frederikke

Medlemmer
  • Content count

    21
  • Joined

  • Last visited

  1. Svært overvægtige

    Til Arne: “Det her er der brug for: … Det her er der OGSÅ brug for … Det her er der IKKE brug for: …” Er det dine behov, du giver udtryk for? Eller er det dette debatforums behov? Man kunne godt få det indtryk, at dette debatforum har en temmelig fasttømret norm for, hvordan det er acceptabelt at definere de overvægtige - og at denne norm er bygget op på noget, der i hvert fald ikke er entydig videnskab, men noget helt andet. ”Bedre behandlingstilbud til overvægtige - ikke mindst psykologisk" Hvorfor skal overvægtige have psykologiske behandlingstilbud? Overvægt er jo ikke nogen følelse eller nogen psykisk lidelse, det er bare et fysisk karakteristika. ”Personer der gå ind i enhver debat med aggresiv attitude og totalt uden åbenhed”. Hvordan aggressiv? Hvordan uden åbenhed? Til MaxPower: “"ubrugelig viden" var måske lidt hårdt formuleret, så lad mig i stedet kalde det langt mindre interessant, end hvis man samtidig kunne forklare hvorfor. Hvad mener du vi skal konkludere på baggrund af den fundne korrelation?” Det har jeg jo tydeligt skrevet til dig: “Undersøgelsen er ikke "ubrugelig viden", som du betegner den, for den giver os jo da den viden, at det meget negative billede af de overvægtige, der kontinuerligt og konsekvent bliver tegnet i dette debatforum, er skabt på baggrund af tåbers rallen.” “Jeg kommenterer overvægten og de helbredsricisi hele det etablerede sundhedsvæsen er enige om der findes. Der er givetvis altid plads til nuanceringer, men benægter du at man som fed har større risiko for kredsløbsproblemer, type II diabetes oma?” Du peger så glimrende på problematikken i, hvad der foregår i dette debatforum. Bare fordi flertallet er “enige” om noget, så er det jo ikke ensbetydende med, at det er rigtigt! Det er en vigtig pointe. Forskerne bag mange undersøgelser konkluderer meget overfladisk, at overvægten er årsag til sygdomme, f.eks. kredsløbssygdomme, type II diabetes, o.s.v. Men kigger man de bagvedliggende data efter i sømmene, så viser det sig, at konklusionerne er dannet på baggrund af bl.a. statistiske sammenhænge, og som vi jo efterhånden alle ved, så giver statistiske sammenhænge ikke belæg for årsagsforklaringer. Desuden viser andre undersøgelser, at de overvægtige, der har en stabil vægt, har mindre risici for at udvikle sygdommene end de, der har vægtsvingninger. Det tyder på, at det ikke er kropsvægten, der har betydning for sygdommens udvikling. Sygdommene kan både forebygges og symptomreduceres uafhængigt af vægttab, og det faktum indikerer ligeledes, at det ikke er kropsvægten, der har betydning for sygdommenes udvikling. Endelig har man operativt fjernet en stor mængde fedt fra en række forsøgspersoner, og deres risikoprofil og sygdomsprofil ændrede sig ikke derved. Dette afviser, at fedtet på kroppen skulle være årsagen til sygdommene. Derimod kan man se, at faktorer som stress og motion har stor betydning for udvikling af sygdommene, og det er faktorer, der vedrører alle uanset vægt. Der er ingen grund til blive ved med at fokusere så negativt på netop de overvægtige på grund af deres overvægt. “Du mener seriøst at normalvægtige og undervægtige lige så ofte er på slankekur som overvægtige? Kunne du linke til bare et par af de mange undersøgelser?” Jeg har ikke skrevet noget om, at normalvægtige og undervægtige er lige så ofte på slankekur som overvægtige. Du udtrykte tvivl om, at de normalvægtige ville gå på slankekur: “Næppe normalvægtige vel, fordi hvorfor skulle de”, og jeg påpegede, at “Der er lavet mange undersøgelser, som viser, at normalvægtige og undervægtige går på slankekure. Også normalvægtige børn går på slankekur”. Ifølge www.befrielse.dk, en artikel under “nyheder”, viser f.eks. en rapport om skolebørn, at 35% af de normalvægtige piger og 12% af de normalvægtige drenge er på slankekur. “Permanente vægtændringer kræver permanente ændringer i kost og motionsvaner.” Hvad bygger du den teori på? Ændringer fra hvad? Hvad forestiller du dig, at overvægtige spiser? Og hvordan forestiller du dig, at overvægtige motionerer? “Man skal passe forfærdelig meget på med statistik. En anden måde at se tingene på er at der er kommet dobbelt så mange fede siden midt 80'erne.” Ja, man skal passe meget på med statistik! Med en meget lille vægtøgning kan en person hoppe en BMI-kategori op og blive regnet for overvægtig eller fed. På den måde kan der hurtigt blive skabt et problem ud af en bagatel. Du kan eventuelt på www.befrielse.dk under “myter” læse det første med blåt markerede link under ordet “forklaringerne” i den øverste Fakta-rubrik. “Jeg læser dine indlæg og den side du linkede til som om du gerne vil have placeret årsagen til overvægt på noget der ikke kan gøres noget ved.” Jeg er egentlig fuldstændig ligeglad med “årsagen” til overvægt. Jeg går heller ikke op i, hvorfor nogen er blevet højere end 1,80 meter, eller at nogen kvinder skal have en G-skål i BH, eller at nogen har mørk hudfarve, eller at nogen har en IQ på 140. Hvorfor skulle jeg interessere mig for at finde en forklaring på det? Hvad skulle det gøre godt for? “Selvom det ville være grund nok for mig, så kan jeg da sagtens se mange ting i hverdagen som en væsentlig overvægt vil gøre meget mere besværlige.” Der er mange faktorer her i livet, der kan gøre hverdagen mere besværlig. Jeg har lige nævnt nogle af dem ovenfor. Men for alle de faktorer, har man fundet på udvortes initiativer, der kan mindske det besværlige - f.eks. at bygge huse med højere til loftet, at gøre det muligt at købe større BH’er i butikkerne, at bekæmpe racisme og at lave skoler for børn med høj intelligens. Hvorfor er det den overvægtige, der skal ændre sin krop for at tilfredsstille dine behov? “Det er en rigtig vigtig information af inaktivitet er langt farligere end fedme i sig selv, men det fjerne jo ikke de problemer der er forbundet med fedme.” Jamen, hvad er det for problemer, der er forbundet med fedme? “Jeg tillader mig at gætte du muligvis har et par kg for meget på sidebenene, og det generer mig naturligvis ikke det mindste.” Hvorfor gætter du på det? Hvilken relevans har det i denne diskussion? Jeg er 172 cm høj og vejer 68 kilo. Det er ikke noget, jeg har valgt, sådan er jeg bare. Er jeg for meget for dig? Og hvad tror du så, det siger om mig, at du kender min højde og vægt? “Har du en bedre forklaring på hvad han mener, frederikke?” Nej, jeg spekulerer ikke i professor Thorkild I.A. Sørensens teorier. Spørg ham selv. Jeg opponerede blot imod den forsimplede påstand, som Blackmore fremkom med, at overvægt var “for mange kalorier indtaget og for få brugt deponerer fedt på kroppen er relativt simpelt ”. Men nu har Blackmore jo selv tydeliggjort, hvad