Xiphoideus

Polar S725 til salg.

Pakken indeholder:

Pulsur og sender

Powersensor (måler kadence, watt og %-vis belastning per tråd, hastighed mm.)

Interface til overførsel af data fra ur til PC og omvendt.

Software til PC

Uret har været brugt til indendørs brug, powersensoren har aldrig været i brug - alt er i original pakke og virker upåklageligt.

Pris: 2500 kr.

"Funktionel træning" er for mange blevet et mantra, men måske skal det tages med et gran salt. Mange svar herinde på foraerne går ofte på at man skal sørge for at lave træningen så funktionel som muligt, men i forhold til hvad?

Det er klart at mange idrætsudøvere har fordel af styrke, power og /eller muskeludholdenhed, men alle vi andre der træner for - tjae lad os kalde det for almen velvære - har måske ikke brug for samme "funktionelle træning".

Hvor ofte skal man i dagens DK løfte 150 kg fra jorden - presse 70 kg over hovedet - lave en dyb benbøjning med 200 kg på nakken eller deslige?

Alle gode øvelser - laver dem selv jævnligt - men funktionaliteten er ikke altid til at få øje på. Jeg har det godt med at lave øvelserne og det er øvelser der forbedrer min almene styrke, men om min krop bliver mere "funktionel" - når alt kommer til alt behøver vi jo ikke denne styrke, power eller udholdenhed! Samfundet er indrette på en sådan måde at vi nok godt kunne undvære det - så det funktionelle har jeg svært ved at se.

Dette skal ikke ses som et surt opstød - bare en undren over at et udtryk som "funktionel træning" virker som et godt argument indefor megen træning - uden at nogen stiller spørgsmål til hvilken funktion der henvises til.

Giv jeres besyv med - synes det er en spændende udvikling at: "bare man siger man træner funktionelt så er den hellige grav velforvaret".

Xiph.

Arne - synderen kan netop godt være laktat - eller biprodukter af dette. Som skrevet er den protokol de har brugt ikke specielt anvendelig - og derfor kan konklusionen - at laktat skulle have en beskyttende effekt - ikke uden videre overføres til andre former for arbejde. Det var egentlig min pointe. Mange andre studier viser at laktat - og dets biprodukter - spiller en væsentlig rolle indenfor træthed.

Xiph

Arne - artiklen du refererer til er et ganske rigtigt et studie som viser at laktat kan have en positiv effekt men....... selve protokollen er ikke praktisk anvendelig og der hvor de viser den positive effekt er normalt ikke et "vigtigt" led i "træthed". Man taler ofte om en "chain of command" - forskellige steder hvor træthed kan udvikles og indvirke på præstationen og der hvor de måler er ikke specielt relevant. Brint-ioner ophobes sandsynligvis i takt med stigende laktat koncentration og det er sandsynligvis disse ioner der skaber problemer i forbindelse med træthed.

Personligt tror jeg derfor ikke meget på studiet som en praktisk rettesnor i træning.

Xiph.

Jeg takker - og søger på PUBMED med de navne du nævner :)

Xiph.

Har siddet og ledt efter noget videnskabeligt omhandlende failure-træning, forced-reps og CNS udtrætning, men har ikke umiddelbart kunnet finde noget.

Er det en forklaring som er fremkommet ved empiri, eller kan CNS udtrætning underbygges videnskabeligt?

Hvis ja - links?

Xiph.

Jeg faldt lige over 4 liter Matilde til 20 kr i KvicklyExtra - det er vist OK billigt. Om de almindelige Kvickly'er har ved jeg ikke.

Xiph.

Laush

så er denne sætning fra thomas J jo kun en hypotese

"Ihibition er en fysiologisk sikkerhedsmekanisme, hvor nervesystemet pga. for stort stress hæmmer de signaler der bliver sendt til musklerne"

Det var dette jeg forholdte mig til da jeg skrev indlægget. Per Aargaards artikler skriver jo således at inhiberingen er der, men at den kan nedsættes ved styrketræning. Det du skriver Thomas J har skrevet er rigtigt og så vidt jeg ved ikke nogen hypotese!?

