til mig som PM på MOL. Som e-mail til lundweb @ hotmaill.com . Eller som svar på tråden. Skriv venligst Navn+By/Navn/By eller om du ønsker at være anonym. Din viden kan hjælpe andre!

    - Har du kompetencer/uddannelse/lang erfaring indenfor kost eller fitness/træning/motion? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Vi har brug for viden, kontrol og din mening om hvad der er vigtigt

    Send meget gerne en kort beskrivelse af erfaring/uddannelse/kompetencer til mig som PM på MOL eller som e-mail til lundweb @ hotmail.com

    Vi har brug for så mange "fagfolk" som muligt. Jo flere erfaringer og jo mere viden vi kan få, desto stærkere budskab kan vi levere. Vi har det grundlæggende og folk der arbejder på at skrive p.t. Men vi mangler finpudsning, flere personlige erfaringer, flere historier osv

    Vores mål for Sundhedsdelen er at have et solidt budskab, som folk ønsker at give videre til venner og familie. At være professionelle nok til at trænere, coachs osv vil hevise til os som supplement til deres undervisning.

    Vi kan desværre ikke offentligøre navn, men når det er muligt – forventes indenfor en uge – , vil det blive gjort i denne tråd. Jeg har prøvet at skrive kort, så der mangler en masse detaljer. Har du spørgsmål? Så skriv endelig!

    Håber at kunne stjæle et par minutter eller en time fra et par stykker herinde!

    Husk! Hvis jeg giver dig et æg og du giver mig et æg, så har vi begge et æg. Men giver jeg dig en idé og du giver mig en idé. Så har vi begge 2 idéer!

    Så lad os sammen sprede en masse – gratis – viden og på den måde hjælpe hinanden.

    På forhånd tak

    Venlige Hilsner

    Christian Hjorth Lund

    lundweb @ hotmail.com

    ”P.S.”

    - Har du spørgsmål? Skriv dem i tråden/PM eller som e-mail til lundweb @ hotmail.com

    - Sundhedsdelen som den ser ud p.t.

    ¤ Kost

    ¤ Restitution

    ¤ Motion ( Herunder : Konditionstræning/Styrketræning/Strategisk aktivitet/Bevægelighedstræning)

    - Har du lyst til at give en hånd med? Har du måske 30 mins om ugen? 1 time om måneden? Alle hænder kan bruges. Du behøver ikke have erfaringer/kompetencer indenfor nævnte områder. Send en e-mail til lundweb @ hotmail.com og hør mere!

    - Alle arbejder frivilligt. Stærkt inspireret af Wikipedia ånden, viden/idéer fra person til person.

    Imagine a world in which every single person on the planet is given free access to the sum of all human knowledge. — J.Wales, Founder of Wikipedia