Stinelykke

Medlemmer
  • Posts

    1,139
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Stinelykke

  1. Mange tak skal du ha :)

    Ah ja, det lyder egentlig ikke så dumt. Er nemlig træt af at jeg ikke kan ha min hund med, han stopper op hele tiden hehe.

    Åh ja, vores er en tæve, så hun stopper ikke så meget. Tag en bold med, hvis han gider at løbe efter den. Så kan I finde en fodboldbane og løbe om kap for at få fat i den når du smider den. Har gjort det med pinde, når jeg løb intervaller. Rigtig sjov og effektiv træning.

  2. få en henvendelse til en fysioterapeut

    Ring til den afdeling, som har opereret dig og formentlig har givet dig anvisninger til hvordan du skal genoptræne.

    Og gør det hurtigt. Compartment syndrom er ikke noget at spøge med.

  3. Update

    Så har jeg termin i overmorgen....

    Det er så vildt at tænke på, og det føles som en uge siden, at vi stod og kiggede på de røde plusser på graviditetstesten(-e). Om et par uger har vi en lille datter. Så vildt. :wub:

    Har også holdt mig i gang. Miraklernes tid er åbenbart ikke forbi, for mine bækkengener er gået i sig selv, så jeg har både støvsuget(!!) og gået ture med hunden. I går løb det op på en times tid samlet. Helt vildt dejligt! :yahoo:

    Ellers har jeg lavet en masse gravid-træning; bækkenbundsøvelser, venepumpeøvelser, yoga og lidt styrketræning af bækken, core og skuldre. Desværre har min stakkels mand slæbt en ordentlig forkølelse med hjem fra sit nye arbejde :ill: , så dagen i går gik mest med at drikke kamillete, spise suppe, tage varmt karbad :bubblebath: og sove længe (selv om jeg fik taget mig sammen til ovennævnte træning).

    Ellers står den bare på råhygge, masser af gode bøger, søvn, og VENTEN!

  4. Hej Stine-Lykke. Og velkommen i min log.

    Beklager at den har stået lidt stille de sidste par dage.

    Oksen skrev godt en PM med hvad der var sket og jeg var inde og læse de sidste sider i hans log. Synes I håndterede det rigtig flot og hvor var det flot med indsamling.. Det er virkelig trist, og det sætter virkelig tingene i perspektiv, når man oplever at alt for unge mennesker dør. Man bliver mindet om hvor skrøbelig livet er. Og kæft det er skræmmende.

    Jeg skal prøve at være bedre til at få opdateret loggen.. :-)

    He he, kender godt til det med at være bagud med loggen. Det er næsten stressende af og til ;o)

    Ja, det var så synd for Mollerup, og hans hyggelige indlæg og opfordringer til træning er meget savnede. Og ja, man kommer til at føle sig sårbar og skrøbelig når den slags ting sker.

  5. Ha ha ha ha ha. Din digterven burde da være smigret over at blive sammenlignet med et af verdens mest kreative og innovative firmaer og mest ikoniske universer. Er sikker på at Oscar Wilde ville have elsket det. :wub:

    Bliver altid en lille smule ondskabsfuld, når jeg omgås de der kunstneriske typer, som lider og lider men ikke i stilhed. Kunne de ikke bare lade os andre slippe for at høre om smerten ved at være så følsomme og hudløse og udkrængede i den kreative proces? De har aldrig prøvet at arbejde på en fabrik og møde kl. 6.00 hver morgen (for SÅ kan man virkelig tale om smerte). Men sådan er jeg så kynisk og ufølsom, og de ER jo sikkert vældig kede af det i virkeligheden.

    Jeg synes det er dejligt med folk, som af og til taler før de tænker og siger hvad de mener. Selv om jeg hører til i den behagesyge ende af menneskeheden, kommer jeg også af og til at være ærlig (men hvorfor er det altid på de mest pinlige tidspunkter?)

  6. Joe Friels "The thriatlete's training bible" har en masse programmer på flere niveauer, så der skulle være mulighed for at finde et program, som passer.

