lars1977

Medlemmer
  • Posts

    61
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by lars1977

  1. Enten må det jo være noget med skoene, ellers noget med dine fødder eller den måde du løber på. Start med at undersøge hælpartiet i skoen, om der er noget, der kunne gnave? Det burde der ikke være på et par nye løbesko, og hvis der er så er det nok en bytter.

  2. Det kommer nok til at gå stille og roligt op til den tid, men målet er nu også bare at komme op på toppen.

    Hvis du er i almindelig god form og er i følgeskab med folk, der har forstand på ruten og kan lede turen i forhold til de tekniske forhold osv., fx lokale guider, så tror jeg også du kan komme på Mt. Elbrus til sommer! Men med lidt held ligger bjerget der selvfølgelig også til næste år. :-)

    Forresten kan en tur til fx det indiske Himalaya godt anbefales, hvis du gerne vil snuppe et par nemme men høje toppe om sommeren. F.eks. Stok Kangri i Ladakh i det nordvestlige Indien. Der er intet teknisk ved bestigningen under almindelige omstændigheder om sommeren. Det eneste man skal være opmærksom på er højdetilvænningen.

    http://www.summitpost.org/stok-kangri/151158

    til Knud, du skal ikke bekymre dig om pullups og chinups hvis du bare vil vandre i bjerge. :) Det er kun som supplerende træning, hvis du vil klatre. Pullup = http://www.google.com/search?btnG=1&pws=0&q=pullup

    Hilsen

    Lars

  3. Hej

    Jeg er ikke bjergbestiger men har vandret en del i bjerge og de toppe jeg har været på har ikke involveret klatring men blot vandring. Så vidt jeg ved er Elbrus ikke særligt teknisk svært, hvis man tager de populære ruter, hvor det også mest består i vandring inkl. nogle sektioner med reb, økse og steigeisen. Jeg går ud fra at det primært er den slags toppe du sigter efter så? For den slags bjergbestigning/vandring er det jo ikke mindst ben, ryg og den generelle kondition, der er vigtig.

    Hvordan du skal træne det afhænger jo meget af. hvad dit nuværende niveau er, og hvilket niveau du vil nå frem til. Sådan lidt firkantet: Skal du følge med et par unge løver, der løber om kap med 30kg på ryggen, eller skal du spadsere stille og roligt afsted uden ret meget oppakning.

    Men helt generelt ville jeg anbefale at træne det der ligger tættest på egentlig bjergvandring: at gå ture med rygsæk, som efter lidt tilvænning af og til kan være tungere end det du regner med at komme til at gå med. Gå i bakket terræn, evt. op og ned af trapper, hvis du ikke har bakker i nærheden. Du skal være opmærksom på at desto flere trappetrin du tager per skridt desto mere belastning kommer der på knæet, så hellere små skridt til at starte med. Det er det tætteste man kommer på den slags bjergvandring i Danmark men der er jo ikke så langt til Norge og Sverige.

    Formålet er selvfølgelig dels at komme i bedre vandringsform, men mindst ligeså vigtigt få gået dine støvler til og vænnet dig til din rygsæk, og at få en reel idé om, hvor nemt/hårdt det er at gå med x kg i rygsækken. Det kan også være, at du finder ud af, at du skal have nyt fodtøj/rygsæk efter du har trænet noget, og fodtøjet skal man ikke spare for meget på, og heller ikke rygsækken hvis man planlægger at putte ret mange kilo i den. Uanset hvor stærk man er og hvor god form man er i, er gnavesår i skuldre eller fødder simpelthen tortur.

    Desto tungere din rygsæk skal være, desto mere vil du nok også få ud af, at lave nogle rygøvelser ved siden af. Og lidt almindelige maveøvelser, armbøjninger osv tager man jo aldrig skade af. Bodyweight squats kan i et vist omfang også supplere vandring/trappetræning med rygsæk. Se evt links til diverse kropsvægtsøvelser her http://www.motion-online.dk/fora/index.php?showtopic=29480

    Og generelt gælder det vel også, at det altid er bedre at lave et eller andet, i stedet for at ligge på sofaen. :)

    Hvis du også skal klatre i et vist omfang ville jeg købe en pullup bar til døren for at træne pullups og chinups til hjemmetræningen. Men her ville jeg også tro, at det ville være en god ide at kontakte en klatreklub og komme ud og prøve at klatre på en væg og evt tage et klippe- eller iskursus inden du tager afsted på egen hånd. Evt. Dansk Bjergklub.