han egentlig mener med sine påstande, nemlig at overvægtige “lyver”. “Mener du efter at have læst netop den artikel, at der ingen problemer er ved fedme?” Det ved jeg ikke, om der er, og pointen er, at det er der heller ingen andre, der ved. Der er meget, der tyder på, at der i hvert fald ikke er så mange problemer, som der tales om. Langt fra endda. Jeg opponerer bare imod den meget ensidige og forsimplede tilgang, som dette debatforum giver udtryk for. Der er ikke noget entydigt videnskabeligt belæg for de ting, der er blevet skrevet i denne debat, og mange af indlæggene har været direkte nedladende og fordømmende. Jeg er af den holdning, at hvis man skal koble noget negativt på et fysisk karakteristika, så skal man være overordentlig sikker i sin sag. Følgerne af den dæmonisering og stigmatisering, som de overvægtige er udsat for, er katastrofale, ikke bare for de overvægtige, men for os alle sammen. Personligt, socialt og samfundsøkonomisk. Videnskaben fortæller os, at det er muligt at være fysisk og psykisk sund og rask, når man er overvægtig, hvis man holder op med at forsøge på at slanke sig. Hvorfor skal man så blive ved med at fokusere så negativt på overvægten? Hvad er formålet med det? Du kan læse mere på dette link eller du kan læse artiklen i sin fulde længde i Journal of the American Dietetic Association, June 2005, Volume 205, Number 6, pp. 929-936. Til Blackmore: “Derudover tror jeg heller ikke det er forkert at slutte at folk med en betydelig overvægtikke ses helt så tit i Ze gym eller på fodboldbanen som folk med en mere normal vægt... ” Hvad vil du så konkludere om de overvægtige ud fra den overbevisning? Og hvad bygger du den på? “det har du faktisk selv på din hjemmeside” Jeg har ikke nogen hjemmeside. Jeg har linket til en hjemmeside. Er du i stand til at se forskellen på de to udsagn? Den hjemmeside, jeg har linket til, forsøger så vidt jeg har forstået ikke at give generne skyld for noget. Den konkluderer bare, at kropstykkelsen er op til 80% genetisk bestemt. Det er et almindeligt kendt og accepteret faktum. “med hensyn til undersøgelserne om at "vi tykke spiser altså ikke mere", så er det jo netop vist at det ikke er noget magisk der, det handler om at jo mere overvægtig man er, jo mere vil man typisk underrapportere hvad man spiser i undersøgelser mht diæt. Altså, at mange af de overvægtige faktisk SPISER mere, de lyver bare samtidig også mere over for dem selv og over for undersøgelserne” Nå, så nu er de overvægtige ligefrem blevet lystløgnere! Og jo mere overvægtig man er, jo mere lystløgner er man! Du er ikke ked af det, hvad? Hvad bygger du disse påstande på? Hvis du gør dig den ulejlighed på www.befrielse.dk under “myter” at læse det med blåt markerede link i den øverste fakta-rubrik med ordet “forklaringerne”, så kan du læse om, at dine antagelser er forkerte. Meget forkerte. Til Rune N: “Problemet er, at hundrede forskellige undersøgelser viser hundrede forskellige ting.. det var også det jeg påpegede i mit indlæg.” Ja, men ikke alle undersøgelser er lige seriøse og relevante. Der er væsentlige metode- og kvalitetsforskel. Den undersøgelse, der er omtalt på www.befrielse.dker kvalitetsmæssigt i top. “Derfor virker det måske heller ikke overbevisende, at man på www.befrielse.dk refererer til en enkelt undersøgelse, der så skal "bevise", at det ikke er farligt (og måske endda en fordel) at være svært overvægtig.” På www.befrielse.dk refererer man til mange undersøgelser, og jeg har ikke indtryk af, at de skal “bevise “ noget - det skulle da lige være, at der er en anden sandhed end den, man sædvanligvis hører. Undersøgelser viser igen og igen, at den laveste dødelighed er hos de, der har en BMI på mellem 25 og 35. Og det har de vist i flere år. Det var bare det, jeg ville gøre opmærksom på, nu hvor der kontinuerligt og konsekvent bliver tegnet et så negativt billede af de overvægtige her i dette debatforum. Der er mange undersøgelser, som peger på, at det er en fordel at være overvægtig. Hvorfor har du valgt at fokusere lige netop på de, der giver et negativt billede? “Noget andet er, at alle ovenstående undersøgelse trods alt indikerer at overvægt ikke er ufarligt.” Nej, det indikerer de ikke. Statistiske sammenhænge berettiger nemlig ikke til årsagsforklaringer. Selvom de overvægtige statistisk set skulle have en øget dødelighed, så er det ikke ensbetydende med, at de dør på grund af overvægten. Der kunne være tale om andre faktorer tæt sammenhængende med overvægten, som indebærer en større dødelighed - f.eks. fedmeoperationer, stress på grund af lægernes dødstrusler og trusler om forringet helbred, slankepiller, diskrimination og forskelsbehandling,, fordomme og antipati hos sundhedspersonale, m.v. Det kan du f.eks. læse mere om på www.befrielse.dk under “nyheder” og datoen 02.02.2007. “Hvem er "de skyldige" og hvordan er det lige de tømmer statskassen? Den er jeg overhovedet ikke med på.” Der foreligger ikke noget entydigt videnskabeligt belæg for at antage, at overvægt er årsag til sygdomme og tidlig død. Når der nu ikke gør det, og der endda foreligger temmelig meget materiale, som giver et andet billede, hvorfor skulle man så gøre de overvægtige til et problem med den stigmatisering, det indebærer? Har du nogen sinde tænkt på, at der kunne være nogen, der har en interesse i at gøre de overvægtige til et problem? Og at disse personer, når “problemet” bliver gjort stort, får bevilliget penge til forskning og andre initiativer? Eller har indtægter via salg af produkter og projekter? Læs f.eks. på www.befrielse.dk under “nyheder” og datoen 03.04.2007 og længere nede ad siden. Du kan også læse dette link “Bevares, jeg er da nok blevet drillet en gang eller to i skolen, men det skete jo også for folk med flyveører. De venner jeg har, der er overvægtige, fungerer også på lige fod med alle andre og bliver bestemt heller ikke diskrimineret. Jeg tabte mig da heller ikke for andres skyld, men for min egen.. Men jeg kan naturligvis ikke tale for andre på det punkt. Jeg er sikker på nogen udsættes for ondskabsfuldheder, fordi de er overvægtige, hvilket da er dybt forkasteligt. Jeg har bare ikke selv oplevet det.. så det er altså ikke noget alle automatisk udsættes for.” Måske er du bare ikke bevidst om det? Hvorfor ville du tabe dig? Hvorfor blev du ikke bare ved med at være overvægtig? Hvorfor mener du, at du tabte dig for din egen skyld? Til alle: Nu slutter min deltagelse i debatten. Jeg har ikke tid og lyst til at bruge så meget tid i dette forum. Mit eneste formål med at skrive indlæg var at gøre opmærksom på, at debatten herinde var ensidig, nedladende og fordømmende. Tror I ikke også, at der er en dybere grund til, at 2 sociologistuderende har skrevet et indlæg herinde?
  2. Svært overvægtige

