Sir Charles

kan vi ikke enes om at BMI er et glimrende populationsværktøj der kan bruges til at vise gennemsnittet af en befolkning ? og ikke til brug på enkelte individer..med eller uden fedt%måling :)

100% enig!

Dette afhænger dog af en lang række faktorer...

Ja det tror jeg på.... Bare for at nævne et par stykker som fibertypefordeling, fordeling i muskelmasse i forhold til øvelsen der testes ved osv.

Det er altså en alt for generel og ubrugelig antagelse.

Sir Charles => Helt enig!

Man kan dog godt blive snydt af GI-værdien, når nu blodglukosestigningen ikke indtræffer pga. samtidig og lige hurtig Ra og Rd. "Lav GI" fødevarer får samme fysiologiske effekt som høj GI fødevarer.

Og det er dette forhold der måske kræver en revurdering af visse lav GI fødevarer.

Jamen så tror jeg vi er ved at være enige hele vejen rundt :D

Man kan jo lave en sammenligning af GI samt Ra og Rd med mærket kulhydrat (stabile- eller radioaktivt mærkede isotoper) - det vil give nogle værdifulde svar... Måske et emne for speciale ;)

Jeg er ikke overbevist om, at alle fødevarer der har fået betegnelsen Lav GI rent faktisk fordøjes og absorberes langsomt. Der findes øjensynligt andre ”triggere” end kulhydrat der øger insulin frisætningen og dermed fremmer Rd af blodglukose. Insulin indexet indeholder i hvert fald fødevarer der medfører en høj insulin frisætningen, som ikke umiddelbart lader sig forklare ud fra kulhydratindholdet. F.eks. fisk og frugt!

Ja, der er nogle undtagelser der ikke umiddelbart kan forklares ud fra sammensætningen af næringsstoffer.

Et meget godt eksempel er bananer (specielt hvis de er modne) som indeholder et stof (som ikke er fastlagt) der trigger CCK og andre hormonlignende stoffer allerede i mavesækken.

Disse stoffer har en påvist fysiologisk feed forward effekt på insulin seceneringen. Ydermere kan de muligvis påvirke mavetømningshastigheden og dermed også GI for fødevaren. Det samme gælder sandsynligvis for andre fødevarer.

Men det laver ikke om på at det blot er endnu en faktor der påvirker GI for pågældende fødevare. GI er altså afhængig af mange ting - men slutproduktet - den stigning den medfører i blodglucoseniveauet kan man vel alligevel godt bruge til noget?!?!?

MultiCoach>> Jeg kan også godt se problematikken ;)

Sir Charles: Hvordan har man i undersøgelser af måltiders GI i øvrigt elimineret Rd? Mig bekendt er det eneste man gør, at sammenligne blodsukkerændringen med en reference værdi (glukose eller lyst brød).

Det jeg mente med at man forsøger at eliminerer Rd, så burde jeg måske have forklaret mig bedre - man forsøger at standardisere Rd så Rd ikke bliver påvirket af andet end de fødevarer man indtager.

Selvfølgelig vil Rd påvirke nettostigningen i blodglucose, men jeg tror fortsat på at det blot vil mindske forskellen mellem stigningen efter indtag af kulhydrater med hhv. lav GI ift. høj GI. Sagt på en lidt anden måde: Høj GI CHO medfører sandsynligvis større Rd end CHO med lav GI, hvorfor brutto Ra nok er endnu mere differentieret end GI umiddelbart angiver.

Min holdning er således fortsat at GI er et anvendeligt værktøj - ikke det eneste saliggørende :)

Jeg kan jeg se, at et stort insulinrespons er blevet nævnt et par gange, man kan så spørge, om det er ønskeligt i en ikke trænings situation ?

Nej du har helt ret... Og det er nok heller ikke ønskeligt lige inden et længerevarende arbejde, hvor man (ihvertfald teoretisk) arbejder med en hypotese om at lav GI kulhydrater giver et mere stabilt blodsukker under arbejdet.

Men det er ønskeligt lige efter arbejde, hvor glycogendepoterne skal genopfyldes så hurtigt som muligt.

Mig bekendt har man lavet undersøgelser blandt andet på cmrc, som ikke viser noget sammenhæng glykogensytesen og protein indtag, eller er der noget som jeg har misforstået.

Igen har du ret :) Men indtages proteinet sammen med glucose, vil det øgede insulinrespons sandsynligvis påvirke GS ved dephosphorylering. Problemet (den herlige udfordring) ved GS er at det påvirkes af utroligt mange faktorer - allosterisk aktivering af G-6-P og af reversibel phosphorylering af forskellige phosphotaser og kinaser.

