Pump

Medlemmer
  • Posts

    6
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Pump

  1. Hey.

    Har med interesse fulgt diskussionen som er ganske relevant, om end kompleks!

    Det absolut mest essentielle i en diskussion er vel argumenter, både for og imod, og evnen til at fremføre disse på en tilpas objektiv måde. Beklager, men dette er virkelig slået fejl for en del i denne tråd! Forstår ikke at det kan være så svært at holde det sobert. I min optik mister alle argumenter deres ballast når de bare fremføres på en monoton, ensporet og subjektiv facon.....

    Diskussionen går på hvorvidt de danske mainstream-kæder, her med FW i skudlinjen, kan levere en vare som er tilfredsstillende. Forskellige behov stiller forskellige krav og vil i sidste ende afgøre udbuddet. Ser man på medlemstal, er det jo et uomtvisteligt faktum at kæderne rammer et eller andet i befolkningen. Heriblandt dem der træner to gange om måneden, de halv-seriøse brugere og endda også der der fører livsstilen. Valget af center må vel til enhver tid være en opvejelse af godt og skidt, pris, geografiske hensyn etc. At fremlægge at et centers kvalitet er proportionel med dets evne og mulighed for at tilfredsstille dem der ønsker at træne med +36db's er jo helt skudt ved siden af! Ønsker man at benytte sig af sådanne tilbud, er løsningen vel ganske enkelt at finde et andet sted at træne? Mainstream-kæderne satser på den bredeste målgruppe, hvis nogen fortænker dem i det, så har de absolut misforstået konceptet.

    De sure opstød svarer lidt til at en professionel cykelrytter på vej til Tour de France gik ud en Bilka og brokkede sig over ikke at kunne finde en tilfredsstillende cykel til fomålet i deres sortiment. De rammer en anden målgruppe og et helt andet behov!

    Kan man ikke se dette, og ønsker man blot at føre kamp mod konceptet og medlemmerne, bliver argumenterne noget tynde og tilsyneladende fremført iført skyklapper for øjnene.....

    Der antydes også at FW's kunder umuligt kan være i god form. God form er vel, udover nogle fysiologiske parametre som få bodybuildere opfylder, om noget en subjektiv vurdering. Nogle vil vokse, andre være stærke, mens lang den største del ønsker at opnå en eller anden form for sundhed, samt at "tune" sig en smule. Igen: Udbud og efterspørgsel! Hvis man som hardcore styrkeløfter eler bodybuilder har fået placeret sig i mainstream-center, så har man vel bare ikke været grundig nok i sin research? Der er masser af folk der er i fin form i mainstream-kæderne. De søger måske bare et andet kropsideal og træner med andre formål en dem der er i styrkeklubben? Når det er sagt, så vil jeg til enhver tid påstå at langt de fleste (tilsyneladende med undtagelser i dette forum), kan opbygge en absolut fornuftig fysisk fom i ethvert center. Det handler om know-how, kompetencer, vilje og et basalt kendskab til den humane fysiologi og anatomi.

    Ydermere diskuteres kvaliteten af instruktørerne, og her er vi da igen helt på sidespor. De instruktører der arbejder for de store kæder er så rigeligt kompetente til at varetage de opgaver de stilles overfor. Mange basisprogrammer, hypertrofi-præget træning, opfølgninger, kostvejledning, let genoptræning, viden om maskin- såvel som frivægtspark osv! Det er rigtigt at en del af dem ville have svært ved at tilrettelægge træningen for en 120 kg tung styrkeløfter på vej mod sit 5. DM, men er sandheden ikke også at instruktørerne eller trænerne i et hardcore-center ville have svært ved at hjælpe medlemmet med type-2-diabetes eller ham på 65 år med atrofi med gode råd? Heldigvis synes jeg at de fleste mainstream-centre er gode til at ansætte folk med forskellige spids-kompetencer, således at de mere specielle efterspørgelser kan imødekommes med lidt planlægning.