    Hvordan har jeg generaliseret? Hvordan har jeg gjort stort set alle ikke-overvægtige til syndere? Hvad er det for følgesygdomme og skavanker, som fedme medfører? Kan du ikke eksemplificere dine påstande?
  3. Svært overvægtige

    Det er ikke min teori. Jeg har udtrykkeligt angivet, at der er tale om et citat fra professor Thorkild I.A. Sørensens artikel i Ugeskrift for Læger. Måske skulle du læse artiklen og se, hvad han skriver?
  4. Svært overvægtige

    Du ved ikke det mindste om, hvad jeg er ivrig efter! Hvorfor tror du, at det er alle de normalvægtige, der hetzer, håner og bespotter de overvægtige? Det er ikke noget, du har fra mig. Hvad angår det danske sygehusvæsen, så er der jo lavet mange undersøgelser, der viser, at der sker en diskrimination i forhold til de overvægtige sammenlignet med de normalvægtige. Det er et faktum. Hvilken interesse har du i at bagatellisere den uret, der bliver begået mod de overvægtige?
  5. Svært overvægtige

    Til MaxPower: "Det er da værd at undersøge nærmere, at der er denne sammenhæng mellem BMI og dødelighed, men uden en årsagssammenhæng er det så godt som ubrugelig viden. Du kan konkludere mange mærkelige ting, hvis du udelukkende kigger på ting der korrellerer." Det er lige netop pointen - som forskerne bag undersøgelsen i øvrigt også fremhæver - at statistiske sammenhænge ikke giver belæg for årsagsforklaringer. Så hvad vil du egentlig sige med din kommentar? Undersøgelsen er ikke “ubrugelig viden”, som du betegner den, for den giver os jo da den viden, at det meget negative billede af de overvægtige, der kontinuerligt og konsekvent bliver tegnet i dette debatforum, er skabt på baggrund af tåbers rallen. "Hvis fedtvæv "aktivt" skulle ophobe fedtet, altså tage energien fra andre dele af kroppen, så må det jo betyde at disse efterhånden går til grunde og vil i yderste konsekvens betyde død." Nu laver du konklusioner om noget, du slet ikke har belæg for. Den gode professor Thorkild I.A. Sørensen skriver ikke noget om, at fedtvævet skulle tage energi fra andre dele af kroppen, så de ikke har nok - hvordan er du kommet frem til det? "Hvem er det der i første omgang går på slankekure? Næppe normalvægtige vel, fordi hvorfor skulle de." Nu laver du igen konklusioner om noget, som du slet ikke har belæg for. Der er lavet mange undersøgelser, som viser, at normalvægtige og undervægtige går på slankekure. Også normalvægtige børn går på slankekur. "Men det betyder ikke at det er en dårlig idé at gå efter en mere normal vægt, hvis man pga sin overvægt har øget risiko for en række helbredsproblemer." Nu laver du igen igen konklusioner om noget, som du slet ikke har belæg for. Hvorfor skulle de overvægtige gå på slankekur, fordi de har en øget risiko for en række helbredsproblemer? Skrev du ikke lige netop ovenfor, at “uden en årsagssammenhæng er det så godt som ubrugelig viden. Du kan konkludere mange mærkelige ting, hvis du udelukkende kigger på ting der korrellerer.” "Udviklingen af fedme de senere år er kommet så stærkt, at jeg anser det for ganske usandsynligt der er tale om massive genmutationer nærmest over hele kloden, hvor mad er billigere end nogensinde i verdenshistorien, og behovet og lysten for fysisk aktivitet bliver lavere og lavere." Kommet så stærkt? Hvad er det, du forestiller dig? Den gennemsnitlige vægt er steget med 5-7 kilo. "Det virker som den superlette og ultimative ansvarsfraskrivelse at give generne skylden, for så er der jo ikke noget at gøre. Hvis jeg tager fejl her, hvad er så motivet bag at genetik nærmest skal have hele skylden for at så mange er overvægtige?" Hvem har givet generne skylden? Hvorfor skal der overhovedet placeres en skyld for, at nogen er overvægtige? Hvad er der galt i at være overvægtig? Til Rune N: "Som det fremgår er overvægt tilsyneladende mindre farligt for mænd end for kvinder. Svært overvægtige kvinder mellem 35-64 har dobbelt så stor risiko som normalvægtige, mens andre grupper (som du nævner) har mindre risiko end normalvægtige." Det fremgår måske af den undersøgelse, du henviser til, men ikke nødvendigvis af alle andre. Desuden så giver statistiske sammenhænge - sådan som jeg har pointeret ovenfor - ikke belæg for at give årsagsforklaringer. Det er ikke overvægten, der udgør en risiko, hvor har du det fra?. "Men ellers fremgår det jo også af rapporten at det er estimeret, at mens overvægtige koster samfundet 1.473 mio. kr, så koster rygerne 3.372 mio. kr. Så måske det var værd at bruge flere ressourcer på at gøre noget ved.. men det er så en anden diskussion." Der er mange problemer med det, du skriver her. Rygning er en adfærd, mens fedtet på kroppen er et fysisk karakteristika - og ikke andet end det - så de to faktorer kan ikke sammenlignes. Desuden er det ikke de overvægtige, der koster samfundet 1.473 mio. kr. Det, der koster samfundet penge, er løgnehistorierne om de overvægtige - og den diskrimination, hetz og intervention, der følger i kølvandet. Men det er da meget smart at kaste skylden på de overvægtige. Meget smart endda, for så kaster alle tåberne deres opmærksomhed og had på de overvægtige, mens de skyldige i al ubemærkethed kan tømme statskassen!
  6. Svært overvægtige

    Hvis vi nu skal være lidt seriøse - det er jo trods alt menneskeliv, vi taler om - og forholder os til den undersøgelse, der henvises til, så må vi vel tage til efterretning, at undersøgelsen viser, at den laveste dødelighed findes hos de med en BMI på 25-35. Vi må vel også tage til efterretning, at dødeligheden for alle overvægtige, BMI >25 (det vil sige inkl. de mest ekstremt overvægtige), i følge undersøgelsen samlet set er lavere end for gruppen af alle undervægtige og normalvægtige, det vil sige med en BMI<25. Der er ikke noget mere foruroligende end mennesker, der bilder sig ind, at de ved alt, og som bruger denne overbevisning til at nedgøre andre. Som professor Thorkild I.A. Sørensen skriver i sin artikel i Ugeskrift for Læger den 21. maj 2001: "Ifølge energibalanceteorien, der hviler på en fysisk lovmæssighed, kan ophobning af energi kun ske ved, at kroppen i en periode er i positiv energibalance, dvs. at det samlede energiindtag overstiger energiforbruget. Da fedmeudviklingen ikke sker ved omdannelse af andre væv, må den være udtryk for, at der er indtaget mere energi, end der er forbrugt. En påtvungen begrænsning eller forøgelse af energiindtaget i forhold til -forbruget vil medføre tilsvarende ændringer af fedtdepoterne. Resultaterne og teorien er så overbevisende, at de danner grundlag for stort set alle terapeutiske og forebyggende tiltag. Men logikken har en brist. Selv om energibalanceteoriens fysiske grundlag står fast, er det ikke en logisk nødvendighed, at den primære fejl i reguleringen af energibalancen ved fedmeudviklingen består i ændringer i form af øget energiindtag eller nedsat energiforbrug. Den primære ændring kan lige så vel bestå i, at fedtvævet aktivt ophober fedtet snarere end passivt modtager det. Som en følge heraf kan der så ske en regulering af energiindtagelse og -forbrug, der resulterer i positiv energibalance."
  7. Svært overvægtige

