CoqRouge

Lad det være sagt straks: Jeg har ikke erfaring med de pågældende programmer og jeg kan ikke svare på spørgsmål desangående. Tværtimod har jeg luret på, om du skulle få et kvalificeret svar, for programmerne er overordentlig interessante for sådan én som mig, der gerne vil træne squats, men helst ikke vil have, at alle ikke-styrketræningsdage går med restitution. Det levner nemlig ikke plads til kvalitet i løbe- og cykeltræningen - og det er nu engang her, at mine førsteprioriteter ligger. Altså ville det være perfekt med et godt program, der byggede på én ugentlig træningsdag. Med to dages restitution er der så fire dage tilbage i ugen = to gange intervaltræning eller andet højintensitets træningspas.

Når det så er sagt, har jeg studeret de links, som laraaq har givet - og det slår mig, at der er tale om "peaking" - programmer. Med risiko for at have misforstået stammejargonen vil jeg mene, at det er noget, som man lægger oven i et andet program - vel typisk ét med noget mere volumen. Altså er peaking-programmerne vel ikke interessante som basistræning!?

Comments, please!

Hej Luna

Som jeg også skrev til dig i en anden tråd, så tyder de oplysninger, som du har givet andetsteds, på, at du får rigeligt med protein, så du vil næppe have nogen form for fordel af specielle proteintilskud efter din rulletur.

Det er imidlertid ikke hele svaret på spørgsmålet, for ja - du bør tænke over, hvad du indtager umiddelbart efter turen. Du skal altså have "noget", som du skriver. Andre steder på MOL kan du læse, at der er et "vindue" på ca. 2 timer efter styrketræning, hvor du bør indtage proteiner til brug ved muskelopbygningen. Undersøgelser tyder på, at det tilsvarende vindue ved løb, cykling, rulleskøjteløb etc. kun er på ca. 20 minutter og at man her bør indtage kulhydrater af varierende slags - ikke til muskelopbygning, men til opbygning af nye energireserver i musklerne. En ganske almindelig energibar indtaget umiddelbart efter træningen dækker behovet - men det gør et kulhydratrigt måltid også. Blot er det de færreste, der sætter sig ned med fuldkornsspaghettien mindre end 20 minutter efter at have rullet 90 minutter, så derfor er energibaren nok mere realistisk.

Så kan det måske lukke munden på mine brødre, de er meget i mod, den måde jeg gør det på, de mener at jeg ender med at blive en omvandrende muskelknude eller værre endnu jeg ødelægger jo mig selv med det

For det første kræver det lang tids træning med til tider tunge vægte at blive en omvandrende muskelknude. For det andet kræver det de rigtige gener. For det tredje kræver det i 99 ud af 100 tilfælde, at man er en mand! For det fjerde er vi nok en hel del hankønsvæsener, der godt kan lide, at piger i alle aldre har lidt "muller". Uanset om man kan lide hendes stil og hendes musik, så har Madonna da en noget nær perfekt krop - og da hun ved flere lejligheder har været helt parat til at vise den frem i alle detaljer, kan enhver forvisse sig om, at damen i høj grad er lidt af en "muskelknude". :love:

Først undrede jeg mig lidt over diskussionen om hvorvidt knæene kommer frem foran tæerne under squat. Som jeg oplever det, er der ikke valgfrihed ved stativfri squat, som jeg dyrker - knæene placerer sig nu engang der, hvor de naturligt finder deres plads! Nu har jeg imidlertid eksperimenteret lidt med sagen og fundet ud af, at jo, positionen kan variere, hvis man løfter hælen vha. en større eller mindre blok, og bøjer mere eller mindre i hoften. Næste trin har så været at undersøge, hvad der er skrevet om sagen - og det er faktisk en del. Min konklusion på det læste er følgende: Det er ikke i sig selv et problem, at knæene kommer frem foran tæerne - det medfører ikke i sig selv øget risiko for skader, men - for der er et stort men! - ofte er de "fremragende" knæ kombineret med, at baglåret får lov til at hvile eller endog bounce på lægmusklen - og det må man ikke!! Forklaringen er, at man ved at gøre dette skaber træk i selve knæleddet - knoglerne bliver bevæget bort fra hinanden, og DET kan give skader!