    Har du rimeligt styr på teknikken? Ellers kan det anbefales at finde en træner eller alliere dig med en habil svømmer og få lidt tekniktræning.

    Held og lykke med træningen og projektet :superman:

  7. 5 dage til termin...

    Og nu kan det virkelig mærkes, at kroppen er ved at gøre sig klar til at føde et lille barn. :bigsmile:

    Havde plukkeveer hele dagen i går og hen under aften gav det en masse mærkelige jag i lænden og ned i lårene. Så jeg var ude i, om det var ved at udvikle sig til veer??? Men efter en god gang massage og en lang nattesøvn er det gået i sig selv igen. Så indtil videre bliver lillepigen hvor hun er.

    Dagene er gået med at få de sidste ting på plads og sove rigtig meget. Og det er dejligt at få sovet længe da jeg ikke rigtig ved, hvornår det kommer til at ske igen (sikkert først om mange år :dropjaw:) Så nu er vi bare klar til at blive forældre.

    På motionsfronten har den stået på cykling de sidste par dage. Vejret har været helt fantastisk, så det har været en nydelse at komme afsted og få frisk luft og sol på næsen :wub:. Og fordi jeg slæber rundt på så megen ekstra "baggage" får jeg faktisk en del sved på panden og pulsen ryger fint op. Dog er tempoet også RET adstadigt, da jeg ikke kan træde særlig hårdt i pedalerne pga. maven og plukkeveer. Men, men, men jeg overhalede faktisk en mand i går nede ved Brabrandsøen :smilerock:

    I dag er det planen at få styrketrænet lidt, det har ligget stille i over en uge og jeg trænger i den grad til at få lidt blod ud i musklerne i overkroppen.

  8. WHAT?????!!!!!! Jeg synes godt jeg læste noget om det Jaaanie's log. (som er utrolig underholdende!!) Men tænkte at det måtte være ifb med noget andet.

    Hvad skete der med ham?

    Hej i din log! Har nydt at læse i den, da jeg næsten føler at jeg kompenserer for min egen manglende træning ved at følge med i hvor flittig du er :bigsmile::4whip:

    Mollerup var meldt til Challenge Aarhus sidste år (1/2 Ironman), og vi var til fælles træning i åbentvandssvøm en uges tid inden stævnet. Der skete det frygtelige, at han fik hjertestop under træningen og efter nogle døgns kamp for at redde hans liv, gav hans hjerte op. Det var så synd.

  9. Chlorine is my Perfume

    Vil prøve at komme igang med lidt regelmæssig logning igen, da de sidste par uger har været lidt hullet her i loggen. Denne uge har der dog ikke været så meget at skrive om, da jeg har holdt fri fra træningen, men igår sneg jeg mig så alligevel til lidt teknik svøm i Kildern med Vogel. Nogen gange er forskellen på motivation et træningspas, og det var således sådan et pas jeg fik igår. Jeg fik et par små aha-oplevelser, og endte med at svømme de sidste 50M i hvad Mark mente var "det smukkeste" han nogensinde havde set mig svømme. Den mentale kobling fra at lave teknik øvelser for at få dem overstået, til faktisk at tænke over hver eneste lille bevægelse, rotation, benspark, armtag, mm er så enormt vigtig. Og igår var jeg til stede 100% i bassinet, og ingen andre steder. For at filosfere lidt videre, så tror jeg tit man som Tri'er tænker på ens næste træningspas, og derved glemmer hvorfor man laver netop det træningspas man er igang med. Således bliver kvantiteten dominerende i stedet for kvaliteten. Igår var mit Mindset på svømning, og kun svømning.

    For at blive konkret, så bestod den afsluttende serie af 50M Crawl hvor man skulle tælle armtag. Efter at have svømmet 4 af disse, og alle med +45 tag per bane, blev jeg lidt frustreret og spurgte derfor Mark omkring hans teknik ved denne slags øvelser. Han bruger normalt 30tag på en bane, og 20 ved glid. Lettere chokeret over hvor få armtag han kan bruge, viste han mig forskellen på hans "Normal" og hans "Glid". Om det var det visuelle eller det at jeg lige stoppede op og tænkte over det, ved jeg ikke, men mine armtag og den rotation jeg lavede blev helt anderledes. Jeg fik ikke talt mine armtag, men følelsen var så enormt meget bedre! En ting jeg lagde mærke til, var min hovedposition, og det at jeg rotererede mit hoved så det flugtede med min skulder linie.