    Det er sgu skræmmende så meget intelligens, der rumsterer i dette forum! Prøv engang at checke denne side ud www.befrielse.dk Under "myter" kan man f.eks. læse, at overvægtige har lavest dødelighed.
  8. Sådan starter man med at tabe 20 kilo

    Nå, jeg fik lige lyst til at vende tilbage for en kort bemærkning: *** Crawdaddy - Inden ud døber undersøgelser til ikke at være meget værd, var det så ikke en idé at læse dem først? Men din reaktion er som sædvanlig en overfladisk forholden sig til tingene, og det er helt i orden, at du vælger at leve dit liv på den måde. For lige at sætte det på plads, så er det bare ikke ensbetydende med, at du argumenterer i en saglig diskussion og får det sidste ord, fordi du har ret. Det betyder bare, at jeg ikke gider at bruge min tid på at diskutere med dig, for det fører ikke til noget konstruktivt. For MIG handler en diskussion nemlig ikke om at vinde men om at udveksle synspunkter til gensidig udvikling og glæde. Det er der desværre ikke meget plads til i dette forum. *** Litopsi - Inden noget af debatten blev slettet nåede jeg at se et indlæg, du havde skrevet. I det indlæg hånede du på det groveste mine indlæg her i debatten i overfladiske og nedgørende vendinger. Det var endnu en grund for mig til at droppe ud af debatten. Se iøvrigt ovenfor. *** Armoured female - ja, du er udråbt til selvbestaltet ekspert, fordi du har tilkendegivet en holdning til overspisning specifikt og spiseforstyrrelser generelt, som du absolut ikke har noget belæg for. Spiseforstyrrelser handler netop ikke bare om indtagelse af næringsstoffer, allerede dér knækker filmen for dig. Også du er overfladisk i din argumentation, fordi du tydeligvis ikke har nogen faglig viden om det emne - spiseforstyrrelser - men alene bruger dig selv og dine egne personlige oplevelser som argumentation. Det er også fint nok, men ikke, når du samtidig prøver på at lyde som ekspert. Dit tip om fedtmåling er bestemt IKKE uskyldigt eller harmløst i forhold til en spiseforstyrret: "Et tip vil dog være at følge din fedt% og ikke så meget selve vægten. Som du har fornemmelsen af selv, så får du en større muskelmasse, som gør at vægten ikke ændrer sig så meget som fedttabet retfærdiggør. Det snyder mange i længden, og de mister motivationen. Der er artikler om fedt% måling her på MOL." *** Som I kan læse forlader jeg ikke krigsskibet, fordi jeg er overvældet af jeres argumentationer. Jeg forlader stedet, fordi jeg ikke orker at argumentere med mennesker, som bare argumenterer for argumentationens skyld. Så har jeg bedre ting at bruge min tid på!
  9. Sådan starter man med at tabe 20 kilo

    Nå, der er godt nok blevet slettet nogle indlæg her i debatten. Men de var jo også blevet en del "larmende", så det er måske meget godt. Jeg vil slutte mine indlæg af med lige at kommentere de seneste tre indlæg: *** Armoured female - overvægten er ikke bare en virkning af overspisningen, det er en del af spiseforstyrrelsens funktion (der var fordommen vist). Overvægten bliver blandt andet anvendt som fokuspunkt og forsvar. Jeg tror det var dig, der anbefale fedtmålinger. Det er vist ikke specielt heldigt at bede en spiseforstyrret om at måle fedt på sin krop. Så uanset om du opfatter det som at "putte noget i hovedet på" hende, et simpelt råd eller støtte, så er det ikke særlig smart, når man ved, det drejer sig om en, der mener at have en spiseforstyrrelse - især da du lader til at have nogen viden om anoreksi og bulimi. I gamle dage tale man meget om personlighedsforstyrrelser i forhold til spiseforstyrrede. I dag er man gået væk fra at kategorisere de spiseforstyrrede på den måde, og der behøver absolut ikke at ligge noget patologisk til grund for en diagnose for en spiseforstyrrelse. Jeg tror, du skal overlade det til eksperter at diagnostisere for spiseforstyrrelsen og så indtil da tage en persons ord for pålydende. Du brugte vendingen "bekæmpe sin overvægt", og det er det samme som en slankekur. Nu vælger du at bruge begrebet "livsstilsændring", men det er fuldstændig det samme som en slankekur, hvis målet er vægttab. Der er ingen forskel. Der er ikke en slankemetode, der kan siges at være bedre end andre rent helbredsmæssigt set i forhold til statistikkerne omkring højere dødelighed, og under alle omstændigheder tager folk det de har tabt på igen, og dermed får de en yoyo-vægt, hvilket er forbundet med udviklingen af alvorlige sygdomme som f.eks. diabetes og hjertesygdomme. Der er lavet flere studier som viser, at en restriktion på maden udløser episoder med overspisning. Det gælder også for et lille kalorieunderskud. Dermed udsætter man folk for at få en yoyo-vægt, hvilket kan være helbredstruende. Jeg må gentage: Jeg tror, du skal overlade det til eksperter at behandle og rådgive spiseforstyrrede - især dem der har sat sig ind i, hvad overspisning handler om. I et debatforum der er målrettet mad og vægt kan du finde mange spiseforstyrrede. Det bør du også kunne tage højde for, hvis du har nedsat dig selv som ekspert i rådgivning. Når du direkte får serveret en persons oplevelse af at lide af en spiseforstyrrelse, må du absolut tage højde for det. Du er velkommen til at bruge din sunde fornuft på dig selv. Men andre mennesker er ikke som dig, og "fornuften" er ikke særlig fornuftig, sådan som den fremstår i dit indlæg. *** RTH - du stiller spørgsmål om, hvad overvægtige mennesker så skal gøre, hvis de vil slanke sig. Det er et godt spørgsmål. I hvert fald bliver man nødt til at gøre sig klart, at slankekure ikke virker i længden for størstedelens vedkommende (heller ikke når der er tale om begreber som kostomlægning og livsstilsændring, hvor målsætningen er vægttab), idet de fleste bliver federe og federe, og at man endda kan udsætte sig for en øget risiko for at dø. Man bliver også nødt til at forholde sig til, at en yoyo-vægt er forbundet med uviklingen af alvorlige sygdomme. Man ved fra udenlandske studier, at de der lærer at spise ud fra kroppens fornemmelser (i maven, ikke i hovedet) og får et mere afslappet forhold til sin krop, vil kunne stabilisere vægten, og at mange vil tabe sig langsomt. For nogen kan det være nødvendigt med psykoterapi. Så helt forenklet kan man jo tolke det som: Hvis bare folk ville have tillid nok til sig selv, og lod være med at efterleve kostregler, vægtregler, målingsstrategier, osv. og i stedet lærte at lytte til sig selv, så ville de ikke have behov for at spise mere end hvad de havde fysisk brug for (appetit, lyst og behov). Dermed ville nogen slanke sig, andre stabilisere vægten, men hvad der var vigtigst: Man kunne undgå at udvikle alvorlig overvægt hos de kommende generationer, og overvægtige børn kan vokse sig ud af problemet. Men ellers handler det om at få et godt liv med de forhold, man nu engang er underlagt. Har man udviklet nikkelallergi, risikerer man altid at det kommer i udbrud, hvis man kommer i berøring med nikkel. Er man blevet lam ved en ulykke, kan man ikke ændre på det faktum, men man kan sørge for at få et godt liv med de problemer, der er forbundet med det. Og så videre. Der er bare ét stort problem: Der er ikke ret mange, der kan tjene penge på det budskab! *** Crawdaddy - der er ikke lavet danske undersøgelser, men amerikanske, australske, schweiziske og norske, og de viser nogenlunde samme tal (30-50%). I Danmark er tallet formentligt højere, fordi vi har en større grad af bykultur end de øvrige steder. Du kan finde dokumentationen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Nej, jeg er ikke psykologistuderende, og jeg lider heller ikke af en spiseforstyrrelse. *** Det var min afgangsreplik. Nu vil jeg beskæftige mig med andre ting i livet og lade være med at opholde mig så meget foran computeren. Det har været en udfordrende oplevelse. Ha' det godt!
  10. Sådan starter man med at tabe 20 kilo

