vindruen

Medlemmer
  • Posts

    115
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by vindruen

  1. Damn ... må spise noget mere kylling/kalkun så...andre idéer til mad med mange proteiner og få kalorier? Synes mange proteinrige madvarer samtidig er kalorierige og svære at få ind i større mængder, i en kaloriefattig kost :4mewantfood:

  2. Altså jeg undrer mig altid en lille smule over disse indlæg, der omhandler at man ikke kan få nok kalorier indenbords. Det flyder alle vegne med meget kalorierige ting og sager, som ikke mætter særlig meget, men effektivt kører kalorieregnskabet op - eksempelvis fastfood og chokolade. Tag dig en snickers efter træning (der er jo trods alt lidt godt i - nødder/protein) og vupti så har du 300 kcal mere på regnskabet :)

  3. I følge diverse kalorieberegnere skulle min krop med den vægt jeg har bruge 2320 kalorier pr. dag for at fastholde min nuværende vægt (117.6 kg.), hvis altså jeg overhovedet ikke bevæger andet end til og fra toilettet :-O

    Mange finder at hvileforbrændingen overvurderes meget i diverse beregnere og det tror jeg også er tilfældet med dig. Jeg vejer på nuværende tidspunkt 83 kg. (har tabt 15 kg) og jeg skal holde mig omkring de 1200 kcal alle ugens 7 dage, for at tabe 1 kg. om ugen. Mit ligevægtsindtag er ca. 1800 kcal og mit aktivitetsniveau er "middel" ( aktivt arbejde, passive fritidsaktiviteter, træning 2-3 gange om ugen). Min hvileforbrænding er formodentlig nede omkring de 12-1300 kcal.

    Du kan formodentlig tillade dig at spise lidt mere end mig, så et gennemsnit på eks. 1500 kcal om dagen (f.eks. med 2000 kcal lørdag og søndag og 1300 kcal ugens andre 5 dage) kunne være et bud.

  4. Ja det er jo lidt svært at beskrive intensiteten, men min puls ligger tilsyneladende mellem 120-150 i de 1-1,5 time (er højest på crosstraineren) og jeg er 160 høj og vejer nu 83 kg. Ca. halvdelen af tiden er cardio og ca. halvdelen er styrketræning. Jeg sveder noget gennem hele træningen.

  5. Hej alle

    Jeg har aldrig brugt funktionen motion på madlog, men nu prøvede jeg at indtaste min træning og den siger over 500 kcal skulle jeg have forbrændt på 1-1,5 time cardio/styrke. Virker det realistisk? Jeg synes det lyder af meget.

  6. Det lyder voldsomt at du ligefrem får store sår - jeg kan godt blive hudløs og få lidt sår hvis jeg går langt i nederdel og tror ikke det er unormalt at kvinder har det problem, men store sår ligefrem - synes også du skal tale med din læge om det hvis der er noget helt usædvanligt ved dine lår.

  7. Du kom selv med dit eksempel hvor du den første uge tabte 3,5kg og den efterfølgende uge stod vægttabet stille - derfor mit svar.

    Jeg er helt enig i at mit eksempel er videnskabeligt uforståeligt/ikke betyder stofskiftet "lukker ned". Grunden til jeg nævnte det er blot for at sige at det altså ikke altid er fordi folk lyver. Man oplever sære ting ind imellem.
  8. Er du i kalorieunderskud så vil du tabe dig - uanset hvad der end måtte ske med forbrændingen.

    Men hvis du ukritisk bruger badevægten som målestok så har du næsten selv sat røven i klaskehøjde. Usikkerheden på den måling kan være kæmpestor og jeg gætter på at mange i forbindelse med vægttab hopper på vægten flere gange om ugen og forventer at se vægten går stødt og roligt ned hvilket den også vil gøre under forudsætning af at kroppen befinder sig i samme tilstand ved hver måling. Dvs. samme væskeindhold, tarmindhold, maveindhold mv.

    Så jeg er af den overbevisning at enten er det situationen med at "du lyver" eller også er det situationen hvor vægten ukritisk bliver brugt som målestok.

    Er lidt i tvivl om dette indlæg er beregnet til mig eller bare en generel observering - jeg har personligt fundet min "metode" og det virker, så denne diskussion er mere af generel karakter.

