Gymnasten
-
Posts
22 -
Joined
-
Last visited
Content Type
Profiles
Forums
Gallery
Articles
Posts posted by Gymnasten
-
-
Du vil ikke have bolde der kan hoppe hvis du skal lave wall balls, og slet ikke ball slams. Det er nu så ærgeligt at hamre en bold i gulvet og få den direkte for fuld skrald lige i fjæset igen ;)
Jeg kan sagtens forstå, hvad du mener. Men når jeg tænker på gummi, luft og hop her, så er det mere med tanke på boldens holdbarhed. I forbindelse med opvarmning til volleyball laver jeg ofte ball slams - men her er bolden kun ca. 300 g. Typisk vil man så stå foran en væg eller gøre det sammen med en anden person, som griber bolden, der typisk går 5 m op over gulvet inden da. Så bolden rammer gulvet omkring 2 m foran foden.
Jeg har netop set lidt video af "ball slams", hvor meget er USA-inspireret crossfit. Sagen er måske her, at der typisk ikke er så meget plads at bevæge sig på, og man ønsker så ikke at bolden pluselig flyver langt væk og rammer andre som arbejder i et lille rum. Så øvelsen og bolden indrettes derefter. Når jeg ser øvelserne i disse videoer, så virker de mindre eksplosive end øvelsen med den lettere volleyball. Gymnaster, som laver stående baglens salto har også brug for at kunne lave en hurtig sammentrækning af forsiden og bevægelsen er ikke så forskellig endda.
-
Tak for svar.
De lidt prisbillige bolde jeg har kik på er disse: http://www.fitnessnord.com/fitnessudstyr/medicinbold.html
Men jeg synes også at have set nogle andre parametre, som kan være lidt forskellige:
- Vægt
- Diameter (enkelte fabrikater har ca. 1,5 gange større diameter for samme vægt)
- Materiale f.eks. læder, gummi ellers sandsynligvis PVC
- Ventil for luft, så man kan regulere hårdheden
Bolde af gummi og med luft vil typisk kunne hoppe, så med "ball slams" eller "wall ball" er det nok nødvendigt.
Jeg fandt en leverandør via ebay med et ret stort udvalg af forskellige medicinbolde: http://stores.ebay.de/HAEST-Sport
Og en ret billig leverandøre af gummibolde synes at være denne:
http://stores.ebay.de/SportradeSelect/_i.html?_nkw=medizin&submit=Finden&_sid=1122203632
-
Vor gymnastikforening har et par instruktører, som ønsker at begynde at anvende medicinbolde til styrketræning på hold. De vil blive anvendt på træ sportsgulv. Derfor planlægger vi køb af 10-20 bolde med et plastic/gummi ydre. De vil ikke blive anvendt særligt meget - typisk 3 timer/uge. Instruktørerne ønsker flere forskellige vægte.
Men jeg konstaterer, at der er stor prisforskel fra leverandører imellem - f.eks. en 4 kg. bold kan fås fra 180 kr. til 500 kr.
Kender du til kvalitetsforskelle, som man bør være opmærksom på?
-
Tak for svar igen.
Hvordan ser i på måden at lægge en kompressforbinding. Bør der lægges en kompresforbinding eller lignende, som koncentrerer presset på skadesstedet (med elastikbind udenpå) eller er det tilstrækkeligt eller bedst alene at bruge et elastikbind så presset er på et stort område?
Jeg har fundet et par videoillustrationer, hvor begge metoder vises:
Uden kompress:
http://www.youtube.com/watch?v=OxX0izAwacM
Med kompress (gode gamle Jane Fonda - men jeg synes faktisk, at den er faktisk ret grundig):
-
Tak for svarene, KåreS og Gribben
Som svar på første spørgsmål sporer jeg ueninghed:
Jeg vil begynde med at nedkøle (og elevere) og derefter hurtigst muligt tilføje kompression.
Det vigtigste du kan gøre for anklen er kompressionen. Fordi det der giver skaden størst omfang (tids og omrøde mæssigt) er mængden af væske (blod og vand - kort fortalt)som "siver ud i skadesområdet. En UMIDDELBAR stram kompression vil forhindre en større udsivning pga pladsmangel.
