troels KI

Medlemmer
  • Posts

    353
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by troels KI

  1. 15-15 princippet går ud på at du sprinter i 15 sek og holder pause i 15 sek. Der er også tabata metoden hvor du laver 8x20 seks sprint med 10 seks pause mener jeg det er.

    Hvis det er iltoptagelsen der skal trænes, vil jeg anbefale 4-6x1000 meter med 4 mins pause. Hvis du på et tidspunkt opdager at du har brug for noget mere tærskeltræning, laver du 3x2000 meter med 3 mins pause. Tempoture kan også erstatte 2000 meters intervallerne (tærskelintervaller), men hvis det skal indføres i et ugenligt program er tærskelintervallerne at foretrække.

  2. Hvor er det godt lavet af Steelers mod Packers! Laver touchdown med 0 sekunder igen, til 36-36, og vinder så på ekstra point, 37-36!

    Den kamp indviede min fremtid som NFL seer, og den gjorde det med stil :4thumbup:

    Og Big Ben kaster over 500 yards...hvor er det klasse

  3. Ok, du har altså et ganske udmærket fundament at arbejde udfra. Når du siger du vil løbe 10 km, mener du så at du bare vil kunne løbe det, eller mener du at du vil forbedre dig på distancen?

    Jeg kan godt hjælpe dig med at sammensætte nogle intervaller, men hvor ligger den begrænsede faktor når du løber 10 km? Syrer dine ben til, og derfor må du gå ned i fart, eller er det iltoptagelsen der svækker?

    Hvis du vil bruge intervallerne til at blive bedre til fodbold er det en helt anden kategori vi så er ovre i.

    Her brugte jeg selv 10x180m, med jog tilbage. Noget ala 15-15 princippet, det er der guldet ligger gemt, hvis dit løb skal kunne overføres bedst mulig til spillenær situation i fodbold.

  4. Hvor langt kan du løbe nu? Hvor langt løber du på en cooper/hvor hurtigt løber du 5 km?

    Uanset tidligere løbeerfaringer kan jeg ikke se hvorfor du ikke skulle kunne løbe 10 km inden juni, så dette er et godt mål.

    Interval en gang om ugen er et perfekt valg, og så tag to gange hvor du løber måske 5 km stille og roligt. Hvilke distancer tænker du på til intervaller? Og pauser?

    Sørg for en gang imellem, evt. hver 3., 4. uge, at skifte intervallerne ud med en tempotur.

  5. Troels

    generelt er den specifik træning af aerob under en håndbold kendetegnet ved kort intervaller i en spille nær situation. Alt for meget aerobe træning bliver man slap og tynd af. Så generelt ville jeg holde mig til ovenstående og i enkelte perioder træner noget mere konditionstræning via vo2max intervaller hvis jeg har at gør med en let håndbold spiller der kan klare belastningen.

    køb bogen anaerobe og aerobe træning. Der står det beskrevet meget godt.

    Når jeg løber er det for at blive en bedre langdistance løber. Jeg vil lige have nogle km i benene, blive vant til at træne hver dag, og opnå en god grundform, og så kan det være at jeg vil til at indføre noget løb med specielt henblik på håndbold til den tid.

    Og en let håndboldspiller der kan klare belastningen - det må være mig :laugh:

    Skal se om jeg ikke får tid til at smutte på biblioteket imorgen, og se om de har anaerob og aerob træning. The Naked Warrior er også på sedlen, andet du kan anbefale, når nu vi er ovre i den afdeling :tongue:

  6. Hvis jeg vil fokusere på 5000 meter, behøver jeg så ik at løe intervaller à fx 3x2000 meter med 3 mins pause?

    Forresten bruger jeg Jack Daniels' løbeformula, til at udregne paces, men tror min VDOT er sat for lavt, så overksrider altid de planlagte paces.

  7. Tak, det er jeg glad for at vide. Jeg ér nemlig ikke en så erfaren løber med hensyn til alle de forskellige begreber endnu, men i forhold til min alder vil jeg sige at jeg klarer det ret godt, og kan nå en del.

