-Elvirus-

jeg er sikker på du misforstår ham? Han synes nok det kunne være interessant at høre MZ's tanker herom, evt. bidrage med ekstra viden.

Ja ok, det lød bare som om det måske var noget konkret. Og jeg ganske sikker på at en del på boardet er i stand til at læse, forstå og forklare data fra studiet. Men hvis det er en specifik MZ-tolkning der ønskes, kræver det jo logisk nok hans tilstedeværelse.

Kunne være interessant at høre MZs kommentarer til dette.

Hvad er det du ikke forstår ?

Det lader til Jens Bangsbo ikke læser på motion-online og/eller Textbook of Work Physiology

3. Jeg forbrænder lige mange kalorier på en distance, uanset om jeg går eller løber

Sandt.

»Det er selvfølgelig lidt individuelt betonet - hvordan går man, hvordan løber man - men helt overordnet, kan man godt sige, at det er nogenlunde rigtigt. Men der vil være store variationer«, fortæller Jens Bangsbo og forklarer, at man reelt set forbrænder lidt flere kalorier, når man går, end når man løber.

»Men man skal så også bruge den dobbelte tid på at gå end at løbe - men det kan man så selv beslutte sig for, hvad man vælger«.

http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/guidersundhedogmotion/guidermotion/ECE1510568/faa-sandheden-om-ti-kendte-traeningsmyter/

HVorfor er alle window of oppertunity-grafer så dalende fra ummiddelbart efter træningstimulus?

Hvilke window of opportunity grafer? Mig bekendt findes der ikke sådanne i den videnskabelige litteratur. Der spekuleres derom, men det er noget andet.

Man kan argumentere for at en relativ høj koncentration af visse nutrienter (e.g. aminosyrer, glucose) samt hormoner (e.g. insulin) sammen med et øget blodgennemstrømning i muskelvævet potentielt giver det bedste betingelser for vækst. Men det bliver hurtigt spekulativt.

Hurtig google søgning:

http://archinte.ama-assn.org/cgi/reprint/166/22/2502.pdf

http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/jbmr.5650080507/abstract

http://cat.inist.fr/?aModele=afficheN&cpsidt=1415265

Arghh jeg vil have mine 5 minutter tilbage :crazy:

Sidder her med mit studie time efter time og kan ikke helt finde svaret med alle de tanker der løber rundt af ny viden. Alligevel skal svarene jo ligge klar til i morgen så tænkte at i måske var lidt godmodige og hjalp mig ud af min forvirring?

Det kommer sig af disse spørgsmål:

Hvilke muskler indgår i bevægelsen når du går op ad en trappe?

Hvorfor er hoftebøjerne ikke med i squatting og bevægelser hvor du fx sætter dig på en stol?

Hvilke muskler bruges primært til at stabilisere bækkenet når man går, løber mv.

Hvilke muskler indgår ved normal gang ( altså bevægelsen gå)

Og sidst men ikke mindst, hvilke muskler arbejder sammen når man laver squatting, lunges, op ad trapper, hopper mv.?

Pust og støn... Er helt bombet i mit lille hovede! Nu trykker jeg altså på "post new topic" og laver mig noget mad og får lidt luft... Håber i kan hjælpe mig :)

1) Sæt dit ene ben på et trin. Hvilke led skal umiddelbart ændre position for at hæve dit tyngdepunkt kroppen løftes op på trinets niveau - og opfølgende spørgsmål. Hvilke primære muskler virker over disse led ?

2) Muskler arbejder under forlængelse - excentrisk er nøgleord her

3) Hvilke muskler forhindrer du falder ind over dit svingben under gang når dette er i aktion (luften) ?

4) Kompliceret, hvilket studie læser du og har I ikke en bog hvor gangbevægelsen er beskrevet ?

5) Burde kunne stykkes sammen af de andre spørgsmål.

Du må have noget materiale hvor du kan finde svar på disse relativt konkrete spørgsmål. Herudover kan det anbefales at søge på anatomi her på MOL - lignende emner har været oppe flere gange før.