I synes dog at være enige om at kompression er vigtigt. Vil et godt kompromis være følgende: Hvis man finder at smertelindring er hovedsagen (spørg om det gør meget ondt) så kan man give kulde først ellers vælg kompresforbinding først som hovedregel og kulde udenpå. R og E i RICE med mere skal naturligvis også med.
Men jeg synes faktisk, at vi mangler helt små ærteposer eller grødisposer, som kan bruges som kompresforbinding - jeg ved ikke om det findes. En indpakket isklump fra disse særlige plastposer til fryseren er vel ikke helt velegnet - eller?
Der er nok ingen tvivl om at C'et i RICE i mange klubber og idrætsforeninger er meget undervurderet i forhold til I'et
Jeg mener din vurdering er korrekt for os, for når jeg ser på forbruget af kuldepakninger i forhold til kompress og elastikbind, så synes kuldepakningerne er være omkring 3-4 gange højere...
Dette bekymrer mig naturligvis.
Kontakt evt en fysioterapeut og få styr på teknikkerne i jeres klub så kan i med rimelighed cutte skadesforløbet ned fra 14 dage til omkring 3 dage til en uge alt afhængig af klarmeldingerne. (men det er en anden sag)
Rigtig god idé - vi har faktisk ganske mange fysioterapeuter som medlemmer. Vi har omkring 45 hold - de fleste er børnehold. Men det ville egentlig være rimeligt overkommeligt at sende en fysiorepeut ud til de fleste relevante hold og gøre en demonstration. En video fra Youtube kunne også laves/anvendes - og måske en fornuftig af slagsen allerede findes. Næsten alle kommer ud for en ankelskade selv eller for andre flere gange i et liv.
-
En ankelskade er ret almindelig i min gymnastikforening. Og jeg ønsker at kunne give en fornuftig instruktion til instruktørerne - hjælp mig venligst.
Der findes på mange hjemmesider instruktioner i hvordan en ankelskade behandles akut - eksempler:
RICE:
http://www.sportnetdoc.dk/general/general-akut.htm
http://www.gomotion.dk/artikler.asp?p_id=111&a_id=63&mode=detail&title=art
RCIEM:
Spørgsmål 1: Hvad er vigtigst først kompression eller først kulde?
For mig at se kan det være svært at lægge en god kompressforbinding, når man har en kuldeforpakning på skadesstedet, der fordeler presset ud på et stort område. Med en kompressforbinding (uden kuldeforpakning) kan man lægge presset koncentreret på skadesstedet og det synes umiddelbart mere rigtigt. Men samtidig vil det give en større termisk isolation mellem skadesstedet og en kuldeforpakning udenpå, og det er en ulempe. Måske kan man med meget små forpakninger af grødis alligevel lægge en fornuftig kompressforbinding med samtidig kulde.
Spørgsmål 2: Hvilken (kulde) temperatur er bedst for en kuldepakning?
En kuldepakning med is (blanding af is og vand) giver naturligvis en temperatur på 0 gr. C. Nogle eengangs kuldepakninger giver en temperatur på under -2 gr.C og andre på 0,5 gr. C. Samtidig synes der er være en bekymring for skader ved for megen kulde, hvor vævet kommer under en temperatur på 5-10 gr. C. Derfor anbefaler flere, at der lægges et lag forbinding et håndklæde eller lignende mellem kuldeforpakningen og huden for at give termisk isolation. Man håber så tilsyneladende på at undgå disse kuldeskader. Men den termiske isolation forhindrer jo samtidig nedkølingen og er vel ikke en fuld garanti for temperaturer under 5-10 gr. C.
Nogle eengangs kuldepakninger (Opti-Safe) har en højere mindstetemperatur på ca. 12 gr. C. Her må det efter min opfattelse være mest effektivt at lægge kuldepakningen direkte på huden, så der opnås maksimal nedkøling. Den højrere temperatur må formodes at forhindre kuldeskader. Men hvis man lægger en traditionel kompressforbinding først, så vil den højere temperatur af kuldepakningen sikkert være mindre effektiv.
