uv3

En klassiker - skal genoplives jævnligt

Jeg har problem med syre i læggene efter træning,

'Syre' i læggene under træning skyldes iltunderskud, og dér kunne rygning godt spille en vis rolle.

Ømhed i læggene, især et stykke tid efter træning er nok meget normalt, når man starter op. Jeg oplever det f.eks. også, hvis jeg skifter fra løbebånd i en periode til 'rigtigt' løb ...

Er det umiddelbart efter træning, at du har ondt, og hvor voldsomt er det?

Her findes ganske udmærkede øvelser til skiferien:

Kom i form til skiferien

Og så er løb godt, fordi dine knæ vænner sig til stød, der minder meget om dem man modtager ned ad pisten.

Et balancebræt er rigtig godt til at opøve balance og koordination samt styrke fod- og knæled ...

Hvis du med 'styrtløb' tænker på statisk belastning for at optræne syreudholdenhed, så vær opmærksom på, at den kan være meget hård for knæene, hvis du vinkler disse for meget.

I det hele taget er knæene forbandet udsat under skiløb, og egentlig bør man skitræne året rundt, for at ikke alene muskler, men også led og sener vænner sig til belastningen.

Spørgsmål: Hvis formålet er at forbruge/forbrænde mest mulig energi er det så fuldstændig ligemeget om jeg kører 30 kilometer på en time eller tilbagelægger samme distance over to timer ? Jeg mener; hvilken aktivitet vil være bedst ved kalorieforbrænding. Jeg kan nemlig bedst lide at køre i lang tid med almindeligt tempo end jeg kan lide at køre i kortere tid i højere tempo... Men hvad forbrænder egentlig mest ?

Hilsen Darjeeling-ltd.

Hvis du cykler i fladt terræn i vindstille, skal du være opmærksom på, at vindmodstanden firedobles, når hastigheden fordobles, dvs. igen sige, at vind-effekten (kraft gange hastighed) 8-dobles, men da tiden halveres, vil energiforbruget pga. luftmodstand samlet firedobles.

Men ud over det skal du medregne rullemodstanden, og hvordan den opfører sig mht. hastighed, ved jeg ikke ... måske andre har et bud ...?

Men ... som svar på dit spørgsmål ... du kan ikke stille det helt så simpelt op.

Gælder det løb, tror jeg derimod det holder lidt bedre (ved moderate hastigheder ...).

For ligesom at komme væk fra dette fysiske hængedynd, som nogen af jer er ved at snakke jer ned i vil jeg da godt nævne, at jeg selv er meget glad for løbebånd, da mit mål udelukkende er generel konditionsforbedring. På løbebåndet skal man i denne tid ikke tænke på nedfaldne blade, vandpytter og is, og lungerne har det også lidt lettere ved stuetemperatur.

Desuden giver løbebåndet en ekstremt god mulighed for at træne superkontrolleret.

Om man bruger mere energi eller ej på bånd, er nok langt hen et spørgsmål om vane; ingen tvivl om, at man løber med en anden teknik ...

Tjae...så får du jo ret! Det er stort set det eneste forbrug der er på et plant underlag.

Ikke helt.

Energiforbruget ved løb kommer fra:

Vertikal bevægelse.

Acceleration arme og primært ben.

Intern varmeudvikling.

Vindmodstandens arbejde (kun ved naturligt løB).

Sjov tråd at studere for en fysiker - håber at de træningsråd, der gives herinde (som jeg studerer med interesse), er givet med lidt mere hold i argumenterne ...

Og ja, Newtons love er stadig svære at forstå, selv her små 400 år efter ....

... Og så lige en lille tankevækker:

Når man løber øst-vest, løber man faktisk på et gigantisk løbebånd (jorden), der bevæger sig bagud med ca. 1000 km/t ...

Har I nogensinde (selvfølgelig i vindstille) rigtig mærket forskel på at løbe øst-vest eller vest-øst? Nej, vel ....

Hvis I stillede et løbebånd op inde i et tog, der bevæger sig forlæns eller baglæns med f.eks 10 km/t, ville I så kunne mærke forskel?

Hvis I svarer ja, så må I pudse jeres fysikkundskaber af igen ...

Stadig ikke korrekt.

Friktion mod underlaget bidrager kun energimæssigt, hvis skosålerne glider hen over underlaget - hvad de næppe gør, hvis man løber nogenlunde normalt

Og så sker der i øvrigt ikke nogen opbremsning af kroppen ved isæt. Hvis man iagttager en person på et løbebånd, vil overkroppen stort set kun bevæge sig vertikalt. Ved normalt løb bevæger overkroppen sig med meget jævn hastighed frem.