    Ja jeg er godt klar over at anaerob træning er nødvendigt, og føler også at jeg gør det en del efterhånden.

    Med hensyn til VO2 intervaller, vil du så ikke give mig et eksempel. Jeg er nemlig ikke helt sikker på det, og definitionen af det.

    Intervaller af ca 1000 meter med A:P (Arbejd:Pause) forholdet 1:1, ca.

    Selv løber jeg 5x1000 meter med 3 mins pause.

    Jeg vil godt lige quote noget af hvad RuneB sagde, i den tråd jeg henviste til før:

    Ens syretærskel er en angivelse for hvornår kurven på ens laktat målinger stiger kraftigere end ved "steady stat" niveaut. Man kan altså holde sig i længere tid under syre tærsklen, mens at værdier over syre tærsklen hurtigt vil få en til at gå død, man "syrer" til.

    På 5km ligger man det mest af tiden over denne syre tærskel. På en 10000 m ligger man det mest af tiden under denne syretærsklen.

    Ideen med interval hvor pause forholdet er 1:1 vil som regel være at forbedre ens VO2max. Er pause forholdet istedet 3:1 kan man tale om mere tempo interval hvor man i høj grad træner tærskel træning.

    I gamle dage troede man at +4 mmol angav at man lå over syretærsklen og -4mmol under. I dag ved man at værdierne er langt mere individuelle. Vil man måle ens syretærskel er ideen at finde der hvor kurven knækker som tidligere beskrevet.

    Lidt firkantet:

    10000 m = høj tærskel

    5000 m = høj vo2max

    800m = høj anaerobe kapacitet

    Syretærsklen er et lidt misvisende udtryk fordi den ikke har noget gør ens anaerobe kapacitet. Syretærsklen er ved moderat intensitet, 80 % af ens maxHR (for de fleste) og er et udtryk for ens aerobe kapacitet. Kendetegne ved tærskel træning er at træningspassende pågrund af den moderate intensitet kan udføres i længere tid og med større volume end høj intensiv aerobe træning, også kaldt aerobe effekt træning eller vo2max træning.

    Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget, men hvis man forstår de forskellige udtryk, synes jeg at den post forklarer rigtig rigtig meget.

  8. Korrekt. En høj anaerob kapacitet betyder derfor, at du har en god evne til vedvarende at arbejde med meget høj intensitet. Den er netop vigtig for dig i forbindelse med håndbold.

    Du arbejder da ikke vedvarende når du spiller håndbold? Jeg har haft rigtig gode erfaringer med sprintintervaler, for at blive bedre til håndbold, men har aldrig følt at jeg har haft brug for en høj anaerob kapacitet?

    Du skal kunne sprinte hurtigt, og sprinte mange gange. Men du skal sjældent holde dig igang i over 10 sek.

  9. Ja okay. Jeg har godt hørt om de der VO2 intervaller. Det vil jeg så gøre. tak :)

    Men hvor mange gange om ugen vil du mene jeg skal løbe for at holde 3:45 i f.eks. 5 km. Det kan vel godt gøres med 4x løb om ugen, hvis jeg bare varierer det godt nok og gør det på den rigtige måde, ikke?

    3 er nok, så med 4 gange om ugen skal du nok snart nå det :4thumbup: Men udfra din træningsmængde og PRs, er du nok meget meget tæt på det plateau, hvor anaerob træning og intervaller bliver nødvendige for at forbedre sig. Så du skal ikke bekymre dig om, om du træner for lidt, bare sørg for at træn rigtigt. Det er MEGET vigtigt. If you fail to plan, you plan to fail.

    Men før jeg får skræmt dig fra vid og sang, bør jeg nok lige sige at du træner rigtigt. Bare sørg for at inkludere nogle VO2 intervaller.