Jeg gætter på at de færreste brugere af eengangs kuldepakninger er klar over den store forskel på mindstetemperatur, som gives fra forskellige fabrikater af kuldepakninger. Meget få opgiver disse specifikationer. Der er naturligvis også andre parametre af interesse såsom hvor megen energi kuldpakningen kan absorbere - her finder jeg overhovedet ingen specifikationer. Men for is kan den naturligvis ret nemt beregnes. Jeg har gjort nogle køkkenbordsforsøg som tyder på at energiabsorbtionen fra en forpakning med is er omkring 6 gange større end for en eengangsforpakning af samme vægt.
De træningssteder hvor vi træner er det vanskeligt at få opstillet tilgængelige ismaskiner eller frysere. Så vi er derfor afhængige eengangs kuldepakninger. Flere her på motion-online har stillet spørgsmålstegn ved om kulde reelt gavner. Men i det mindste er der en placeboeffekt - og vi kan som forening/behandler så sige at vi gør noget...
Og lidt andet baggrundmateriale:
Teoretisk analyse af temperaturfordeling i væv ved påvirkning af en kuldeforpakning:
http://www.kattaekwondo.com/files/ABEN453.ppt
Der er tale om en artikel fra et Koreansk Taekvondo akademi, så man kan muligvis have tvivl om kvaliteten af den analyse. Tilsyneladende opfattes en vævstemperatur under 5 gr.C som skadelig og en vævstemperatur over 34 gr. C som ikke at have nogen nævneværdig virkning.
Produktspecifikation for eengangs kuldeforpakning, som angiver minimums temperatur:
http://www.promedproducts.com/itemdetail.asp?src=SHOPPING&item=232%200040
Måske bør vi undgå sko:
-
For en ordens skyld vil jeg komme med en afsluttende bemærkning på dette forløb.
Jeg har holdt et kort træningsforløb af skulder på ca. 10 min pr. dag i ca. 1 år efter skade. Efter ca. 9 måneder begyndte jeg igen at kunne træne volleyball med forsigtighed. Og efter 1½ år kunne jeg igen spille kamp og her havde jeg stadig småproblemer. Efter 2 år er jeg uden problemer med skulderen og helt smærtefri og har fuld bevægelsesfrihed. Jeg har ikke fået foretaget blokader.
Så det gik godt og tog lang tid.
-
Jeg har netop fundet og læst det meste af nedenstående tråd om RICE behandling, og hvor det ikke synes særligt veldokumenteret om kuldebehandling er "godt". Er nogen her blevet klogere i mellemtiden?
I min gymnastikforening fordeler vi eengangs kuldeforpakninger til vore førstehjælpskassen på vore træningssteder. De har de seneste 5 år været af typen "Optisafe 14x24 cm". Ved seneste bestilling konstaterede jeg en væsentlig reduktion i vægten af polsen fra tidligere - nu ca. 170 g mod tidligere 300 g. Og efterfølgende lavede jeg nogle intermistiske forsøg med at måle kuldevirkningen på nogle af de poser lagt på mit strygebræt foldet lidt om et køleskabstermometer. Den ændrede vægt synes dog ikke at gøre den helt store forskel.
1) En pose aktiveret optisafe gav en temperatur under 16 gr.C ca 23 min. og den minimale temperatur var 13 gr. C. Optisafe fortæller mig at en sådan pose ikke bør køle under 10-15 gr.C, da den ellers kan komme skader af det underliggende væv.
2) En pose med 80 g is og 80 g vand gav en temperatur under 9 gr. C i 43 min. og den minimale målte temperatur var 4 gr. C.
3) Her henviser jeg til en video på nettet af en kuldeforpakning af fabrikat Mueller
Videoen viser at temperaturen af posen falder til under -1,4 gr. C.
Jeg konstatere hermed, at der synes at være meget stor forskel på disse poser. Det kan jo saktens også give forskellige erfaringer for dem som bruger dem.
Vi anvender helst een-gangs kuldeforpakninger. Men kender nogen noget nærmere til, hvilke specifikationer som man bør gå efter?
På forhånd tak for hjælpen
-
Når man ser prisen på stepbænke fra mange leverandører, så ligger prisen typisk fra 600 - 1000 kr. pr. styk. Men der findes enkelte billige f.eks. fra Presenco af fabrikat Aerobic Step STEPMATE - pris 353 kr.
http://www.e-pages.dk/presenco/5/ pdf-side 397.
Stepbænkene ønskes brugt i gymnastiksal af gymnastikforening, hvor de typisk bruges 3 timer pr. uge.
Er det et fornuftigt køb?
Er det sandsynligt at kunne finde et større parti af brugte bedre stepbænke?
-
Er du ejer eller leder af et fitnesscenter og påtænker at købe nyt og mere lækkert udstyr, så kan du være interesseret i at komme af med det gamle til en rimelig pris. Og her ønsker min gymnastikforening at købe en del brugt såsom:
25 stepbænke
25 - 50 body bars gerne af vægt fra 5-7 kg
40 enkelte håndvægte med plast uden på helst 1,5 kg. hver men 2 kg. går sikkert også.
25 tubes af to forskellige styrker
50 små elastikker
Håber på din interesse
/Gymnasten
-
Hej FCThomas
Det lyder ikke rart. Jeg er lidt i samme situation som dig med et indklemningssyndrom. Men det er sandsynligvis ikke så slemt for mig, da det ikke har været nødvendigt for mig at anvende smærtestillende medicin herunder blokade. Jeg har læst en del om sagen, men er slet ikke nogen professionel på det her område.
Flere har informeret mig om, at en slimsæksbetændelse ikke kommer af sig selv, men typisk som følge af en iritation via en ruptur af en sene i skulderen. Et godt gæt ville være supraspinatus i dit tilfælde. Din læge har sikkert gjort nogle manuelle tests på dig, men sådanne tests er ikke 100% sikre. Jeg vil alligevel godt foreslå dig at se et par videoer igennem med sådanne tests - det gav mig lidt information - se her:
http://www.prohealthsys.com/physical/shoulder_exam.php
http://www.hss.edu/professional-conditions_13655.asp
Det er i den forbindelse nødvendigt, at du gør dig lidt bekendt med de engelske (latinske) termer for muskler og knogler.
Jeg har anvendt en fysioterapeut som vejleder for øvelser i ca. 3 måneder. Han har været meget fokuseret på, at anvende min oplevelse af smærte i den måde, som jeg træner på, så jeg ikke overbelaster. Han var meget imod blokade - det var ikke nødvendigt for mig mente han. Og en blokade ville forhindre mig i at føle min skulder rigtigt. Det er gået langsomt frem med muskelstyrken for mig - men indklemningen er den samme (hævelse af slimsæk). Jeg har hele tiden haft næsten fuld bevægelighed. Men når jeg indadroterer armen, så får jeg indklemning, som forhinderer at supraspinussenen bevæger sig uden kraftig smærte.
Jeg tror ikke, at det er sundt at træne med en blokade på en hård indklemning af een eller flere sener i skulderen. Du kan næsten selv fornemme hvordan sådanne sener næsten bare flodser mere op... og blokaden forhindrer at du mærker det.
Dette link påstår, at hvis man lægger en blokade i en skulder, så er det svært at ramme det rigtige sted: http://www.sportsmed.dk/ultralyd.htm. Det har jeg også læst andre steder.
Jeg tror, at det er væsentligt for dig, at blive undersøgt bedre evt. af orthopædkirurg eller specialist i ultralydsscanning. Det kan være hurtige med en henvisning til ultralydsscanning (det var ca. 1 uges ventetid for mig).
Jeg går ud fra, at du er klar over, at man ved muskeltræning - hvor man får stigende styrke af muskler - så kan de tilknyttede sener ikke følge med i styrke i samme takt, og så kan du nemt få skader på sener. At øge senevævs styrke er en langsom og senere proces, som kræver tålmodighed.
Du ønskes god bedring!
