wyrste

Jeg mener at have set studier, hvor rebound hypoglycemia både var tilfældet hos trænede og utrænede personer, men jeg kan lige tjekke op på det.

Fysiologisk set burde det jo kunne ske for alle, hvis man indtager et højglykæmisk måltid relativ kort tid (30-60 min) før et højintenst arbejde, da musklerne ved påbegyndelsen af arbejdet vil hive ekstra glukose ind, og denne effekt vil forøges pga. insulins virkning.

Men det er klart at evnen til at få sænket blodsukkeret (insulin-responset/-følsomheden) er meget forskellig fra person til person, så derfor vil det altid være svært at lave det perfekte studie. Dette er dog en anden diskution.

Fordi der er en forskel på hvad du gør med andre, og hvad du gør med dig selv.

Du skal ikke regne med at dine handlinger ikke har konsekvenser overfor andre. Her tænker jeg specielt på de nærmeste.

Til AndreasH:

Når du skriver tom mave, mener du så måltid 5-6 timer før arbejde, eller er det f.eks. at starte dagen på tom mave (12 timer før), hvor man f.eks. skal spinne kl. 6-7 stk. om morgenen?

Tit og ofte er min egen erfaring, at et tidligt træningspas (kl. 6,7 eller 8) gør mig ude af stand til at indtage et ordentligt morgenmåltid, medmindre jeg står op 2-2½ time før (lidt usandsynligt, hvis jeg træner kl. 6, at jeg gider stå op 03:30). Derfor har jeg prøvet adskillige metoder, hvor jeg bl.a. indtog noget højglykæmisk (banan, rosiner, en sukkerholdig energibar), hvilket 9 ud af 10 gange resulterede i rebound hypoglycemia. Ubehagelig svimmel følelse får jeg ved påbegyndelse af et hårdt træningspas.

Derfor er jeg gået over til at træne før jeg spise, hvis jeg skal ud og løbe en tidlig tur.

Så på den baggrund er jeg enig med AndreasH.

Men er træningspas'et senere på dagen, så er jeg mere enig med VenaN (dog helst senest måltid 2 timer før arbejde).

Hvorfor ikke bare gå skridtet videre og legalisere genmanipulation? Så kan man lave sit perfekte barn .

Kunne ikke lige lade vær' med at vedhæfte nogle atrofierede muskelfibre efter inaktivitet . Type II fibrene er de mørke (I er de lyse) og er dem der er mest mærket ifm. størrelse.

Ifm. styrketræning er det osse type II fibrene der øger sin størrelse.

Ved godt at det ikke er svar på noget spørgsmål som er stillet, men faldt lige over billedet og synes lige at det passede ind her :4thumbup: .

EDIT: type I fibrene kan osse øges i størrelse, men dette sker typisk over længere tid. Korrekt? Eller er jeg helt gal på den?

muscle fibers.doc

Ok koncept, men det er jo ikke fordi man ikke selv kan lave denne træning i et almindeligt træningscenter. Det er jo bare at tage et sjippetov med på sin runde eller med lidt plads omkring sig til at udfolde noget andet cardio..

Super spændende emne at diskutere. Utrolig lækkert at få så god inspiration, når der er et speciale der venter forud :4thumbup:.

Ellers er der osse "Aerob og anaerob træning" af Michalsik & Bangsbo. Denne bog går lidt mere i dybden med træningsfysiologien, og har specifikke træningsprogrammer til forskellige idrætsgrene. Samt nogle gode argumenter og dokumentation for hvordan træningsprogrammer på helårsplan støbes sammen.

Det er nemlig lige det der er spørgsmålet . Men det var desværre ikke lige det studie jeg ledte efter.

Tidligere dette år læste jeg et meget spændende studie, som jeg gerne vil efterlyse. Forfatterne fandt frem til, at kredsløbstræning (cykling) af en muskelgruppe (i benene) efter endt styrketræning (mener det var knæ-ekstension) af samme muskelgruppe, yderligere kunne øge det hormonelle svar (testosteron-niveauet blev bl.a. målt).