    Anyway: Det lader jo til at mange er fanget i dilemmaet ved at skulle vælge mellem hygiejnen og de ordnede forhold i et stort center på bekostning af db's på +36 kg, og at skulle træne i et "tungt" center hvor udluftningen er ikke eksisterende og der ikke bliver gjort rent i samme omfang. Det baner jo vejen for "Fitness World Hardcore" i kælderen under de eksisterende centre? Kan I se det for Jer?

    Synes tråden er ved at være træt, skal vi ikke diskutere hvad vi kan lære af hinandens kompetencer og træningsmæssige præferencer i stedet? Det virker som om at den øgede polarisering som en del BBere føler sig ramt af, i virkeligheden er det der stikker dybest. Mainstreamkæderne garderer sig mod de store folk ved at begrænse deres udbud, ellers "skræmmer" klientellet hr. og fru. Danmark væk. Denne forskrækkelse for folk der ønsker at gå til den og træne seriøst er lige så misforstået som den der siger at alle de store er ubehagelige og iøvrigt dopede. Ergo ligger fejlen på begge sider. Rumindelte lokaler må være vejen frem, så kan man frekventere den afdeling der appelerer til ens træning, og træne uforstyret ift. "de tilsyneladende demotiverende og inkompetente cardio housewifes" og "de store og farlige fyre som helt sikkert må være på steroider for at løfte de der 90 kg i bænkpres". Personligt lader jeg mig ikke forstyrre eller skræmme af nogen af dem, der skal være være plads til alle, når bare jeg selv bestemmer hvad MIN træning skal bestå af?!

    God træning - til alle:-)

  2. det er ikke helt så ligetil endda.. Reglerne for classic bb er blevet sådan at er man op til 175 cm. er højde - 100 + 4 kg. fra 175-180 cm. +6 kg. fra 180-185 cm. + 8 kg. og fra 185 - ? + 10 kg. havde selv en atlet med i -178 til dm i år som måtte svede de sidste 200 gr. af da han blev målt til 174,9 i højden og derfor kun måtte veje 78,9

  3. Bare lige en bemærkning: Vil også helst se en ren sport, ingen tvivl. Men som Touren er skruet sammen idag, og med flere årtiers systematisering og udvikling af dopingen med udviklingen af en decideret industri til følge, er det overordentligt naivt ikke at tro at langt de fleste ryttere i feltet på et tidspunkt har været dopede. Der foreligger ikke nogen dokumentation i form af positive prøver for en stor procentdel af rytterne, andre har mistanken klistret til sig som følge af uregelmæssaige prøver. Alt dette er kendgerninger, men alligevel er det i mine øjne naivt at hoppe på rytternes dårlige skuespil når de fordømmer en ny positiv prøve. Vil også gerne tro på en ren sport, men med de krav der stilles (og ikke mindst de tider der køres) fordrer desværre doping. Cyklingen har sit væsen imod sig, den ekstreme søgen mod lige så ekstreme resultater. Krydret med sportsdirektører der er opvokset i sporten med at præstationsfremmende midler er vejen frem, og en arrangør der udvælger ryttere til tests, og derved søger at undgå ryttere der har en status der reelt kan vælte Touren, er jeg bange for at dopingen lever i bedste velgående. Ricardo Riccos positive prøve var resultatat af et tæt samarbejde mellem dopingjægerne og medicinalindustrien, i en desværre hidtil uset grad. Dette er yderst positivt, og man må håbe at medicinalindustrien vil fortsætte med at bidrage profylaktisk. Majoriteten af feltet er i mine negative og, ja....realistiske øjne kørende af de typer af medicvin vi dsesværre først udvikler en valid test tilom fire-fem år. Håber blot at dopingen ikke har langsigtede konsekvenser for rytterne og at vi undgår flere tragiske dødsfald. God Tour, synes trods det hele stadig at det er fremragende underholdning, et fedt show og en udfordring for de deltagende på det absolutte højeste idræts-plan.

    God sommer!