-
Efter at have læst lidt om disse chockbehandlinger, så synes der at være to typer:
ESWT, Extracorporal Shockwave Therapy
RSWT, Radial Shockwave Therapy
ESWT er trykbølger som focuseres ind mod et bestemt område inde i kroppen, man bruger en elipseformet reflektor, som koncentrerer trykbølgen. Man opnår herved at virkningen gives på et lille volumen i kroppen. Det kræver, at man anvender en ultralydsscanner samtidigt, så man rammer rigtigt, så jeg gætter på, at der er tale om ret dyrt udstyr, og at det er vanskeligere at betjene. Her er et link til en behandler (tidligere givet i anden tråd): http://www.bspidraetsskadeconsult.dk/index.html
RSWT er trykbølger, som spredes radialt. Dermed bliver trykket i virkeligheden størst på huden. Men hvis det som skal behandles ikke ligger særligt langt inde i kroppen, så gætter jeg på at dette også er muligt. Udstyret er sikkert billigere. Link: http://www.ergomove.no/
De videnskabelige artikler, som jeg har fundet omtaler kun forbedringer i forhold til "Calcific Tendinitis". En artikel viser også ingen effekt. Men behandlerne synes selv, at det hjælper på mere. Der gives ingen offentlig støtte til de behandlinger.
Nå, det var egentlig ikke meningen, at denne tråd skulle udvikle sig i en chockbølge-retning - så hvis nogen har interesse kunne man oprette en separat tråd om det.
-
Jeg tillader mig nu at fortsætte historien nu efter yderligere 1½ måned. I den mellemliggende periode har jeg hørt om flere, som har gået flere år med en dårlig skulder - og det lyder ikke særligt rart. Måske bør jeg også nævne, at jeg er 50 år gammel.
Jeg har været til konsultation hos min fysioterapeaut 6 gange og fået diverse øvelser, som jeg laver hver dag ca. 10 minutter morgen og 10 minutter aften. I øvelserne indgår også træning af serratus. Jeg oplever stadig samme smærte ved bestemte bevægelser af skulderen. Musklen, superspinatus er blevet stærkere idet jeg nu kan klare en større håndvægt (1½ kg) ved øvelse, hvor jeg fører armen langsomt ned ud til siden. Måske kunne jeg godt tage en større håndvægt, men så ville jeg begynde at mærke en svag smærte - og det må jeg ikke.
Min læge har sendt mig til ultralydsscanning hos specialist, hvor jeg var i mandags. Han bekræfter, at supraspinatus har været revet (jeg vurderer ca. ½ over, hvor den er igang med at læges igen). Slimsækken er samtidig hævet. Min læge foreslår nu på den baggrund, at han lægger en blokade på mig i slimsækken. Som jeg har kunnet læse mig til, så er det noget med injection af binyrebarkhormon - er det korrekt? Han nævner også, at en kirug måske burde se nærmere på mig.
I aftes søgte jeg så lidt på Google med "supraspinatus" og "slimsæk" (ca. 30 hits):
Een forklarer, at en blokade bør lægges med "ultralydvejledning", da en undersøgelse fra 1997 viser, at kun 37% af blokadeinjektioner gøres det rigtige sted, når der gives en "blind" injection.
Via en norsk hjemmeside finder jeg en dansk klinik, som foretager (mekanisk) chockbehandling, som alternativ til blokade. Apparatet ligner en mindre tryklufthammer. Behandlingen skulle give anledning til at fremprovokere helingsprocesser af sene/muskel og desuden sænke smærterne. Det forekommer mig at være en ret ny behandlingsform, som der måske endnu ikke er så mange erfaringer med. (Hvordan er reglerne i dette forum - må jeg henvise til en hjemmeside med reklame for en sådan behandling? Nå - interesserede kan sikkert også finde de oplysninger).
Hvad synes du jeg bør gøre?
1) Fortsætte den almindelige træning med vejledning som hidtil.
2) Lade min læge lægge en blokade.
3) Forlange at en specialist med ultralydsscanner lægger blokade.
4) Forsøge chockbehandling først.
5) - Dit andet forslag.
På forhånd tak for hjælpen
-
Hej Annika
Tak for din interesse.
