CoqRouge

Min deltagelse i Tactical Strength Challenge er desværre pludselig kommet i farezonen. Forklaringen er på samme tid banal og kompliceret.

I lørdags tog vi hul på anden runde af vinterens holdkampe i tennis. Jeg endte op med at spille ca. 4 timer i lørdags, en single og en double. Det var doublen, der tog mest tid – med et antiklimaks i form af et 7/6 – nederlag i 3. sæt. Underlaget var glat og meget forskelligt fra det, som jeg til hverdag træner på, så jeg brugte undervejs uforholdsmæssigt mange kræfter på selve det at bevæge mig og holde balancen. 4 stk blødende hudafskrabninger på knæene vidner om, at det ikke altid lykkedes! Jeg blev også forpustet i et omfang, som ikke er almindeligt, og kan kun gætte på, at det specielle underlag var årsagen.

Nå, men hvad har det med TSC at gøre. Jo, jeg prøvede at træne mit vægtprogram søndag, altså dagen efter holdkampen. Det gik slet, slet ikke! Øm, træt, stiv, svag – det hele var galt. Igen: Det er måske ikke så underligt eller foruroligende i sig selv – men tilfældet vil, at TSC er placeret en lørdag morgen, hvor jeg inden da fredag aften igen skal spille holdkamp. Hvis ikke det bliver en ganske hurtig affære, magter jeg ganske enkelt ikke TSC, som måske starter 10 timer efter den sidste tennisbold er slået.

Nu kan man måske sige: Stil dog op alligevel. Ja, så DL’er du 30 kg mindre, tager 5 armhævninger mindre og måske 25 snatches – men hvad så? Du er jo alligevel med en vis sandsynlighed eneste Masters-deltager! Men som hærdede læsere af denne log – hvis de findes! – vil vide, hænger tingene ikke sammen på den måde for mig. Jeg har svært ved at acceptere at konkurrere, hvis jeg ikke kan leve op til mine egne forventninger. Det ”kostede” 10 års fravær fra tennis og det kan komme til at koste denne deltagelse.

Nu får vi se! Jeg planlægger under alle omstændigheder at møde op til TSC den 28/3.

Angående mine resultater på sundhedsprofilen fik jeg lyst til at tilføje et par ting:

Alkoholforbruget: Jeg opgav 15-21 genstande. De fleste uger ligger jeg såmænd nok omkring de 10, men jeg forsøgte at se tingene hen over året – og der er jo noget, der hedder ferier og højtider! Sværest er det vel i virkeligheden med de max. 5 pr anledning. En velkomstdrink, en halv flaske vin til maden og en cognac til kaffen er jo ingenting, set hen over en (lang) aften, men vupti: Man er over de 5 genstande!

Blodtrykket er angivet med de værdier, som læger og sygeplejersker har målt. (Senest 128/85). Jeg har også på anden vis fået målt blodtrykket – privat (hos en blodtrykspatient) og på Eksperimentariet. Her får jeg markant lavere værdier, så jeg kan vel selvdiagnosticere mig med det, som kaldes Konsultationsblodtryk.

Nå, tilbage til træningen: Jeg føler mig lidt slidt for tiden, så jeg kortede lidt ned på vægtdelen i går, hvorefter programmet bestod af:

Military (få)

Squats, flere typer (få)

Hængende benhævninger til loft (få)

Dødløft lock-out m/5 sekunders hold (5 gange med alt mit jern = 187 kg)

Pull-ups (få)

12 x 30-30 på cyklen

10 minutter med sandsækken

Ginastica Natural (har netop købt DVD’erne)

30 minutters dyb søvn under champignon-liga’en

-Og dermed er vi klar til den vigtige kamp i aften!

Junker>Kampsport bliver det ikke til noget med for tiden. Jeg tæver dog løs på min sandsæk - som næppe rummer et eneste gram sand! - et par gange om ugen. TSC skal jeg nok gennemføre, men det ville dog være rart med forbedringer også. Det kræver specialtræning - og som du så rigtigt siger - man må prioritere.