Noget andet er, at diskussionen fokuserer på squat-teknik, men hvad med lunge-teknikken? Korte lunges belaster quadriceps mere end lange, mens gluteus til gengæld aktiveres mere i de lange. Hvor langt går man ned? Skiftes der ben eller kører man alle reps med ét ben af gangen? Står man med det bageste ben på en forhøjning? Alt dette har betydning, når man vil forsøge at drage sammenligninger mellem de anvendte vægte i squats og lunges.

Jeg stødte lige på denne her undervejs i tråden:

Kan se på dine indlæg at du ikke har skrevet så mange

Mette Musen, måske læser jeg dig forkert og så på forhånd undskyld, men: Du mener vel ikke, at kvaliteten af f.eks. alphas synspunkter har noget som helst at gøre med, hvor mange indlæg, han har skrevet? Please, sig dog, at det ikke er det, som du mener!!!

-og så har jeg ikke taget stilling til, om alpha så i øvrigt har ret!

Nightbringers formel for kalorieforbrug ved cykling forudsætter en hastighed, der er meget høj for en almindelig motionscyklist - over 35 km/t - hvilket selvfølgelig godt kan være realistisk for en trænet triatlet. For os almindelige dødelige, der ligger nærmere på de 30 km/t, er det nok mere nøjagtigt at regne med, at der går fire cykelkilometer på en løbekilometer. Årsagen er naturligvis, at vindmodstanden stiger med kvadratet på hastigheden, så man skal udføre markant mere arbejde for at opnå en relativt lille hastighedsøgning, når man passerer de 30 km/t.

Jeg vil gerne tilføje, at ved rulleskøjteløb kan man regne med en halv kalorie pr kg pr km. Duddley har i en anden tråd givet udtryk for, at dette måske er i overkanten, men som tommelfingerregel er det godt nok

For nu at vende lidt tilbage til det helt oprindelige spørgsmål, så tyder empirien faktisk på, at det er en fordel at være lille på løbedistancer over 800 m - naturligvis alt andet lige. Ved et af de seneste OL - husker desværre ikke hvilket - regnede man gennemsnitshøjden blandt de mandlige deltagere i langdistanceløb ud til at være lige under 170 cm.

Jeg er helt enig i rådet om at gå i gang med noget styrketræning. Til gengæld mener jeg ikke, at Luna bør bekymre sig om at få mere protein. Med 600 g fjerkræ og en liter Ylette er man dækket ind - det ligner noget med ca. 175 g potein om dagen.

Luna, jeg har meget stor respekt for din stålvilje - men det må altså heller ikke blive for surt, for så kan selv den mest stålsatte miste motivationen. Derfor synes jeg, at du i ny og næ stadig skal tillade dig at nyde en sesambar eller andre livretter. Som jeg ser det, består kunsten i at gøre en daglig vane til en ugentlig belønning, hvis du følger mig.

Angående rulleskøjteløb mener jeg, at din indsats er noget nær optimal. Varierende tempo, stor mængde og en fordeling hen over dagen, så stofskiftet holdes oppe.

Coq,

Hvor har du kalorietallen for rulleskøjteløb fra ? De lyder høje i mine øren.

Jeg må nok indlede med at tilstå, at jeg har en svaghed for tommelfingerregler. Det gør det lidt lettere at regne forskellige ting ud, når den yderste nødvendighed ikke er påkrævet, og man ønsker at fokusere på beregningsresultatet, ikke beregningen. Således også her. Nu er der jo det ved tommelfingerregler, at de er lige netop det - tommelfingerregler! De passer rimeligt godt i gennemsnit, men kan godt skyde forkert i nogle tilfælde. Reglen her, som siger tæt på 1 kcal/kg legemsvægt/2km er altså bare for at gøre det let i det daglige. Kilden er Runner's World, som på et tidspunkt lavede en sammenligning af kalorieforbruget ved "The Big 5", som var løb, cykling, rulleskøjteløb, langrend og svømning. Trods nogen søgning på loftet kan jeg desværre ikke finde det pågældende nummer, men jeg husker, at den tilsvarende værdi for cykling var 1kcal/kg legemsvægt/4 km.