  10. Ja okay den manglede. Jo selvfølgelig gør jeg det. Er først begyndt at gøre det mere efter bestemt tid inden for de seneste par måneder, men løber intervaller på f.eks. 2x ell 3x 10 min /4 min hvile, andre gange 6 min/2min osv. På 10 min holder jeg ca. et tempo på 3:45 på en god dag. 6 minutter holder jeg på ca. det samme.

    Er endnu ikke så erfaren med intervalløbene, men jeg er udemærket klar over at det er en vigtig ting hvis man skal forbedre sin kondition og hastighed.

    Ok, troede lige at du ikke løb intervaller :laugh:

    Det du løber er tærskelintervaller, hvilket selvfølgelig er rigtig godt at du gør det, men du skal også løbe VO2 intervaller. Hop ind på tråden om mælkesyretærskel, hvor der er forklaret lidt om det.

  11. Jeg tillader mig lige at hoppe ind i diskussionen.

    Anaerob tærskel: Er, som Rune skriver, der, hvor produktionen af laktat stemmer overens med afskaffelsen af den. Skruer du op for intensiteten i forhold til dette punkt, akkumuleres der betydelige mængder laktat.

    Anaerob kapacitet: Er et udtryk for din maksimale energifrigørelse ved anaerobe processer. Det drejer sig altså om din evne til at arbejde med en maksimal intensitet i så lang tid som muligt, hvor du producerer betydelige mængder træthedsstoffer.

    Ok, tak skal du have. Altså anaerob kapacitet er, enkelt sagt, noget der fortæller hvor længe du kan holde et tempo over AT?

  12. Ens syretærskel er en angivelse for hvornår kurven på ens laktat målinger stiger kraftigere end ved "steady stat" niveaut. Man kan altså holde sig i længere tid under syre tærsklen, mens at værdier over syre tærsklen hurtigt vil få en til at gå død, man "syrer" til.

    På 5km ligger man det mest af tiden over denne syre tærskel. På en 10000 km ligger man det mest af tiden under denne syretærsklen.

    Ideen med interval hvor pause forholdet er 1:1 vil som regel være at forbedre ens VO2max. Er pause forholdet istedet 3:1 kan man tale om mere tempo interval hvor man i høj grad træner tærskel træning.

    I gamle dage troede man at +4 mmol angav at man lå over syretærsklen og -4mmol under. I dag ved man at værdierne er langt mere individuelle. Vil man måle ens syretærskel er ideen at finde der hvor kurven knækker som tidligere beskrevet.

    Lidt firkantet:

    10000 km = høj tærskel

    5000 km = høj vo2max

    800m = høj anaerobe kapacitet

    Syretærsklen er et lidt misvisende udtryk fordi den ikke har noget gør ens anaerobe kapacitet. Syretærsklen er ved moderat intensitet, 80 % af ens maxHR (for de fleste) og er et udtryk for ens aerobe kapacitet. Kendetegne ved tærskel træning er at træningspassende pågrund af den moderate intensitet kan udføres i længere tid og med større volume end høj intensiv aerobe træning, også kaldt aerobe effekt træning eller vo2max træning.

    Når du syre til i benene før du oplever at det er belastende for lungerne er det fordi at din lungere optager tilstrækkeligt med ilt. Problemet for dig og de fleste andre (medmindre man har astma) er at de begrænsende faktorer ligger i:

    1. Mængden af iltet blod der kommer fra hjertet (central faktorer)

    2. Mængden af iltet der når at komme fra blodkaren og ud til musklerne (perifere faktorer)

    Ovenstående kaldes også

    1. Slagvolumen

    2. A-V difference. Dvs. forskellen imellem mængden af ilt i blodkarren der går fra hjertet til musklerne (arterierne) og fra musklerne til hjertet (venerne)

    Udefra det du skriver kan jeg ikke se hvordan man kan vurdere at du har brug for tærskel træning. Hvis du tilgengæld var 10000km løber og du havde en forholdvis hurtigere 5000km end gennemsnittet vil det være en god indikatorer for at du havde brug for mere tærskel træning.

    jeg ville forsætte med det setup du har sat op

    det er vigtigt når man træner tærskel intervaller at de ikke udføres for hårdt, hellere lidt for let. Bruger man ikke pulsure skal man brug nogen indikator tider til at vurdere hvor hurtigt man skal løbe.