'Pyt>Min log har da altid været en hyggelog Jeg hygger mig blandt andet ved at fuske med en masse forskellige emneområder. Men det er rigtigt, at det eksistentialistiske ikke har nydt særlig fremme her i loggen i ganske lang tid. Kan i øvrigt tilføje, at jeg i "Human Instinct" har læst, at én af fordelene ved den store menneskelige hjerne er bedre køling. Vi er således relativt veludrustede til at overleve den globale opvarmning - men det hjælper selvfølgelig ikke meget, hvis alle byttedyrene er faldet døde om med hedeslag!

Har netop taget den nye sundhedsprofil-test her på MOL. Den korte giver 86 %, mens den udvidede sniger sig op på 87 %. Et alkoholforbrug på 15-21 genstande/uge og et blodtryk i den høje ende af normalområdet står for tidslerne blandt de i øvrigt pæne resultater.

Hej ’Pyt – og velkommen tilbage her i loggen. Det er vel ingen hemmelighed, at du er på min liste over mere eller mindre hedengangne og savnede MOL’ere. Angående Facebook har jeg været på så længe, at man vel næppe kan tale om at give efter for gruppepres. I min selvforståelse er jeg "tidlig tilpasser".

Mandagens træning bestod i løb – nærmere bestemt 4 intervaller á 3 minutter med 2 minutters gåpause imellem. Da jeg løber dem i forlængelse af hinanden, kunne jeg umiddelbart konstatere, at den tilbagelagte distance var i mellemklassen – ikke elendig, men dog et stykke fra topformen.

Om det var løbetræningen eller søndagens dødløfteri, der hævnede sig, skal jeg lade være usagt – men ved tennistræningen tirsdag følte jeg mig slet og ret klodset! Slagteknisk gik det faktisk fint, men jeg oplevede 2 gange at falde over mine egne ben, og de finjusteringer af fodstillingen, der er så vigtige for servereturnering og grundslag, fungerede slet ikke. Bedre blev det ikke af, at tidligere omtalte hudlap manglede på ketcherhånden – det gav lidt uønsket feedback!

I dag vakler jeg lidt imellem at køre ovennævnte intervaltræningsprogram på Concept2’eren i den lokale fitnessbule eller at løfte noget tungt derhjemme. Jeg er lidt i tvivl om, hvad der er bedst for den lille hvide og hudløse akademikerhånd.

Til oplysning for regeringen vil jeg gerne benytte lejligheden til at forkynde, at jeg ikke agter at arbejde mere pga. skattereformen. I stedet vil jeg sætte mig mageligt til rette i lænestolen og fundere over, hvad jeg skal bruge de 40.000 kr ekstra til, ligesom jeg også har et tilsvarende SP-beløb at skulle formøble. (Før skat, altså!). Min egen Concept2? En 50 tommers Pioneer plasmaskærm?? Kapitalpension??? Rart at vide, at man gør det for samfundets skyld!

Hvad F….. tænker de på, derinde på Borgen?

Kigger på min logbog og konstaterer, at det saftsusemig er længe siden, at jeg har skrevet noget her. Hvorfor så det? Tjah, eksempelvis fordi:

• Måske kan man tale om MOL-generationer? Jeg tænker ikke på personernes alder, men på deres antal år på MOL. I hvert fald er det et faktum, at der i mine 6 år på MOL er sket en stor udskiftning, således at mange logbøger, som jeg fulgte med i, for længst er gået heden – og på én eller anden måde er der ikke trådt lige så mange i deres sted.

• Manglende respons. I virkeligheden hænger det sammen med ovenstående. Min oplevelse er, at responsen i logbogen udebliver, og det er selvfølgelig til dels en funktion af, at de faste læsere er stoppet og at man selv er mindre aktiv med at skrive i andres logbøger. Fravær af respons fører for mig til et fravær af indlæg.

• Altings cirkularitet. På ét eller andet tidspunkt kommer det med forlov til at virke, som om man har læst det hele før. Spørgsmål om såvel banaliteter som sofistikerede spidsfindigheder, tilrettevisning af anderledes tænkende osv.

