anders_and

Medlemmer
  • Posts

    4
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by anders_and

  1. Glemte lige at skrive at dine sko spiller en stor rolle!

    Har du bare et par almindelige løbesko fra Bilka til 199,- så skal de direkte i skralderen og så er der afgang til f.eks. Løberen hvor du får et par sko, som passer til dine fødder og løbestil. De er dygtige folk hos løberen som kan hjælpe dig med at finde et par sko som giver dine fødder maksimal støtte. Regn med at fyre 1000-1500 på et par ordentlige løbesko. Man kan redde sig nogle rigtigt grimme skader i ankler, knæ og ryg ved at løbe i forkerte/dårlige sko.

    Chr.

  2. Hvis du max kan løbe et minut ved 8 km. så begynd med at gå så langt du kan så hurtigt du kan. Når du har gået i f.eks. 5 min. så løb i 30 sekunder så hurtigt du kan. Gør det 2-3 gange i starten. Find det interval der passer uden at du får svære smerter.

    At ignorere smerter ved løb har kostet mig en diskosudposning i ryggen, som efter et halvt år med kiropraktor og fysioterapeut, endelig er begyndt at gå i orden - VOLDSOMT irriterende!

    Muskler må godt blive ømme og trætte, men får man deciderede smerter i led og sener. Skal man stoppe ALDELES OMGÅENDE og strække ud!

    Chr.

  3. Jeg er netop kommet igennem antagelsesprøven til FKP, og skal til optagelsesprøven i uge44.

    Jeg svømmer nemt 2-3 km. og har gjort det længe, men har haft det problem at jeg ikke var specielt hurtig. Jeg lå på ca. 7.30 for de 300 meter og kunne ikke komme længere ned. Derfor hyrede jeg en privat svømmetræner. Og hold da op! Det er nogle af de bedste træningspenge jeg nogensinde har givet ud! Jeg nu nede på ca. 6.30 for de 300 m. tiden rasler stadig af, og I øjeblikket er han i gang med at gennemgå kravene til en livredderprøve. Kan du tage den er du rigtigt godt kørende til vanddelen af prøven.

    Godt råd: fyr noget mønt af på en træner. Lær at svømme RIGTIGT!! En gang for alle. Det vil gøre dit liv SÅ meget nemmere i fremtiden.

    Chr.

  4. Hejsa!

    Jeg kan på det varmeste anbefale crossfit træning, som netop kombinerer funktionel styrketræning og løb. Typisk løbes der ikke så frygteligt langt, men som en del af en træningscirkel. Det er vanvittigt effektivt. Det er ikke altid at løb indgår, men ofte. Jeg træner i Butcher's Lab i Kødbyen i København og der er faktisk et stigende antal piger, som har fået øjnene op for crossfit.

    Eksempel 1:

    opvarmning

    1,6 km. løb

    10 runder bestående af: 10 pull-ups, 20 armbøjninger, 30 squats (man laver så mange reps man kan, og armbøjninger må godt laves på knæene og der er elastikker til hjælp ved hævninger osv.)

    1,6 km. løb

    Eksempel 2:

    3 cirkler af: et antal box-jumps (du springer op på en kasse og går ned igen), dæk-slag (du slår på et bildæk med en stor hammer), pull-ups, mavebøjninger og 800 m. løb.

    Eksemplerne lyder måske ikke af meget, men man udfører øvelserne så hurtigt man kan. Jeg er i rimeligt god form, og jeg har ind imellem dårligt kunne bære min træningstaske derfra! Det er vanvittigt effektiv træning, som kan anbefales på det varmeste.

    Held og lykke

    Chr.