incognito

Medlemmer
  • Posts

    6,270
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    12

Posts posted by incognito

  1. aldrig havde jeg troet, at jeg skulle få så meget sjov ud af at kigge forbi mol den gudsforladte onsdag formiddag.

    Nu er jeg ny i dette forum og jeg kender ikke folkene der indgår i debatten, og da jeg heller ikke er fast gæst på getbig, er der heller ikke nogle bekendtskaber derfra der krydser over, men jeg må altså lige kommentere på dette her.

    Jeg har set denne slags skænderier mange gange før i de fora, jeg har frekventeret og jeg håber på at jeg kan blive set som nogenlunde objektiv. Den fornemmelse jeg sad tilbage med i maven, da jeg havde læst alle posterne var, at ham der JS er da for selvfed og selvoptaget, mens hans kritikere virker som om de har gæret over ham i lang tid.

    Det er ikke ment som nogen kritik af JS, men som en observation af at hans sprog virker på den måde på læsere der ikke kender ham.

    Anders

    [email protected]

  2. hvis du har tiden, bør du køre dit kardio adskilt fra belastningstræning med mindst 8 timer. Løb en tur i naturen om morgenen og løft om aftenen eller omvendt. Prøv det! Hvis du begynder at tabe dig for meget(altså hvis du er bange for dét), kan du bare drosle ned. Jeg har det sådan, at det let kan koste relativt meget livskvalitet at begrænse sit valg i fødevarer.

  3. Men hvis testosteronproduktonen ændres af det ekstra y-kromosom, vil det vel påvirke receptorantallet via feedback

    Det er, så vidt jeg ved ikke klart, præcis hvorledes androgen niveauer påvirker androgen receptor antallet (og iøvrigt om det ekstra y-kromosom overhovedet påvirker mængden af endogene androgener), idet der forsøg der indikerer en opregulering (Doumit et al 1996) og andre der indikerer en nedregulering (Bricout et al 1994). Men blandt bodybuildere taler man hyppigt om en sænket receptoraffinitet efter kure, hvilket let kunne skyldes et sænket antal androgen receptorer. Jeg tror det er sikrest at sige at der er ikke nogle overbevisende forsøg i mennesker der kan afgøre det - endnu (omend det virker sandsynligt at der er en eller anden form for regulering på dette niveau osse). Principielt reguleres androgen niveauet ikke ved androgenreceptorer men ved direkte feedback til hypothalamsu og hypofysen af androgenerne selv.

  4. Givetvis ikke idet genet for androgenreceptoren, som armoured female påpegede, sidder på et autosom, altså et ikkekønskromosom. Et dobbelt y-kromosom ville antagelsesvis ikke medføre højere ekspressions niveauer for androgen receptorer. Jeg tror forresten nok, at den der idé om, at xyy'ere var store, brede, behårede og agressive (sekundære mandlige kønskarakteristikker) er faldet til jorden, men jeg kan ikke finde noget konklusivt paper om det.

  5. er det forresten teoretisk muligt at ændre ens gener efter man er blevet født??? man kan vel forebygge sygdomme og skavanker meget bedre da man kan udelukke alt andet og kun koncentrere sig om det syge gen men kan man erstatte det med et helt nyt???

    Størstedelen af en menneskekrops celler er i det der kaldes en G0 fase. Det betyder, at cellen metaboliserer uden at dele sig. Man kan kun ændre på somatiske væv (i.e. væv, som stadig deler sig) og det foregår ikke ved at man putter nye gener i cellerne, men ved at man putter nye celler ind (som man godt nok har sat nye gener ind i tidligere). Det korte af det lange er at man pt. kun kan sætte nye gener ind i celler in vitro (i reagensglasset, petriskålen eller whatever) og ikke in vivo (i organismen). Jeg ville mene at, den måde, som der er størst sandsynlighed for kunne føre til gen indsættelse in vivo, er ved hjælp af designede retrovira, som skulle klippe sekvenser ind i værtscellens genom, men dette er stadig sci-fi i alle praktiske hensyn.

  6. Jeg vil gerne lige supplere på KTH's post. Jeg ved via førstehånds oplysninger at den ene af førnævnte stærkmænd og via andenhånds (kun én station mellem undertegnede og subjekt) at den anden af de to nævnte personager har taget anabolske steroider (AS) (jeg håber virkeligt ikke at jeg træder nogen over tæerne - har jeg gjort det, så undskylder jeg).

    Og angående det her med at spotte krudthoveder, så er der et antal clues. For mit eget vedkommende, mener jeg at kunne se det på folks skulder-nakke region. Angående det med kæber og GH, så tror jeg virkeligt ikke at effekten er særligt stor - det ville jo være ret tydeligt at se i olympia, idet jeg ville mene at det er en sikker antagelse, at dem der stiller op der har taget ..ahem.. meget .. GH, og der er ingen synlig ændring der. Iøvrigt kender jeg selv flere BB'ere som har taget GH uden nogensinde at have lagt mærke til en ændring i kæben (eller næsen eller panden for den sags skyld, men med andre bivirkninger - mere om det senere). Mig bekendt forårsager AS heller ikke særlig vækst i kæbemuskulaturen; er du sikker på at det ikke bare er midlertidig væske? Det er et kendt fænomen, at man holder en del væske under kuren med forskellige androgener. I særdeleshed Deca Durabolin er kendt for at give bollefjæs. Et ret tydeligt tegn på , at folk har taget meget GH er at deres vom ser hævet ud på grund af vækst af de indre organer, hvilket giver sådan en mærkeligt stikkende mave. Og jeg er enig med KTH's påstand om stærkmænd og store BB'ere og doping. Det er meget, meget få af dem, som aldrig har rørt noget.

    Den helt principielle grænse er jo i vore gener og kapaciteten for størrelse er jo helt sikker en af de her kvantitative karakterer, som er så svære at undersøge, men folk er i gang (se link 1). Alle der har deres faste gang i et motionscenter kender én eller anden som eksploderer bare ved lugten af jern og en anden som løfter og løfter, men som man bare aldrig bliver stor. Indenfor hvad vi kalder normalt, tror jeg at BH's bud på hvad man max kan opnå, er i bunden af grænsen. Men indenfor det sygelige, er det jo ikke til at vide. Findes der for eksempel menneskelige myostatin mutanter (hvis i ikke har set myostatin musene, så kig lige engang på link 2)? Hvad med hypersensitivitet overfor androgener? Der er jo osse ACE polymorphismen, som er meget spændende ( se link 3 og 4) og jeg har mødt en fyr engang, som havde en speciel slags epilepsi (tror jeg), som gjorde at han hele tiden fik lokale kramper og han var altså STOR (mindst 30 kilo over hvad jeg ville bedømme hans normalvægt til) uden "exogen" træning og uden hormoner (kunne ikke finde noget). Kan disse mennesker bliver ligeså store som de store BB'ere? Vi vil nok ikke vide lige foreløbigt.

    Link 1

    Pubmed - the human gene map for performance and health-related fitness phenotypes: the 2001 update

    Link 2

    Regulation of myostatin activity and muscle growth (original artikel på pubmedcentral)

    http://www.pubmedcentral.gov/picrender.fcg...am&blobtype=pdf

    Link 3

    Angiotensin-converting enzyme gene insertion/deletion polymorphism and response to physical training

    Link 4

    The ACE I/D polymorphism and human physical performance

    Anders Nedergaard

    [email protected]