De accelerationer, som ben (og arme) udsættes for (og det er bl.a. her, der bruges energi), er helt de samme i de to bevægelsesformer, lige som den vertikale bevægelse er den samme.

Det der skiller vandene her, er næppe avancerede biomekaniske sammenhænge, men derimod, at man har svært ved at forestille sig, at en bevægelse kan opretholdes uden energiforbrug (hvis der ikke er friktion).

Denne forestilling går tilbage til Aristoteles og var udbredt i hele middelalderen (og dybest set tænker vi intuitivt på samme måde), og først med med Newton fik man lidt orden på begreberne ...

Tester man en person dels på løbebånd, dels på et helt jævnt underlag, vil der ved moderate hastigheder (10 km/t) være minimal forskel på energiforbruget, og den lille forskel kan tilskrives luftmodstanden.

Sættes farten op, vil luftmodstanden få større og større betydning (14 km/t = fordobling af luftmodstand).

Energiforbrug kun ved udendørs løb:

- Overkroppen skal flyttes horisontalt fremad ved afsæt

- Vindmodstand

- Øget tøjfriktion

- Naturlige variationer i løbeunderlag

........

Den store forskel er, at der på løbebåndet (ud over vindmodstand) ikke kræves samme kraft horisontalt fremad, da kroppen blot skal bibeholde sin position. Dette medfører også. at man automatisk kommer til at løbe i mere oprejst position. Det hele afhænger dog af i hvilket omfang man følger båndet rytme. Foregår denne i samme takt og på samme flydende måde som båndets bevægelse begrænses energiforbruget. Løbes der derimod rykvis i afsættet kræves betydelig mere energi. Derfor er der også stor forskel på hvor hårdt forskellige løbere oplever, der reelt er ift. udendørs løb. Er målet et udendørs løb er der dog ikke nogen fidus i at snyde sig selv til gode tider på løbebåndet.

DU tager desværre helt fejl. Der bruges ikke energi på at holde kroppen i konstant hastighed (fastslået af Newton allerede i 1600-tallet), kun hvis der er vindmodstand el.lign., der skal overvindes.

Du har til gengæld helt ret i, at en del af energien går til vertikal bevægelse (ens for begge løbeformer), og en sikkert ganske stor del går til acceleration af benene - de bevæger sig nemlig ikke fremad med konstant fart, og de vejer trods alt en del (men dette er også ens for begge løbsformer).

Jeg anerkender fuldt ud, at der er stor forskel på de to løbsformer, men årsagen er altså ikke den påståede, snarere vindmodstand (som firedobles, hver gang hastigheden fordobles), vekslende underlag og små stigningsvariationer (som tvinger én til at variere skridtlængde og kadence).

uv3 (cand. scient. i fysik )

At finde store sko er nok egentlig det mindste problem, men tak for dit svar alligevel :) Problemet er at finde en sko der er fodformet.

Det ku være jeg skulle smutte ind i en Jacoform butik - deres sko er bare så grimme...

Jacoform er herligt fodformede, og totalt skønne at have på. Problemet melder sig bare, når man skal gå bare lidt langt i dem. Dem jeg har ejet, har ikke haft antydningen af stødabsorbtion i hælene, så man får meget ondt efter længere tids gang - lidt absurd ...

Kan kun selv løbe 12 km/t i 12 min (Coopertest), hvilket jeg da godt kan leve med, min alder taget i betragtning (52).

Hvis du virkelig går efter at LØBE hurtigt - og ikke blot forbedre din VO2max - skal du måske også tænke i at forbedre din løbeøkonomi.

Du kan arbejde med at optimere din skridtlængde og kadence, og i øvrigt forbedre din teknik.

I øvrigt kan jeg kun give de andre ret i, at hård intervaltræning virkelig rykker, også fordi det flytter din mentale tærskel ...

Det er nok mest manglen på luftmodstand, der gør en forskel - og den er altså ikke stor, når det handler om 10-15 km/t ...

Til gengæld er fordelen ved løbebånd, at man har helt kontrol over hastigheden og kan dosere sin træning meget præcist.

Og man kan give sig helt i intervalløb uden at tænke over terrænet osv.

Mennesket er evoleret til at spise forarbejdet mad, det ses på en helt række tydlige eksempler som vores kæbeparti, og fordøjelsesprocesser.