Mange løbeprogrammer skrevet til førstegangsmarathonløbere, som ofte går fra en træningsmængde der ligner 5-10km ture i ny og næ (frekvens på 1-3 løb/uge), til en mere struktureret træning hvor mængden øges og vedholdes uge efter uge næsten helt frem mod løbet medfører efter min mening ALT for stor risiko for en overbelastningsskader og er ingen garanti for et godt løb.

Jeg synes du skal droppe kvantitetstræningen (de ligegyldige langsomme ture på 5.30/km)) og nøjes med træningspas hvor du løber i et område der minder om VO2max træning. Du forbedrer ingen parametre væsentligt her over de sidste 7 uger, så det vigtigste er at holde dig fri for (flere) skader og evt se om det ikke også hjælper på dit skinneben at skære lidt i træningsvolumen. Uanset hvad skal mængden (som wyrste også skriver) nedtrappes gevaldigt 2-3 uger op mod løbet.

Mht indtag op mod og under løbet er der en del fine tråde i arkiverne herinde. Men det gælder om at få fyldt kulhydratdepoterne op 1-2 dage op mod løbet og så er det en balance at ramme en god hydrering i relation til væske og saltbalance. Under selve løbet bør du nok tvinge dig selv til at indtage lidt fra selv den første station du rammer (selv om du ikke føler for det). Jeg synes iøvrigt IKKE du bør afprøve noget over "nogle lange ture" da jeg egentlig ikke er tilhænger af at du udsætter dine led, sener og muskler for flere af disse fra nu af. Dit marathonløb forbedres ikke ved at du eksempelvis kommer op og "smager på" 30km inden.

Dit indlæg giver ingen mening for mig? Uanset hvad synes jeg stadigvæk, at det klinger hult at tale om 2 x pizza og slik fra første uge (noget der vel ligner en 2000+ kcal om ugen) - især på en kost som der er skitseret her.

Tror du fejl/overtolker mine indlæg

Det var bare konkrete eksempler på at implementere udskejelser i sin diæt. Det behøver ikke være pizza og/eller slik og taler desuden ej heller 2x2.. Men tillad 2 ugentlige udskejelser ala: valgfri mad/snack/bajere/vin/whatever turns you on. Det giver iøvrigt i alt max 1000kcal ekstra på kontoen (falder jo i stedet for regulære måltider og snacks) som man så skal afveje om det er det værd. MIN erfaring er at de fleste har behov for at have en "gulerod" (desværre ikke bogstaveligt).

Men i relation til den givne tråd giver det slet ikke mening at diskutere når vi ikke kender udgangspunktet (underforstået det ikke giver mening såfremt Kristian slet ikke opererer med den slags indtag på nuværende tidspunkt).

Seriøst - Pizza og slik 2 gange om ugen? Virker ærlig talt lidt dumt i samme indlæg, hvor der anbefales at skifte havregryn ud med omelet og cashew nødder med mandler. Det er jo ikke fordi Kristian er sat på en torsk og brocoli-diæt i 8 mdr. Det der er mere en almindelig sund kost - hvis ikke man kan det mere end en uge uden at vælte sig i den slags lort, skulle man måske overveje om man overhovedet er interesseret i at cutte?

Tjae. Det kommer selvfølgelig an på udgangspunktet er. Jeg antog (muligvis forkert) at den angivne kost pt er (hverdags)vejledende og ikke repræsenterer diverse cafe-besøg, byture og andre sociale arrangementer. Hvis disse i forvejen er støvsuget væk, foreslår jeg selvfølgelig ikke at han skal begynde at indtage disse "energy-dense" måltider. Det giver forhåbentligt sig selv. Det var mere for at foreslå en glidende overgang hvor det fortsat er muligt at afvige lidt fra "planen". Men det er et prioriteringsspørgsmål og mange vil have svært ved ikke at give efter for en eller anden form for cravings i ny og næ. Så jeg foreslår at dette sættes bare LIDT i system.