    Tal fra igår:

    200M Opvarmning

    4x50M Dyk + Crawl

    4x25M Skoddeøvelser

    3x100M Progr. - 1.28 - 1.21 - 1.19

    4x25M Skoddeøvelser

    3x100M Progr. - 1.39 - 1.30 - 1.20

    50M Løs

    400M Arme

    6x50M

    Total: 1950M

    tumblr_lvb1a8ZDM91r1wk8mo1_500.jpg

    Lyder så fedt!! Hvad mener du helt nøjagtigt med at dit hoved "flugtede med din skulder linie"? Kan ikke lige se det for mig...

  10. Spændende tanker og dejligt at høre, at du har det så fantastisk dejligt i dit eget liv. :wub: Det lyder som om du bare er rigtig grundlæggende tilfreds og glad, og for mig er det den største kilde til lykke. :heartpump:

    Er sikker på, at kærligheden dukker op på et eller andet tidspunkt, men måske er det bare ikke lige nu? Måske er du stadig i gang med at nyde alt det sjove, spændende, fede du oplever og har meget andet i livet, som tager din tid og opmærksomhed?

    Havde selv en periode hvor jeg oplevede så meget og følte mig så levende at det der med kærligheden kunne vente lidt. Havde måske travlt med at lære mig selv at kende, og havde derfor nok ikke tid til at lære en anden at kende samtidig...

    Og, man kan jo også møde en masse spændende og dejlige mænd, som ikke skal være ens kommende ægtemand, men hvor det er ok at "lege" og nyde. Det er jo trods alt ved at være sommer :wub:

  11. Årh, det bliver så spændende når hun endelig kommer ud. :wub:

    Nabosvøm i morgen, hvis du har mod på en tur mere i baljen. :bigsmile:

    Ja, kan slet slet ikke vente mere :heartpump:

    Hvornår er der svøm? Kan sikkert godt lokkes...

    Glæder mig til at se dig. :wub:

  12. Opdatering

    Den sidste uges tid har ikke rigtig stået i motionens tegn, da vi har været temmelig ophængte på hjemmefronten. Vores hund er blevet opereret i benet og har haft nogle ret voldsomme smerter som følge. Derfor har vi været vågne hele og halve nætter med en hylende, urolig og stresset hund, som kun kunne finde hvile liggende i vores arme med benet hængende i den helt rigtige vinkel. Det har været rigtig hårdt, især at undvære nattesøvnen, men hvad - det kan jo kaldes generalprøven på det, der venter lige rundt om hjørnet :happy:

    Graviditeten forløber helt planmæssigt, med vand i benene, et meget træt bækken og problemer med nattesøvnen pga. maven, men det er stadig dejligt, og jeg kan stadig (næsten) ubesværet komme rundt til fods og på cykel. Men, nu er der også kun 8 dage til termin, så det ville være underligt, hvis jeg ikke begyndte at føle mig lidt tung.

    Det er helt vidunderligt at mærke hvordan vores lille pige sparker og trives. Vi fik en ekstra scanning i tirsdags, da jeg havde lidt forhøjet protein i urinen, og dér skamroste fødselslægen hendes hjerteslag og forskellige værdier. Så moderen fik helt tårer i øjnene af stolthed. :wub:

    Jeg har trods stress og jag forsøgt at holde lidt fast i motionen, og har fået cyklet nogle enkelte ture, passet min fødselstræning, lavet venepumpeøvelser og alt det andet graviditets-halløj, så jeg føler ikke at jeg er gået helt i frø. I dag skal jeg til noget hyggeligt komsammen på mit arbejde i Viborg, så der tager jeg svømmetøjet med og får en tur i deres svømmehal - inklusive varmtvandsbassinet :bubblebath::cheer: Dét glæder jeg mig majet majet til :biggrin: