Sir1

Ulækkert - uhygiejnsk - smittefare... Nu må I sgu holde. At tænke sig at der er nogle der kan være så sippede i vore dage.

Så meget som moderne mennesker går i bad og stort set altid bærer strømper/fodtøj, vil jeg næsten garantere at fødderne er væsentlig renere end hænderne.

Antallet af handskebærende i centrene er forsvindende lille, og jeg har endnu ikke set nogle der spritter vægtstængerne eller håndtagene på maskinerne af i noget center (bortset fra cardiomaskinerne).

Smittefare og hygiejne-problemer er man altså udsat for uanset hele tiden. Der kan altså efter min mening kun være tale om endnu et af de absurde kulturelle fænomener der dikterer folk til at have et afstandstagende og forkvaklet forhold til (endnu en af deres) kropsdele.

Jeg kan altså ikke finde noget rationelt argument det taler for ikke at have bare fødder under træning - ikke noget der holder i hvert fald. Jeg ved godt det ikke hjælper trådstarteren videre, men det er sgu da sørgeligt at folk har sådan et syn på tingene.

Søren

Det er solgt til mig, beklager

(Zalam har ikke mulighed for at svare lige nu, så det gør jeg lige - håber det er ok, Zalam)

Vh

Søren

Mht binyrebarkhormon: Jeg har selv lige fået to injektioner over et par måneder for en dårlig skulder (dvs en betændt bicepssene).

Det er ikke første gang jeg har prøvet det - fik det for en ti års tid siden for rygproblemer - og kan kun sige, at det er super effektivt!

Problemet med binyrebarkhormon, som jeg har forstået det, er at det ved større mængder (kunstigt) tilført til kroppen, kan sætte egenproduktionen af hormonet i stå.

Men ved de meget små doser der injiceres lokalt, er der meget sjældent problemer forbundet med det. Så det skal du ikke frygte.

Forresten, blå mærker kan være meget længe om at forsvinde, så det skal du heller ikke være nervøs for.

Til gengæld kan det være at du skal være lidt mere forsigtig når du genoptager træningen. Det er jo typisk at man kører på i forhold til hvad ens muskler kan holde til, før sener o.a. er trænet op igen. De er jo væsentlig længere om at udvikle sig end muskler er. Og så lad være med at lave strækøvelser den første lange tid under genoptræning (og da slet ikke de ømme steder!). Udstrækning forværrer problemerne.

Vh

Søren

Der er en del der "vokser sig fra" astma, som der siges. Og det kan du selvfølgelig også være heldig med.

Men der er en anden ting du skal være opmærksom på, og det er at du kan skade lungevævet ved konstant at udsætte for anfald.

Som sagt har jeg selv kunne udvide min lungekapacitet, så jeg har kunne yde mere på trods af anfald. Men det er ikke nødvendigvis nogen god løsning. Fordi hver gang du får et anfald (og det må "nedgangen i din iltoptagelse" også regnes for), hvilket forsimplet set er en forkrampning af lungevævet, vil vævet blive stivere og dermed dårligere til at fungere, hvorved du kan tilføje permanent skade til vævet.

Medicinering er med til at forhindre denne forkrampning, og er således også forebyggende i forhold til langsigtede skader. Så jeg vil bestemt fraråde at undlade medicinering. Jeg vil dog mene at det er en god ide, ind i mellem at holde sig medicinfri i forhold til resistensudvilking, men kun hvis det kan ske i perioder hvor man ikke er så udsat for anfald.

Jeg synes også at du skal tage en ordentlig snak med en læge der har specailiseret sig i det. Og ikke mindst lægge kortene på bordet og fortælle hvad det er dine mål er. Det gør det nemmere for en læge at vurdere om dit "projekt" er realistisk eller ej.

Vh

Søren

Jeg kan forstå at du efter eget ønske vil ind til Forsvaret. (Forstår det ikke helt, men sådan har jeg det bare ;o)

Jeg har selv astma, og først fået det konstateret i en relativ sen alder. I mine ”unge år” løb og svømmede jeg altså uden at vide, at jeg havde astma. Jeg troede bare at jeg havde dårlig kondi, når jeg gik død før alle andre.