    Tak for dit svar, det hjalp mig en hel del. Tror at jeg tidligere har blandet anaerob tærskel og anaerob kapacitet sammen, men forstår stadig ikke hvad forskellen er? Kan du forklare det?

    Mit fokus pt er 10000 meter, men med en høj VO2Max og lav mælkesyretærskel bør jeg så lave dette om til 5000 meter?

  13. 3x2000 meter er da tærskelintervaller? De tager jo omkring 8 minutter? Hver 2. uge træner jeg VO2Max, og hver anden træner jeg AT. Skal jeg droppe VO2 Max træningen indtil min mælkesyretærskel er blevet bedre?

    Forresten på hvilken distance er mælkesyretærsklen vigtigst, 5000 eller 10000 meter? På løbesiden står der 10000 meter, men ved at man ved mellemdistance løb bliver syret fuldstændigt igennem, og derfor er jeg lidt kritisk overfor løbesiden der.

    Det er vel egentlig mine pauser mellem mine tærskelintervaller der er noget galt med, og det var også det du hentydede til ikke?

  14. Det første der lige falder mig ind er at du jo trænger til at forbedre din mælkesyretærskel og gør du ikke på den måde du træner der, der forbedrer du din VO2max og det problem du beskriver i første indlæg kan fint være fordi du ikke træner noget tærskel træning, i form af tærskel intervaller eller tempoture.

    Læs mere om det her: http://loebesiden.dk/loebetraening.php

    3x2000 meter er da tærskelintervaller? De tager jo omkring 8 minutter? Hver 2. uge træner jeg VO2Max, og hver anden træner jeg AT. Skal jeg droppe VO2 Max træningen indtil min mælkesyretærskel er blevet bedre?

    Forresten på hvilken distance er mælkesyretærsklen vigtigst, 5000 eller 10000 meter? På løbesiden står der 10000 meter, men ved at man ved mellemdistance løb bliver syret fuldstændigt igennem, og derfor er jeg lidt kritisk overfor løbesiden der.

  15. Når jeg siger interval så mener jeg enten 5x1000 meter med 3 mins pause, eller 3x2000 meter med 5 mins pause.

    Det er desværre kun de førstnævnte som jeg har gennemført i en acceptabel tid, og der var mit tempo 3:50/Km.

    Mauchenberg, jeg mente ikke lige at jeg syrer til inden jeg når at få pulsen op. Jeg mener at hvis jeg foreksempel skal gennemføre mit 2000 meter interval, så enten ligger jeg ud i et tilpas hårdt tempo for lunger, og alt for hårdt for benene (Pga syreophobning), eller også løber jeg i et (efter min mening langsomt) tempo, hvor syren ophobes tilpas, men det er ikke hårdt for mine lunger ovehovedet. Desværre er jeg ikke så god til at ramme sidstnævnte kombination.

    Og nej jeg løber ikke med pulsur.

  16. Tror at alle mine interval- og tempo pas er blevet ødelagt af min ekstremt dårlige mælkesyretærskel. Det er selvfølgelig meget demtoiverende, og jeg håber derfor at jeg kan få noget hjælp herinde til at få rettet op på min træning.

    Jeg ved ikke rigtig hvilke spørgsmål jeg skal stille for at få de svar jeg gerne vil have, så alle der har erfaringer eller bare ved et eller andet om emnet må meget gerne komme ind med det.

    Men...

    Et tempo der nok ville være passende til min mælkesyretærskel føles alt for let for min lunger - er det et generelt fænomen eller har jeg et meget skævt AT:VO2 forhold?