Hvorfor skriver jeg så et indlæg nu? Jo, i al sin gru gik det i går op for mig, at der kun er 4 (fire) uger til Tactical Strength Challenge. Alle mere eller mindre udtalte hensigter om en langsigtet planlægning med en formtop ultimo marts er således atter en gang blevet til fantasterier frem for realiteter. Ikke, at der ikke er blevet trænet – for det er der! – men specialisering har der ikke været meget af. Jeg tjekkede så MOL for at se, om andre havde gang i TSC-træningen, og fik undervejs lyst til at skrive lidt igen selv.

Hvad gør man i et akut tilfælde af panik over manglende TSC-forberedelse? Jo, man griber naturligvis sin kettlebell og snatcher, til et større parti hård hud i højre hånd slipper forbindelsen med de underliggende lag og løsriver sig, blotlæggende et område med en særdeles sart og væskende vævstype! Erfaring er evnen til at genkende sine fejltagelser, når man begår dem igen! Men OK – bedre, at det sker nu end en uge før konkurrencen. Specialtræningen er imidlertid aflyst, endnu inden den kom i gang.

Tak - og damn! Det havde jeg helt glemt. Det var selvfølgelig også påskønnet at du var der - og Kauf og måske endnu flere, men jeg ser/hører ikke en skid. Men fangede nu godt, at det var dig - men du var fandme hurtig væk igen og der var lige lidt mange folk omkring mig lige der. Du skulle da lige ha hilst på!

Jeg har jo altid overlevet på at være hurtig! Tilfældet var nu også, at fiskeolieforskeren kun havde givet mig udgangstilladelse til kl. 20.00, men din kamp VILLE jeg altså se, selv om klokken blev lidt mere. Så havde jeg travlt med at komme hjem - og da du så var omgivet af en masse MMA-groupies, ville jeg ikke trænge mig på.

Og ja, jeg er klar til TSC - men det skulle vist blive den 28/3, iflg. Dennis.

Det er længe siden, at jeg har opdateret loggen her. Grundene er såmænd ikke så mystiske: Dels har jeg ikke rigtig gidet, og dels har jeg ikke haft så meget at berette om. Jeg har nu som altid svært ved at finde motivation i gentagelsens trygge monotoni.

På den anden side har motivationen til at træne ikke fejlet noget. Fight Gone Bad og nogle relativt tunge pas er det blevet i tillæg til tennis. Hvad jeg mangler, er ganske klart noget mere løb. Min kondition styrtdykker, så snart jeg forsømmer den form for træning.

På tennisfronten har det været lidt blandet, men lige nu er sidste indtryk positivt. Jeg hoppede forleden ind som 1. herresingle på klubbens afbudsramte ”almindelige” hold – altså ikke old boys – og skrabede sejren hjem i en meget tæt og lang kamp mod en spiller med officiel ranglistestatus. Det var godt af 2 årsager. For det første var det rart at få bekræftet, at jeg stadig kan være med hos ”de unge”, og for det andet var det rart at vinde en tæt kamp. Siden udendørssæsonen startede, har jeg vundet væsentlig flere kampe, end jeg har tabt – men jeg har vundet de fleste kampe stort over mindre gode modstandere, mens jeg har tabt nogle meget mere tætte kampe. Fedt at vinde en tæt igen! Nerverne sad uden på trøjen til sidst.

Jeg har ikke trænet martial arts i klub siden sidste logberetning, men jeg har af og til banket løs på voldssøjlen derhjemme. Det går faktisk OK mod en modstander, som ikke forsvarer sig, bortset fra, at soklen kan vippe tilbage og ramme tæerne, hvis man har forsøgt sig med knæspark!