Jeg er overvejende med koret - men gode pointer kan ikke gentages nok

Morgenmad:

Drop det hele (incl shake) og kør en solid omelet/scrambled incl grøntsager og kylling/skinke. Alternate denne med skyr/fromage frais med bær+nødder (samme som nedenstående)

Mellemmåltid:

5-7 valnødder + 5-7 hassel + 5-7 mandler (hertil grøntsag(er) hvis stadig sulten. Drop cashew nødderne

Frokost:

OK (vær opmærksom på mængden)

Mellemmåltid:

Ud med græsk yoghurt og ind med skyr/fromage - alternativt 1/2 skive groft brød med laks/makrel

Post workout:

30-40g whey og snup en banan hvis du absolut føler du skal have carbs sammen med (du spiser så hyppigt at du formentlig ikke har det store behov for en post-workout shake).

Dinner:

Fin

Før seng:

Hvis sulten grundet cut, kan du udskifte shake med tilsvarende føde.

En så radikal kostændring kræver dog formentlig at du giver den gas i ny og næ og giver efter for cravings (dog ikke i absurd grad, men e.g. 1stk pizza/200g slik (whatever turns you on)). I starten kan det være 2xuge - som så kan nedjusteres efter nogen tid til 1x/uge.

Personligt har jeg haft "nogenlunde" succes med at opjustere mængden af cardio. 15-20 min hist og pist (i forbindelse med styrke ofte), samt tage cyklen lidt oftere (også på længere distancer). Hertil har jeg afskaffet træningsfri-dage og i stedet "jogge" 5-6km på disse (det kræver dog du har tiden). Ved energi underskud har jeg - som incognito foreslår - SLET ikke overskud til HIIT, så det bliver i stedet mange bække små princippet for mig.

Held og lykke

Jeg ved intet om det du skriver, men det har da efterhånden været oppe at vende en del gange...: bla her, hvor det dog vist ikke kædes sammen med hypertrofi

http://www.motion-online.dk/fora/index.php?showtopic=50503

Er bekendt med den del af "problematikken", det var mest linket til et signalmolekyle der påvirkes SÅ uspecifikt jeg undrede mig gevaldigt over hvor kom fra

Antioxidanter reducerer signalproteinet erk1/2 som bliver aktiveret under træning, og derved nedsætter antioxidanterne den hypertrofiske respons.

Mit spørgsmål er derfor, i hvor høj grad, hypertrofien bliver påvirket. Jeg har nogle kapsler med frysetørret acai-pulver, som jeg tager seks af om dagen. De skulle indeholde en ordentlig røvfuld antioxidanter. Spørgsmålet er, om indtagelsen af disse synligt vil påvirke mine resultater? Og hvor hurtigt bliver de udskilt fra kroppen - altså, hvis jeg bare sørger for ikke at indtage dem umiddelbart før og efter træning, kan jeg så undgå størstedelen af påvirkningen?

Hvor har du hørt/set/læst at "antioxidanter" (vidt begreb) hæmmer ERK 1/2 - der iøvrigt stimuleres på en MASSE forskellige måder (og af en masse molekyler). Og er det i muskelceller (fra mennesker) ? Og hvorfra ved du er ERK 1/2 signalering er vigtigt for hypertrofi responset ? Og ikke mindst, mener du p-ERK mod total ERK (eller noget helt 3.) ?

Emnet er (hvis man er til den slags) meget interessant, men derfra og til at applicere hypoteserne på anvendt styrketræning er der lysår.

Hehe god lir :4thumbup:

Elvirus jeg ser dig som en mand der mere styre på fysiologien end jeg... men GH har katabol og anabol funktioner.. Var der ellers noget forkert i det jeg skrev? Det lyder som om jeg misforstået noget udfra din udtagelse?

I forhold til GH og mælkesyre er der sammenhæng. Det undre mig du ikke ved det??

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12797841 review.

"exercise-induced growth hormone response (EIGR) is well recognised and although the exact mechanisms remain elusive, a number of candidates have been implicated. These include neural input, direct stimulation by catecholamines, lactate and or nitric oxide, and changes in acid-base balance. Of these, the best candidates appear to be afferent stimulation, nitric oxide and lactate"

jeg mener selvfølgelig Patella senen.

http://www.teamdanma...tent/tdwb7mkczk Jeg googlede, det tog 5 sek.

du kan finde rigeligt med abstracts på pubmed du ikke skal betale for.