    Kan det også være fordi at jeg får for lidt restitution, og derfor aldrig er klar i benene til mit næste pas? I de sidste 7 uger jeg har trænet var det kun den første uges interval der gik godt, så det kan også godt være at forklaringen peger den vej.

    Jeg løber 3 gange om ugen (2 langsomme og et interval) og så spiller jeg håndbold de resterende 4 dage.

    Håber at i kan forstå nogenlunde hvad jeg leder efter, selvom jeg som sagt har svært ved at grænse det ind til et spørgsmål.

  17. Hvad mener du med skæve in/off seasons?

    Svömmerens år er typisk delt op i 3 (2) delsæsoner. Eneste deciderede off-season er 2-3 ugers sommerferie som Lotte sikkert holdt efter VM i sommer.

    De danske EM svömmere er sikkert godt igang træningen i slutningen af denne uge.

    Jeg mener at i mange sportsgrene konkurrerer du overhovedet ikke i november-februar. Jeg troede at alle 4 var færdige for i år, men jeg skal hele tiden ind og skrive noget mere om Lotte Friis :laugh:

  18. Så nærmer årets (Årtiets :tongue: ) slutning sig, og det er derfor ved at være på tide at vi endegyldigt finder vinderen. Lige nu ser det ud til at blive Caroline Wozniacki, men jeg håber at der stadig er flere derude som vil stemme.

    Lotte Friis går mig lidt på pt., der de svømmere åbenbart har nogle meget skæve in- og offseasons. Lige nu er der blevet afholdt EM i Istanbul, og det resulterede i en guldmedalje i 800 meter fri, og lad os se om hun ikke også tager den i 1500 meter fri.

    Til Mikkel Kessler, tror jeg lige at jeg vil tilføje at han har indspillet en sang sammen med Volbeat, som kan ses her http://www.youtube.com/watch?v=huanb45SkRI

    Han skulle blive sanger når han indstiller karrieren. Det er forresten ham der råber "Fight, fight, fight, fight!"

  19. Ser IMO meget fornuftigt ud. Er der en speciel grund til at du ikke kører dødløft? Om der er nogle øvelser der er "bedre" end andre kan være svært at sige, men måske suplere/udskifte en af dine tricepsøvelser træning med fransk pres? Og så lige til sidst, hvad med at tilføje en lægøvelse til dit ben pas?

  20. Må så tilstå at min egen personlige holdning har rykket sig en del siden denne tråd, da jeg har mærket meget af det Michael beskriver ifm min egen træning. Har ikke nogle fakta, link eller andet, kun personlig erfaring.

    Ok, så er der to da har haft gode erfaringer med at løbe længere end mål distancen. Det kunne godt efterhånden tyde på at der var noget om sagen.

    Pt. er mine lange ture 9 km lange. Vil de så forbedre min 5 km tid mere end min 10 km tid?

  21. Jeg vil gerne lige hive den her tråd frem igen, der jeg godt kunne tænke mig at komme lidt dybere til bunds i Teddys og Michaels "diskussion", om hvorvidt det har en positiv effekt, at løbe længere end mål distancen.

    Michael har allerede været inde på noget med psykologiske fordele, og egne erfaringer, hvilket selvfølgelig også er en stor hjælp for mig, men kunne godt tænke mig, om der ikke var nogen der sad inde med noget reelt fakta om emnet?

  22. Hej

    Jeg ved heller ikke meget om menneskets kemi. Men al hård træning nedbryder i en vis grad muskelvæv, det er derfor det er vigtigt at restituere mellem de enkelte træningspas. Du kan vel også mærke på dig selv at musklerne ikke forsvinder. Tro lidt på hvad du kan se og mærke

    Hilsen

    Kofod

    Med hård træning, mener du så cardio eller styrketræning? I tilfælde af at du mener cardio, kan du så forklare hvorfor det nedbryder muskelmasse ved hård træning? Ved godt at det helt generelt nedbryder musklerne lidt, men så vidt jeg ved, nedbryder du ikke mere, ved at restituere lidt. Eller tager jeg fejl?