Mener at arbejdsprotokollen i de 2 forsøgsgrupper hed:

* Styrketræning --> hvile 20 min --> cardio

* Styrketræning --> hvile 120 min --> cardio

Første gruppe gav et større hormonelt respons end nedenstående gruppe anden gruppe.

Hvis der er nogle der har abstractet, må de meget gerne lave et indlæg med linket. Eller hvis man for den sags skyld har hele artiklen. Det ville være vildt .

For at få et optimalt udbytte af styrketræningen, ville jeg alligevel tage benene med, således at store og små muskelgrupper kan køres sammen i f.eks. et 2-split-program.

På denne måde vil hormon-responset ifm. træningen blive større, og de store muskelgrupper kan derfor have en indflydelse på muskelvæksten af de mindre muskelgrupper.

Du kunne osse prøve at drikke mælk i stedet for din proteinshake, og så holde fast i bananen, eller evt skifte den ud med nogle rosiner, hvis det var noget .

venaN siger du så at Egon ville gaine muskelmasse hvis han indtog 500 kcal mere end han bruger, også selvom det er 100 % fedt. Det er i hvert fald hvad jeg hører dig sige, men det kan vel ikke være din meneng gætter jeg mig til? :4nope:

wyrste Vi er enige om at det ikke er optimalt hvis vi snakker om at vi skal have Egon til virkelig at gaine, MEN! Min tanke var at udfordre det med at man SKAL være i overskud.. Jeg tror ikke rigtig vi kan komme videre, fordi jeg ingen af os rigtig kan teorien bag..

Desværre tror jeg stadig ikke jeg forstår hvorfor det er UMULIGT at gaine i underskud, selv for en træner person :crybaby:

Der twister du den lidt dér Træningshjerne .

Teorien kender vi jo. Det er overførslen fra teori til praksis, der er problemet .

Helt enig. Egon mangler noget tungere styrketræning med progressiv overload .

Som start kan det måske være en meget god måde at komme igang på, men efterhånden vil kroppen hurtigt vænne sig til belastningerne, og der vil være brug for et større load på musklerne.

Dog kan Egon vel ikke være helt utrænet, når han kan lave gentagelser af hhv. 100, 100 og 50 i ryg-, mavebøjninger og armstrækninger .

hej allesammen.

jeg laver et træningsprogram til maven, der varer ca. 8 min. her er linket

jeg laver det 3 gange om ugen. men hvor lang tid går der inden man kan begynde at se lidt 6-pack?. jeg har lavet det i 1,5 mdr.

Som det er blevet pointeret så er det nemmere at svare på, hvis vi får nogle af dine fysiske mål. Resultater skal du nok kunne se med det program, men husk osse kredsløbstræningen for at få fjernet eventuel overflødigt fedt fra maveregionen, samt rygøvelser. Træner man forsiden af kroppen overdrevet vil man nemt senere i livet opleve en mere krumrygget kropsholdning, og hvis man i længere perioder har stillesiddende arbejde, vil man osse nemmere være udsat for skader i ryg- og nakke-regionen.

Her et bud på nogle øvelser, som man evt. kunne supplere med

Desværre kunne jeg ikke samle alle de rygøvelser, som jeg præcist gerne ville anbefale i et klip. I andet link synes jeg - bortset fra Farmer Walk - at der er nogle gode alternative rygøvelser.

Jamen, så er vi jo enige . Det program ser osse godt ud. Man kan jo vælge at sammenstøbe sit træningsprogram på mange forskellige måder.

Ellers kunne man jo bare håbe på at få nogle kenyanske forældre fra starten .

Nu ved vi ikke hvor lang tid der er til trådstarters eventuelle marathon, men er osse helt enig i det som rumlepot skriver, at man skal huske at træne både over og under den løbehastighed man vil løbe med til marathon.