Har ladet mig fortælle, at hjerte-karsygdomme kun optræder hos mennesker OG deres tamdyr.

Og deres fællestræk er indtagelsen af forarbejdet/tilberedt føde - og så måske manglen på motion ...

Respekt, Søren W :4thumbup:

Skyldes klart et tryk på mellemkødet (området mellem anus og penis). Jeg har selv monteret - på min motionscykel - en sadel med hul dette sted pga. samme problem.

Jeg er ikke helt klar over, om det er et blodforsyningsproblem eller snarere en nerve, der bliver trykket ...

Hvis sadlen ikke kan skiftes, tror jeg rådet om at at komme bare en anelse længere bagud på sadlen vil være effektivt. Check også, om en lille ændring af sadlens hældning gør en forskel.

På mange cykelfora (f.eks. www.feltet.dk) er problemstillingen kendt og gennemdiskuteret. Prøv her samt Google.

'Rygterne om rygnings skadevirkning...er overdrevne' ??? WHAT !!!

ER du komplet gal ?

Jeg tror ikke du vil ha' besvær med at finde undersøgelser nok, der dokumenterer rygnings skadelighed på kroppen.

Det 'sjove' er, at nye ex-rygere ofte kommer med den slags udtalelser, at 'rygning nok ikke er så

farligt endda', eller 'når jeg nu har det så slemt, er det bedre at jeg begynder igen...'.

Det lyder skizo men stol ikke på jeres hjerne, når den begynder med den slags det er som en narkomanhjerne der gør alt for at få sit 'stof'.

Jeg er helt med på den med skadeligheden, derfor er jeg jo holdt op ...

MEN ... at ikkerygning/rygning har en afgørende indflydelse på konditionen for en ganske almindelig motionist, tror jeg måske ikke så meget på.

Da jeg for alvor startede med løb for 3-4 år siden (ca. 50 år, 25 cig./dag, BMI 21-23, dårlig kondition) troede jeg egentlig, at rygningen sammen med min fremskredne alder betød raske gåture snarere end seriøst løb.

Jeg blev dog klogere - faktisk kunne jeg holde ud at løbe, især fordi jeg, med hjælp fra et pulsur, sørgede for at gå frem i roligt tempo.

I starten var det sådan, at når min puls passerede ca. 140, følte jeg klart ubehag ('stopper det her ikke snart ...'). Den grænse ligger i dag ved omkring 165-170, hvilket vel svarer til 95% af mit arbejdsinterval.

Så trods rygning er det bestemt muligt at opnå en meget tilfredsstillende træningstilstand.

Mit positive budskab er, at selv om man ryger, skal man bestemt ikke afholde sig fra at presse sin krop.

Men i øvrigt har du ret i dine betragtinger vedr. narkomanhjernen. Rygning kan for visse personer (bl.a. mig) medføre en afhængighed, der trodser enhver beskrivelse. Det er også mit bedste argument over for mine børn, som har overværet mine mange kuldsejlede rygestop ...

Det er nu stadig trist, at rygestop ikke umiddelbart giver afregning på konditionskontoen, men så må man jo bare tænke lungekræft, KOL, økonomi, stank osv. osv.

Bump ...

Andre, der har erfaringer med rygestop og konditionsforbedring?

Er oprigtig interesseret, da gode erfaringer ville motivere mig meget i denne svære tid

Har en ikke særlig videnskabeligt baseret idé om, at kroppen måske kompenserer en del for de røde blodlegemer, der er optaget af at transportere CO rundt i kroppen ...

Ja, rygterne om rygnings skadevirkning på koditionen er nok lidt overdrevne.

Jeg er 52, har nu holdt rygestop i ca. 2 måneder. Da jeg røg 25-30 cigaretter om dagen, kunne jeg klare ca. 2300 m i en Cooper test (vist nok rimeligt for min alder). Nu klarer jeg ca. 2400 m - nok mest, fordi jeg føler, jeg kan presse mig selv lidt mere pulsmæssigt.

25-30 smøger er dog en slat, og jeg vil nok karakterisere min forbedring som marginal - indtil videre. Det skal dog siges, at jeg indtager nikotinprodukter, som muligvis påvirker konditionen.

Jeg må sige, jeg er lidt skuffet, da jeg gerne havde haft en stærkt forbedret kondition som motivationsfaktor.

Jeg er rimelig spændt på min kondition på lidt længere sigt - håber træningsudbyttet bliver større ...