Fredag var jeg til stævne i CSA som tilskuer – hvor det var iøjnefaldende, at MOL’ere med TSC-interesse var rigt repræsenteret. Det var sjovt at se kæmperne fra Roskilde, som jeg jo selv har sparret med. Martin L. vandt i en kamp, hvor han som noget nær den eneste i hele stævnet gav prøver på utraditionelle og akrobatiske teknikker – meget underholdende. En anden fra Roskilde mødte selveste DBM, der aldrig tillod nogen form for tvivl om resultatet, selv om kampen gik tiden ud. DBM gav prøver på overlegenheden i boksning og gulvkamp, mens begge kæmperne hvilede benene en hel del, når de stod op!

Apropos TSC har jeg allerede på Facebook indikeret min deltagelse i næste stævne, der er planlagt til 28/3 – heldigvis, for weekenden efter er der holdkamp i tennis.

Kampen mod den gode mad i den nye kantine fortsætter. Vægten har toppet på + 3 kg, men jeg har dog fået ram på det ene kilo nu.

Selv tak for støtten! Det er altid rart at blive påskønnet!! Nå, du så ganske vist også ud som om, at tiøren ikke lige faldt, da jeg hilste på.

Det sjove ved din match var fra mit synspunkt, at du kæmpede mod en modstander, som jeg selv har sparret en del med - stående og BJJ, men ikke "blandet". Det betyder, at jeg nu selv meget bedre ved, hvorledes jeg selv står sådan relativt.

Det kan vi jo skrives ved om! - men foreløbig et stort til lykke herfra!

Igen har ugen været som den foregående, sådan rent træningsmæssigt. Jeg synes, at jeg er inde i en god gænge med fremgang på ydeevnen og nogenlunde status quo på de kroniske skader. Mere kan jeg vel ikke bede om - men der er et minus: Hvad det så end skyldes, har jeg taget over 2 kg på over de seneste 3 uger - og såvel bukser som spejl afslører, at der ikke er tale om muskler alene! Mit bedste bud er, at de glimrende kantineforhold på min nye arbejdsplads spiller ind. Der hvor jeg var før, spiste man meget mere kage, men det kunne jeg såmænd sagtens sige nej tak til. Det er straks sværere at sige nej til pate de canard og enebærrøget dyreryg til frokost. Desværre er det sådan, at en god frokost ikke lægger nogen form for dæmper på min appetit ved aftentid.

På det seneste har jeg brugt en del tid på Facebook. Det er sjovt at konstatere, at mindst halvdelen af min gymnasieklasse årgang '77 er aktive på den front.

Tillykke med det brune bælte. Tager jeg fejl, eller er det ikke gået meget stærkt fra lilla til brunt? Hvorom alting er, viser dine resultater, at du helt klart fortjener den nye grad. Godt gået!

Jeg er faktisk ret godt tilfreds med min træning for tiden, men det er nu ikke derfor, at jeg ikke opdaterer loggen så ofte. Sagen er den, at jeg i virkeligheden har haft en uge, der er magen til den foregående, blot med en smule progression - altså 1 x løb, 1 x tennis, 2 x Fight Gone bad, 2 x singlestræning og 1 x ingenting (i dag). Det er der jo ikke meget at sige om, så det lader jeg være med. Men det er gået godt, skulle jeg hilse og sige.

Den hjemlige forsker optræder muligvis i Politikens Lørdagsliv i morgen med nogle betragtninger om fisk og andre ulykker. Jeg håber, at journalisterne fra andre medier vil respektere vores skønhedssøvn og undlade at ringe os sønder og sammen fra de tidlige morgentimer.

Næstyngste datter er netop hjemkommet fra træningslejr med svømmeklubben. En af de første dage svømmede de 10 km. Resultatet var, at de små pus resten af ugen gik rundt med træthed i kroppen og således ikke fik det optimale udbytte samlet set. Dårlig planlægning!

Sidste gang jeg var til Pole Dancing kostede en flaske champagne 4000 kr. Sælger I billetter og må man selv have champagne med?

Mere seriøst: Det virker på mig, som om du sætter dig op til et stævne ved at nedtone dine forventninger til dig selv. Det er der som sådan ikke noget galt med, men hvorfor? Med alle dine superresultater må det da efterhånden blive lidt svært at bevare pessimismen!