Man kan med fordel bruge min anbefaling i starten af træningsperioden og gradvist øge distancen på intervallerne, således at man kommer over i den boldgade Rumlepot beskriver. Er osse helt enig i at man skal have længde på sine løb. Super vigtigt. Men som start på et træningsprogram (hvor marathon evt. ligger ½ til 1 helt år frem) der kan man sagtens starte ud med korte intervaller, løb i skoven, bakketræning eller andre sjove og udfordrende løbeture der udfordre den anaerobe kapacitet, og dermed får den aerobe kapacitet osse et løft opad.

Teddy:

Det er klart at det der adskiller de mest udholdende løbere er ikke nødvendigvis deres maksimale iltoptagelse - men mere hvor høj intensitet de kan holde på deres givne distance. Dertil sagt så synes jeg det er forkert at sige, at den maksimale iltoptagelse ikke har meget med kondition at gøre!

Troels KI:

Mit forslag går mest på at man kan komme igang med en masse energiske interval-ture uden det føles alt for surt med de længere ture.

Som jeg osse skrev, så er det om at finde sine egne arbejdstider, intensiteter, pauser osv. Man kan altid opjustere sit arbejds-/pause-forhold så intervalturene træner din udholdenhed, og dermed osse præstationen på dine længere ture. Nedenstående forsøg er et godt eksempel på hvordan udholdenheden forbedres via intervaltræning:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19826281?itool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.Pubmed_ResultsPanel.Pubmed_RVDocSum&ordinalpos=5

Udmærket. Det kommer selvfølgelig an på hvor høj intensitet man løber med, og som du osse selv er inde på, hvilken styrkeform man er i.

Hvis du f.eks. løber med over 70 % af din VO2max i 40 min, så vil det kunne ses på din benstyrke efterfølgende. For nogle vil det måske ikke være markant, men hvis du kun har trænet i en måned, så vil du nok kunne mærke det.

Uanset hvad så er det da friskt at tage sådan en løbetur inden, selvom intensiteten i nogle af styrkeøvelserne ikke er på 100 % .

Du kan egentlig selv vælge længden på dine intervalture alt efter smag og behag. Selv med helt korte sprintture ned på 10 sek. kan du forbedre din kondition.

Hvis du f.eks. har en dag med 10 sek. sprint (90-100 % af max løbehastighed) og 10 sek. pause (kan gentages 10-20 gange).

En anden dag kan du evt have 30 sek. sprint (80-90 % af max løbehastighed) og 30-45 sek. pause (kan gentages 5-15 gange).

En tredje dag kan du afprøve et længere interval på 2 min (60-70 % af max løbehastighed) og 2-3 min pause (kan gentages 4-8 gange).

Dette er kun et forslag til arbejdstid, intensitet, pause og gentagelser. Det bedste er at prøve sig frem, for at finde ud af hvordan man reagerer på forskellige intensiteter. I første omgang kan du måske starte i den lavere ende af gentagelserne og arbejde dig længere opad, hvorefter du senere kan forkorte pauserne.

Igen er du lidt off... Perioden efter styrketræning er ikke ensbetydende med en netto protein opbygning (syntese), men der er et potentiale for det. Dvs., at der skal være nogle faktorer, der er opfyldt (eksempelvis tilgængeligt protein).

Aminosyretilgængeligheden skal selvfølgelig være der, men jeg gik bare ud fra at de fleste herinde havde det.

Du tager stadigvæk fejl... Der finder rigtigt nok en smule nedbrydning sted under selve arbejdet, men det er ret lidt.

Men den finder jo sted. Ergo tager jeg ikke fejl. Sjovt at du skriver jeg tager fejl, og giver mig ret i efterfølgende sætning .

Det er simpelthen ikke træningen der direkte giver nedbrydning, men en kaskade af processer, som træningen starter.

Okey. Men vi skal jo fremtvunget disse processer. Hvad er hønen og hvad er ægget her ?

Måling af muskelproteinsyntesen (på mennesker) under et styrkearbejde er ret ualmindelig, da størstedelen af disse studier har arbejdsprotokoller, som varer mindre (ca. 1 time) end hvad der kræves for at opsamle robuste målinger af stabile isotoper. Derudover så er styrkearbejde diskontinuerligt arbejde med hvileperiode imellem sæt og øvelser, hvilket gør at musklen ikke er i steady state ved målingerne, og det kan man jo sige gør det lidt svært at fortolke data derudfra.

Så man kunne osse vende den rundt og sige: "Hvordan kan vi egentlig diskutere det, når forskerne ikke engang har metoderne til det, endnu?"

Ja det er selvfølgelig rigtigt, proteindepoter lyder lidt sjovt, den skal jeg nok droppe fra nu af!

Men den "superkompensation" kroppen skal igennem for at hypertrofere, sker jo kun hvis kroppen er i energioverkud. Denne proces er ikke livsnødvendig, og er derfor ikke en del af dit ligevægtsindtag, og man skal derfor altid være i overskud før denne proces går igang. Hvis vi tager udgangspunkt i dette, er det jo fysisk umuligt at hypertrofere samtidig med man taber fedt. Man kan i teorien finde et punkt, hvor man ikke tager fedt på, men stadig opbygger muskelmasse, men ikke et punkt hvor man taber fedt på nøjagtig samme tid. Sådan mener jo nu "teorien" er

Det er dog klart hvis du er god til at styre et skift fra over til underskud løbende over længere tid, kan man opbygge muskler, mens man taber fedt, men det er vist en anden diskussion.

Jeg tror sgu jeg må lave mig et speciale om det her. Bare for at få det be- eller afkræftet .

Hvis du gerne hurtigt vil fylde musklerne med kreatin, så kan en idé osse være at indtage 20 g om dagen i 5-7 dage (f.eks. 4*5 g i løbet af en dag), hvor du efterfølgende kan indtage 2 g om dagen for at bibeholde musklernes kreatin-niveau. Ellers kan samme muskelkreatin-niveau osse fås ved at indtage 3 g om dagen i en måned.

Ja, tjek Kreatin FAQ'en :)

Udover yettis rettelse, er dit syn på timingen af disse ting også lidt off. Det fungerer ikke sådan at der først er en skades og nedbrydningsproces, der bliver efterfulgt af en opbygningsproces. Nedbrydningen og opbygningen er dynamiske processer der foregår samtidigt.

Det var bare en beskrivelse af de fysiologiske processer. Rigtig at processerne overlapper hinanden, men ville bare skære det lidt mere ud i pap for træningshjernen, hvilket jeg ikke helt ved om jeg gider bruge tid på at gøre mere, hvis træningshjernen åbenbart kender alle svarene i forvejen.

For at komme tilbage til fysiologien, så skulle jeg selvfølgelig have tilføjet at der altid er en netto muskelproteinopbygning (efter endt styrkearbejde) eller -nedbrydning (under styrkearbejde).

Lad os lige blive enige om at der ikke er noget der hedder proteindepoter. Der er en "aminosyre pool", men den varierer så meget at man ikke kan kalde det for et depot. Musklerne er nok det tætteste man kommer på et "proteindepot".

Når det så er sagt, så er jeg langt henad vejen enig med MaxPower om at man det i praksis er ret svært at øge muskelmassen betydeligt samtidig med at tabe det overskydende fedt. Men teoretisk set burde det selvfølgelig kunne lade gøre at stimulere muskelproteinsyntesen maksimalt samtidigt. Man skal dog osse passe på at det ikke bliver på bekostning af ens kulhydrat- og fedtindtag. Det er ellers en spændende diskussion..