    Arne - Jo, jeg lytter. Men uanset om man slanker sig på den ene eller anden måde - og dette er pointen - så udsætter man sig for en risiko. Der er netop ikke nogen, der ved, om den ene slankemetode er bedre end den anden. Det har jeg skrevet mange gange før, så det er vist dig, der ikke lytter. Og når der er tale om en spiseforstyrrelse - og det er det, vi diskuterer her - så er der mange andre faktorer indblandet i problematikken. Her spiller psyken og spiseforstyrrelsens funktion ind i billedet i væsentlig grad. Det kan godt være, at det er den faktor, at man har en spiseforstyrrelse, der øger risikoen. Det er der ingen, der ved. Derfor - derfor - er det ikke særlig smart at støtte og opmuntre andre mennesker til at have en slankeadfærd. At du har en oplevelse i forhold til dig selv kan ikke begrunde, at du opfordrer andre til at gøre det samme som dig. Andre er ikke som dig. De faktorer, I er underlagt, kan være forskellige og have forskellig indvirkning. Jeg ved godt, at der har været meget fremme i pressen om at en stor overvægt er farlig, fordi man kan få diabetes og hjertesygdomme. Men som jeg også har skrevet tidligere, så ved man også, at vægtsvingninger hænger sammen med disse sygdomme, så det er sandsynligvis ikke overvægten men vægtsvingningerne der er den skadelige faktor. Mange undersøgelser viser også, at overvægtige der dyrker motion har en god helbredstilstand. Det kan du også læse her på MOL. Derfor - derfor - er det ikke særlig smart at støtte og opmuntre andre mennesker - især ikke de der har en historie med slankekure - til at have en slankeadfærd. *** N.E.R.D. - det er forfærdeligt at læse, at du er så opfyldt af dig selv, at du ikke kan tage ind, at vilkårene for andre mennesker kan være anderledes end for dig. Hvad du personligt mener, kan være en katastrofe for andre. Vil du ikke være sød at sætte dig ind i, hvad en spiseforstyrrelse handler om, INDEN du opmuntrer andre til at have en slankeadfærd? Du skriver henvendt til Laske, at du ved, at chancen for at du lever længere er væsentligt forbedret, hvis du dyrker motion. Jeg synes også at motion og brug af kroppen er en god ting, men reelt kan man jo godt blive gammel som en ondt år uden at man bevæger sig specielt meget. Der er mange andre faktorer for et godt og langt liv, blandt andet at man lever et liv, hvor man er glad og tilfreds. *** Litopsi - Tak fordi du er så tolerant, at du forholder dig til det, jeg siger. Du siger at I ikke anbefaler slankekure, men at man lægger livsstilen om så man får en sundere krop. Men hvad er det, der er sundt? Og er det sunde sundt for alle i alle situationer? Det er for mig det store spørgsmål her. Du siger, at det er de færreste overvægtige, der befinder sig godt i deres overvægtige krop, og at det er det, der giver dem et psykisk ubehag - og for spiseforstyrrede kan det være den anden vej rundt. Under alle omstændigheder sætter du psykisk bedring lig med at tabe sig. Det er her kæden hopper af. Du gentager årtiers fejl og reflekterer ikke engang over det (lig med størstedelen af den øvrige danske befolkning, så du skal ikke føle dig alene). Det du præsenterer er en ønskedrøm, et utopisk ideal. Op til 98% tager på igen efter at have slanket sig, og de fleste kommer til at veje mere. Det vil sige, at pilen går opaf, flere og flere bliver fede, og flere og flere får diabetes og hjertesygdomme, og flere og flere udvikler spiseforstyrrelser, og flere og flere får et elendigt liv. Forestil dig at du skulle helbrede kræftsyge (kun et billede til forståelse, ingen sammenligning iøvrigt). Den behandling, du satte igang, havde ingen resultat for op til 98%'s vedkommende, og tilmed udsatte du patienterne for en høj risiko for at udvikle andre sygdomme samt endda at dø som følge af behandlingen. De øvrige 2% fik symptomerne på kræftsygdommen reduceret men på mange kunne stadigvæk konstateres spor af sygdommen uden at man helt kunne finde ud af, hvor den sad. Samtidig kunne man på alle patienternes pårørende og venner konstatere en indflydelse, så de udviste samme symptomer som de kræftsyge, og mange af dem udviklede selv sygdommen. Udgifterne til kræftbehandlingen eskalerede i takt med antallet af syge. Ville du fortsætte behandlingen? Kunne du kunne finde nogen, der ville financiere behandlingen? Du siger, at de allerfleste overvægtige ikke synes det er spor sjovt at dyrke motion før man lige lærer det. Det kan jeg godt tilslutte mig. Men hvorfor kan de ikke det? Kan det hænge sammen med den måde andre mennesker ser dem på? Og hvorfor skal man så starte i et motionscenter og ikke et andet sted? Kan man ikke lige så godt lære at blive glad for at motionere et andet sted fra begyndelsen? Du efterlyser min forståelse af måden at blive rask på. Det er et stort spørgsmål, og jeg tror ikke nødvendigvis, at jeg sidder inde med hele sandheden om det. Men jeg forholder mig til de studier, statistikker og bøger på området, som jeg har læst, og så må jeg i hvert fald konstatere, at den nuværende behandling er en del af det, der er sygt. Jo mere man forsøger at gøre folk slanke, jo federe bliver de, jo sygere bliver de, og jo flere spiseforstyrrede bliver der. Det fortæller mig, at man skal lade være med at tænke i vægttab eller kropsidealer. Vi kan nøjes med at konstatere, at man kan være sund uafhængig af størrelsen af kroppen. (læs i øvrigt nedenfor) *** Crawdaddy - Du siger, at der er en forskel på slankekure og livsstilsomlægninger, og at en livsstilsomlægning fører til, at man holder op med at svinge op og ned i vægt. Er der noget videnskabeligt belæg for den holdning? Nej, det er der ikke. Statistikkerne er de samme, uanset hvilken metode man slanker sig på. Det er det, jeg har forsøgt at fortælle dig. Har man vægttab som mål, er det en slankekur - og så kan man i øvrigt kalde det lige nøjagtig hvad man vil. Problemet med din argumentation er, at den er baseret på målsætningen om vægttab. Den er baseret på et ideal men ikke på fakta. Du siger, at hvis man ikke kan tåle at se på "pragteksemplarer" (jeg går ud fra, du mener en form for skønhedsideal), så kan man jo bare gå et andet sted hen. Rigtigt, det kan man da. Men det er lige som ikke det, denne diskussion handler om. *** Thomas J - Du opstiller en masse teorier om, hvorfor du tror, at nogen slankekure er farlige. Det er jo fint nok, men du bliver nødt til at forholde dig til, at det er en TRO og ikke har noget med fakta at gøre. Fakta er, at man ikke ved, om det er alle former for vægttab, der er farlige, eller kun nogen af dem. Man ved det ikke. Du skriver, at I anbefaler, at man tager styring over sit madindtag og langsomt minimerer sit kalorieindtag. Og at hvis man gør dette - sammen med at man opbygger muskelmassen og minimerer fedtprocenter - så er der ingen fare for, at vægten ryger op igen. Har du nogen videnskabelige undersøgelser, der beviser langtidseffekten af dette? Jeg synes, det er direkte problematisk, at I anbefaler denne tilgang til mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse, uden at I har nogen som helst faglig kompetance i behandlingen af sådanne!!! Ja, den tilgang kan faktisk godt være livsfarlig af flere grunde. For det første er der ikke noget videnskabeligt belæg for at antage, at den ene metode til vægtreduktion er bedre end den anden rent helbredsmæssigt set - i henhold til de undersøgelser jeg refererede til. For det andet er der mange andre faktorer end lige netop muskelmasse, fedtprocenter og kalorieindtag indbygget i en spiseforstyrrelse. De ting, du anbefaler, er lige netop det, der kan være med til at få en spiseforstyrrelse til at eskalere. Det er vist mig, der diskuterer med en overordentlig uoplyst og stædig person, som ikke tager imod fornuft. De psykologiske faktorer er ekstremt væsentlige i en spiseforstyrrelse, og dem har du overhovedet ikke forholdt dig til. Måske er det lige netop den faktor, der er mest betydningsfuld? Du slutter af med at skrive, at man jo altid kan finde undskyldninger for ikke at lette røven og få gjort noget ved det fysiske problem, man har - og at hvis man kan finde lidt undersøgelser, som siger, at det sågar er farligt at tabe sig, så kan man jo sidde på sin flade hjemme i sofaen og lade som om det hele er et psykologisk fænomen. Thomas, du er så hamrende useriøs, så det stinker langt væk. Tilsyneladende har du så mange fordomme om overvægtige mennesker, at du ikke kan sætte dig ud over dem. Der er jo ikke nogen, der har sagt, at folk skal blive siddende hjemme i sofaen, vel? Hvorfor er det så, du får den tanke? Jeg bliver også lidt bekymret over, hvad der foregår her. Er dette her et sted, der hylder motion i det hele taget? Eller er dette her et sted, der hylder motionscentre specifikt? *** Tube - jeg er glad for, at du ikke ignorerer mig og det, jeg skriver. Du skriver, at du er nødt til at ignorere mig, fordi jeg læser, at I ikke anbefaler sultekure. Jo, jeg har godt nok læst, at I tror, at livsstilsændringer er noget helt nyt og anderledes. Men hvem siger, at det er noget andet? Jeg er godt klar over, at det nye begreb har fundet indpas, men jeg synes, du skal forholde dig til, at den store stigning i antallet af fede netop er fremkommet i samme periode, som det nye begreb har fundet almen accept og støtte. Og der er ikke noget videnskabeligt belæg for at sige, at den ene metode er bedre rent helbredsmæssigt end den anden. Du skriver, at jeg mener, at Rasmussen nærmest skal tvangsindlægges på den lukkede afdeling. Det må vist siges at være en overordentlig dramatisering af situationen og i hvert fald har den ikke det mindste at gøre med, hvad jeg har skrevet om eller mener. Jeg synes, at du fuldstændig ignorer og bagataliserer den erkendelse, som Rasmussen selv er nået frem til. Hun har skrevet, at hun har kunnet genkende sig selv i det, hun har læst på hjemmesiden, og hun har skrevet, at hun har læst en masse bøger om emnet. *** Maria - du skriver, at min eventuelle personlige dårlige oplevelse omkring motionscentre kan være det, der får mig til at skrive som jeg gør, at du har haft en positiv oplevelse hvorfor du synes det er helt fint hvis Rasmussen fortsætter som hun er startet. Jeg har gjort temmelig meget for at trække den her diskussion væk fra at være personligt orienteret til at bygge på en videnskabelig og saglig tilgang til emnet, og det er der god grund til. Hvorfor forholder du dig ikke til det? *** Multicoach - jeg er glad for at du tror på mig og min viden i forhold til spiseforstyrrelsen. Men undersøgelserne omkring slankning vedrører ALLE, ikke kun de med en spiseforstyrrelse. Hvad min baggrund for at diskutere her er, er egentlig temmelig uvæsentlig. Under alle omstændigheder bliver du nødt til at forholde dig til de fakta, jeg præsenterer, og som du iøvrigt selv kan sætte dig ind i, hvis du undersøger det nærmere. Jeg er tildels enig i, at mange spiseforstyrrede typisk er meget bevidste om sygdomsbilledet og at de har meget stor viden om bl.a. symptomer og hvad man skal gøre/ikke gøre uden dog at være i stand til selv at gøre noget ved problemet. Ofte er "gøre noget ved problemet" en samfundsmæssig syg forståelse, som i overspiserens tilfælde handler om, at man måler succesen på, om overspiseren reducerer sin vægt. Man kan faktisk godt være kommet ud af sin spiseforstyrrelse selvom man stadigvæk er overvægtig. Men hvilken relevans har det i forhold til, hvad vi skriver her i debatten? Hvis har en stor indsigt og argumenterer ud fra videnskabelige studier og erfaring omkring emnet, så er det vel lige meget, om man lider af en spiseforstyrrelse, er mulat eller er socialdemokrat? Eller er psykolog? Derimod oplever jeg ofte, at mennesker bruger deres titler som argument for at det, de siger, har stor relevans og betydning og står til troende. Og det er efter min mening et fejlspor. En faglig titel er ikke garant for noget som helst! *** Laske - tak for støtten. Det jeg skriver om vægttab gælder dog for alle, uanset om de lider af en spiseforstyrrelse eller ej.
  11. Sådan starter man med at tabe 20 kilo

