cfred

Medlemmer
  • Posts

    1,065
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    1

Posts posted by cfred

  1. Der hersker Glæselske tilstande i det cfredske køkken for tiden. Det er dog ikke den tykmavede Webergrills velsignelser, det drejer sig om, men omsiggribende

    Saltindbagning

    - dog med en stærkt forenklet "saltdej", hvor alle kan være med.

    Ideen i saltindbagning er at bevare maksimal saftighed i kødet ved gennemstegning. Visse råvarer bliver udtørrede og kedelige (trælse), hvis de bare steges i ovn. Saltet holder på saften og dermed smagen i kødet. Og derudover er salt rørende billigt og letter rengøringen af ovn og stegeremedier.

    Efter eksperimenter med saltindbagning af regnbueørred, torsk, kalkunbryst, svinekoteletter, hanekyllinger og roastbeef er jeg nået frem til følgende:

    Saltdej: Til 1kg groft salt bruges tre hele æg (str. M). Salt og æg røres sammen i en skål med en grydeske til blandingen er jævn. Til mindre ting som kalkun/kyllingebryst og koteletter bruges 1kg saltdej - til en helstegt hanekylling 3kg.

    Fremgangsmåde: En trediedel af blandingen bruges som bundlag i et ovnfast fad (husk bagepapir). Dyret (gerne med intakt skind), der skal tilberedes lægges oven på bundlaget og dækkes med resten af saltdejen. Stilles straks i forvarmet ovn. Efter endt stegning slåes hul på saltdejen, som derefter kan brækkes i mindre stykker. Man bør ikke knuse saltdejen unødigt, da evt. smulder jo så drysser ned i den færdige ret.

    Stegetider: +10 princippet er nemt at huske og giver udmærkede resultater:

    Stegetid + 10min

    Stegetemperatur + 10°

    - eksprimenterne fortsætter. Man bliver bidt af det.

  2. Konventionen i DK siger, at morgenmad *SKAL* bestå af et eller andet sukkerbestrøet kornprodukt overhældt med mælk. Eller noget blævret franskbrød med ost. Jeg døjer selv med at få noget ned om morgenen, men hvis der er pølser, bacon og spejlæg på menuen, går det noget bedre med appetiten = spis din livret til morgenmad!

    Spis noget rigtig mad til natmad. Man skal være ordentligt mæt, når man skal sove. Maven kan ikke arbejde ordentligt på pulver. Pulver er tilsituationer, hvor der virkeligt ikke er tid til at spise - eller specialtilfælde, hvor man ikke kan indtage nok alm. mad. Men der kan det så også gøre gavn

  3. OK - vi er nok efterhånden lidt ude i noget gætteværk. Mon ikke indehaveren af en så efterhånden berømt hjemmeside som Motion-online i forberedelsen til sit "næste" TV-interview ville kunne få udreddet de faktiske statistiske forhold gennem en henvendelse til Danmarks Statistik. Kan det virkeligt passe, at sukkerforbruget/sukkerintagelsen i den danske befolkning ikke er steget i forhold til tidligere tider. Er forbruget af sukkersødede læskedrikke eksploderet så meget, at det samlede sukkerforbrug overstiger tidligere tiders sukkerforbrug? Hvilken effekt havde "sukkerafgiften" på sukkerforbruget (hamstring, grænsehandel og ændrede indkøbsvaner)

    Og det skal helst være i nogle nuttede og letforståelige grafer, så man kan sammenligne.

  4. Men der er ikke noget, der tyder på, at det reelle sukkerforbrug var lavere end idag.
    Jeg er ikke sikker på at jeg helt har fanget din pointe. Nr. 2 kurve viser netop at forbruget af sødede drikke er eksploderet. Desuden skal indtaget skal også sættes ift. forbruget.

    Inkluderer opgørelsen alt industrielt tilsat sukker? Uanset hvad, så er det da interessante kurver. Kendte ikke til perioden med sukkerafgift.

    Tilhørende artikel

    Kurve 2 viser det samlede forbrug af læskedrikke. Her er også medregnet Dansk Vand, Kildevand og kunstigt sødede drikke. Jeg kan ikke lige finde tal (så tag det som en påstand), men jeg har læst, at "kildevand" udgør op mod 20% af læskedriksalget.

    Men der er ikke noget, der tyder på, at det reelle sukkerforbrug var lavere end idag.
    Jeg er ikke sikker på at jeg helt har fanget din pointe.

    Jeg kan ikke se ud af tallene, om der er tale om alt sukker, eller der kun er tale om handelsvaren "Stødt Melis" og varianter. Noget kunne tyde på det sidste, da forbruget falder i perioden med sukkerafgift. Under alle omstændigheder, og med alle saltkar indenfor kort rækkevidde, kan man vel konkludere, at sukkerforbruget ikke er dramatisk højere idag end for 40 år siden. Dét var pointen.

    Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde har købt en pose sukker. Jeg kan derfor heller ikke huske noget til en sukkerafgift eller hvordan den var skruet sammen. Men den har åbenbart haft en eller anden effekt. (Sorry, jarvig13 :( )

    Og Vandpyt har ret. Det kunne være interessant med mere friske tal.

  5. Problemet er helt reelt: børn vænnes til at de daglige drikkevarer har en sød smag. Det er en bombe under folkesundheden.

    Det er rigtig godt at få alle nuancer med, men man ender desværre tit som "stolt, men ensom".

    Når alle nuancer skal med, er det i denne sammenhæng rigtigt at pege på, at sukkerforbruget pr. person var langt højere i "gamle dage".