Først skal jeg måske lige sige, at jeg indtil videre ikke har grund til at være utryk ved de øvelser og instruktioner, som jeg modtager hos min nuværende fysioterapeut på Frederiksberg. Men jeg er naturligvis altid glad for gode råd.
Når jeg afprøver yderstillingerne, så får jeg en smule smærte, når jeg trækker højre arm til yderstilling omme bag nakken. Der synes dog ikke at være nogen forskel i hvor langt armen kommer for de to arme. De andre steder har jeg ingen forskel eller problemer.
Der er et par andre øvelser, som er mere signifikant for smærte:
1) Hvis jeg roterer hånden. Hvis jeg gør det med armen nedefter - helt OK. Gør jeg det med armen lige ud til siden - også OK. Men gør jeg det med armen skråt nedefter, så er det som om der er et punkt, hvor jeg har svært ved at rotere forbi uden der kommer kraftig smærte i skulderen.
2) En anden signifikant forskel er hvis jeg blot svinger en arm frem og tilbage med helt afslappet skulder. Altså går lidt ned i knæene og ved aktivering af benene får armen til at svinge. Her kan jeg også få smærte i højre skulder ved, at der ligesom er et punkt i skulderen hvor armen ikke vil forbi. Jeg skal måske sige, at jeg er gymnast, og kan godt slappe af i en skulder ved sving og lignende. Men jeg bliver naturligvis lidt overrasket over pluselig at få smærte ved en sådan helt afslappet bevægelse.
Jeg håber du kan bruge disse informationer til noget.
-
Men i det videre forløb må du finde en specialist samt evt få lavet en ultralyds-scanning.
Find en behandler der kan bruge sine hænder og ikke bare noget ultralyd (ingen behandlings effekt) og øverlser.
Tak for råd og vejledning. Jeg vil forhøre mig om ultralyds-scanning - som jeg kan forstå er med til at stille en diagnose.
Jeg synes at huske, at det normalt er andre øvelser, som man laver for rotator-cuffen. Mine to øvelser er:
1) Maven mod gulvet, albuer i gulvet og spændt, strakt krop, der styrker mave, men samtidig skal man trykke skuldre ned mod gulvet. Så man spænder muskler foran på skuldre.
2) Står stående med 3/4 kg håndvægte. Arme føres langsomt og næsten strakt fremefter og op over hovedet. Dernæst sænkes arme langsomt ud til siderne tilbage igen. Hænder skal drejes på en bestemt måde, som virker neutral. Og skuldre skal holdes så meget som muligt afslappet nedefter. Vægten blev afpasset efter, at jeg uden nogen videre smærte kunne udføre øvelsen korrekt.
Hvordan finder man en specialist på det her? - og hvor mange er der af dem i Danmark 5 eller 100?
Een som kan bruge sine hænder - er det massage eller kiropraktor, som du tænker på?
-
Det er mere eller mindre umuligt at stille en diagnose over nettet og hvis nogen så alligevel gør et forsøg ville jeg kun i meget sjælden grad sætte min lid til den. Opsøg da en med forstand på det og få en 'second opinion'. Og god bedring.Gå til en anden fysioterapeut.
Det bør være muligt at teste om det er Biceps irritation eller noget andet.
Prøv at undersøge om der er nogen der underviser eller har skrevet bøger netop om skulderlidelser og gå til dem. Altid gå til eksperter.
Tak for hjælpen. Jeg har opsøgt en velanskrevet fysioterapeautklinik her på Frederiksberg. Den uafhængige diagnose var igen supraspinatus. Når jeg ser læge-illustationer af en skulder, så er den muskel jo også ganske bred, og man kan forestille sig rivninger flere steder. Så måske kan en sådan skade alligevel optræde forskelligt.
Fysioterapeauten afprøvede en del øvelser på mig, hvoraf jeg fik 2 at skulle øve herhjemme. I mellemtiden har jeg også fået en henvisning fra min læge, så det bliver lidt billigere at gå til fysioterapeauten, som bliver ca. hver 14. dag. Der er nu gået ca. 14 dage, og jeg synes endnu ikke at mærke forbedringer fra øvelserne - måske er jeg blevet lidt mere bevist om bevægelser, der giver smærte, og dem, som ikke gør. Lægen fortæller, at jeg må forvente, at der går lang tid. Men det er nu rart alligevel også selv at gøre noget ved sagen.