Hurra! Den 7/10 lykkedes det mig at spille en times tennis uden at være hæmmet af de ømme ribben fra TSC! Det har så taget over 3 uger, og ømheden er der faktisk stadig, men nu er den aftaget så meget, at den ikke længere virker hæmmende.

De gode takter er fortsat på min ugentlige løbetur. Lysten er der, tempoet er det højeste i indeværende år og akillessenerne brokker sig kun i begrænset omfang.

Jeg tror, at ovenstående er en konsekvens af mine 2 ugentlige Fight Gone Bad-træningspas. Min kondition er i bedring, samtidig med, at jeg holder belastningen af akillessenerne nede. FGB er svinsk hårdt, men alligevel griber jeg mig selv i at gå og glæde mig til strabadserne. Intet er for hårdt, når bare det virker!

Nå ja - jeg har også fremskridt i mine tunge singles-pas, men jeg har altid lidt dårlig samvittighed bagefter. Ca. 25 tunge løft, fordelt på 3 øvelser, giver ikke rigtig den dér følelse af achievement! Det har jeg så rådet bod på ved at afslutte disse træningspas med at banke løs på voldssøjlen i et kvarters tid til sidst. Jeg har fyldt så meget sand og vand i basis, at jeg ikke længere kan flytte dyret indendørs, så det foregår ude i haven. Rygtet vil vide, at huspriserne i omegnen ved et mærkeligt sammentræf er begyndt at falde på det seneste....!

Er netop gået i gang med at læse Lykkeberg seneste debatbog. Debat er der dog ikke meget af indtil videre, for jeg griber mig selv i at være lidt for enig med forfatteren. Spørgsmålet er så, om jeg er en viljeløs zombie, der er enig med sidste taler, eller om jeg har fundet en åndelig broder?

Når Lykkeberg bliver for tung, læser jeg Arne Dahl (Ja, jeg ved godt, at det er et pseudonym!). Han skriver underbeklædningen af Lisa Marklund og Camille Läckberg og flere andre. Overvejer at skifte mit nick til Paul Hjelm......!

Og så er jeg jo begyndt på mit nye job. Jeg skal sætte mig ind i ufattelig mange nye ting, men indtil videre - 6 arbejdsdage - har det faktisk nærmest givet mere energi frem for at tappe mig for kræfter.

I aften står den på en løbetur igen, og jeg er spændt på at se, om den gode oplevelse fra sidste uge kan gentages. Siden sidst har jeg trænet såvel Fight Gone Bad som nogle tunge singles. Ganske uventet er jeg også blevet øm i min posterior chain...... Jeg tror, at årsagen må være , at jeg inkluderede en runde med lunges i min FGB. Budskabet er således ikke til at tage fejl af: Der er behov for flere lunges!

Det er i øvrigt tankevækkende, hvor meget en høj puls kan påvirke evnen til at lave f.eks. armstrækkere. Jeg havde placeret et minut med armstrækkere umiddelbart efter et minut med englehop, og efter englehoppene var pulsen i det røde felt, men arme og bryst var for så vidt i en god tilstand - troede jeg! De første armstrækkere gik da også fint, men jeg syrede totalt til efter ca. 30 sekunder og de sidste 10 sekunder var jeg sågar en overgang nede at røre med knæene. Dét troede jeg ikke skulle overgå mig!

Nu er det 2 dage i træk lykkedes mig at sove en hel nat, uden at de ofte omtalte ribbensmerter har vækket mig, når jeg skulle vende mig. Nu mangler jeg bare at kunne spille tennis uden smerter fra den kant.

Godt gået. Din beskrivelse vidner om, at din overlegne kondition kommer dig til gode, når der er flere kampe på programmet.

Har du fået nogle af disse skader diagnosticeret af en ekspert? Kronisk inflammation i akillessenerne har man nu ganske effektive behandlinger for.

de permanente smerter kan sagtens skyldes styrkeubalancer og/eller holdningsproblemer

Nu er det jo lidt uden for selve tråden - men det tør jeg nok sige, at jeg har! Som mine få og udvalgte loglæsere vil vide har jeg:

-trænet excentriske hælsænkninger til det punkt, hvor Alfredsson siger, at det ikke længere giver mening (180 stk pr ben dagligt med 60 kg's belastning ud over kropsvægt)

-forsøgt med ESWT

-forsøgt med akupunktur

Tilbage står så enten operation eller behandling med Polidocanol/aethoxyschlerol (staveplade). Det nægter min læge at indstille mig til, for, som han siger - jeg er jo funktionel i et omfang, som kun kan karakteriseres som misundelsesværdigt. Han interesserer sig jo ikke for betydningen af en høj smertetærskel.....

Om styrkeubalancer i al almindelighed har jeg sådan set ikke en kvalificeret mening. Inderst inde har jeg muligvis en opfattelse af, at det er noget, som behandlerindustrien påkalder sig, når man ikke er klar over, hvad der er fat..... Det er umuligt af bevise eller modbevise rigtigheden af dette rent empirisk.

Der er gået 13 dage side bælteeksperimentet ved TSC, og de nedre ribben er stadig en plage, men dog en noget mindre plage end i sidste uge. Mon ikke de er helede om en uges tid. Indtil da lider jeg i stilhed, når jeg træner, og vågner, når jeg skal vende mig i sengen!

Ellers går træningen faktisk rigtig godt. Jeg har næsten overvundet den dårlige samvittighed over at skulke til BJJ, og såvel mine singles som de 2 ugentlige runder med Fight Gone Bad går fint. XXL'en får også sine tæsk. Jeg kan nu vælte den selv med low kicks. Ergo skal der noget mere sand i basis. Den gamle power i sparkene er ikke længere væk, end at den kan vækkes til live! Det er lige før, at jeg tror, at jeg kan overleve en MMA-fight - hvis jeg altså bare kan forhindre modstanderen i at tage mig ned!

Mest forunderligt var det dog, at jeg i mandags for første gang i umindelige tider ærligt og oprigtigt nød en løbetur. De seneste mange måneder - jeg var ved at sige flere år - har løb været en ganske tung pligt, men pludselig i mandags klikkede tingene på plads. Jeg stønnede som et svin og løb ikke særlig hurtigt, men jeg nød det som i fordums tid. Siden da har det flere gange rykket i mig, og en lille stemme har opfordret mig til at droppe anden træning og løbe en tur i stedet, men jeg har modstået fristelsen, for dybt inde har jeg en anelse om, at det er den seneste måneds Fight Gone Bad, der har forbedret konditionen så meget, at løb ikke længere er en plage.

Du har da ellers meget godt fat på din modstander! Er der tale om en variation af butterfly guard?

Ben?

Nej, det var ikke ment som en fornærmelse, men er du blevet medlem af den hedengangne discopumper-forening?

2 x kronisk inflammation i akillessenerne

permanente smerter i lænden, højre side

diverse ømhed i hofte- og knæled

Som min kone siger: Lige, når du rejser dig, ser du ud, som om du var 70. Når du bevæger dig, ser du ud, som om du var 30. Det er vel OK, når man er 51.

Jeg er vist den ældste aktive MOL'er. Jeg har trænet ganske seriøst i mere end 35 år. Jeg har et antal kroniske skader. Jeg tør godt love, at det vil også gælde trådstarter om 30-50 år, hvis han holder ved.

Men, ganske ubeskedent:

-min seneste helbredsundersøgelse var i top

-min fedtprocent er 11

-jeg løfter mere og løber bedre end de fleste på det halve af min alder

-osv.

Det er altså et trade-off: Vil du acceptere lidt kronisk ømhed her og der for en fysik, der er en yngre person værdig? Jeg synes i grunden, at valget er let!

Næh, TSC-sejren blev ikke gentaget, men lige nu ligger jeg til en delt andenplads. Det har jeg det meget blandet med! På den ene side er det jo sådan set ganske godt, men jeg er dødtræt af andenpladser. Nr. 2 i karaktergennemsnittet på gymnasiet, 3 gange nr. 2 i klubmesterskaberne i tennis - jeg giiider ikke alle de andenpladser. Jeg har en fornemmelse af, at jeg er mere fokuseret på den slags end flertallet af MOL'erne. Stort ego og begrænsede evner? Gammelt konkurrencemenneske?? Ja og Ja!

Vinderen af denne omgang TSC har leveret præstationer, der over en bred bank er en lille smule bedre end mine, men helt klart inden for rækkevidde. På den ene side vil det gå ud over mange andre ting, hvis jeg forsøger mig med målrettet TSC-træning, men på den anden side er fristelsen stor. Beslutning: Jeg gør det IKKE! Ikke desto mindre vil jeg være bedre i alle 3 discipliner til april.

I går stod den igen på en række singles. Jeg har fået den fikse idé, at jeg kun kan få plads til vægttræning, hvis jeg ikke træner så meget, at jeg er træt dagen efter. Ergo: Singles! Hvis det ikke virker, må jeg jo bare lave det om!

Muligheden for hjemmearbejde er en herlig ting. I dag var det især herligt, fordi jeg sneg mig til at straffe min Wavemaster XXL Century boksestander ganske alvorligt i en halv times tid i arbejdstiden (trukket fra flex'en). Måske var det derfor, at jeg var blød og eftergivende under eftermiddagens leverandørmøder?!

-og da jeg blev kold, gjorde ribbenene så ondt, at det var en pine at dreje på rattet i Mondeo'en. (og jeg har altså servostyring!)

Så er alle resultater vist ved at være på plads. Musashi snuppede sig en 12.-plads, mens Martin blev nr. 31. Tinapigen blev nr. 3 og var kun et kikset dødløft fra en andenplads i den stærkeste kvindekonkurrence nogensinde. Selv ligger jeg til en delt andenplads i mosefundsklassen.

Alt i alt er Danmark stadig lidt af en stormagt i TSC!

Ribbenene er stadig ømme, men det nægtede jeg at lade komme på tværs af gårsdagens træning. Det blev derfor til 4 runder "Fight Gone Bad". Uvist af hvilken grund er jeg ved at blive glad for den træningsform. Det er i hvert fald ikke, fordi det er behageligt! Planen er at jeg vil arbejde mig op til 5 runder pr. træningsgang, men lige nu må jeg erkende, at teknikken allerede i 4. runde skrider ganske alvorligt.

Det sidste minut i hver runde går som noget fast med burpees. Den øvelse hader jeg, og iflg. logikken må det vel betyde, at jeg har brug for den, så derfor.......

De danske resultater fremgår i skrivende stund stadig ikke af Tactical Strength Challenge-hjemmesiden. Det fremgår dog desværre med al ønskelig tydelighed, at jeg ikke har formået at gentage sejren fra april.

Tinapigen>Tak for din hilsen. Du beskriver min træning rammende i ganske få ord - alsidige interesser og ingen brilleren. Den karakteristik har jeg det fint med, og jeg fornemmer, at det også gælder for dig.

Bælteeksperimentet giver stadig efterveer. Mandagens styrketræning bestod mest i at rode rundt med nogle singles, og stabiliseringsopgaven blev kun løst efter masser af brok fra de ømme sideben, specielt ved military press. Jeg rundede af med en smule afstraffelse af boksesækken.

Tirsdag var der dømt første træningsgang indendørs i tennis. Det gik sådan lidt halvgalt - efter ca. 40 minutter var sidebenene så ømme, at jeg måtte slutte. Jeg havde en forventning om, at ømheden ville fortage sig, når jeg blev varm, men det modsatte skete. Mystisk!

Alt i alt er der dog fremgang - eller skulle jeg sige tilbagegang i ømheden - siden i søndags, så mon ikke jeg er ovenpå igen om nogle dage. Trænes skal der i hvert fald - så må jeg prøve at undgå de øvelser, der gør ondt.