    Det kan selvfølgelig godt dække over, at man tidligere anvendte sukker til konservering og henkogning (også i de handelsvarer, folk købte hos købmanden) - og at lagen blev siet fra.

    Men der er ikke noget, der tyder på, at det reelle sukkerforbrug var lavere end idag.

    fi_presse_nyhedsbrev_230801_4_sukkerforbruga.gif

  6. Det kunne være fedt hvis der var EN oversigt over begge danske kanaler (+Eurosport og andre kanaler iøvrigt), hvor man kunne vælge sportsgren... Men mig bekendt findes den ikke.

    Man kan godt lave en Sport-sortering på DRs Tv-sider. Hvor præcis den er, når det kommer til stykket, er så en anden sag.

  7. DR2 havde i aften snigpremiere på DRs OL-studie. Med direkte indslag og det hele - så seerne rigtig kunne få indtryk af stationens OL-ansigt.

    Det var dog rædselsfuldt at se på. Hvorfor har man dog anskaffet sig et farvefjernsyn. Studieindretning og billedbaggrunde er holdt i forskellige nuancer af gult og galdegrønt. Navne- og informationsskilte er i T-Mobilepink med hvid skrift - en farveholdning, der går igen på stationens OL-sider.

    Det er suverænt det grimmeste, jeg har set i mange år. Hvad er mon meningen - de har jo ingen bannerreklamer, som folk kan glemme at klikke på. Altså må det være mangel på smag. Har DR ikke en eller anden chef, der kan gribe ind overfor den slags, før det bliver udsendt.

    :devil::devil::devil:

  8. Athens 1896 Shooting army rifle, 300m Men JENSEN, Viggo - bronce

    Athens 1896 Weightlifting heavyweight - one hand lift Men JENSEN, Viggo - sølv

    Athens 1896 Weightlifting heavyweight - two hand lift Men JENSEN, Viggo - guld

    Faldt lige over Viggo da jeg sad og bladrede medaljestatestikkerne fra OL igennem.

    Samme mand med medalje i skydning og vægtløftning. Det ses ikke så ofte længere

    B) B)

    Mads :swim:

    Kan du også finde vindervægtene?

  9. Det er svært at være uenig med din analyse. Kynisk må man sige at det kunne være godt for spændingen hvis armstrong fik en defekt der kostede ham 10 minutter eller så.

    I følge de uskrevne regler er det vel ikke velanset at indlede angreb, hvis én af favoritterne får defekt. Selv hvis Armstrong styrter, tror jeg, feltet vil sætte tempoet ned, indtil de får meldinger om, hvorvidt han fortsætter eller ej.

  10. Jeg tror desværre ikke der vil blive nogen overraskelser i år. USPS er simpelthen alt for stærkt i forhold til de andre hold. Armstrong selv kan jo åbenbart køre, når det passer ham. Hjælperytterne holde udbrud nede. Selv USPS følgebiler er bedre end konkurenternes (bliver det holdets nye hovedsponsor?).

    Der er kun sygdom og Indurains hund, der kan forhindre Armstrongs sejr. Desværre. Jeg ville også gerne have en overraskelse.

  11. Jeg tror 10. etape bliver interessant. TV2 sender da også hele dagen, selvom det ikke er en "rigtig" bjergetape.

    Der er hele 9 bjergspurter. Ganske vist ikke i kategorier, der giver de helt store point, men etapen er egnet til et vildmandsudbrud, der kan samle en del bjergpoint, som godt kan være svære at indhente senere.

    Voigt liger nr. 4 i bjergkonkurencen og han har været ret angrebsivrig - så måske? Piil ligger på samme plads, men jeg tror ikke han har ambitioner i bjergene.

    Bettini fører bjergkonkurrencen og han er også ret angrebsivrig. Men på den anden side er han jo på hold med Virenque, der vel ret beset er kaptajn - og forøvrigt selv lidt af en vildmand i bjergene.

    Favoritterne vil derimod forholde sig relativt roligt indtil 12´eren, hvor der er to kategori 1 stigninger.

    Jeg tror i øvrigt gerne, Armstrong vil have tingene lidt på plads og under kontrol inden Alpe d'Huez. Man kan tabe meget, også moral, hvis man sætter for meget til på dén etape.

  12. Easy On på vej..

    Hej!

    Jeg kan oplyse, at vi sender indslag med Team Easy On i DR1-programmet Aftentour.

    Cykelholdet drager dog først til Frankrig i næste uge - en af dem skulle først lige have overstået et job på Roskilde Festivalen. 

    Mvh Jens, DR Sporten

    NB - se i øvrigt Riis som Primdahl:

    http://www.dr.dk/sporten/tourdefrance/arti...rticleID=182312

    Touren starter først rigtigt tirsdag

  13. Det ville være en stor overraskelse hvis Frankrig røg ud.

    Jeg håber meget, at Frankrig fortsætter i turneringen. Hvis de ryger ud, er der sikker ingen i Frankrig, der gider se fodbold. Så skal jeg tilbringe den næste gode uges tid helt mutters alene i et hjørne af en bar med et fjernsyn uden lyd - og må nøjes med at knipse lidt, når Jon Dahl scorer. Danmark-Frankrig i finalen vil være helt perfekt. :)

  14. Det var åbenbart en dårlig ide at putte nogle billige grækere på holdet :(

    Jeg har nogle dyre spaniere på mit hold. Vil du købe dem? :tongue: