ProBB

Medlemmer
  • Posts

    35
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by ProBB

  1. Før og Under træning: Vand

    Efter Træning (Bestemt ikke lige før): Mælk

    Får du ikke noget protein efter "hård" træning, får du også muskeltab oveni - Din krop forbrænder protein som første prioritet efter træning, så hvis du ikke indtager noget, får du ingenting ud af træningen, eller du mister muskelmasse

    Synes der skulle lidt forklaring til :smile:

    "Din krop forbrænder protein som første prioritet efter træning"..? Det argument vil jeg meget gerne have begrundet?

    ;)

  2. Hej

    Er der nogle herinde, der ved noget om hvordan man finder frem til energiindholdet, mængden af kulhydrater, protein etc. i forskellige produkter; og måske mere interessant om et mennesket så reelt kan optage al energien. Mener nemlig at have læst et sted, at selvom der var meget fedt i hørfrø, så var det ligegyldigt, da man alligevel ikke var i stand til at optage mere end en brøkdel af fedtet.

    vh

    Madlog.dk har i mine øjne den mest indholdsrige kalorietabel på nettet, og den kan også bruges selvom man ikke er medlem. Der kan f.eks. skrives DANPO kylling, og ikke bare kylling. Hvis man altså ønsker det så præcist.

    Mht. til optagelig energi, ved jeg ingenting om det. Men kan huske der skal 100 kg græs til for at en ko tager 10 kg på.:)

  3. Hej alle..

    Jeg går efterhånden mere og mere op i spinning. Jeg cykler også en del ude i det fri. Mener selv jeg har evnerne til at blive instruktør. Er sikker på at jeg igennem mit center godt kan blive det. Men skal jeg være det, skal jeg være det ordentlig. Så hvilken uddannelser tager man, og hvordan og hvorledes? Jeg er blevet anbefalet følgende: http://startrade.biz/spinning/ men forstår ikke rigtig siden og dens indhold..

    Kan i hjælpe?

  4. Hej alle..

    Har i mange år efterhånden styrketrænet på tradiotionelt vis. Altså. Klassisk bænkpres, biceps, rygtræning mv. Men har de seneste måneder fået øjnene op for alternativ træning. F.eks. laver jeg ofte planken. En øvelse hvor man ligger ned, tæerne i jorden, og albue/underarm langs jorden, og så gælder det ellers om at være fuldstændig vandret. Lige såvel, kan man vende sig på siden og udføre samme øvelse. Begge øvelser er med til at styrke krops holdningen. Det er i hvert fald hvad jeg bilder mig ind. Men kender i andre øvelser af samme slags? Generelt kan man jo sige, styrke frem for størelse.

  5. Hej MOL.

    Jeg har trænet i fem år efterhånden, on/off. Jeg styrketræner 2-3 gange om ugen, løbetræner 1-3 gange om ugen, og cykler også gerne en tur i ny og næ. Jeg er soldat, og ønsker at gå skridtet videre, og prøve at blive elite soldat. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre om folk ligger inde med et træningsprogram der maksimere min styrke, udholdenhed, smidighed og kondition. Sådan jeg er klar til opgaven. Mht. kondition, har jeg ikke de helt store spørgsmål. Jeg er abonnent på Aktiv Træning, og bladet har faktisk givet mig et godt løbe program. En blanding af distance/interval/tempo løb. Men mit spørgsmål lander på det stykemæssige. Jeg styketræner som sagt ofte. Men jeg træner tungt, og meget tradiotionelt. Jeg kunne ikke forestille mig det vil styke mig det helt store i pressede situationer, og med rygsæk på osv. Jeg kunne godt tænke mig noget træning, som minder om noget cross/cirkel træning. Noget hvor jeg bruger kroppen, udmatter mig, og virkerlig gør mig bom stærk og enorm udholden.

    Hvad gør jeg?

  6. Ja, endnu én ting man heller ikke må, nemlig at krydse benene. Tilgengæld må jeg gerne kaste dem skråt igennem, altså en smule forskudt enten til højre eller venstre for kropppen. Men ved sgu ikke. Må vel bare øve og øve. Det kan sgu ikke passe man ikke kan.

  7. Hej.

    Jeg skal på et kursus hos jægerkorpset, og inden da skal jeg gennemføre en tillempet bronzecirkel. Den forvolder som sådan ikke nogen problmer, dog på nær 2 af øvelserne. Den ene er maveøvelsen, og den anden er reaktionsøvelsen.