    Det var sådan lige, hvad jeg kunne komme på. Håber du kan bruge noget af det. ;)

    Hilsner

    Lars

  4. Der er nok en del forskel på hvad forskellige motionscykler kan holde til, uanset hvad fabrikken garanterer/har testet/påstår at de kan. Og også hvad det egentlig er, der er det svage(ste) led, som er det udslagsgivende i test.

    Men jeg vil også tro at kranken generelt er det svageste led på en motionscykel, som Kermit nævner. Generelt, hvis du lader være med at stå op på cyklen, men sidder ned, vil vægten belaste kranken mindst muligt men fortrinsvis skulle bæres af sædet og den stang, det sidder på.

    Jeg ville købe en brugt motionscykel på dba.dk eller lignende, til et par hundreder max, og så se, hvad der sker. Hvis det endelig skulle være, kunne du jo også aflaste sædet, så ikke al vægten skal bæres af cyklen. Man ville kunne komme langt med træ for 100kr fra et byggemarked og lidt skruer. Der tror jeg godt du kan armere din cykel så den kan holde til 200kg+ - så længe man sidder ned på den i hvert fald.

    Hilsen

    Lars

  5. Jeg synes såmænd det er et af de bedre spørgsmål, man kunne stille til både sig selv og andre, og også som et mere objektivt, videnskabeligt spørgsmål.

    Man burde måske nok gradbøje og kvalificere "god form" lidt mere. Det kan jo være mange ting. Du nævner selv "god kondition", og så senere styrketræning, og det er jo f.eks. heller ikke - nødvendigvis - det samme.

    Et basalt problem er måske netop at antage, at der er store fordele ved at være i "god form", uden at man nærmere har defineret, hvad der skal forstås ved den gode form, eller helt præcist hvilke fordele, man forestiller sig, at der skulle være. Måske har man heller ikke kalkuleret med de omkostninger og ulemper, der også kunne være ved at opnå fordelene/den gode form.

    Hilsen

    Lars

  6. Svømning, fx crawl, som du nævner.. og i den forbindelse er der også flere herinde, der har foreslået "water jogging", tror jeg det blev kaldt, hvis man fx har skinnebensbetændelse. Det gælder måske for knæproblemer også?

    Tricket til at bruge forskellige styrketræningsøvelser som kredsløbstræning er vel mest, at du skal reducere belastningen tilpas meget. Du kan fx gøre sådan her for armbøjninger:

    http://www.womenshealthmag.com/fitness/pushup-start-with-wall-pushup

    Hvis dine knæ ikke er HELT ødelagte/eller når de om kort tid er i bedring, så er burpees suveræne som en cardioøvelse, der involverer hele kroppen og ikke belaster benene/knæene voldsomt meget - synes jeg i hvert fald, det er muligt at nogle eksperter vil korrigere mig. Hvis man ikke hoster og sprutter og er ved at besvime inden for få minutter, er det fordi man ikke udfører dem hurtigt nok. Se her: http://www.exrx.net/Aerobic/Exercises/Burpee.html -- Der er link til en 'advanced' også, http://www.exrx.net/Aerobic/Exercises/BurpeeAdvanced.html her kan du evt. droppe hoppet og så nøjes med armbøjning.

    God bedring

    Mvh

    Lars

  7. Ja jeg kan godt se jeg ikke fik svaret på dit spørgsmål.

    Jeg er dog ikke den rette til at sige noget om diæt, men det kan være der er andre der kan hjælpe.

    Jeg tror dog at du først bliver nødt til at skrive noget mere specifikt om hvad og hvor meget du spiser o.l. for at du kan få nogle konstruktive forslag. Det kan jo godt ske at der kan hentes en del ved at skære i "tomme kalorier" og spise sundere.

    Hvis du sulter dig selv meget vil du selvfølgelig blive træt og sløv og kan ikke præstere lige så meget mens det står på. Men jeg er ret sikker på at det ikke vil være pga. tab af muskelmasse at du evt. ikke vil være helt så hurtig i den periode.

    Og grunden til at jeg nævnte, hvad de tungeste landevejsstjerner vejer, var bare for at sige, at der altså også er andre faktorer end lige muskelmasse, der spiller ind: Kredsløb, vægt og mange kilometer i benene. Fränk Schleck vejer næsten 20 kg mindre end Cancellara men er samme højde! Dvs. Cancellara minus 90% af muskelmassen, sådan groft sagt. Andy Schleck er lige 5-6 kg tungere end Fränk. Deres force er selvfølgelig bjerge, men de kan jo stadig skyde en pæn fart på flad grund også. :) Betydningen af muskelmasse stiger selvfølgelig en del hvis det er dit mål at køre som et Cancellara/Hushovd lokomotiv. Men generelt: sammenlign landevejsryttere med langdistanceløbere og sprintere, så er det ikke særligt svært at se hvem der ligner hinanden mest.

    En anden måde du kan tabe dig mere på, er jo ved at træne mere men spise det samme. Men 1kg/måned er vel også udmærket? Det går jo i den rigtige retning uden at du lyder til at lide på nogen måde! :)

  8. Spørgsmålet om træningsmængden er stor nok, handler nok mere om hvilken tid man stræber efter.

    Jeg tror, at de fleste personer, der er vant til at løbe ture på 10-15km og har prøvet 20km (og måske en enkelt 25er eller 30er), også kender deres egen løbeøkonomi godt nok til at lave et rimeligt estimat for, hvilken løbehastighed de nogenlunde kan holde på en marathon, og så kan de også gennemføre en marathon på en "ok" tid (set i forhold til deres 10km tid) hvis de vil.

    To ture om ugen med gradvist flere kilometer på, efter et eller andet smart træningsprogram, så tør jeg vædde med, at du er under 4 timer til maj!

    Du kan selvfølgelig forbedre din tid mest, hvis du følger et mere ambitiøst program. Men dit skadespotentiale øges også på den måde.

    Bare min mening. :) God løb'ning!

  9. Tillykke med den nye form og vægttabet!

    Hvis bare du bliver ved med at cykle, så bliver du helt sikkert ikke langsommere af at tabe dig lidt!

    Der skal også meget mindre arbejde til når du taber dig 15kg. Vægtmæssigt kan det jo sammenlignes med at skifte en Christianiacykel med en vovse på ladet ud med en letvægts carbonracer og barberede ben. ;)

    Hvis vi snakker muskuløse landevejsryttere, så vejer Fabian Cancellara vist omkring de 80, og er 1.85 høj. Hushovd er nok noget af det samme.

    God fornøjelse med det!

    Mvh

    Lars

  10. Hvis du tager ét åndedræt per armbøjning så er det i hvert fald ikke iltmangel, der sætter grænsen for hvor mange armbøjninger du kan tage.

    Hvornår præcis man skal tage åndedrættet, hvis det skal være helt fysiologisk korrekt, ved jeg ikke, men prøv nogle forskellige mønstre.

    Hvis jeg tager få armbøjninger uden ekstra belastning ånder jeg ind når jeg har strakte arme - men efter de første 30 armbøjninger begynder indåndingen at udvide sig enten den ene eller den anden vej. Eller hvis jeg har rygsæk på eller fødderne på et bord.

    Mvh

    Lars

  11. Er der ikke risiko for at det ødelægger dørkarmen?

    Godt spørgsmål, det skulle jeg have husket at få med.

    "Ødelægger dørkarmen" findes vel i flere grader :) og jeg vil tro at de ting, der kan ske er i den meget milde ende af skalaen, med mindre dørkarmen er pilrådden eller lignende. Men jeg er ikke tømrer eller dørekspert.

    Det er en teleskopstang, der indstilles i længden ved at dreje på midten af den, så det betyder selvfølgelig at den øver et tryk på dørkarmen. Og der kom et par revner/sprækker i malingen over døren (i en samling) da jeg satte min i, så i det tilfælde blev døren jo nok presset ud med et par mm. (det er en ca. 80 år gammel dør/dørkarm med et tykt lag maling på). Jeg tror ikke den laver mærker lige der hvor den sidder i spænd - der sidder noget skumplast for enderne, men det kan selvfølgelig ikke udelukkes at det kan ske.

