saarndaars

Hej,

Er der nogen der tilfældigvis har hørt (mere) om effekten af grøn the. Læste i avisen (politiken - må jeg skrive det?) at en kinesisk forsker havde undersøgt effekten af grøn te på fedtforbrændingen hos mus. Videre fortalte forskeren at den observerede effekt (øget fedtforbrænding hos musene) skulle være mulig at opnå for atleter ved at drikke 4 kopper grøn te om dagen. Kan desværre ikke huske forskerens navn

Sander

Hej Tolle,

Hvor sidder smerten? Og ikke mindst kommer den også hvis du foreksempel går op ad trapper eller cykler?

Hvis ikke du er overbevist om at smerten måske skyldes en overbelastning af bryst-muskulaturen ville jeg bestille tid hos lægen til en undersøgelse.

mvh Sander

Under træning vil der bevæge sig sig en del væske fra blodbanen ud i interstitiet mellem cellerne i de aktive væv pga. de metabolitter der dannes i forbindelse med arbejdet (filtration). Tørstfornemmelsen kommer når receptorer i hypofysen (hvis jeg husker rigtigt) registrerer at blodet er blevet mere tyktflydende. Dvs du kan også føle tørst uden at have svedt, men også bare ved at ha fået et pump i musklerne

Det er faktisk ikke helt rigtigt. De fleste idrætsudøvere har problem med at få drukket rigeligt med væske. Dette skyldes primært det faktum at det kun er muligt at optage ½-1 liter i timen hvorimod der kan svedes langt mere væske ud. Tørstcentret i hypothalamus stimuleres ganske rigtigt af ændringer i blodets osmolaritet (salt-indhold) men effekten hæmmes af et hormonlignende stof (ANP), der produceres når blodtrykket stiger, hvilket det gør ved arbejde. Derved "negligeres" tørstfølelsen og det gøres xtra svært at få drukket nok.....

Saarndaars

Hej Pegazuz,

Faldt over denne artikel:

http://www.krop-fysik.dk/temablade_artikel.asp?id=377

så kan du også selv finde ud af hvor god du er....

Ellers så prøv at søge lidt i de gamle indlæg - der er helt sikkert mange gode forslag til hvordan du kan gøre cyklingen spændende og givtig

Sander

Hvis man ser bort fra de ovenfor beskrevne faktorer som størrelse og ydelse ser det ud til at træning medfører en øget evne til at svede - altså bedre træning => bedre evne til at svede (slippe af med varmen)

Exercise training improves tolerance to exercise in the heat by increasing the sensitivity of the sweat rate/core temperature relationship, decreasing the core temperature threshold for sweating and increasing total blood volume.

Gleeson M., Int J Sports Med. 1998 Jun;19 Suppl 2:S96-9

Samtidig ser det ud til at træning medfører, dels en øget mængde svedkirtler samt en øget evne for den enkelte sved kirtel til at producere sved. Undersøgelsen er godt nok på heste (McCutcheon LJ, Geor RJ., J Appl Physiol. 2000 Dec;89(6):2463-71) men det er sandsynligt at det samme gør sig gældene for mennesket (Buono MJ, White CS, Connolly KP., J Dermatol Sci. 1992 Jul;4(1):33-7.)

Og så er det vel bare med at komme ud i det gode vejr og træne sine svedkirtler

Sander

Ja nu kan jeg jo så ikke nære mig. Jeg bliver lidt forbavset over diskusionen, især her i konditionsforummet. Jeg har saxet lidt fra Lægemiddelkatalogets hjemmeside (http://www.lk-online.dk/) og mener jo nok at denne her er temmelig vigtig:

Ephedrin i urinen ved dopingtest medfører diskvalifikation af den sportsudøvende.

Sander

kom lige i tanke om at Secher (den yngre) også på et tidspunkt har bragt resultater på banen, der plauderer for central fatigue:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.f...9&dopt=Abstract

Og så er der jo også Lars Nybo, der har kigget en hel del på varmens betydning og blandt andet også Interleukin 6's mulige indflydelse på central fatigue..

Håber det leder dig lidt i den rigtige retning

mvh Sander

Er det en forklaring som er fremkommet ved empiri, eller kan CNS udtrætning underbygges videnskabeligt?