-
Jeg forsøgte at ringe til min læge igen her til morgen, men kom i stedet til at tale med en lægekollega. Han mente, at vi skulle vente endnu en måned, for at se om det blev bedre inden, at jeg blev henvist til noget andet. Desuden burde jeg undgå bevægelser, som udløste smærte. Han mente ikke, at der var så meget man ellers kunne gøre ved det problem.
Nå, måske er jeg blot lidt utålmodig, når jeg nu allerede har gået 2 måneder uden nogle forbedringer...
-
For ca. 2 måneder siden havde jeg et mindre uheld på en fjeldtur, hvor jeg gik på en lidt stejl befærdet sti, hvor der faktisk var en gelænder i form at en stålwire. Pludselig glider støvlerne på underlaget og jeg tager hårdt fat med armen stålviren, som jeg nærmest glider ind under. Jeg fortsatte fjeldturen endnu to uger uden nogen videre problemer. Efter den tid har min skulder været lidt øm, men det er ligesom kun ganske bestemte vægelser, som udløser en smærte. Og det er svært at føle sig frem på skulderen, hvor problemer er.
En fysioterapeut på mit volleyhold mente, at det var bicepts nær vedhæftningen i skulderen, som var irriteret. Her skulle jeg prøve at undgå at bruge skulderen for meget en periode. Min læge idag mente, at det var supraspinatus. Han mente, at der ikke var nogle begrænsninger i, hvad jeg måtte lave. Og at problemet langsomt ville gå væk.
Her til aften finder jeg en øvelse, som jeg nemt laver med min venstre arm, men som jeg slet ikke kan lave med højre arm. Måske kan det fortælle nogen noget her. Det er en øvelse, som jeg engang lærte af een, som mente at den er god til afspænding på arbejdet, når man har siddet ved computerskærmen et stykke tid. Det forekommer mig, at det er en øvelse af japansk oprindelse.
Hold albuen og overarmen lige ud til siden og hold underarmen nedefter. Roter hånden så tommefingeren vender bagud. Stræk derefter albueledet, så hånden kommer lige ud til siden og hold rotationen afhånden samme vej, så håndfladen nu er opefter. Nu drejes håndfladen langsomt rundt en hel omgang, så håndfladen igen er opefter. Derefter bøjes albueledet igen, hvor underarmen nu går lodret op. Øvelsen gøres ret langsomt. Hvis man føler efter, mens man gør den øvelse, fornemmer man en hel del muskler, som aktiveres og glider mod hinanden i skulderen.
Jeg har ingen problemer med den øvelse med venstre arm. Med højre arm får jeg stærke smærter så snart begynder at rotere hånden. Det er som om et eller andet låser for den bevægelse.
Kan nogen ud fra den beskrivelse give en diagnose?
På forhånd tak!
-
Grethe Myklenust + Roald bahr mfl har undersøgt antallet af skader ifm gulvtype/underlag.
http://www.klokavskade.no/no/Prosjekter/04...der-i-handball/
Tobias, tak for referencen ovenfor om sammenhængen for ACL-skader i håndbold og gulvtyper. De andre referencer handler om fodbold og kunstgræs.
Jeg citerer konklusionen: "The results indicate that the risk of ACL injury for women is higher on artificial floors than on wooden floors. It is assumed that the increased risk results from the high friction on some artificial floors."
Der er ca. 0,41 ACL-skade pr. 1000 timers kamp-tid pr. kvinde på trægulv og 0,96 ACL-skade pr. 1000 timers kamp-tid pr. kvinde for kunstgulv (som må antages at være et punktelastisk gulv). Naturligvis er en række forbehold omtalt i artiklen.
Nu er jeg som sagt ingen fagmand på det her område. Så jeg håber, at nogen fagfolk her kan hjælpe mig med svar på disse tre spørgsmål:
1) Kan Du forestille dig andre typer skader, som også vil optræde med forskellig frekvens på de to forskellige gulvtyper?
2) Hvad koster en ACL-skade samfundet i gennemsnit?
3) Håndbold i en hal betyder harpiks på gulvet, som betyder uens høj friktion. Hvor stor betydning tror du det har - også for andre sportsgrene?
-
...man hurtigere oplever muskulær træthed(lavere præstationsniveau og kramper)
Kan man tale om tilvænding til et punktelastisk gulv? At man efterhånden lærer at bevæge sig på det, så generne bliver mindre og ubetydelige?
Jeg kan naturlivis godt se, at hvis man er vandt til at spille på et elastisk trægulv og så tager ud og spiller kamp på et punktelastisk gulv, så kan det give problemer. Så har ens bevægelsesmønster og belastininger været indrettet på eet gulv, mens man pluselig bliver udsat for noget andet.
Hvis man kommer for at spille en time eller to ugentligt i en hal med punktelastisk gulv, og bliver hurtigere træt (må holde op tidligere eller sætte intensiteten ned), kan man så med rette sige at muskelaktiviteten den dag blev mindre? Eet formål med en hal må være at medvirke til megen muskelaktivitet, for at folk bliver sundere.
-
Jeg har netop set to nye idrætssale/haller i Københavns Kommune, hvor gulvene synes usædvanligt hårde og anderledes i forhold til det jeg ellers kender til - de "sædvanlige" gamle idrætsgulve af træ. Samtidig har jeg forstået, at de gammeldags idrætsgulve af træ med strøere osv. er betydeligt dyrere end andre typer gulve. Så det giver sansynligvis et billigere anlægsbudget med en anden type gulv.
Jeg har læst mig til, at der er 3 typer gulve, som man anvender idag.
1) Fladeelastiske, som er det "gammeldags" elastiske idrætsgulv af træ)
2) Punktelastiske, som typisk er et gummilag lagt oven på beton. Ovenpå kan være et lidt mere slidstærkt lag.
3) En kombination af de ovenstående to
Jeg har kun læst en smule om knæ- og ankelskader. Men det er min fornemmelse at det har betydning om skoen ligesom klæber fast til gulvet. Altså at der helst ikke må komme et vrid fra gulvet til foden. Alt andet lige vil jeg bedømme, at et punktelastisk gulv, i højere grad vil fiksere en sko på gulvet end et fladelastisk gulv vil gøre (jeg er ingeniør). Naturligvis er der også andre faktorer.
Har Du kendskab til undersøgelser eller andre, som har beskæftiget sig med dette emne?
Det kan jo reelt blive dyrere i længden, hvis vi får flere skader af billigere gulve. Men der skal sikkert gode argumenter til at overbevise en teknisk forvaltning.
Hvordan behandles en ankelskade akut?
in Skader
Posted
Nu vil jeg prøve at genoplive denne 7 år gamle tråd. Jeg har 10 år gamle indlæg på denne hjemmeside, som I høj grad stiller spørgsmålstegn ved værdien af at bruge is. Nu mener nogen, at det er skadeligt at bruge is ved ledbåndsskader. Se her:
http://vorespuls.dk/artikel/slut-isposer-nar-bliver-skadet
Når jeg checker med google, så er der masser af danske anerkendte netsteder, der stadig har RICE stående, som en anerkendt behandling.
Vi har for omkring 5 år siden forsøgt at oplyse vore instruktører om, at kompression er vigtigst og is er meget sekundært. Men forbruget af éngangs kølepakninger er stadig ret stort I forhold til elastikbind.
Nogle af min forenings instruktører bruger éngangs køleposer som trøst for børn, der har slået sig. Placeboeffekten er sikkert størst, så vi skulle købe kalkpiller I stedet.
Skal vi helt slutte med at bruge køleposer og isposer?
Ovenstående to Jane Fonda videoer er fra 1987. Her lægges også mest vægt på kompression (og også at gøre det med et hesteskoformet kompresbind). I første video fra 6:50 og I anden video gives anvisninger på, hvad man kan gøre efter 24 timer. Hvad synes du om dem?