Aagaard har målt denne inhibering og fundet at den ændres ved tung styrketræning. Dette har måske ikke så meget med overtræning/restitution mellem muskler og CNS at gøre, men Thomas J' s udsagn har vel intet med dette at gøre?

Det kan være jeg har misforstået dig........

Xiph

P.S. Hvorvidt et tilskud af acetyl-l-carnitine skulle øge mængden af acetyl-cholin stiller jeg mig tvivlende overfor. Jeg tror vi har rigeligt, men at inhiberingen finder sted på receptor-niveau. Mangler dog lige en henvisning.........

Per Aagaard et al. har tilllige skrevet nogle artikler om emnet:

"Increased rate of force development and neurel drive af human skeletal muscle following resistance training"

og

"Neural adaptation to resistance training: changes in evoked V-wave and H-reflex responses"

og

"Training induced changes in neural function"

I disse beskriver han en metode som de har brugt til at "måle graden af inhibering" - det lyder vældig smart, men en lille smule kompliceret.

Xiph

Hessel

Jeg faldt også over den :lol:

Jeg tror sgu de ville skrive hvad som helst for at øge salget. Jeg er for så vidt ligeglad - jeg drikker det uanset hvad!

Xiph.

Stubbe

Ja jeg har læst artiklen og studiet er (som alle? andre) omhandlende gnavere hvilket er et problem, men alligevel giver et fingerpeg om effekten.

Jeg ved ikke om jeg er bekymret, men syntes måske det er lidt ærgerligt at industrien kan lave fødevarer som måske er "skadelige" for vores helbred og at vi ikke er klar over hvad præcis der er i vores mad og hvilken virkning det har på os.

Jeg har heller ikke set det i danske fødevarer - ihvertfald ikke beskrevet som HFCS, men ordet sukker er vel egentlig dækkende uden at fortælle hvilken slags sukker det drejer sig om!? Jeg tror ikke danske producenter af f.eks. sodavand undgår at bruge det når det nu er så meget billigere. På Coca-colas hjemmeside er det end ikke antydet at DK cola skulle indeholde andet end USA cola. Desuden bruges HFCS til madsminke (i f.eks. kager) hvilket resulterer i et højere kalorieindtag.

At leptin udskillelsen hænger sammen med fedtmængden betyder vel ikke at HFCS ikke har nogen betydning. Fordi den ikke betyder så meget som andet, gør den vel ikke ubetydelig? Det samme gør sig gældende for mæthedsfølelsen - den reguleres også af andet, men stadig påvirkes den af leptin.

Det jeg spørger om er:

Er der nogen der kender til udbredelsen af HFCS i danske fødevarer?

Foreligger der human-studier på HFCS's indvirkning på metabolismen?

Hvis HFCS har en skadelig indvirkning på metabolismen synes jeg det er mærkeligt at ingen har undersøgt det og i givet fald gjort opmærsom på det. Nogen egentlig bekymring har jeg ikke - bare en sund nysgerrighed :)

Xiph

Stubbe

Skriv: fructose and insulin and leptin

Som nr 4 er der en artikel af bl.a. Elliot som hedder: "Fructose, weight gain, and the insulin resistance syndrome".

Håber det hjalp lidt.

Hvilke føde varer det findes i er jeg ikke helt 100 på, men jeg ved at sodavandsproducenter bruger det i stor stil. Sammenholdt med den senere tids diskussioner omkring unge/bærn og sodavandsdrikkeri, synes jeg det er lidt skræmmende at HFCS kan kave disse effekter.

Xiph.

Hessel

Det stemmer bare ikke overens med at HFCS ikke giver det store insulinresespons og derved heller ikke den store leptin udskillelse. Derfor føler man ikke mæthed som hvis det var regulært glucose man havde indtaget. Derudover vil HFCS lettere blive omdannet til fedt i leveren. I sidste ende vil det måske betyde at man ved at indtage HFCS bliver federe end hvis man havde indtaget glucose i en anden form. Desuden bliver man måske med tiden mere insulinresistent.

Jeg har søgt og fundet på pubmed, men magter ikke at linke til det.

Hvis du søger på fructose and insulin and leptin finder du en artikel af Elliot et al. som skriver om dette. Jeg ville bare gerne vide mere og måske der var nogen herinde der lå inde med viden om det.

Xiph

Cilius

Er det helt det samme?

Xiph

Har læst en bog af Critser der hedder FAT LAND, og er her faldet over en "sukkerart" der hedder High Fructose Corn Syrop som bruges i adskillige madvarer bl.a. sodavand. Det viser sig at være langt billigere end konventionelt sukker og derfor meget udbredt.

Har undersøgt sagen og det viser sig at HFCS opfører sig anderledes end anden sukker i metabolismen og derfor "måske" feder mere. HFCS giver ikke samme insulinrespons og dermed ikke leptin respons og derved ingen mæthedsfølelse. Er der nogen der har viden om dette? Hvad med nogle gode links?

Håber der sidder nogen med lidt brugbar viden!

Xiph

Hej Cal.

Jeg kan desværre ikke henvise til litteraturen da jeg er i færd med at flytte, men mener bestemt at man med fordel kan styrketræne før cardio. Det hænger sammen med at man i styrketræning skal udvikle kraft for at stimulere til enten vækst og/eller øget styrke, og det kan være svært at opnå det fulde udbytte med udtrættede muskler. Sørger man for at styrketræne først vil man kunne udvikle mere kraft, hvilket medfører bedre resultater end hvis man vender den rundt og dyrker cardio først. Det vil sandsynligvis resultere i at man ikke kan træne helt så hårdt som ellers og vil derfor give dårligere resultater.

Cardiotræning er (for de fleste) ikke helt så afhængig af intensiteten som styrketræning.

Håber det giver mening - ellers er der vel nogen der har lidt litteratur på emnet.

Xiph. :)

Til Nullermanden

Ang. max. puls så er det ofte et problem at man "syrer til" inden man når sit max. Det skyldes at man perifært (i musklerne) når sit max før man når det centralt. Du kan forsøge at blande belastningen og kadencen. Når du kan mærke at du er ved at "syre til" løsner du lidt for belastningen og sætter kadencen op. Til sidst skulle du gerne nå et niveau hvor du ikke går kold før du når max. Prøv dig lidt frem.

Ad 3. Det er ikke smart at spise en time før træning da insulinniveauet i kroppen her vil være forhøjet hvilket betyder at blodsukkeret er faldende. Det betyder at man typisk vil føle sig mere træt og uoplagt til træning end hvis man spiser 1 1/2 - 2 timer før eller venter til 15 min før. Ellers vil jeg tilslutte mig det råd du fik om at læse lidt om emnerne og derefter begynde træningen. God fornøjelse.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal mene om denne tråd.......

Der skulle vist ikke være noget i vejen for, rent fysiologisk, at lade børn styrketræne hvis bare man sørger for at holde sig til nogle retningslinjer så man undgår kroniske skader. (Kramer og Fleck: Designing resistance training programs - har ikke bogen ved siden af mig nu, men har læst om det tidligere)

Det er den ene side af sagen. Den anden side er det faktum at din lillesøster i en MEGET tidlig alder (synes jeg) fokuserer på sit udseende. Jeg antager at det er det hun vil træne for - jeg går ikke ud fra at hun har et mål om at blive stærkere i de tre store eller at træningen skal bruges til noget specifikt.