Ja og ja, jeg har i en tidligere tråd (hvor jeg også tror du "optrådte" beskrevet lidt omkring emnet: http://www.motion-online.dk/fora/index.php...pic=11389&st=15

Hvis du er interesseret i flere links så prøv at søge PubMed med Gandevia S eller Petersen NT, sidstnævnte sidder på panum og sysler med CNS-udtrætning og (måske især) hvordan det er muligt at evaluere på CNS-udtrætning...

mvh Sander

Hej Iglo,

spændende. Jeg søgte lige på eksplosiv styrketræning som foreslået af Hessel og fandt denne her:

http://www.dgi.dk/redaktionen/krumspring/4-2001/toptip.asp

Det er et par meget velfunderede herrer så de ved helt sikkert hvad de taler om...

I hvilken forbindelse skal hurtigheden på de første 10-20 meter bruges. Jeg tænker på at det ikke umiddelbart er nok kun at træne styrke, men også eventuelt spil-situation, da reaktions mønstret jo skal gerne skulle følge med.

Anekdote: spillede selv volleyball for nogle år siden og var hurtig på gulvet når der blev loppet en bold, men komme ud af en startblok i en sprint det fungerede slet ikke.......

Sander

Hej Lone,

Er det en tilfældighed - eller er der noget om det???? HVIS der er - HVAD er forklaringe så - og får man så mere ud af at løbe under de sydlige himmelstrøg - altså rent konditionsmæssigt 

Forbrænder man i givet fald så også mere, når man løber i varmen????

Mekanismen bag den forhøjede puls er at kroppens varmeregulerings-system sørger for at lede mere blod til huden for at afkøle blodet - afgive den varme der er blevet produceret ved arbejde. Kroppen har fire muligheder for at afgive varme; stråling, ledning (direkte berøring - ex sidde på en kold bænk), strømning (når luften omkring en varmes op stiger den opad og "suger" koldere luft ind til kroppen) og fordampning. De tre første er kun mulige sålænge omgivelserne er koldere end kroppen. Hvis omgivelsernes temperatur er højere end kroppens eller der sker en stor varmeproduktion er det nødvendigt at afgive varme ved fordampning. Ideen er her at der kræves en god portion energi for at få vand til at gå fra væske til damp-form, denne energi tages fra blodet i form af varme. Dette kan observeres efter træning (i længere tid) i varme omgivelser, hvor huden på arme og ben er kolde selvom man har trænet i 25-30 graders varme.

Det er nok snarere omvendt at man får mindre ud af at træne under varme himmelstrøg (altså hvis det er meget varmt) fordi intensiteten må nedsættes så der kan lokeres nok blod til huden til afkøling.

Og desværre man forbrænder IKKE mere ved at svede mere - desværre. Men forbrændingen er sandsynligvis øget ved at træne i kulde, hvor kroppen ud over at arbejde til en vis grænse skal sørge for at holde kroppen varm - men det er jo blevet debateret.

Håber det kan give mere stof til diskusionerne....

Sander

En eller anden burde tvinge dig til at skrive følgende 100 x i et fedtet stilehæfte:

"Jørn Mader er en skandale som kommentator af cykelløb"

"Jørn Mader er en skandale som kommentator af cykelløb"

"Jørn Mader er en skandale som kommentator af cykelløb"

"Jørn Mader er en skandale som kommentator af cykelløb"

"Jørn Mader er en skandale som kommentator af cykelløb"

HØRT!!

(med fare for at blive beskyldt for tråd-crashing....)

Sander

Kære Multisport, jeg tror du har byttet lidt om på musklerne....

Sidder sadlen langt fremme er det primært forsiden af låret der aktiveres og man får en lidt aggressiv kørestilling sådan som det oftes ses på enkeltstart cykler. Sidder man langt tilbage aktiveres bagsiden af låret mere. Den sidste stilling er mere behagelig og anvendes traditionelt på alm. landevejscykler. Denne indtilling egner sig til langeture.

Det er IKKE korrekt at sadlen placeret langt fremme aktiverer musklerne på forsiden af låret. Det forholder sig omvendt. Ved at placere sadlen (og sig selv) fremme bruges bagsiden af låret (haserne) mere i den sidste del af nedtråddet. Dette ses især benyttet hos triatleter, der hermed sørger for en mindre belastning af musklerne på lårets forside, der jo skal bruges (mere) under det efterfølgende løb. Desuden giver positionen med den fremadrykkede sadel (og fremoverbøjning i tribøjlen) en forlængelse af vægstangsarmen for hasemusklernes tilhæftning hvorved der kan ydes cirka 5% større ydre arbejde ved samme muskelkraft!