    Mht. maveøvelsen. Så har jeg problemer med at holde fødderne i gulvet hele øvelsen igennem. Et tegn på jeg er for svag i min mavemuskulatur. Men er der nogen maveøvelser der især kan styrke mig i lige netop den øvelse. Der er 3 uger til jeg skal op. Hvilken øvelser kan i anbefale?

    Den næste er reaktionsøvelsen. Hvor man skal kaste sine ben igennem sine arme, uden at løfte fingerne fra jorden. Det kan jeg simpelthen ikke finde teknikken til? For jeg må heller ikke bremse undervejs, og det kommer jeg automatisk til fordi mine sko hænger fast i gulvet, og man skal have sko på.

    Det er nok primært soldater der kan hjælpe mig med det sidste problem, men det første handler jo bare om en eksrem stærk mavemuskulatur på meget kort tid.

  8. Hej.

    Det tager ikke ret lang tid for mavesækken at skrumpe. Den gør det i små intervaller, over længere tid. Jeg har det problem, at når jeg går på cut efter bulk, så har min appetit og mavesæk en helt modsat mening, men en uge - 14 dage, så er den ved at være der. Hvis du holder dig til den mængde du på forhånd har aftalt med dig selv, er det ingen problem.

    Noget helt andet er, skære ned på grøntsagerne? Nu ved jeg ikke af hvilken årsag, og hvor store mængder du spiser. Men det må du gerne lige prøve at uddybe? Det plejer som regel at være modsat.

  9. Hej Folkens.

    Når jeg kigger rundt på nettet finder jeg altid en masse spændende information. Men er al den information ikke samlet i en række af bøger. Eksempelvis kunne jeg godt tænke mig en bog omhandlende kost. Altså, hvad sker der når jeg spiser et stykke kylling. Gerne meget detaljeret. Faktisk ligesom den lærebog man havde i sin lærebog på gymnasiet i sin tid. En anden bog jeg godt kunne tænke mig, er en bog omhandlende idræt. Altså, energiforbrug, løbeøkonomi osv.

    Er der nogen forslag? Og hvilket bøger har i ellers til at stå?

  10. Artiklen nedenfor skal du prøve at læse. Den svarer ganske grundigt på dit spørgsmål, også i et sprog der er til at forstå:

    Løb og energiforbrug

    Af: Tom Gruschy Knudsen

    Hvor mange klorier har jeg forbrændt på min løbetur? Det er et spørgsmål mange stiller og har man et

    bare lidt avanceret pulsur, kan man få det oplyst efter turen. Helt bsalt kan energiforbruget under løb

    bestemmes ud fra formlen: VO2/kg/min = løbehastighed (m/min) * 0,2 (ml O2/kgm) + 3,5 (ml O2/kg/min).

    Denne iltoptagelse kan omregnes til et energiforbrug i kiloJoule (kJ) pr. kg pr. min. Ud fra dette kan man se

    at det koster mere og mere energi og dette stiger lineært med løbehastigheden. Man kan også omregne

    energiforbruget til kJ pr. kg pr. km. Da dette er tæt på at være ens for alle hastigheder har man for

    nemheds skyld groft fastsat energifrbruget ved løb til at være 1 kcal/kg/km (og det er da nemt at huske!)

    som svarer til 4,2 kJ/kg/km. Om man så ønsker sit resultat i kalorier eller kilojoule er vist et spørgsmål om

    hvor gammeldags man er.

    Mange undrer sig sikkert over at energiforbruget er stor set ens uafhængigt af hastigheden. Men dette

    hænger sammen med at det opgøres pr. km og ikke pr. min. Energiforbruget stiger jo hurtigere man løber,

    men samtidig falder tiden som det tager at løbe en km jo samtidig. Det betyder, at hvis man er interesseret

    i at forbrænde en vis mængde energi er det ligegyldigt om man løber en tur af samme længde hurtigt eller

    langsomt! Derimod er der stor forskel på energiforbruget hvis man løber på en fast tid. Har man ex 30 min

    til rådighed får man altså forbrændt mere energi hvisman løber hurtigt i forhold til langsomt.

    Mange vil sikkert også mene at vindmodstanden spiller en rolle for beregningen og at denne stiger med

    stigende løbehastighed. Dette er korrekt, men ved løb er vindmodstanden trods alt af ganske lille

    betydning. Flere undersøgelser viser at der stort set ikke er forskel i energiforbruget når man sammenligner

    løb på løbebånd og løb på indendørs bane. Det skyldes primært at der ved løb er tale om relativt lave

    hastigheder hvor vindmodstanden ikke er en særlig betydende faktor.

    Selv ved temmelig høj løbehastighed som 20 km/t (3:00 min/km) bruger man kun 2% af energiforbruget til

    overvindelse af vindmodstanden i vindstille vejr. Øges hastigheden til sprinttempo i 36 km/t (100m på 10

    sekunder!) øges energiforbruget til overvindelse af vindmodstanden til hele 8%. Til gengæld betyder det en

    del at løbe i modvind hvor vindmodstanden pludselig vokser betragteligt - og omvendt falder

    energiforbruget hvis man løber i medvind.

    De fleste der løber kender dog godt til, at det kan betale sig at ligge i læ af andre løbere. Denne effekt

    forøges når hastigheden stiger og når der er modvind, mens der ved lave hastigheder i vindstille vejr stort

    set ikke er nogen gevinst ved at ligge i læ. Beregninger på 1500m løb på 4:00 min viser at en løber der ligger

    i læ af en anden i vindstille vejr kan spare op til 6% i energiforbrug, hvilket svarer til ca. 1 sekund pr. 400m

    hvis løberen løb alene.

    En anden faktor der har betydning for energiforbruget er selvfølgelig bakker! For hver 1% stigning øges

    energiforbruget med ca. 7% hvilket svarer til at løbehastigheden må sættes ned med 1 km/t hvis man skal

    have det samme energiforbrug. Da det jo som oftest går både op og ned af bakke kunne man forestille sig

    at de to ting går lige op med hinanden. Men da hastigheden falder op ad bakke i længere tid end den stiger

    ned af bakke (hvis begge er lige lange!), vil en bakket rute for det meste være langsommere end en flad.

    Nu er det ikke alle løbere der har det samme energiforbrug ved den samme hastighed. Ligesom med biler

    er nogle mere økonomiske end andre. Løbeøkonomien - der er et udtryk for hvor meget energi man

    forbruger ved en given hastighed - er både bestemt af genetiske faktorer, af træning og af forskellige ydre

    faktorer.

    Af ydre faktorer er ex vægt en interessant faktor. Øgerman sin vægt vil det kræve et større energiforbrug

    at løbe ved den samme hastighed (dog ikke pr. kg!), men hvad der er mere interessant er hvordan vægten

    er fordelt. Tager man om vinteren en ekstra mængde tøj på øger det kun energiforbruget lidt, mens den

    samme vægtforøgelse i form af tungere løbesko forøger energiforbruget meget! Det at vægten er placeret

    for enden af benet betyder meget mere end hvis vægten er fordelt ligeligt på kroppen - som hvis man ex

    tager på! Det er derfor ikke mærkeligt at konkurrencesko er konstrueret så deres vægt er minimal. På

    samme måde kan man købe ankel- og håndledsvægte som man kan løbe med for at forøge

    energiforbruget. Personligt synes jeg ikke dette er videre smart, da man kunne opnå det samme ved at løbe

    hurtigere eller løbe op ad bakke som vil være meget mere optimalt for en løber. Men er målet alene at

    forbruge noget energi kan man jo selv bestemme.

    Også terrænet (underlaget) er af betydning. Energiforbruget øges når man løber på besværligt underlag. En

    sjov ting i denne forbindelse er at man kan vænne sig til dette og få optimeret sin løbeøkonomi i forhold til

    terrænet. En dansk undersøgelse har vist at orienteringsløbere havde bedre

    løbeøkonomi når de løb i skovbund i forhold til landevejsløbere, mens det var omvendt når de løb på asfalt.

    En sidste faktor der er værd at nævne er skridtfrekvens og -længde. Dette er nærmere beskrevet i en anden

    artikel, men kort fortalt er det sådan at de fleste løber med en naturlig skridtfrekvens og -længde i forhold

    til en given løbehastighed. Ændrer man på dette stiger energiforbruget ved den givne hastighed. Det er dog

    ikke altid at skridtfrekvens og -længde egentlig er 100 % optimal og træningsstudier har vist at hvis man ex

    hos løbere der er overstriders tilvænner den til en kortere skridtlængde forbedres deres løbeøkonomi. Så

    det der umiddelbart så ud til at være optimalt, kunne alligevel rykkes til noget der var mere optimalt.

    Artiklen er i øvrigt hentet hos http://www.marathonsport.dk

  11. Hvis din karakter på daværende tidspunkt var B2 eller derover, vil jeg sige at chancen er 95%. Det eneste problem jeg kan se, er at Forsvaret skønner at dine militære færdigheder er så slidte, at du skal have dem på ny. MEN, alligevel ikke. Der er mangel på folk, og har aldrig hørt om nogen der har taget værnepligten to gange. Men ring til Forsvarets Rekruttering og spørg.

  12. Der er fire steder i Forsvaret hvor de så absolute er kræsne, hvad angår valget af personel. Nemlig Jægerkorpset, Frømandskorpset, Sirius og Flyverskolen. Så det kan godt være din plan er at hoppe i flyvevåbnet som pilot, men tro mig, der er ikke noget du selv kommer til at afgøre. Men mht. det fysiske. Kan du svømme og løbe til et 10 tal, skal du overhovedet ikke bekymre dig. Altså, klarer du 3000 på en coopers, så er det vigtigere at du bruger tiden i skolen, for det er det du vil ryge ud på.

  13. Hej Alle.

    Jeg står og skal 14 dage til Thailand med familien her til jul. 3 dage i Bangkok, og 9 dage på en Ø. I den forbindelse viil jeg gerne høre om der er penge at spare på f.eks. Ure, Smykker, Hi-fi osv? Og hvad jeg burde købe, nu når jeg alligevel var derover, hvis altså der er noget?

  14. Ingen hævder de er eksperter i denne tråd. Det er et debatforum, hvor også lægmænd kan give sit input.

    Hvad ved du om fitness-branchen, som vi andre absolut ingen forstand har på? Din "analyse" er triviel, og ikke noget ud over det sædvanlige. Det står såmænd skrevet med stort for de fleste, hvilken situation fitnessbranchen er i, også efter FW er kommet med som spiller.

    Som jeg skrev ovenfor. Ja, tilbuddet er godt - for folk der kan holde sig selv i selen - for andre er det bare normale priser. Men at sige det er for "the greater good" og ikke et desperat marketingstræk syntes jeg er at strække den. Især set i lyset af den pressede økonomiske situation.

    Hvis træningen bliver taget som skattefradrag er det straks en anden sag. :laugh:

    Ja, lige mine ord. En ph.d efterfulgt af en cand.scient.idræt vil nok ikke være helt ved siden af med den analyse. Men apropos tilbuddet.

    Jeg har læst betingelserne, og falder ikke over noget tvivlsomt. Så i mine øjne er det er super tilbud, og herre gud, et halvt år én gang om ugen, hvem kan ikke det? Men som der også bliver debaterret, så startede Fitness World konkurrenen på markedet, og Equinox er fulgt efter. Der bliver ikke færre motionister, så man må gå ud fra at tilbuddet ikke er det sidste.

  15. Der er en god chance for et finde et godt tilbud nu og resten af efteråret, hvor butikkerne skal af med deres 2008-modeller.. og ofte er der meget lidt forskel på modellerne fra år til år.

    Mht. forhandlere, så er WeBike et godt bud (tidligere Road Bike Shop).

    Edit: Ah - hvis man da er villig til at køre fra Viborg til Århus.. havde jeg ikke lige set :innocent:

    Men under alle omstændigheder vil jeg anbefale at du prøvekører lidt forskellige modeller.. der kan være ret stor forskel på cykler i samme prisklasse.

    Jeg bor i Viborg. Så det er ikke noget problem med en tur til Aarhus. Men holder den helt rigtige i f.eks. Skagen. Så kører jeg da derop. Men vil det være en fordel at vente til december? Eller er det allerede nu?

  16. Hej Alle.

    Jeg er efterhånden fast besluttet på at købe mig en racercykel. En kombination af spinning, ikke så langt på arbejde og lysten til konditionstræning har ført mig til tanken. Jeg har et budget der siger 8-10000, og det skulle nok være muligt at finde noget ordentlig til den pris. Meningen var at den skulle købes ind til foråret, men er siden hen kommet til at tænke på, hvornår man kan gøre den bedste handel? For om den er en model 2009 er jeg faktisk ligeglad med?

    Et sidste spørgsmål. Hvor vil i anbefale af hjemmeside, og evt. forhandlere at kigge?