    Der står i øvrigt ikke noget i den instrution jeg fik med om hvilken vægt stangen kan bære. Det skal man nok betale 100 kr ekstra for at få en idé om, hvis ikke man vil risikere at opdage det på den hårde måde.;)

    Anmeldelse slut. :)

  12. I "Lidl" supermarked i denne uge kan du faktisk købe en pull up stang til at spænde fast i dørkarmen (uden skruer) til kun 60 kroner tror jeg det var. Prøv at se deres hjemmeside. Jeg har selv en tilsvarende model med et andet navn på, den fungerer ok, og - prisen taget i betragtning - helt perfekt .

    Dips kan evt. laves mellem to stole, eller to arbejdsbukke.

  13. Ironman træningen tør jeg ikke blande mig i! :) men i forhold til slid på cykler om vinteren:

    Hvis du så vidt muligt nøjes med at køre når vejr og vej er tør, hvor der ikke er sjap eller sne, eller det regner, og i øvrigt gør din cykel ren samt smører den ofte og måske endda hver gang du har været ude at køre (først og fremmest "drive train" som man kalder det på engelsk: kæde, kassette, bagskifter og klinger), så vil jeg nu nok mene at du også kan køre om vinteren, uden at det slider vildt meget mere end på andre tider af året. Men det er bare min mening. :)

    Sliddelene er selvfølgelig en del billigere på en gammel 8 speed havelåge end de er på en 10 speed cykel, og det kan selvfølgelig være et argument for også at have en "vinterracer". Og i særlig grad, hvis man ikke er så god til rengøring. Men på den anden side kan du også udskifte mange kæder/kassette/klinger på en mere "high end" cykel for de par tusinde kroner det ville koste at få en ekstra cykel.

  14. Godt kørt! :-)

    Jeg tror jeg skal prøve turen næste år. Tak for beretningen!

    Angående knæsmerter. Sådan helt generelt, så skyldes de fleste folks knæproblemer pga cykling dårlig cykelgeometri (saddelhøjde, position, osv) og/eller kørsel i for høje gear: det er meget bedre for knæene at 'spinne' i et relativt lavt gear end sejtrække i et højt. Her i den kolde tid er det desuden også en god idé at holde knæene varme. God bedring med det.

  15. Jeg tror da bestemt at styrketræning kan indgå i et cykeltræningsprogram, og har jo ikke påstået andet. Jeg blandede mig fordi jeg syntes der manglede nogle proportioner, når mm86 tolkede svarene således, at det bare var med at komme i gang med "de tre store" og proteinpulver.

    Men hvis vi ikke diskuterer præcist hvilke ryttere og hvilket program, der er tale om, bliver diskussionen jo hypotetisk og generaliserende på et meget mangelfuldt grundlag, og det kan kun ende i at man bare taler forbi hinanden. Som Mr. Tri skrev: er der fx. tale om personer, der cykler 500km om ugen, eller nogle der kun cykler 200-250 osv. Det gør jo åbenlyst en del forskel.

    En konkret problemstilling man ville skulle tage stilling til, er jo det mm86 netop har erfaret - at det kan være svært både at træne ben og cykling samtidig. Af netop den grund praktiseres tung bentræning jo ofte udenfor sæsonen.

    Det er da selvfølgelig ligegyldigt om man spiser proteinpulver eller en anden proteinkilde.

  16. Undersøgelsen må vist være den her: http://journals.lww.com/nsca-jscr/Abstract/2010/08000/Maximal_Strength_Training_Improves_Cycling_Economy.26.aspx

    Jeg har kun adgang til at læse abstract, men kan se, at det der trænes her er 4x4 halv-squat 3 gange om ugen (i 8 uger), og der var ingen forøgelse af vægten. Vægttræningen trådte ikke i stedet for noget af den almindelige træning men var kun et supplement. Rytterne var alle "competitive cyclists" så man må vel gå ud fra at de har cyklet en hel del, men hvor meget eller hvordan står der altså ikke i abstract.

    Resultatet er da interessant, at vægttrænerne forbedrer deres cykeleffektivitet ved 70% VO2max signifikant mere end kontrolgruppen, men mon ikke man skal være lidt forsigtig med at generalisere til anden styrketræning og bodybuilding med proteinpulver.

  17. Faktisk er der lige kommet en undersøgelse der har belyst effekten af styrketræning for cykelryttere, og den har konkluderet at den øgede vægt ikke er nogen hæmsko set i forhold til ydeevne. Tænker vi så videre på at der ikke er bjerge i Danmark, så giver det endnu mere mening. Hvis du kan opbygge relativt mange muskler, og samtidig sørge for at bruge dem i cykelmæssig forstand - så er man sindsygt godt på vej.