  9. Jeg har ikke prøvet 5:2 kuren, men jeg har prøvet at veksle mit kalorieindtag sådan at jeg indtog 500 kcal 3 dage om ugen og 1800 kcal de andre dage (ville ramme et gennemsnit på 1200) Jeg tabte mig hurtigere end når jeg spiser 1200 kcal hver dag. Jeg er dog gået væk fra det, da jeg simpelthen blev for træt de dage og det er svært at finde 3 (eller sågar 2) dage om ugen hvor man bare kan være træt og ugidelig. Min træning gik lidt i stå og koncentrationen på jobbet faldt mv. de dage jeg kun indtog 500 kcal.

  10. Der findes masser af studier omkring BMR. Overstående er blot et par eksempler. Grunden til det ene studie viser et fald på næsten 20%, er fordi de har indtaget omkring 4000kcal inden de kraftigt reducere energiindtaget. De får altså højst sandsynligt en lille stigning i BMR, inden det kraftige fald, som alt andet lige vil resultere i et større fald i procent. Vi kan også gøre det op i kj/min, som de gør i dette studie om anoreksi: http://ajcn.nutrition.org/content/71/6/1495.short

    Men når vi taler om vægttab, så er det jo typisk mennesker der netop har indtaget (for) mange kalorier og så pludselig sætter kroppen i underskud - for ikke at tale om når der midt i en underskudsperiode gives lidt slip (det kan være fester el lign.) og vægten reagerer overraskende hurtigt i den gale retning (formodentlig fordi BMR er lavere end "normalen".

    Der er helt sikkert lavet mange undersøgelser på dette felt, men jeg mener ikke der endnu er fundet endegyldige resultater, da det nok er meget svært at lave studierne store nok og generaliserbare nok til at sige noget med sikkerhed om befolkningen som helhed.

    Min pointe er mest at folk jo har de erfaringer de har (her ser jeg bort fra dem der "lyver" for sig selv) og konkrete erfaringer bør ikke bare afvises med henvisning til et eller andet studie (der findes altid studier der peger i whatever retning).

    Jeg synes det er lidt ærgeligt at folk herinde altid afvises med "du lyver" når de har erfaringer der ikke lige passer ind i den opfattelse en eller anden herinde har af virkeligheden. Ja, der findes helt sikkert nogen som ikke får registreret deres kalorieindtag korrekt eller som prøver at finde en smutvej eller en undskyldning, men der er findes helt sikkert også nogen som har sat sig ind i tingene og er oprigtigt interesserede i hvorfor deres krop gør som den gør og som faktisk kæmper en brav kamp.

    PS. Personligt har jeg f.eks. haft en meget sær oplevelse i 2 uger hvor jeg kun indtog ca.500-600 kcal. om dagen - den første uge table jeg 3½ kg. og den næste uge stod den så godt som stille. Det undrede mig godt nok meget, men herinde får man bare "du lyver" svaret. Det gør jeg så ikke og det er jeg sikker på mange andre heller ikke gør - i så fald har folk i hvert fald for meget tid hvis de sidder herinde og opfinder ting. (og ja, jeg ved med sikkerhed kcal. indtaget er korrekt og nej jeg ved godt det ikke er et hensigtsmæssigt kcalindtag)

    PPS. Måske taler vi også forbi hinanden i forhold til hvad der kan siges at være markante forskelle - jeg ser du også anerkender forskellene, og også markante forskelle, men samtidig siger du der ikke er nogen der falder helt uden for normen - det er jo så udefineret hvad forskellen på "uden for normen" og "markante forskelle" er.

  11. Så vidt jeg kan se viser de 2 studier du har valgt at referere til

    1) et fald på op til næsten 20% og det blot for en meget lille undersøgelse af 25 raske unge mænd.

    2) Ingen resultater at se i abstractet bortset fra nogle tal for fald i BMR hos løbetrænede mænd, der holder op med at løbe.

    Det er ikke for at være irriterende, men jeg forstår ikke dine generaliseringer ud fra disse studier (har kun læst abstracts)

  12. Super forklaring! Mange tak for det. Jeg må indrømme at jeg er for fornæret til at købe artiklerne du linker til, men de to abstracts giver nu et godt billede.

    Men meget interressant at "hungersnød-mode" og at "stofskiftet stopper" så nok udspringer af overfortolkninger og en sammenligning af æbler og bananer (energiunderskud for hhv. overvægtige og normalvægtige), for jeg synes ikke man skal mange indlæg igennem på diverse vægttabsfora'er uden at støde på en tråd med et vægttab der er gået i stå hvortil svaret gerne er at kroppen er gået i "sulte-mode" eller tilsvarende :-)

    Glem ikke at det er principper der kan tales om og ikke nødvendigvis sandheden for den enkelte krop. Nogen kan opleve en meget reduceret forbrænding under energiunderskud (+ som en anden nævner så bliver man typisk mindre aktiv pga. træthed)

  13. Hvis jeg ikke tager meget fejl er dit nuværende program kun baseret på maskiner. Sidder du ned i de velkendte "knibe-øvelse" maskiner, så se at komme væk fra dem igen. Det bedste du kan gøre, er at få lagt et program bestående af basisøvelser med frie vægte, og få en kompetent instruktør til at lære dig teknikken.

    Ok, hvad er der galt med maskinerne? Føler mig egentlig meget tryg ved dem og tænker det er mere sikkert end med frie vægte? Vil så nødigt risikere skader. Jeg ved ikke lige hvad du mener med "knibeøvelse" maskiner?

    Ang. antal reps: I forhold til det Morten skriver, så skal jeg kun lave 6 reps. pr. sæt og så til gengæld sætte belastningen op?

  14. Hej MO

    Jeg har i noget tid ledt efter en god metode til at registrere fremgang i styrketræningen, men da jeg er ved at tabe mig og derfor ligger i kalorieunderskud, kom jeg til at tænke på om jeg overhovedet kan forvente fremgang i min styrketræning? Kræver det kalorieoverskud at blive stærkere eller er det kun hvis man virkelig vil have store muskler at man behøver kalorieoverskud?

  15. Smerten kommer på "spidsen" af skulderen lidt ned af overarmen - jeg tænker måske deltamusklen eller en sene i det område. Jeg trækker til øvre bryst og ikke bag nakken, men jeg vil prøve at være mere kontrolleret når jeg henter vægten ned og være mere opmærksom på om jeg lader vægten trække i skuldrene når jeg kører op. Tak for input

  16. Hej

    Er der andre der har oplevet at få ondt i skulderleddet ved udførelse af cable pulldown? Jeg får ondt i venstre skulder når jeg laver den - altså mens jeg laver den og så efterfølgende spændinger. Gør jeg mon noget forkert og/eller er der mon en anden øvelse der kan erstatte den?

  17. Har først lige set dit svar, MortenWestphal. Kan se du er fitnessinstruktør og vil høre om jeg altid har gjort det forkert. Jeg har forstået at man skulle lave øvelserne langsomt og kontrolleret, fremfor hurtigt, for at få den bedste (og sikreste) effekt. Er dette forkert?

    Ang. målet så er jeg godt nok gået i gang med at træne i forbindelse med kalorietælling/vægttab, men jeg har også et stort ønske om at styrke mave og ryg, da jeg bruger min ryg meget på mit arbejde. Jeg ser det derfor nok lidt som at kalorietællingen giver mig vægttabet, mens træningen mest er for at blive stærkere/øge min kondition.

    Jeg træner således:

    10-15 min. crosstrainer

    5 styrkeøvelser med 2x12 rep. (lår, mave, ryg, skuldre og lænd)

    10-15 min. cykel

    5 styrkeøvelser (samme maskiner og reps.)

    10 min. hurtig gang op af bakke på løbebånd.

    Har jeg mere energi slutter jeg af på romaskinen.

  18. Jeg bruger Shape Up på iphone til at holde nogenlunde styr på kalorier og har prøvet at beregne via den, hvad mit kalorie indtag burde være for at tabe mig 1 kg om ugen, det siger 2140 det vil jeg selv mene er noget i overkanten, så jeg prøver og holde den på omkring de 1800...

    Går man efter at tabe sig ved at tælle kalorier, skal man holde 100% styr på de kalorier. 1800 kcal lyder umiddelbart fornuftigt nok, men det er svært at finde ud af præcis hvor du skal ligge, når du kun holder "nogenlunde" styr på det. Hvis det er for besværligt for dig at veje og taste alting hver dag, så skift evt. til en anden metode (en fast kostplan der skal følges, vægtvogterne eller noget andet.) Held og lykke med det!