Summa Summarum: det er svært at sige noget helt entydigt mht. reguleringen af GS (ud over at det mest potente stimuli er glycogenlagrenes størrelse). Ovenstående sammenhæng synes dog meget nærliggende :)

Selvfølgelig tror jeg I har ret, da en kraftig blodsukkerstigning nok vil medføre en stor insulinfrigivelse og efterfølgende fjernelse af glukose fra blodet. Men er det blevet påvist?

JA... mange gange. En hurtig og kraftig stigning i blod glucose koncentrationen medfører et større insulinsvar end en langsommere stigning.

Insulin medfører øget GLUT-4 translokation til membranerne i skeletmuskulaturen (gennem PI-3 pathway) og dermed øget optagelse i musklerne (Rd / Rate of disappearence). Insulin dephosphorylerer endvidere GS (Glycogen Synthasen) og faciliterer dermed omdannelse af UDP-glucose til glycogen.

Nej, jeg synes ikke man kan sige at GI er ligegyldig - overhoved ikke!

Det er nok mere den anden vej rundt – altså at et måltid der har et lavt GI rent faktisk optages hurtigere end et måltid med et højt GI og således er bedre i relation til kulhydratloading! Her tænker jeg på et lavt GI måltid hvor indholdet af protein (eller andet!) resulterer i en kraftig insulinfrigivelse og hurtigere fjernelse af blodglukose end et højt GI måltid

Nej, der er jeg helt uenig!

Proteinet kan tildels mindske forskellen i insulin respons og optagelseshastighed i musklerne, når det indtages med lav-GI CHO ift. høj-GI CHO alene. Undersøgelser har dog vist at høj-GI CHO og protein kan være bedre end høj-GI CHO alene. Og det skal forklares ud fra et endnu højere insulin svar.

Når du (MultiCoach) blander Ra og Rd ind i spørgsmålet om GI relevans, er det blot med til at gøre forvirringen total... For GI målinger er jo netop foretaget under standard betingelser, der så godt som muligt eliminerer rate of dissapearance. Ellers skulle man jo også vurdere om gluconeogenesen spiller ind - og tjekke glycogen lagrenes størrelse.

GI er et værktøj som på ingen måde kan bruges selvstændigt - og skal således heller ikke vurderes som sådan. Selvfølgelig kræver det indsigt at bruge det i praksis (nogle har eksempelvis nævnt at gulerødder har højt GI men lav energitæthed og derfor ikke egner sig til post exercise meal) - men som et af flere værktøjer er GI da anvendeligt.

Ingen tvivl om at det er langt bedre sundere at drikke alm. mælk (skummemælk) istedet for kakaomælk. Carb/protein-ratioen er væsentlig bedre.

Det afhænger jo helt af hvilken form for træning man har lavet, hvad målet er og hvor langt tid man har til restitution.

Sukker lige efter arbejde er jo netop optimalt for at repletere glycogenlagrene i de muskler der netop har arbejdet. GLUT-4 koncentrationen i muskelfibrenes membraner er høj, som følge af arbejdet (kontraktionsmedieret) og sukkeret optages let i musklerne.

At indtage protein samtig med glucose (eksempelvis ifa. cacaomælk) giver et signifikant (men ikke særlig udtalt) højere glucoseoptag i musklerne.

Nu har jeg imidlertid på fornemmelsen at MaxPower gerne vil have det optimale ud af aminosyrerne og ikke kulhydraterne (ret mig hvis jeg tager fejl) - og der er det nok underordnet om man indtager alm. mælk eller cacaomælk. Man skal bare være opmærksom på at man får et højere energiindtag med cacaoen... naturligvis.

Er der nogle der kender til (har erfaringer med) at benytte en modificeret WattMax test på løbebånd??? De øvrige indirekte løbetests jeg har kendskab til er ikke umiddelbart lige så gode (Cooper mv.).

Spørgsmålet er vel om man kan værdisætte den præcise belastning i Watt på løbebåndet og om man kan komme op og løbe på den højeste belastning (jeg løber på cybex - den nye model der kan gå til 20 km/h).

Alternativt, kender i andre indirekte tests til løbebånd, der giver en rimelig brugbar og reproducerbar VO2max angivelse?