Jeg ser et problem i at hun i den alder er så fokuseret på det, at hun vil starte med styrketræning - måske for at komme til at ligne dullerne fra MTV eller andre kvinder / piger der efterhånden præger medierne. Der er i øjeblikket meget fokus på forskellige spiseforstyrrelser og grunde hertil - og det er min holdning at overdreven træning / kostindtag / sultekure o.s.v. er med til at skabe et ideal som unge mennesker prøver at leve op til. Det fører som jeg ser det til endnu flere tilfælde af spiseforstyrrelser og forkvaklede sind.

Giv hende en bold - lad hende have sin barndom - og sørg for at fortælle hende at udseendet IKKE er altafgørende.

Min mening - og måske også ment som et oplæg til debat.........

Der skulle stå "small-talk" - meget apropos.......... :retard:

Hvad pokker smeden, er du blevet forfalden til "smalk-talk"!!? Skal vi snart træne lidt?

Hej kommende idrætsstuderende!

Jeg læser selv idræt på Institut for Idræt og Biomekanik i Odense og du kan roligt glæde dig. Men slå nu koldt vand i blodet, det er altså ingen træningslejr!! Sørg for at være i rimelig god form, det vil lette arbejdsbyrden lidt, og gøre timerne sjovere, men så hårdt er det nu heller ikke. Som Zoa skriver er den praktiske del meget præget af at få undervisning og undervise, og det er derfor ikke vanvittigt hårdt. Man kan dog godt blive lidt træt i hovedet så få styr på dine kostvaner og få rigeligt at spise i løbet af dagen, så går det nok.

God fornøjelse - vi ses nok herovre.

Jeg er da af den helt klare overbevisning at man godt kan få en markeret krop ved at bruge videoerne. Har ikke selv set dem, men laver man en masse motion (det må være dette formål videoerne sigter after!!!???) kan man godt blive markeret. Det kræver nok bare en anseelig tidshorisont da belastningerne ikke er særligt store. Gå du bare igang, men forvent at det kommer til at tage tid - lang tid - hvis du ikke tilpasser kosten efter din træning. Var dette svar nok? - ellers må du kigge på de andre indlæg, de er nemlig fyldestgørende.

Der er forskellige forsøg der viser at styrketræning har en gavnlig effekt på aerobe idrætter. Der er påvist lavere laktat værdier ved samme relative belastning og ved andre en forbedret løbeøkonomi. Grunden til disse forbedringer kendes ikke præcist men nogle mener at AT flyttes ved styrketræning. Ellers kan det skyldes at man efter styrketræningen arbejder ved an lavere relativ belastning i f.eks. et løbeskridt - og at man derved kan ændre sin muskelfiber rekruttering. Dette kan medføre at mere økonomiske fibre tager over og vupti!! - så er man blevet bedre. Man skal dog kombinere træningsformerne på en sådan måde at man ikke "ødelægger" næste træningspas. Det kunne være ved at løbe lette ture efter styrketræningen og undgå styrketræning efter de mere intensive pas. God fornøjelse!

Går selv og pusler med tanken om at køre Hatfields cyklus, men vil gerne have det til at passe med den måde jeg træner. Jeg træner lidt HST inspireret, dog ikke efter et nøje tilrettelagt program, men mere på "gefühl". Med andre ord træner jeg de store løft og hjælpeøvelser som jeg har lyst til den pågældende dag og således at det passer ind i den ugentlige volumen og intensitet. Jeg tror jeg træner lidt som man gjorde "i gamle dage" uden alt for mange dikkedarer. Mit spørgsmål går på følgende:

Hvis jeg træner 3 gange om ugen - hele kroppen hver gang - hvornår kan jeg så med fordel køre CAT delen ( i bænk, squat, evt. benpres for variation og frivend)? Mit eget bud er at det kunne være hver tredje træningsdag, i mit tilfælde hver onsdag.

Lyder det som en idé?

Jeg er klar over at workloaden i Hatfields er stor og at jeg måske må revurdere det at køre tungt to dage om ugen. Kom med et bud? ;)