    Crawdaddy - skyder jer i skoene? Er det ikke jer, der har rost og opmuntret Rasmussen til at fortsætte sit slankeprojekt måske? Du tænker i virkeligheden meget spiseforstyrret. Enten er der den helt store tur i motionscentret, eller også er det at læne sig tilbage i sofaen derhjemme. Der findes faktisk mange stationer midt imellem. Under alle omstændigheder er konklusionen, at hvis man taber sig og tager på igen, så udsætter man sig selv for en større risiko for at udvikle sygdomme som diabetes og hjertesygdomme og mange andre sygdomme. Og en større risiko for at dø. Det gælder for alle uanset hvor tyk man er. Men lider man af en spiseforstyrrelse, så er den problematik ekstra vigtig at forholde sig til, fordi man ved, at overspisere typisk svinger op og ned rent vægtmæssigt. Det er fordi kroppen bliver brugt til at skabe opmærksomhed med og bliver gjort til et problem i sig selv. Meget effektivt, for alle andre har travlt med at regulere kroppen og få den til at blive "rigtig", så den spiseforstyrrede opnår lige det, han/hun vil. Det er bare ikke måden at blive rask på. Nej, man kan sørme godt dyrke motion uden at tænke på at man skal tabe sig! Det lyder måske underligt for dig, men der er nogen, der gør det, fordi de synes, det er sjovt og dejligt! Og som sagt mange gange efterhånden, så kan man bare gå sig nogle lange ture, cykle og så videre i stedet for at tage i motionscenter. Det tror jeg ikke, man behøver at søge psykologhjælp til, men hvis man lider af en spiseforstyrrelse, så vil det nok være en rigtig god idé. I motionscentre vejer og måler man sig, man anvender pulsure, aflæser belastning, måler tid, og så videre. Der er tonsvis af regler for, hvordan man skal være, se ud og gøre. Det er ikke særlig sundt for et menneske, der lider af en spiseforstyrrelse, fordi tal og regler i forvejen fylder temmelig meget. For en spiseforstyrret er det vigtigt at lære sig selv og sin krop at kende indefra ved at lytte til de fornemmelser kroppen giver. *** Arne - du er sendt til tælling, kan jeg se. Du skal ikke være nedladende overfor mig, fordi jeg har bedt dig læse en artikel fra Søndagsavisen. Den refererer godt nok bare de videnskabelige studier, men da de ikke er tilgængelige på nettet, så var det min eneste måde at gøre dig dem bekendt. Jeg kan anbefale dig at læse studierne i deres helhed. Der findes iøvrigt flere andre med samme resultat, så der er nok at gå i krig med. Der er altså heller ikke tale om et enkeltstående tilfælde, ligesom der er en række andre studier, der bekræfter den samme problematik i forhold til udviklingen af sygdomme. Astrup er iøvrigt kendt for at argumentere kraftigt for sine egne opfattelser, mens han ignorerer eller forkaster alle de, der går imod hans egen overbevisning. Det er ikke spor videnskabeligt. Det er iøvrigt en god ting at hente information fra forskellige medier, så man ikke bliver sporet i én bestemt retning, sådan som faren ellers kan være ved kun at læse sin information det samme sted. Jeg tror problemet er, at du og jeg fokuserer på to forskellige ting. Så vidt jeg kan læse, fokuserer du på vægttab som mål, mens jeg fokuserer på helbredet. Det alternativ, du omtaler, handler netop om vægttab. Jeg har hørt det radioprogram, du henviste til, men den udsendelse handler netop IKKE om det, JEG skriver om. Den radioudsendelse handler kun om vægttab og hvordan man bedst brænder fedt af og brænder kalorier af. Det kan godt være, at der videnskabeligt er basis for at antage, at det er den bedste måde at tabe kilo på. Det er bare ikke det, der er min pointe. Den undersøgelse jeg henviste til handler om, at man, når man taber sig, udsætter sig for en større risiko for at dø. Uanset hvilken måde det så bliver gjort på. Der er INGEN der kan sige noget om, at den ene metode at tabe kilo på er bedre i henseende til, om man udsætter sig for den risiko. Her kan psyken nemlig også spille ind, og der kan være mange andre faktorer, som der ikke er taget højde for. Under alle omstændigheder er det problematisk at sætte overspisere på slankekur eller støtte slankeprojekter, fordi man ved en spiseforstyrrelse bruger kroppen aktivt. Der er ganske vist nogen overspisere, der har haft held til at tabe sig, men det er man ikke nødvendigvis rask af. Man kan sagtens være normalvægtig overspiser, og man har så bare opnået at kontrollere sig sig selv på en anden måde. Nogen overspisere bliver også anorektikere eller bulimikere, så det er en helt misforstået tilgang at fokusere så meget på vægttab. Og helt i modsætning til, hvad eksperter på feltet behandling af overspisning anbefaler. Vores udgangspunkt her i debatten var i relation til en spiseforstyrrelse. *** Thomas J - Man skal nok være ret naiv for at tro, at der NOGEN STEDER henvises til undersøgelser og artikler, som er helt uvildige. Derfor er det en god ting at hente sine informationer flere forskellige steder og veje dem op imod hinanden. Der findes ikke ret mange undersøgelser, der viser, at det er gavnligt at slanke sig. Og de der findes, kan man sætte store spørgsmålstegn ved. Er det det at slanke sig, der giver en positiv effekt, eller er det helt andre ting? Tit er motion ét af elementerne i sådanne undersøgelser, og man ved jo, at motion i sig selv kan bedre en række helbredstilstande. Under alle omstændigheder tager næsten alle de kilo på igen, som de har tabt, og vægtsvingninger er netop kædet sammen med en række sygdomme. Som du kan se, er det ikke helt så enkelt. Måske skulle du selv undersøge emnet nærmere? Selvom du ytrer dig negativt om den hjemmeside, som Rasmussen har henvist os til, så kan du netop der finde links til en masse videnskabelige studier - enten direkte eller refereret - omkring emnet. Du siger, det kan være farligt at tage nye undersøgelser til sig som værende fakta, når alle tidligere undersøgelser viser det modsatte, og at hvis man har bare lidt kritisk sans, så bestiller man hele undersøgelsen og går den igennem punkt for punkt for at finde svagheder i set-up'et. Det kan jeg da kun være enig med dig i, men jeg må så også anbefale dig selv at gøre det samme. Når du hævder, at der er undersøgelser, som viser en gavnlig effekt i forhold til slankning, har du så nærlæst dem kritisk? Det skulle du tage at gøre, så vil du se, at de "gamle" undersøgelser er bygget op omkring tro og overbevisning og ikke på videnskabelighed. Det er fordelen ved nye undersøgelser, at man kan få et incitament til at gå de gamle efter i sømmene. *** Tube - det er dig, der drømmer. Hvordan virker det for dig? Når du er uenig med nogen, ignorerer du dem så bare? Får det problemet til at gå væk? *** Armoured female - du ville ikke anbefale Rasmussen et vægttab, hvis hun led af anoreksi. Så langt så godt. Hvorfor vil du så gøre det, når hun lider af overspisning? Er det her, fordommene kommer ind i billedet? Overspisning er ikke så alvorlig som anoreksi, siger du. Hmm! Hvorfor er det så, du har så travlt med at anbefale Rasmussen at slanke sig? Kan du så ikke bare lade hende være i fred, indtil du har sat dig ind i, hvad overspisning handler om? Eller hvad eksperterne siger på det område? Vidste du, at alle, der lider af en spiseforstyrrelse, uanset om det nu er anoreksi, bulimi eller overspisning er i en stor livsfare simpelt hen fordi mange har tanker om selvmord? En stor del af dem har disse tanker, fordi mennesker i deres omgivelser har travlt med at regulere på deres kroppe, mens der ikke er særligt mange, der har overskud til at forholde sig til det, der foregår indeni. Selvom man som spiseforstyrret netop sætter kroppen i fokus, så har man også et inderligt håb om at blive set på en anden måde. Du siger, at man sammen med årsagen til overspisning bør bekæmpe sin overvægt. Nej, det bør man ikke af den simple grund, at slankekure kan være farlige - som jeg vist har nævt et par gange efterhånden. Desuden - som jeg skrev ovenfor til Crawdaddy - er der en række andre risikofaktorer forbundet med den tjans. Nej, det er ikke OK at være i et kalorieunderskud, hvis man lider af overspisning. En række undersøgelser viser, at det netop kan føre til episoder med overspisning. Desuden er både overspisning og slankning symptomer på spiseforstyrrelsen. Overdreven og kontrolleret motionering er endnu et af symptomerne. Derfor er det vigtigt, at man dyrker motion på en anden måde, hvor man lærer at lytte til sin krop indefra. Du fortsætter med at give anbefalinger ud fra en opfattelse af overvægt, som er meget ensidigt funderet, og som er direkte skadelig for de, der lider af en spiseforstyrrelse. Jeg tror, det vil være bedst, om du overlader den side af sagen til de eksperter, der behandler spiseforstyrrelser. Og under alle omstændigheder vil det være en god ting, om du henholder dig til videnskabelige undersøgelser og ikke bare bruger dig selv og dine egne personlige erfaringer som basis for rådning til andre. Det er meget uheldigt. *** RTH - Jeg har undersøgt sagen grundigt og nærlæst mange undersøgelser. Både de, der taler for, og de, der taler imod slankning. Se ovenfor. Men når du udtaler dig om farligheden af slankekure, så lyder det ikke som om du selv har læst andet end dameblade. Undskyld jeg siger det. Denne her debat er startet ud fra et indlæg omkring overspisning. Kontrolleret og restriktiv spisning udløser episoder med overspisning, det har flere studier vist. Vægtsvingninger er forbundet med højere risiko for en række alvorlige sygdomme. *** Beleriand K - Du simplificerer tingene temmelig meget. Lider man af en spiseforstyrrelse er man mere end villig til at tro, at det man gør, er godt for en selv for at få kontrol over kroppen og opnå resultater. Hvis du forestillede dig, at du sagde de samme ting til en anorektiker, som var optændt af at blive slankere og opnå resultater, så ville du forhåbentlig godt kunne se det problematiske i din egen opmuntring. Nu er det til en overspiser, mon dine opmuntringer er farvet af fordomme om overvægt og uvidenhed om overspisning? *** Blackice - nej, jeg anbefalede ikke nogen at dyrke yoga. Jeg skrev, at det var det, behandlere af overspisning anbefalede deres klienter. Men når det så er sat på plads, så synes jeg da, det er en rigtig god ide at dyrke yoga. Det er en god måde at få kontakt til sig selv på indefra. Så tænk du bare videre. *** Vandpyt - det er ikke flertallet der afgør, hvornår nogen er fanatiker eller ej. Jeg kunne jo med rette hævde det samme om jer, så optagede I er af slankekure. Jeg bliver nødt til at korrigere dig. Der er ikke nogen, der har blåstemplet fedme. Jeg ser heller ikke noget lys i forskere som sådan, jeg forholder mig derimod til de resultater, de bringer til torvs. Og som tidligere skrevet, så er der flere forskere, der er nået frem til samme resultat, ligesom fortalerne for slankekure ikke rigtig har noget at have deres påstande i, når man undersøger det lidt nærmere. Jeg har på ingen måde sagt, at det var kropsmanipulerende at bevæge sig hurtigt og kraftfuldt. Hvor har du det fra? Det er rigtig godt at gøre noget for sin egen skyld og netop derfor er det vigtigt, at man som spiseforstyrret giver sig rigtig god tid til at finde ud af, hvad det i virkeligheden er, man ønsker sig. Typisk har man som overspiser været rigtig god til at gøre de ting, som andre sætter stor pris på og som man kan få ros for. Jeg tror heller ikke, der er nogen, der her i debatten har anbefalet folk at isolere sig. Hvor har du nu fået det fra? Som spiseforstyrret er det dog meget vigtigt, at man ikke fortsætter sin forstyrrethed sammen med andre med samme problematikker. Det skulle jo gerne være formålet at blive rask, ikke? Jeg er helt enig med dig i, at fordi det står på nettet eller i avisen, så er det jo ikke nødvendigvis en sandhed. Men det kan være en god anledning til selv at dykke ned i dybere undersøgelser. Jeg ville ønske, at du også gjorde dig den ulejlighed INDEN du opfordrede Rasmussen til at fortsætte slankekuren. I den virkelige verden er der virkelige mennesker, som har andre interesser end at manipulere rundt med deres kroppe og leve efter regler. Der foregår mange ting udenfor ens egen navle, var du klar over det? Hvad er en Troll? Har jeg misset noget, eller er det en indforstået kommentar, man bruger, når man ikke vil gå for dybt i stoffet?
  12. Sådan starter man med at tabe 20 kilo

    Thomas J - Nå, nu kom fordommene om de tykke vist frem, hva??? Motion kan forbedre et menneskes helbredstilstand uafhængigt af vægttab. Så fortsæt bare med at motionere! Skal vi ikke sætte os ud over det der med at TRO? Jeg kan bedst lide at forholde mig til den videnskabelige vinkel til et problem. Der er ingen der ved, hvad der gør en slankekur farlig eller om en metode er bedre end en anden. INGEN!
  13. Sådan starter man med at tabe 20 kilo

    Arne - du vil ikke tage det ind, vil du? Man kender ikke til nogen måde - helt videnskabeligt - som er bedre at tabe sig på end andre! Vidste du, at op til 99% af alle tager på igen efter et vægttab? Og at når vægten svinger har man øget risiko for at udvikle sygdomme? Prøv at forholde dig til det, inden du viser "omsorg" overfor andre og "støtter" dem i at gøre noget ved deres liv. For hvad er det, de gør ved deres liv??? Jeg har skrevet, hvor du finder mere oplysning og hvor du kan sætte dig ind i tingene. Fakta er ganske vist præsenteret af en journalist, men til din beroligelse kan jeg fortælle, at det ikke er ham, der har lavet undersøgelsen. Det er en fedmeforsker, der har lavet undersøgelsen og fortæller om den. Jeg vil gerne have, at du - og andre - forholder dig til det, jeg skriver. JA!!! Men det er først, NÅR I har forholdt jer til det, at vi kan debattere på ligevilkår. Lige nu bliver debatten præget af ønsketænkning, netop fordi folk gerne vil lukke øjne og ører. Måske er det der, skoen trykker?
  14. Sådan starter man med at tabe 20 kilo

    Blackice - Du har misforstået det. Det er ikke kun farligt at slanke sig for overspisere men for ALLE!!! http://users.cybercity.dk/~bbt1485/farligslanke.html Jeg har ikke nogen løsning på problemet. Jeg forholder mig bare til fakta. Det er farligt at slanke sig, og hvis vægten kører op og ned, så har man også større risiko for at få diabetes og hjertesygdomme og lignende. Men måske skulle vi bare få et andet indhold i livet! Der må vel være større og vigtigere ting at kunne beskæftige sig med end at få sin krop til at se ud på en bestemt måde?
  15. Sådan starter man med at tabe 20 kilo

    Crawdaddy - det kan du ikke mene!!! Jeg har skrevet igen og igen, at det er farligt at slanke sig, det er den vigtigste grund til, at jeg bliver ved med at sende indlæg: http://users.cybercity.dk/~bbt1485/farligslanke.html Min opfattelse af motionscentre hænger sammen med, at formålet med at komme i et motionscenter for 99,9% vedkommende er at slanke sig og måle sig med instrumenter. Kig bare på debatten og logbogen. Selv her under Rasmussens debat er det dét, flere af jer har opfordret hende til at gøre. *** Blackice - der er vist ikke nogen, der har skrevet, at yoga er blevet en behandlingsform?!? Det har jeg i hvert fald ikke læst nogen skrive. Men JEG har skrevet, at det var en motionsform, hvor man lærer at lytte til sig selv. Vær nu lige seriøs, ikke?!