Men fordi jeg fortsatte min træning i uvidenhed om og på trods af min astma, har jeg udviklet en ret stor lungekapacitet, som til en lille grad har kunnet kompensere for den nedsatte lungefunktion. Noget der også har været med til at udvikle mit åndedræt, har været, at jeg har lavet megen ”fridykning” i forbindelse med svømning. Vand er selvsagt i sig selv et godt miljø at træne i, da luften er ren (forudsat at man kan tåle klor!)

Og så kan jeg sige at de perioder jeg har været mindst plaget af min astma, har været når jeg har trænet meget og hver dag. Men problemet har jo altid været at anfaldene er kommet og gået i forskellige perioder, som jeg ikke har kunnet forudsige. Så selv om jeg har været i god form, har det alligevel været en hæmsko.

Den helt store revolution kom først da jeg begyndte at tage medicin, og jeg ærgrer mig inderligt over at jeg ikke gik til læge noget før og fik konstateret problemet. Jeg husker tydeligt første gang jeg trænede efter jeg begyndte med Bricanyl. Det var som at blive født på ny. Den bedste sammenligning jeg kan komme med, er den gang min niece fik briller. Hun var så begejstret over at kunne se ordentligt, at hun rakte brillerne frem til sin mor og sagde ”prøv dem lige, alting bliver helt tydeligt med dem!”

Umiddelbart vil jeg mene at du får svært ved at omgå problemet, men det kommer nok meget an på hvor slemt det er og hvad der udløser det.

Du skal tænke på at astma-anfald kan udløses af mange forskellige grunde; især stress kan være en meget afgørende faktor. Det er jo en del af træningen i forsvaret, og ikke noget man sædvanligvis oplever under den faste løbetræning.

Det er ikke fordi jeg vil gnide salt i såret, men det kan være at du må indstille dig på en umulig opgave. Og som jeg forstår, vil du forsøge ”at omgå systemet”. Når astmamedicin er udelukket i Forsvaret, er det sandsynligvis netop fordi astmatikere er ”utilregnelige” – altså astmaanfaldene kan komme på de mest uheldige tidspunkter, og man derfor står med en halvt ”funktionsduelig” soldat.

Men jeg håber da du når frem til det du gerne vil.

Vh

Søren

Lad nu være med at give folk falske forhåbninger!!!

ALLE videnskabelige undersøgelser påviser at punktslankning ikke er muligt (i hvert fald kun i så ringe grad som den omtalte artikel beskriver. Dvs i praksis ubetydeligt!)

At nogle taber sig på maven før andre, hænger ikke sammen med nogen smart træningsmetode el. lign. Det skyldes udelukkende genetik.

Prøv lige at kigge på forsiden. Der er en artikel om netop dette spørgsmål: http://www.motion-online.dk/sundhed_og_vae...unktslankning?/

Men igen det er så ultra ultra lidt man kan påvirke den vej, at det i praksis ikke har nogen som helst betydning.

Men læs artiklen HELE VEJEN igennem, så vil man forstå at det er et håbløst projekt at gøre forsøget at punktslanke sig!

Vh

Søren

Hvad er bedst ved lettere inflammatoriske problemer:

At tage antiinflammatorisk/smertestillende før træningen, så man kan træne lidt mere effektivt, eller vil det skade området mere?

Eller efter træningen, så man kan mærke smerten under træningen og derved skåner det betændte område mere?

Nogle kvalificerede bud?

Vh

Søren

Se det er rigtigt nok at frivægtsøvelser giver mange fordele som maskiner ikke giver.

hvis man som instruktør har ½time eller en time med et menneske, skal man så lære dem frivægtsøvelser 90% ikke kommer til at udføre korrekt, eller give dem maskine øvelser de kan udføre korrekt og som de vil føle sig tryggere ved?

Typisk beder nye trænende om maskiner, skal man så overtale dem til at lave øvelser de ikke føler sig trygge ved, og som de ikke kan udføre korrekt?

Jeg vil til hver en tid hellere have en instruktør der primært vise maskiner frem, frem for en der giver squat til mange medlemmer.

Det handler om at møde medlemmerne hvor de er og først og fremmest give dem sikker træning.

Er man perosnlig træner er billedet et helt andet. For der har man langt mere tid med sin kunde.

Det er så let at svine instruktører og perosnlige trænere. Faktum er at de kunder de får ikke er specielt interesserede i træning og måske aldrig modtager mere end 30minutters hjælp. Under de forhold er det uansvarligt at spille MOL klog.

Det er ikke et spørgsmål om at ”spille MOL klog”. Det var nu heller ikke ment som et angreb på instruktørerne som sådan. Deres handlinger er ofte betinget af centrenes politik og økonomi.

Det er forståeligt hvis man kommer til et ”hard core” center der er præget af ”en bunke jern” og lav pris, at man ikke får den mest omfattende instruktion – set ud fra et økonomisk synspunkt. Men ofte er det netop sådanne steder man kan få den mest intensive instruktion, netop fordi de er præget af stor entusiasme.

Uforståeligt er derimod de centre hvor man betaler op til 700 kr. om måneden og så får en engangsinstruktion, hvorefter man bliver overladt til sig selv.

Det er ufatteligt, at der ikke disse steder er råd til at have en instruktør gående rundt på stedet, som kan give opfølgning til begyndere, og holde øje med at de udfører øvelserne korrekt. Hvor ofte ser man ikke steder hvor der sidder en i skranken og røvkeder sig, i stedet for at rende rundt blandt medlemmerne og give gode råd, spotte folk osv.

Jeg vil give dig ret i at man skal møde folk hvor de er, og hvis folk insisterer på at bruge maskiner, skal man selvfølgelig være imødekommende. Men derfor mener jeg nu alligevel at man også kunne vise frivægtsøvelser og stærkt opfordre til at bruge dem. Og i særdeleshed forklare hvorfor de er maskiner overlegne.

I øvrigt vil jeg lige sige, at ikke alle maskiner nødvendigvis er sikret mod fejlbrug.

Heldigvis er der jo endnu en faktor, der gør sig gældende, og det er den velvilje der er fra de erfarne til at hjælpe de nye. Jeg fik selv stor hjælp af ”de gamle rotter” da jeg var en ung knægt, og den viden jeg har akkumuleret nu hvor jeg selv er blevet en af ”de gamle rotter” giver jeg gladelig videre!

Så når jeg ser en ung knægt i gang med at ødelægge sin ryg, skrider jeg selvfølgelig ind!

Når folk ikke ”er specielt interesserede i træning”, er det mere min opfattelse, at de ikke ved særlig meget om træning.

I hvert fald, når jeg ser det ugentlige antal ”prøvetimer” er deres ansigter mere præget af uvidenhed end manglende interesse.

Og her synes jeg også at det ofte kan mangle på instruktørernes entusiasme og lyst til at undervise. Jeg har i hvert fald set mange instruktører der bare går med rundt ved maskinerne og siger: ”det her så for ryggen… det her er for maven… det her er for…” og så viser hvordan øvelsen skal udføres en enkelt gang. Her kunne jeg efterlyse noget mere teori – bare den basale: hvor i ryggen, hvor udspringer og hæfter musklen, hvad sker der når den sammentrækkes, hvad gavn har man af øvelsen i forhold til daglige foreteelser, hvis man vil ”tone” kroppen, hvad gør den ved ens udseende, etc.

Summa summarum mener jeg det er mere ”ansvarligt” at folk der som her spørger om hjælp og som har gjort op med sig selv at træningen skal have et løft og et mere dedikeret fokus, får et ”spille MOL klog”-svar, end at de får en halvhjertet instruktion i at bevæge arme og ben i en maskines fastlåste bane.

Vh

Søren

Den øvelse er nu ikke en fejl at træne (selvom den kan være lidt hård for ryggen), hvis det er hoftebøjerne der ønskes at træne. Den du laver, hvis jeg ellers har forstået din beskrivelse ret, er nemlig rettet mod hoftebøjerne og giver kun i ringere grad noget til maven.

Som maxpuls beskriver, trænes mavemusklerne (vaskebrættet) bedst ved at trække solar plexus mod skambenet. Hvordan du i praksis vælger at træne det, er en smagssag, men i centrene er der som regel altid en eller anden slags "crunch"-maskine der isolerer denne bevægelse. Her kan man få en god fornemmelse af hvordan bevægelsen udføres.

Husk at ingen øvelse må føles "forkert" ubehagelig. Det skal selvfølgelig "smerte" på den rigtige måde i musklerne, for at det giver noget Men det må ikke gøre ondt i led, brusk, sener etc.

Tænk på at alle mennesker er skabt forskelligt og det er ikke sikkert at en øvelse der fungerer for din træningspartner (hvis du har en sådan) også fungerer for dig.

Hvis du vil træne hoftebøjerne er der mange forskellige metoder. Prøv at klikke ind på BB.dk's fine øvelsesbibliotek her: http://bodybuilding.dk/oevelsesbiblotek/ - bare klik på det sted på mandens krop du vil træne, og du får en række øvelser direkte rettet mod den muskelgruppe.

Vh

Søren

Det du lister op her er jo nærmest proteinfrit!!!

Sørg for at få masser af fedtfattigt kød! Drop cornflakesene - det kan du ikke bruge til at vokse på - tag nogle havregryn i stedet!

Lad være med at spilde pengene på proteinpulver. Få først styr på din kost, og hvis du så stadig ikke får nok protein, kan du overveje at supplere med proteinpulver.

Vh

Søren

Det kunne nemt være noget så simpelt som netop et trykket ribben under fx bænkpres el. lign. Der skal mange gange ikke særlig meget til, så det er ikke sikkert du har bemærket det, for ofte vil smerten ved trykkede ribben først komme en vis tid efter det er sket.

Hvile skal selvfølgelig tages alvorligt, men også med et vist forbehold, især når vi taler ældre læger. I dag vil man jo i langt højere grad have folk så hurtigt som muligt "up and running"

Man lad høre, når lægen giver sit bud. Og god bedring.

Vh

Søren

ENIG!

Det er fuldstændig bagvendt at instruktører i centrene instruerer begyndere i at træne i maskiner. Maskiners bedste egenskaber er at man kan isolere muskler, og dette har man absolut ikke brug for som begynder - det kommer senere.

Den eneste gode grund til at bruge maskiner som begynder er hvis der er særlige forhold at tage hensyn til, så som skader, misdannelser og. lign.

Det bedste er alle dage at bruge frie vægte og compound øvelser, hvor balancen bliver udfordret og flere led/muskler er involveret på en gang.

Vh

Søren

Ja da, helt klart. Det er der ingen forskel på.

Den største fejl kvinder begår, er at træne med for lav vægt og for mange gentagelser. Det giver ikke meget mere en gang lavintensiv cardio.

For at "tone" skal der smides fedt og opbygges muskler og der er det ens for kvinder og mænd, som det er sagt.

Cardiotræning er godt til at forbrænde fedt med, men det vil kun i særdeles ringe grad "tone". Som Jamie Eason sagde i et interview: kvinder der tror de kan forme deres krop vha. af cardio, vil opdage at de bedste de får ud af det, er en mindre version af hvordan de ser ud nu.

Altså, vil man "skulpturere" eller "tone" sin krop, er der ingen vej uden om (hård) styrketræning.

Med hensyn til øvelser er det en god ide at starte med de basale compound øvelser (søg i arkivet), som du forhåbentlig også kører , så kan hun altid, når resultaterne begynder at vise sig, udvide med mere specifikke øvelser for at fremhæve særlige områder.

Kost er så selvsagt også ens for jer begge, men prøv at søge efter inspiration her på siden - kodeord: protein, fedtsyrer, kulhydrater, vitaminer

Vh

Søren

Var der ikke lige en der kunne stikke en kanyle i maven på ham - Manden har jo trommesyge

Tillykke med det, Nikolaj.

Jeg troede egentlig I havde mere tid til projektet, men det er fedt at I har kunne lave noget godt på så kort tid – og fint hvis I har kunne bruge de input vi har forsøgt at give her.

Det også glædeligt at høre at du har fået blod på tanden mht. at komme i gang med træning. Det er en god ide at du søger teoretisk fundament for træningen. På den måde kan du undgå at lave de typiske ”begynderfejl” og derved både gøre træningen mere interessant og sikre at du holder fast i den.

Held og lykke, og tak for opdatering

Vh

Søren

Nu går jeg ud fra at du selvfølgelig ikke ryger.

Men jeg kaster alligevel tanken op i luften om, at det kunne være fordi du ikke ”trækker vejret ordentligt”. For længe og intensiv træning med højt intraabdominalet tryk – altså det at spænde op og holde vejret – kan forårsage højt blodtryk i hovedet og under længere træningspas iltmangel til hjernen.

Du kunne evt prøve at lave nogle yoga-åndedrætsøvelser og give dit åndedræt et fokus under træning – altså hvor du så at sige ”slapper mere af” i åndedrættet og lader det arbejde naturligt.

Det var da en tanke!?!

Vh

Søren

Hej Søren, Vi er 3 Drenge på 17-18 år. Grunden til at vi lige har valgt dette emne, er at vi skulle lave en synopsis opgave, omhandlende kroppen, sundhed og historien bag valgte emne. Vi fandt det så, at bodybuilding var væsenligt, da "trængen til at være stor", går helt til bage til antikkens grækenland, og andre gamle kulture. Men vi manglede noget af den baggrunds viden i her inde kunne bidrage til, og har været fantastiske til ;)

Jeg skal nok lægge en meddelse ind om hvordan det er gået.

Vi har fået den hjælp vi ønskede, og det er vi meget glade for, da vi som sagt fandt emnet lidt utilgængeligt, da vi ikke selv træner i fitness centre, dog går til lidt håndbold og spiller musik.

Mange tak for hjælpen :4thumbup:

Tak for det. Det er meget rart at vide hvem man taler med.

Jeg vil da lige tilføje at det ikke på noget tidspunkt har været mit indtryk, at I skulle have en negativ indgangsvinkel til emnet, så bare klø på! Men nu har jeg heller ikke forklaringsproblemer eller dårlig selvtillid i forhold til at have bodybuilding som en del af min levemåde, så jeg kan godt tåle at der kommer udefrakommendes syn på sporten, både positiv og negativ kritik, og, som jeres, undersøgende.

I øvrigt vil jeg opfordre til at lave noget "field research" - Meld jer i jeres lokale træningscenter og mærk på egen krop hvor fantastisk det er. De opløftende øjeblikke man kan opleve, er ikke helt ulig dem man kan opleve ved at lave musik (kender det selv, da jeg også spiller klaver og synger i kor!) - Og derudover kan I prøve at snakke med de store knægte og tøser i centeret. Jeg er sikker på at hvis I spørger ligeså sobert som I har gjort her, vil folk være meget villige til at fortælle hvad der driver dem.

Held og lykke med projektet. Jeg glæder mig til at høre nærmere.

Vh

Søren

vi er altså nogle der tænder på små bryster, så vær ikke ked af det

Punktslankning er en myte der bliver ved med at dukke op. Det KAN IKKE lade sig gøre (kun med kirurgisk indgreb)!!!

Den generelle regel siger dog: først på, sidst af! Og hvor det sætter sig først er individuelt og genetisk bestemt. Så hvis du stopper med at træne, vil dine bryster, da de mest af alt består af fedt også lægge sig ind under denne regel. Så hvis dine bryster er blevet mindre før noget andet fedt på din krop, vil de altså ikke blive større før det andet fedt også er kommet tilbage – beklager

Det bedste du kan gøre er at træne noget styrketræning med fokus på de punkter på din krop som proportionelt halter efter. Derved kan du opbygge en mere harmonisk facon.

Du kan på den måde også få dine bryster til at syne større (selve brystet bliver i sagens natur ikke større) ved at udvikle din brystmuskulatur.

Ellers spørg de erfarne hvor du træner, eller instruktørerne – de elsker at få nogle specifikke opgaver (det er sjovere for dem end de evindelige prøvetimer!)

Generelt vil jeg også sige at det bedste du kan gøre er at opbygge noget muskelmasse (og bare rolig, du kommer ikke til at ligne en rumænsk kuglestøder), for et godt muskelfundament er i sig selv med til at holde fedtprocenten nede – men prøv at læse dette, hvis du ikke allerede har: http://bodybuilding.dk/artikler/styrketrae...rketraening.php

Og med hensyn til proportioner, så spørg andre om et sagligt svar og stol på det. De har som regel nemmere ved at bedømme det end du selv (fx synes kvinder selv ofte uberettiget at deres lår er for store )

Vh

Søren

At idealbillederne så ligger i hver sin ende af femininitet/maskulinitets-skalen er så en anden sag, og det er nok netop det spørgerne søger at få svar på – altså, hvorfor vælger nogle kvinder at søge mod udseende som i den grad er præget af maskulinitet.

Så lad mig formulere det sådan:

"At idealbillederne så ligger i hver sin ende af hvad man kunne kalde en proto-/stereotypisk femininitet/maskulinitets-skala er så en anden sag, og det er nok netop det spørgerne søger at få svar på – altså, hvorfor vælger nogle kvinder at søge mod et udseende som i høj grad er præget af maskulinitet (altså det forhold taget i betragtning at mænd hormonelt set i langt højere grad er disponeret for at udvikle muskelmasse og kvinder disponeret for at have et "blødere og rundere" udseende i kraft af en naturlig højere fedtprocent)"

Nu er det jo stadig ekstremerne problematikken drejer sig om, sådan som det postede billede viser. Men enig: grænsen mellem hvad der anses for at være maskulint/feminint er individuel - og kulturelt betinget (hvis man ser på kunst gennem tiderne vil man få et tydeligt billede af det!)

Vh

Søren

Som jeg skrev i mit første indlæg: Det særlige ved bodybuilding er at fokuset og træning er rettet mod hvordan resultatet SER UD. Alle andre sportsgrene går det ud på at finde ud af hvordan det VIRKER.

Derfor synes jeg også at det er et interessant spørgsmål at stille, i særdeleshed over for de ekstreme eksempler af bodybuildene kvinder.

Mænd er i den forbindelse mindre interessante, fordi "urmekanismer" på mange måder lader det være mere naturligt at mænd søger et muskuløst udseende. Så ud fra det, kan det med god vilje godt ”forsvares” at mænd træner sig ekstremt store med alle midler i brug. (Jeg må vel hellere skrive til de der ikke forstår dette: at når jeg sætter citationstegn omkring forsvares, er det fordi jeg ikke mener det som sådan er forsvarligt at bruge kunstige midler, men set ud fra et antropologisk og sociologisk synspunkt, så giver det en vis form for mening)

Når kvinder vælger at gå til ekstremerne (fint med eksempelbilledet, så vi kan se hvad vi snakker om), bliver det svært at forklare det ud fra teorier om hvad der driver det almene menneske. For der ligger ikke nogen ”urkraft” der skulle berettige kvinder til at søge et ekstremt muskuløst udseende. Spørgsmålet hvorfor disse kvinder på trods af det så alligevel vælger at gøre det, synes jeg da også er interessant at få besvaret.

Måske ligger svaret i diversitet – altså, for alle slags kvinder er der en mand (og vice versa). Som nævnt er der jo andre særlige typer, der også falder uden for det ”normale” billede: ekstremt piercede, kæmpe siliconebryster osv. Disse typer finder som regel også en mage, netop pga deres særlige tilegnede egenskaber.

Hvis diversitet er tilfældet, er vi tilbage ved egenanalysen: Hvorfor synes den store brede masse at disse typer er ”freaks”. Og hvorfor generer vi i vores moderne civilisation disse særlige typer. (Når man ser på såkaldte ”primitive” kulturer, er der sjældent så ekstreme tilfælde at finde som i vores)

Nu har jeg bemærket en stemning blandt indlæggene af at føle sig trådt over tæerne, når ”det lige var bodybuilding og ikke andre sportsgrene” opgaveskriverne havde valgt.

Men som jeg indledte med, det særlige ved bodybuilding er at fokuset er på hvordan det SER UD. Dermed kommer den ekstreme del af sporten (og i særlig grad for kvinders vedkomne) exv. meget mere til at ligne de ”miss” (og her mener jeg ikke fitness) skønhedskonkurrencer, der ofte vindes af kvinder der har ladet sig plastisk operere netop udelukkende for at vinde disse konkurrencer.

At idealbillederne så ligger i hver sin ende af femininitet/maskulinitets-skalen er så en anden sag, og det er nok netop det spørgerne søger at få svar på – altså, hvorfor vælger nogle kvinder at søge mod udseende som i den grad er præget af maskulinitet. Og hvad er det der gør at alle midler tages i brug for at nå det mål.

Til spørgerne: Jeg håber ikke jeg har lagt ord i munden på jer.

Jeg håber også at vi herinde får lov at få indblik i, hvad jeres resultat bliver af anstrengelserne.

(En helt anden ting: anonymitet er fint i visse sammenhænge og under særlige omstændigheder, men det er nu god praksis at underskrive i hvert fald første gang man ankommer til et nyt forum. Jeg synes fx det kunne være interessant at vide hvordan kønsfordelingen er i jeres gruppe. Og det ville jeg typisk kunne udlede af nogle navne.

Hvad også kunne være interessant at vide er jeres egen baggrund, hvorfor I har valg emnet, dyrker I selv sport, hvad er jeres forhold til bodybuliding som sådan...)

Vh

Søren

Jeg tror du må have misforstået mig. Jeg har ikke talt om doping. Jeg har udelukkende talt om drivet til at træne, og den umættelige tørst efter en større krop, bedre resultater, at presse selv til endnu mere, trodse skader, ferier, familie besøg, by ture, venner osv, alt sammen for at opnå et eller andet man rent rationelt godt ved meget lidt betyder i eksistensen. Det tror jeg meget ofte er skabt grundet nogle psykologiske komplekser. At doping så måske bliver et led i det, er helt sikkert rigtigt. Men det var ikke pointen

Jo, det var en misforståelse (det var citatet fra mig og dit svar i forhold dertil, der foranledigede mig til misforståelsen)

- Men det du nævner, tror jeg ikke er specifikt gældende for bodybuilding. Jeg har i hvert fald kendt et par sportsudøvere gennem tiden, der satte alt til side, trods det de ikke konkurrerede på topplan.

Vh

Søren

Det tror jeg du har ret i. Men jeg tror du finder eksempler på det samme inden for dansk bodybuilding. Men jeg ved ikke om du regner dem som værende "topatleter"

Nu forekommer doping jo inde for en utallig række sportsgrene, så det anser jeg næsten for at være givet (undskyld mig )

Men derudover tror jeg at drivkraften bag doping er meget forskellig fra person til person. Den der ligger bag topatleter og "almindelige dødelige" vil jeg mene er meget forskellig, og jeg vil vove påstanden om at det netop går på henholdsvis konkurrencepres kontra udseendekomplekser.

Men jeg kan da godt følge dig. Jeg tror også der er en del der udfra en mere eller mindre grad af megareksi er gået videre til at blive konkurrenceatleter. Om de så har sluppet "sygeligheden" kan jo mange gange være svært at vurdere.

Derfor er problematikken også meget svær at vurdere. Men i forhold til spørgernes udgangspunkt, tror jeg det er tjeneligt at skille tingene lidt ad, for at det ikke skal blive en sludder for en sladder eller det typiske pladderjounalistik hvor sensation er vigtigere end ordentlig research med et klart fastlagt holdningsfundament.

Vh

Søren

...ehh. Jeg er for langsom - gode svar der kom forud også!