Sadlens højde har desuden betydning for samspillet mellem de enkelte muskelgrupper på (i) benet. Hvis sadlen er lav vil lægmuskulaturen arbejder samtidig (i slut-nedtråd) som lårets forside, medens en højere position vil medføre at aktivering af lægmuskulaturen følger umiddelbart efter aktiveringen af musklerne på lårets forside. Sidste eksempel vil sandsynligvis give det bedste tråd og den bedste økonomi.

mvh Sander

Det behøves ikke nødvendigvis at være skinnebensbetændelse. Jeg har tilladt mig at sakse et svar i en tidligere tråd. Hvis du har nogle sko med fornuftig støddæmpning og du ikke løber MEGET ned ad bakke er det svært for mig at se at det skulle være skinnebens-betændelse. Der er desværre alt for mange skavanker, som kan ordnes der prædikeres skinnebensbetændelse....

Kan du beskrive ømheden mere præcist. Hvor langt oppe på skinnebenet sidder den? på ydersiden, indersiden, midten osv.

For mig at se kunne det være kompartment syndrom - det vil sige at de muskler der ligger inde under læggen ikke kan være der. Musklerne kan være vokset på grund øget arbejdsmængde og/eller svulmet på grund af væske indtrængning på grund af øget mængde affaldsstoffer. Det første fordi musklerne bruges til at opretholde fodbuen og 'krumme tæer', det andet som følge af dette og fordi de er klemt og ikke kan komme af med affaldsstofferne på grund af for lille blodgennemstrømning. Når musklerne svulmer trækker de i den muskelhinde der omslutter dem og som sidder fast på indersiden af skinnebenet. Dette område bliver så (meget) ømt. Kompartment syndrom bliver tit opfattet som skinnebensbetændelse, hvilket er meget forkert da generne kommer af meget forskellige årsager - og skal behandles meget forskelligt...

Du skriver at du fik nogle indlæg, hvis disse er for at kompensere for at du løber indad på fødderne - pronerer, kan du med fordel bruge indlæggene når du spinner. Når du cykler belaster du underbenets muskler en del i stil med når du løber, og hvis der ikke er den rette støtte i dine cykel-sko vil spinningen belaste musklerne som beskrevet ovenfor.

En mulighed er at justere klamperne således at dine tæer kommer til at pege let indad, herved øges fodbuen en anelse og muskler der skal opretholde fodbuen aflastes en smule. Hvis du vælger denne løsning skal du være meget opmærsom reaktionen fra dine knæ og ankler da belastningen her ændres.

Jeg har selv erfaret at løb i for store sko (jvf. krumme tæer), løb på løst grus (eller sne og is) kan medføre de symptomer du beskriver. Har været opmærksom på det?

Håber det hjælper lidt.

Sander

hvordan kan/skal Kompartment syndrom behandles ?

Det bedste er nok som beskrevet at få nogle ordentlige sko. Jeg har ladet mig fortælle at Elkjær fik lagt et snit i den muskelhinde, der omslutter de små muskler for at give bedre plads - dette er en mulighed. Om det passer ved jeg ikke...

Sander

Hej Acmed,

Kan du beskrive ømheden mere præcist. Hvor langt oppe på læggen sidder den? på ydersiden, indersiden, midten af læggen? osv.

For mig at se kunne det være kompartment syndrom - det vil sige at de muskler der ligger inde under læggen ikke kan være der. Musklerne kan være vokset på grund øget arbejdsmængde og/eller svulmet på grund af væske indtrængning på grund af øget mængde affaldsstoffer. Det første fordi musklerne bruges til at opretholde fodbuen og 'krumme tæer', det andet som følge af dette og fordi de er klemt og ikke kan komme af med affaldsstofferne på grund af for lille blodgennemstrømning. Når musklerne svulmer trækker de i den muskelhinde der omslutter dem og som sidder fast på indersiden af skinnebenet. Dette område bliver så (meget) ømt. Kompartment syndrom bliver tit opfattet som skinnebensbetændelse, hvilket er meget forkert da generne kommer af meget forskellige årsager - og skal behandles meget forskelligt...

Du skriver at du fik nogle indlæg, hvis disse er for at kompensere for at du løber indad på fødderne - pronerer, kan du med fordel bruge indlæggene når du spinner. Når du cykler belaster du underbenets muskler en del i stil med når du løber, og hvis der ikke er den rette støtte i dine cykel-sko vil spinningen belaste musklerne som beskrevet ovenfor.

En mulighed er at justere klamperne således at dine tæer kommer til at pege let indad, herved øges fodbuen en anelse og muskler der skal opretholde fodbuen aflastes en smule. Hvis du vælger denne løsning skal du være meget opmærsom reaktionen fra dine knæ og ankler da belastningen her ændres.

Jeg har selv erfaret at løb i for store sko (jvf. krumme tæer), løb på løst grus (eller sne og is) kan medføre de symptomer du beskriver. Har været opmærksom på det?

Håber det hjælper lidt.

Sander

øh jeg kunne da godt lige tænke mig at prøve at udrede nogle misforståelser:

at lave nogen udstrækninger. Det som sker at du langsomt varmer dine muskler op.

Jeg har også lad mig fortælle at noget mad, danne mere mælkesyre til ens muskler, men hvilke mad det er skal jeg lade være udsagt.

Mælkesyre har ikke noget med ømhed at gøre! Ømhed skyldes sandsynligvis øget væskemængde i og omkring muskelfibrene og/eller ødelagte fibre. Selvom jeg har argumenteret for at vi ikke skal henvise til gamle tråde så må jeg lige gøre det: se eventuelt nogle af trådene omkring DOMS

Sander

30 RPM vil f.eks. være en del lettere end 60 RPM

det kommer jo da ihvertfald an på om den ydre belastning er den samme, om skruen er drejet yderligere ved 30rpm.

S

Hej Søren, jo det regner jeg med. Kan du komme med et bud på anden del også?

S

Nå måske en lidt mærkelig tråd at starte, men når jeg nu en gang er for doven til selv at tage kontakt til det lokale fedtnæse tempel (jeg synes de er nogle kvajenakker) så tænkte jeg om der måske er nogle her der kunne fortælle mig hvad betegnelsen 60RPM i spinning sammenhæng står for?

Hvis det betyder at der trænes med kadence på 60 rpm, hvad er så baggrunden for det?

Sander

Måske tager jeg fejl, men jeg forstår det sådan at det signal der er tale om netop må være synapsen mellem nervecellen og musklen hvor ACH er transmitter. Det ville også give mening hvis denne kontakt på en eller anden måde blev hæmmet idet musklen så ikke ville kunne yde det samme selvom den havde masser af energi...

Artiklen af Simon Gandevia og andre beskriver (så vidt jeg husker) at de har stimuleret hjernebarken med et magnetsignal. Magnetsignalet aktiverer de motoriske neuroner, der sender signalet til de pågældende perifere muskler. Dette signal kan aflæses med elektroder og kaldes et MEP (motor evokeret potentiale). Ved at påføre den magnetiske stimulering under en statisk kontraktion til udmattelse ses at MEPet i forhold til baggrundsEMGet bliver større. Disse resultater indikerer at det altså er muligt udefra at aktivere flere neuroner, end 'hjernen' selv gør og peger imod at der 'upstream' for den motoriske hjernebark er faktorer der hæmmer aktiveringen af musklerne. Disse faktorer kunne foreksempel være input fra perifere kemoreceptorer (III og IV-afferenter).

Den 'sikkerhedsmekanisme' (hvis det er en sådan) som Gandevia taler om er altså placeret centralt og vil nok blive karakteriseret som 'central fatigue'. Samme Gandevia foreslog på den internationale sommerskole i København i 1999 at omkring 5% af fatigue (hvis man kan sige sådan) kunne tilskrives centrale mekanismer.

Der findes sandsynligvis også former for perifer inhibition. Jeg har dog ikke hørt om at der mellem nervecellen og musklen skulle optræde mangel på transmitterstof. Der er beskrevet at der kan opstå 'træthed' i transmissionen mellem Ia afferenterne og motorneuronet (strækreflexen) kaldet postaktiverings depression (Crone 1989), men dette har sandsynligvis meget lille betydning for muskelaktiveringen.

Der er ligeledes på dyrepræperater beskrevet hvordan for eksempel laktat-ionen skulle have indvirkning på signal overførslen til motorneuronet, men disse resultater peger i begge retninger; både fremmende og hæmmende (vist nok Macefield 1991).

Den sidste jeg lige kan komme på er McComas (1992), der beskriver at kalium sandsynligvis ligeledes har en hæmmende indvirkning på signaloverførslen til motorneuronet, men den artikel synes jeg er temmelig overvurderet, -fortolket og -refereret.

Sander

Må lige have den her ud mellem sidebenene. Grunden til at der er så meget trafik i Mathildes forum kan måske skyldes debat som denne her:

http://www.motion-online.dk/fora/index.php?showtopic=11274

bare en tanke, så hellere en mindre trafik men med lidt fornuft.

sander

Undskyld MR, vi er vist røget lidt af sporet.

Den nævnte artikel nævner ikke om "almindelig" styrketræning ville have haft samme effekt som tung tung styrketræning. Jeg vil derfor mene at tung tung styrketræning bør vælges (se argumentationen ovenfor) fremfor plyometrisk træning.

Sander

Det glæder mig at høre. Det er jo netop det der er min kæphest: at blive god til at cykle det bliver man.... ved at cykle.

Og så er spørgsmålet som tidligere stillet hvornår (hvilket niveau) skal man begynde at styrketræne (hvis)???

Sander

Fast Legs,

Jeg er jo i virkeligheden af samme mening som dig og spørger tit hvorfor ikke bruge tiden på vejen (eller spinner/tracx/osc) istedet for at bruge tiden på styrketræning.

MEN undersøgelser har (jo) vist at tung tung styrketræning OGSÅ har effekt ved den maximale kontraktionshastighed selvom tung tung styrketræning ikke bliver udført særlig hurtigt, så det er ikke umiddelbart nødvendigt at fokusere på eksplosiv træning. Samtidig er ideen at jo større styrke jo mindre relativ (muskel) belastning vil der kræves for at træde en given effekt, dette skulle give et overskud i sidste ende.

Den ene af artiklerne fokuserer på dette ved at vise at RFD (rate of force development) er bevaret (efter 10K løB) hos de personer der er styrketrænet.

Sander

Jo

Og så den lidt længere forklaring: jeg fandt denne på 'konkurrenten' go-motion.dk: http://www.gomotion.dk/forskningsnyheder.a...id=23&title=for

Jeg har ikke tjekket artiklen, men det korte resume siger jo netop det du er inde på. Forklaringen lyder jo også ganske plausibel (tror jeg det hedder)

Sander

P.S fandt den på PubMed:

J Appl Physiol. 1999 May;86(5):1527-33.  Related Articles, Links 

 

Explosive-strength training improves 5-km running time by improving running economy and muscle power.

Paavolainen L, Hakkinen K, Hamalainen I, Nummela A, Rusko H.

KIHU-Research Institute for Olympic Sports, University of Jyvaskyla, SF-40700 Jyvaskyla, Finland. [email protected]

To investigate the effects of simultaneous explosive-strength and endurance training on physical performance characteristics, 10 experimental (E) and 8 control © endurance athletes trained for 9 wk. The total training volume was kept the same in both groups, but 32% of training in E and 3% in C was replaced by explosive-type strength training. A 5-km time trial (5K), running economy (RE), maximal 20-m speed (V20 m), and 5-jump (5J) tests were measured on a track. Maximal anaerobic (MART) and aerobic treadmill running tests were used to determine maximal velocity in the MART (VMART) and maximal oxygen uptake (VO2 max). The 5K time, RE, and VMART improved (P < 0.05) in E, but no changes were observed in C. V20 m and 5J increased in E (P < 0.01) and decreased in C (P < 0.05). VO2 max increased in C (P < 0.05), but no changes were observed in E. In the pooled data, the changes in the 5K velocity during 9 wk of training correlated (P < 0.05) with the changes in RE [O2 uptake (r = -0.54)]and VMART (r = 0.55). In conclusion, the present simultaneous explosive-strength and endurance training improved the 5K time in well-trained endurance athletes without changes in their VO2 max. This improvement was due to improved neuromuscular characteristics that were transferred into improved VMART and running economy.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.f...4&dopt=Abstract

tjek eventuelt denne også:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.f...4&dopt=Abstract

den er vist lidt ulden men følger op på ovenstående