1) Jeg opponerede bare imod at du kategoriserede væksthormon som et katabolt hormon. Som du nævner har det lidt blandede egenskaber men overvejende kategoriseres det nu som værende anabolt (desuden er dets katabole effekter ofte sat i sammenhæng med en "protein sparing" effek"). Derudover så medierer GH ydermere anabolisme via direkte effekt på IGF-1 frigivelse. Men fred være med dette, var lå ikke noget dybere i det.

2) som du selv citerer er det blot en foreslået mekanisme hvilket underbygger at man ikke aner om der er en direkte årsagssammenhæng, eller om korrelationen er uafhængig.

Ikke desto mindre indikerer nedenstående at laktat i hvert fald ikke alene kan forklare væksthormon frigivelsen under aktivitet. Og desuden er der ligeledes langt til en biokemisk forklaring ud fra den måde de har undersøgt det på

Luger A, Watschinger B, Deuster P, Svoboda T, Clodi M, Chrousos GP

1992 Plasma growth hormone and prolactin responses to graded levels of acute exercise and to a lactate infusion.

Anyway, mit input bidrager egentlig ikke rigtig til selve tråden.

edit: typo

når der produceres mælkesyre sker der en stimulering af catabole hormoner, primært væksthormon der virker opbyggende på sener og ligamenter.

der er lavet forskning med både få reps ved lavt tempo og mange reps (15) ved lavt tempo (+6sek per rep) med god evidens for at det virker som behandling for tendionpathy (sene sygdom uden betændelsestilstand), hvilket er en af de mest almindelig overbelastnings skader.

om det øger restitution på senerne afhænger af hvor stor belastningen er og hvor meget belastning man er vandt til.

Det er nok lidt af en tilsnigelse at kategorisere væksthormon som et katabolt hormon - på trods af det kan være svært at overskue funktionen af væksthormon i forskellige sammenhæng. Jeg tillader mig ligeledes at betvivle at der er en kausal forbindelse mellem mælkesyre og GH frigivelse - men mon ikke der er nogen der har undersøgt dette

Typisk træthed som ofte kommer ved hyppigt dødløft kombineret med anden idræt. Sænk frekvensen på din dødløft træning (og øg evt kvaliteten). Så går det over helt af sig selv. Det giver ingen mening at fokusere på at suge maven ind mv. når man løber - så bliver det da først uudholdeligt. Bedre løbeteknik kræver nok en "rigtig" løbetræner, bedre løbeøkonomi kan klares ved at indlægge mere højintenst arbejde i dine løbeture (sprints).

Hvis du går fra relativ inaktiv til at dyrke motion hver dag samt ydermere går fra et højt indtag af sukker til et lavt, så er det ikke urealistisk med synlige resultater på 6 uger.

Hvorvidt du har behov for proteintilskud efter træning afhænger af hvor hårdt du træner, samt hvad du får spist i løbet af dagen. Hvis du gerne vil være på den sikre side, kan du drikke et stor glas mælk (evt sammen med et stykke frugt hvis du har givet den gas). Der er ingen grund til at du køber proteintilskud.

Du kan jo skrive dit træningsprogram i tråden. Der er sikkert en masse der kan og vil komme med nogle input.

Haha - fuck jeg ligner en fucking vatarm på det billede!

Jeg ville få travlt i FW. Ikke mindst med at skyde på mig selv.

Jada, men jeg ville hellere poste billeder.

* * *

Hej venner

Har sprunget et par opdateringer over, men der har også været gået påskehare i den, og nu er jeg blevet møgforkølet sandynligvis udløst af at rende rundt uden tøj på, spise som en anorektiker og booze som en booser.

Ikke desto mindre kommer her beretningen om

VERDENS DYRESTE KAKAO!

ChristianBB havde for nylig luftet det faktum, at man i IRMA kunne få en kakao til mange penge. Rigtig mange. Vi gættede på omkring 25 kr. da, der var gættekonkurrence i TSK i sidste uge, men ak - tæt på var vi ikke.

Christian og jeg gik derfor i IRMA for at købe denne VERDENS DYRESTE KAKAO og se om indholdet mon var ekstra anabolsk - måske man endda fik mere anabol for pengene. Inden længe havde vi fundet frem til denne legendariske drik, der viste sig at være - ja lad os bare sige halvdyr:

En literpris på 79 kr.! Wauw wenner!

Det var Christian, der investerede og han åbnede ballet med en smagsprøve:

Man kan næsten se begejstringen og nysgerrigheden igennem den toughe BB-attitude. Bemærk huen!

Nåh, men jeg fik også lov at smage og kunne konkludere, at disse De Mørke Guders Tårer havde en stærk chokoladesmag - lidt som dyr chokolade. Vi pattede drikken i os. Christian noget mere end jeg, men efterhånden følte vi os begge en anelse kvalme. Jeg kunne ikke drikke mere - og det samme gjaldt min BB-makker. Vi følte os faktisk snart så oppustede som efter en ordentlig omgang koteletter med ekstra, grillet på Fidel Gastro med kul med 40% andet og tilsat en gang bearnaise fra Power Grill. og vi ytrede stort set simultant de berømte ord: "Jeg skal skide"... Jeg kan normalt bælle en liter kakao i en ruf, men den utrolig dyre kakao endte sine dage på anden vis:

Kan I huske energiindhold og fordeling af næringsstoffer ?

PS: beklager jeg hiver HELE den gamle post med ind i mit spørgsmål, meen et flot indlæg fortjener at stå i sin helhed

Bum bum bum... Jeg vejer 70kg og kan nok klemme 800kcal ud i løbet af 60 min på kondicykel. Vil gætte på du kan producere et NOGET større output end jeg, både grundet størrelse, samt fordi jeg ikke er vant til at cykle (og jeg formoder du er). Men godt 1700 kcal er nok lidt i overkanten for 1 time og 15 min. Har du husket at opdatere dit ur med din nye kropsvægt ?

Måske et lidt dumt spørgsmål. Men fulgte der ikke en "vejledning" med da du talte med din læge omkring tallene og din sundhed ? Altså du bliver jo nødt til at høre om eksempelvis din læge anbefaler du skal tage jerntilskud. I fald skal der følges op på om dine tal er normaliseret efter en given periode.

Mht kolesteroler i blodet er der en enorm genetisk komponent involveret. Det er begrænset hvad du kan flytte med din livsstil i den sammenhæng. Risikoen for at det udmønter sig i et egentligt hjerte-kar tilfælde minimeres dog ved at leve efter "foreskrifterne". Men for nogle mennesker er det bare uundgåeligt at skulle i behandling mod forhøjet kolesterol på et tidspunkt.

Statisk muskelarbejde hæmmer blodforsyningen og dette stimulerer pulsen. Mange mennesker kan ubesværet holde en puls på 80% af maks under styrketræning. Energiforbruget er dog langtfra i samme størrelse.

Jeg tør godt påstå at folk der træner traditionel styrketræning (dvs ikke crossfit/cirketræning) på INGEN måde har en gennemsnitspuls på 80% af max under et styrketræningspas. Har du studier eller blot empiri der taler for dette ? Det giver for mig ingen mening.

Vil holde fast i - at på trods af pulsen ikke akut afspejler energiforbruget under styrketræning, at man ved at monitorere denne samt opsamle x antal timer efter vil kunne få et billede der kan benyttes til at sammeholde energiforbrug med andre træningsformer. Ikke absolut, men relativt.

Pulsmåling er rimelig værdiløs i forbindelse med energiforbrug i styrketræning, da pulsen her ikke er god til at forudsige optaget og omsat ilt.

Hvorfor skulle den være dårligere her ? Kredsløbets aktivitet hører unægteligt sammen med iltoptag over lungevæv. Kan godt være tidsopløsning er lidt forskudt men det er vel underordnet.

Afhængig af hvad du skal bruge det til, kan du estimere det via hjertefrekvensmålinger.

Re-syntesere af de anaerobe energileveringsystemer er jo afhængig af den oxidative phosphorylering - hvorfor, hvis du måler over en given periode under og efter træning, vil du få et billede af det samlede energiforbrug over perioden.

Så i gang med eksperimentet:

Pulsmåler på før træning og så kan du opsamle eksempelvis 2-4 timer efter afsluttet træning. Sammenlign med hvile/normal aktivitet/aerob træning afhængig af formål.