:) Sir Charles :)

Velkommen til MOL :)

Nogle undersøgelser har vist at et indtag af komplekse kulhydrater (lav GI) 2-3 timer inden arbejde, medfører langsom frigivelse af glucose til blodet - og dermed øget udholdenhed. Jeg synes ikke umiddelbart at der er nogen grund til at indtage dyre kosttilskud - så længe du planlægger dine måltider fornuftigt mht. tidspunkt og indhold!

Under arbejde ville jeg eventuelt indtage noget glucose (gerne druesukker) i en let opløsning. Men det kan sagtens være at det er nok at drikke vand, hvis ovenstående holdes.

Det kommer naturligvis an på arbejdets art, intensitet, varighed etc. Men i de råd jeg har givet, har jeg forudsat at der er tale om en form for cardio træning af mindst en times længde.

Vand - og enormt meget af det. Nogle gange supplerer jeg med en banan, hvis det er en lang træning.

Prætrænings måltidet består af lav GI CHO og proteinrige fødevarer - ca. 2 timer inden. Ikke noget måltid lige inden træning der kan give et stort insulinsvar og efterfølgende hypoglychemi... :(

Det er meget forskelligt hvad man bør indtage - interpersonelle og træningsforskelle bør der tages højde for :)

Ja Arne, det har du selvfølgelig ret i - det havde jeg ikke engang set (har blot læst de omtalte artikler).

Men som der rigtigt står, så skal forskningen videreføres for at se på længden af reduceret træningsmængde/boostningsperiode og den efterfølgende "IIX til IIA" periode.

Som jeg læser/tolker det, så mangler den applied forskning ligeledes. MHC IIX har eksempelvis en højere depolariserings tærskel, hvorfor det er spørgsmålet om man overhoved kan nå at lære at rekrutere dem optimalt inden de er omdannet til IIA igen.

Helt ærligt er dette ikke mit speciale - men jeg tror at de fibertypeændringer der finder sted mellem IIX og IIA mest af alt har en teoretisk betydning (og det er vildt spændende og jeg elsker det), men at det i praksis vil være svært at udnytte. Det var derfor jeg efterlyste de applicerbare studier :)

I MOL artiklen om muskel fibre heder det:

Hvorvidt man kan lave IIA fibre til type I fibre (eller modsat) er et af de spørgsmål der stadig forskes i. Indtil videre peger flertallet af studier på, at man ikke grundlæggende kan ændre på den type I/II fordeling man er født med

Spørgsmålet er stadig åbet - men med en tendens...

Ja, det er et åbent spørgsmål. Hos rotter findes der mere end 20 forskellige isoformer - og hos mennesker nok også en del intermediære fibre.

Cross innerverings studier viser omdannelse af MHC isoformen (ATPasen) og jeg tror personligt på at I kan rykkes mod IIA. Måske ikke fuldkomment, men igennem en intermediær, med tilnærmelsesvis de samme karakteristika.

Mht. MHC IIX - så er det rigtigt at al træning har tendens til at ondanne denne isoform til IIA (også gennem intermediære typer)... dette er uafhængigt af belastningen. På et tidspunkt arbejdede man med teorier om, at man kunne sænke træningsbelastningen umiddelbart op til en konkurrence (for sprint og mellemdistance løbere), men jeg tror ikke at det var specielt applicerbart i praksis (måske MZ ved mere om disse studier Jesper L. Andersen har lavet???).

Hvis man stillede en madplan op for en hel dag(hvilket jo er gjort før)ville det straks være anderledes. Folk er åbenbart bedst til at planlægge morgenmaden, men glemmer vist resten af dagen, tror jeg...

Det hænger jo nok sammen med at morgnen for os alle er lagt i rimeligt faste rammer.

Ydermere er havregryn, cornflakes, rosiner, proteinpulver mv. meget let at opbevare og købe ind i store mængder, så man altid har det hjemme.

Det er straks noget andet med frokosten, mellemmåltider og aftensmad, som jo skal tilpasses 1.000 andre ting. Men du har da helt ret i, at alle måltider burde være lige så gennemtænkte som vores morgenmad (og nogle kan da også planlægge det). Det ville være optimalt ligegyldigt hvilket mål man har med træningen.

Hver dag

Havregryn

Cornflakes

Rosiner

Skummetmælk

Kaffe - en dårlig morgenvane der holder ved til jeg går i seng :D

Når der skal kæles lidt ekstra

Pandekager med højt protein indhold - bestående af:

2-3 æggevider

3-4 spsk. havregryn

2-3 tsk. sukker

1 tsk. honning

Ca. 2 dl. skummetmælk

Ca. 2 dl. hvedemel

De kan med fordel laves aftnen før som post exercise meal og (hvis man er viljestærk) gemme et par stykker til morgnen efter

En ting kan siges med 100% sikkerhed SÅDAN KAN MAN IKKE MÅLE FEDTPROCENT!!!

Det giver jo slet ingen mening - alt for mange variable man ikke kan skille ad, så det virker ikke!!!

Arne - glem heller ikke at din konditionstræning medfører en forbedret evne til glycogen lagring i skeletmuskulaturen. Dette gælder således både relativt og absolut (på grund af den øgede muskelmasse). Dette betyder at der bindes meget vand samtidig - altså endnu en grund til at dit vægttab i fedt er relativt bedre end vægten viser :)

Bare bliv ved med det gode arbejde - du er 100% sikkert på rette vej!

Tillykke Arne

Det er sgu flot...

Er det en watt-max test??? For det ser da ud til at være en indirekte VO2max test.

Det er helt sikkert flot fremgang - og du kan stadig komme videre :):):)

Ja, man udskiller nitrogen, som følge af proteindegradering og som følge af gluconeogenese ud fra proteindegradering!!! Ydermere taber man jo hår, klipper negle etc.

Men det er en misfortolkning Michael Soerensen, at man "skider" proteinet ud hvis man indtager protein i suprafysiologiske doser.

Omvendt er jeg af den klare overbevisning, at alt for mange spiser alt for meget protein (læs: unødvendigt meget). Blot man får nok af de essentielle AA, kan man synthetisere de øvrige ud fra CHO og fedt. Jeg tror at de gamle anvisninger om op til 2,5 gram protein per kg. kropsvægt per døgn, er udslag af gamle dårlige målemetoder - og tilstadigt holdt oppe af producenter af kosttilskud!

Nyere målemetoder, hvor man benytter stabile isotoper, viser at kvaliteten (EAA vs. NEAA) er langt vigtigere end kvantiteten - så længe man er i energetisk ligevægt (el. positiv energibalance).

Om de forskellige protein tilskud er af samme kvalitet er jo lidt svært at gennemskue, når der ikke er labels på bøtterne :lol:

Held og lykke imorgen Arne... giv den hele armen og lidt til - vi er mange der følger dig :)

Cilius

Hvad vil du bruge aminosyre profilen til?

Tipton et al. Postexercise net protein synthesis in human muscle from orally administered amino acids. Am. J. Appl. Physiol. 276 (Endocrinol. Metab. 39): E628-E634, 1999.

DSB

Men i bund er folk åbent trætte af den amatør fremgangsmåde som de lancerer deres produkt på - accepter det!  

Det er der vel delte meninger om... ellers ingen debat!!!

Min personlige mening er at det er yderst afgørende, specielt i et broget marked, at man mærker sine kosttilskud med en udførlig varenetegnelse.

Er klart stærkere i smalle end i brede chin ups - og mere udholdende:

Smal : 10 reps med ca. 10 kg. medicin bold mellem ben (16-18 reps uden belastning).

Bred : 10 reps med ca. 6 kg. medicin bold mellem ben (12 reps uden belastning).

Jo det er på CMCR jeg bliver testet - jeg må se at blive færdig med projektet inden de, desvære nok, må lukke om et lille års tid.

:confused2: :confused2: :confused2:

Hvad er nu det for noget... Hvilken del af CMCR skal lukke??? Det har jeg da ikke hørt om - og jeg læser på AKI. Jeg skal til at skrive mit speciale nu og regner da ikke med at de lukker det hele!

Hvad er det for noget...

Det er dog en uovertruffen log - for det første er din ærlighed påfaldende og din "historie" spændende... Det har lige nappet en time af min planlagte læsning (men dette er vel også lidt studierelevant :) ) - og jeg synes helt sikkert at tiden er givet godt ud.

Magen til entutiasme og viliestyrke skal man lede længe efter Arne... Stor respekt fra mig. Utroligt at du kan holde motivationen - men med de resultater du allerede har nået, forstå jeg det bedre :)

Glæder mig til at følge din log... og specielt til at se resultatet af din VO2 Max test (er det på CMCR du får den lavet?). Held og lykke!!!

Hvad de færreste ved (også forskere worldwide) er at man skal lægge 5-8 % oven i den beregnede belastning på en Monarkcykel pga friktion fra krank, kæde og nav.

Ja, det er da ihvertfald også nyt for mig... 5-8 % er da en ganske betydelig bias i forsøg :o