    Det lyder da interessant, hvor kan man læse den? Er du uenig i det jeg skrev?

  18. Det med styrketræning, det kunne lyde som om det kunne være en ide at få gang i de 3 store igen (Bænk, Squat, Dødløft) Hvis det er det de hedder, og så æde nogle kosttilskud i forbindelse med det..

    Styrketræning og cykling er ikke et helt ukontroversielt emne, men ingen vil nok være uenig i at minimum 90% af træningen skal foregå på en cykel. Og selvom en stærk core/overkrop - alt andet lige - er godt, så når man altså også et hurtigt et punkt, hvorefter ekstra muskelvægt er dødvægt. Så derfor skal man nok tænke lidt over hvad planen er med styrketræning og muskelopbygning gennem proteintilskud. Set i forhold til vægttræning så er al cykling, også de mere styrkebetonede som enkeltstarter og sprint jo altså stadig først og fremmest udholdenhedsøvelse.

    Men der er jo også mange andre gode grunde til styrketræning end lige forbedring af sin cykling.

    Overvej forresten også at følge et intervaltræningsprogram, hvis du ikke allerede gør det.

    God fornøjelse!

  19. For det første vil jeg sige, at du sagtens kan cykle den tur, baseret på dine 50-70km ture.

    Mine erfaringer bygger kun på 1 dages ture, op til 200km mest på racer. Men selvom jeg ikke kan komme med det store touring råd kan jeg i hvert fald kun give dig ret i at det er en rigtig god idé at prøve at sætte tempoet realistisk lavt allerede på den første times kørsel istedet for at lægge hårdt ud. Så det er nok fint at sigte efter at holde max 20km/t konstant den første dag, som en tommelfingerregel. Så kan du evt sætte tempoet lidt op dagen efter, hvis det går alt for langsomt.

    Angående rygsæk-bagagebærer, så synes jeg at selv meget få kilo som du næsten ikke kan mærke på ryggen når du lige får rygsækken på, godt kan gå hen og blive lidt af en pine når du har kørt mere end 100 kilometer. Men det afhænger jo selvfølgelig af din ryg og af, helt præcis hvor mange kilo du får stoppet i den. 5kg er ok synes jeg, men hvis det bliver ret meget nærmere 10 så er en bagagebærer værd at overveje på så lange distancer.

    Du har vel flaskeholdere, så du ikke skal køre med vandet på ryggen? Ellers kan flasker og flaskeholdere købes meget billigt, og det kan en simpel bagagebærer også, fx en der hurtigt kan spændes på din saddelpind (kun hvis den er alu/stål ikke kulfiber!!). Check T.Hansen og Harald Nyborgs hjemmesider fx. Hvis du ikke har skærme på cyklen ville jeg også investere i nogle billige af slagsen.

    Væskeindtag per time er meget svært at sige noget om, det afhænger jo for det første utroligt meget af vejret. 2,5 liter vand er i hvert fald mere end rigeligt med mindre du skal køre nogle meget øde steder og det bliver meget varmt, for ellers er det vel nok til hele dagen ville jeg mene. Så øde er hærvejsruten vel heller ikke, det meste af vejen? Men du kan jo altid lade være med at fylde dunkene op fra dag 2.

    Cykelsko og pedaler er til dels en smagssag, hvis du spørger mig, det hjælper da helt klart noget på trådet. Men jeg tror det er minimalt hvor mange watt du måske vil tabe pga det på den her tur. Det er noget andet, hvis du skulle køre cykelløb.

    Husk lidt værktøj. Ekstra slanger så du ikke behøver at bruge tid på at lappe cyklen mens du er ude på ruten, hvis du punkterer. En mini umbraconøgle er også altid god at have. Lidt olie og en klud til kæden er også godt hvis det regner fx.

    Tøj der kan holde dig varm og tør.

    Og vask dine cykelbukser og gå i bad hver dag, for at undgå ubehageligheder. Siger det bare. :)

    Det var lige sådan lidt løst og fast, jeg kunne komme i tanke om. Jeg ved ikke om det hjælper, men i det mindste tror jeg ikke det skader. :-)

    God tur!

    Mvh

    Lars