  17. Grundigt svar må jeg sige!

    Jeg undrede mig lige over den her:

    Hvad er rationalet bag den anvisning? At fibre nedsætter opholdstiden af føden i tarmene og dermed giver "hurtig mave"?

    mvh

    LarsBj

    Ja, det havde jeg faktisk ikke tænkt på. Men mere det, at fibre har lang tid om at nå fra mavesækken og ned i tyktarmen, og derved føles "tungt i maven" at løbe rumdt med.

  18. Som jeg skrev i et andet post:

    For at få det maksimale ud af din træning, skal du have væske, kulhydrat og protein tilgængeligt i blodet og i de arbejdende muskler. Hvis du træner på tom mave, forsinker du din restitution og øger belastningen og stressniveauet på musklerne under træningen. Derfor er det en god idé, at du 3-4 timer før din træning spiser et hovedmåltid og 1-2 timer før spiser et mellemmåltid. Mellemmåltidet bør have et højt indhold af kulhydrat, moderat protein proteinindhold og være fedtfattig. Hvad du vælger at spise lige før din træning afhænger af, hvor sulten du er, hvad du kan lidt at spise og dine erfaringer med, hvad du kan spise uden at få mave problemer under træning. Har du tit maveproblemer, kan du prøve at reducere dit indtag af kostfiber eller indtage næringsstoffer i flydende form, fx drikkejoghurt og sportsdrik i mellemmåltiden før træning.

    Summa summarum:

    Før din trænig, skal du sørge for at tanke op med væske kulhydrat og protein.

    Spis et hovedmåltid 3-4 timer før din trænig. Drik ½ liter væske og spis et fedtfattigt mellemmåltid med kulhydrat og protein 1-2 timer før du skal træne.

    Under træningen skal du sørge for at få væske, kulhydrat og salt nok. Drik lige så meget, som du sveder. Afhæning af hvor hård din træning er, skal du drikke cirka 1 liter i timen.

    Efter træning har du brug for at få både kulhydrat, protein og væske, så kroppen kan komme i hang med at fylde glykogen- og væskedepoterne op samt reparere, genopbygge og danne nyt muskelvæv.

    Angående langsom optageligt, eller ej. Så kig her:

    Fødevare Glukose (GI = 100)

    Brød

    Brød med bygkerner 27

    Flerkornsbrød 45

    Fransk baguette 95

    brød med havreklid 44

    Franskbrød, lyst 70

    Pitabrød 57

    Rugbrød 64

    Cerealier

    All-Bran 40

    Cheerios 74*

    Cocopops 77

    Cornflakes 84

    Havregrød 49

    Mysli 56

    Rice Krispies 82

    Special K 54

    Korn, kerner, ris

    Boghvede 54

    Byg 25

    Bulgur 48

    Couscous 65

    Hirse 71*

    Hvedekerner 41

    Majs 55

    Ris, hvide 58

    Ris, brune 55

    Ris, parboiled 48

    Rugkerner 34

    Kiks og småkager

    Digestive kiks 59

    Havrekager 55

    Riskager 77*

    Rugkiks 65

    Mælkeprodukter

    Is 61

    Is, fedtfattig 50

    Kakaomælk, kunstigt sødet 24

    Kakaomælk, sødet med sukker 34

    Mælk, sød- 27

    Mælk, skummet- 32

    Yoghurt, lavt fedtindhold, kunstigt sødet 14

    Yoghurt, lavt fedtindhold, sødet med frugtsukker 33

    Frugt

    Abrikoser, friske 57

    Abrikoser, tørrede 31

    Ananas 66

    Appelsin 44

    Banan, moden 54

    Banan, umoden 30

    Blommer 39

    Druer 46

    Fersken 42

    Grapefrugt 25

    Juice, ananas 46

    Juice, appelsin 52

    Juice, grape 48

    Juice, æble 41

    Kirsebær 22

    Kiwi 53

    Mango 56

    Pære 37

    Rosiner 64

    Æble 38

    Vandmelon 72*

    Grøntsager

    Gulerødder 72*

    Gulerodsjuice 45

    Græskar 75

    Kartofler, kogte 56

    Kartofler, nye 57

    Kartofler, bagte 85*

    Kartoffelmos 70

    Majs 55

    Pommes frites 75

    Suppe

    Tomatsuppe 38

    Bælgfrugter

    Baked Beans 48

    Bønner, kidney 27

    Linser 29

    Soyabønner 18

    Ærter 33

    Pasta

    Fettuccine 32

    Linguine 46

    Macaroni 45

    Nudler 47

    Spaghetti, hvid, kogt 5 min 36

    Spaghetti, hvid 41

    Spaghetti, durum 55

    Spaghetti, fuldkorns- 37

    Snacks og søde sager

    Chokolade 49*

    Druesukker 96

    Druesukker, tabletter 102

    Frugtsukker 22

    Honning 73

    Kartoffelchips 54*

    Marmelade 49

    Mars bar 64

    Mælkesukker 46

    Peanuts 14

    Popcorn 55

    Sukker 65

    Drikkevarer

    Sodavand (Fanta) 68

    Soyamælk 30

    Kager

    Banankage uden sukker 55

    Banankage med sukker 47

    Croissant 67

    Donut 76

    * Visse fødevarer har højt GI, men må alligevel betragtes som sunde. Det er ikke nødvendigt at undgå f.eks. gulerødder, kartofler og vandmeloner. Omvendt bør man ikke spise ukritisk af alle fødevarer med lavt GI - f.eks. chokolade.

    Desto højere GI, desto hurtigere optageligt.

  19. For at få det maksimale ud af din træning, skal du have væske, kulhydrat og protein tilgængeligt i blodet og i de arbejdende muskler. Hvis du træner på tom mave, forsinker du din restitution og øger belastningen og stressniveauet på musklerne under træningen. Derfor er det en god idé, at du 3-4 timer før din træning spiser et hovedmåltid og 1-2 timer før spiser et mellemmåltid. Mellemmåltidet bør have et højt indhold af kulhydrat, moderat protein proteinindhold og være fedtfattig. Hvad du vælger at spise lige før din træning afhænger af, hvor sulten du er, hvad du kan lidt at spise og dine erfaringer med, hvad du kan spise uden at få mave problemer under træning. Har du tit maveproblemer, kan du prøve at reducere dit indtag af kostfiber eller indtage næringsstoffer i flydende form, fx drikkejoghurt og sportsdrik i mellemmåltiden før træning.

    Summa summarum:

    Før din trænig, skal du sørge for at tanke op med væske kulhydrat og protein.

    Spis et hovedmåltid 3-4 timer før din trænig. Drik ½ liter væske og spis et fedtfattigt mellemmåltid med kulhydrat og protein 1-2 timer før du skal træne.

    Under træningen skal du sørge for at få væske, kulhydrat og salt nok. Drik lige så meget, som du sveder. Afhæning af hvor hård din træning er, skal du drikke cirka 1 liter i timen.

    Efter træning har du brug for at få både kulhydrat, protein og væske, så kroppen kan komme i hang med at fylde glykogen- og væskedepoterne op samt reparere, genopbygge og danne nyt muskelvæv.

    I øvrigt, får du nok søvn? Og, på hvilken plan dyrker du fodbold?

  20. Hej Hej.

    At dømme ud fra din hvilepuls, må din grundform bestemt være i orden. Men jeg har en makspuls på cirka 200, og den når jeg eksempelvis på følgende måde:

    5 min opvarmning

    5 min ved 40 % af maks belastning, kadance 70

    5 min ved 50 % af maks belastning, kadance 65

    5 min ved 40 % af maks belastning, kadance 70

    5 min ved 50 % af maks belastning, kadance 65

    Efter de 25 min tager du cirka 2 min pause, og så skal du op på 80-90 % af maks belasting. Det skal være så hårdt at du skal op at stå for at træde pedalerne ordentlig rundt med en kadance på 55-60. Du skal så langt frem at knæene er millimeter fra at røre styret hver gang. Efter 2 min, skulle du meget gerne have nået din maks puls.

    Det her virker i hvert fald for mig.

  21. Hej Alle.

    Jeg løber en del, og er begyndt at tilmelde mig små konkurrencer. Altså fra 3-6 km løb, da høj hastighed, siger mig mere end den lange distance. Men hvis jeg nu skal løbe 5 km i morgen klokken 1800. Hvordan skal min forberedelse mht. kost og motion se uden inden da? Formoder man allerede 24 timer før kan starte så småt ud med diverse forberedelser. Er særlig interesseret i at vide hvad og hvornår jeg skal drikke, og hvad og hvornår jeg skal spise.