Nu er der jo det ved cykling og rulleskøjteløb, at kalorieforbruget pr km varierer meget med hastigheden - i modsætning til løb, hvor forbrug/km inden for ret vide grænser er konstant. Der findes en tabel på Kalorieforbrug ved rulleskøjteløb, hvor der tages hensyn til dette. Husk, at enheden for vægt er amerikanske pund = 454 g. I tilfældet Luna lander man iflg. denne tabel på ca. 12-1300 kcal på en 3-timers tur, altså lidt lavere, end tommelfingerreglen siger.

Diddley, dit interval siger, at 3 timers rulleskøjteløb kræver 1050 - 1950 kcal. Mit overslag - 1500 kcal - er præcist midt i dette interval. Vi kunne vel dårligt være mere enige.

:4drunk:

Jeg hælder også til den teori, at forskellen i belastning ved "ensidig" påvirkning af en maskine skyldes en kombination af dårligere mekanisk virkningsgrad og vanskeligheder med at mobilisere diverse støttemuskler, men lige een tilføjelse:

Nu har jeg ikke prøvet med leg-extensions, men med standing calf raises så kan jeg kun køre med 1/10 del med et ben i forhold til begge

Det kan jeg godt forklare: Hvis vi for nemheds skyld antager, at personen vejer 100 kg og bruger en belastning på 100 kg, skal 2 lægmuskler i alt løfte 200 kg, altså 100 kg til hver. Hvis personen nu løfter det ene ben og nedsætter belastningen til 10 kg, skal den anvendte lægmuskel nu løfte 110 kg! Keine Hexerei, nur Matematik! :)

Hvad Diddley skriver er ubestrideligt rigtigt: Vi ved ikke nok til at kunne sige med bestemthed, om du vil tabe dig med dit nuværende føde indtag og aktivitetsniveau. Jeg vil dog alligevel vove mig frem på banen med et par betragtninger:

40 km på inliners hver dag (7 dage om ugen? eller 5?) er meget. Tommelfingerreglen siger 1 kcal forbrugt pr 2 kg legemsvægt pr kg ved rulleskøjteløb, hvilket i dit tilfælde bliver til noget med 1500 kcal pr dag. Det er et stort ekstraforbrug; men for nu at sige det rent ud: Meget kunne tyde på, at du ikke just er en kostforagter!

Jeg vil endvidere vove det gæt, at du godt er klar over, hvor skoen trykker - for du skriver 2 gange noget i retning af "fordi jeg kan lide det". Afhængigt af det aktuelle mærke kan specielt nøddemuesli være en kaloriebombe - ristet i fedt og proppet med dukker. Endvidere er det ofte et rystende øjeblik for folk, når de vejer den mængde nøddemuesli eller lign., som de rutinemæssigt har kommet på deres Ylette (prøv Cheasy 0,1!) igennem længere tid.

Altså, 4 konkrete råd:

1): Erstat nøddemueslien med f.eks. havremuesli - og kun lidt heraf.

2): Drop de 3 sesambars

3): Udskift Yletten med Cheasy

4): Hold fast i dit fornemme aktivitetsniveau

-så skal det nok gå!

Jeg er helt enig med Fistandantilus her og vil gerne uddybe lidt mere: Når man sammenligner hvilepuls og maxpuls, er der 2 forhold, som man skal tage hensyn til. Det første er forskellen i antal slag, målt i absolutte tal. Eksemplet Indurain altså 159 minus 27 = 132 slag. Den anden og vigtigste er den faktor, som hvilepulsen skal ganges med for at give maxpulsen. Her er det altså 159 divideret med 27, hvilket næsten giver 6 - en meget høj værdi.

Mange andre ting gør sig naturligvis gældende, når man sammenligner fysiske forudsætninger for cardiovaskulær aktivitet. Jeg vil slet, slet ikke nævne dem her, men blot for hjertet/pulsen er der en vigtig ekstra faktor: Et pulsslag er nemlig ikke blot et pulsslag. Alle har i større eller mindre grad evnen til at pumpe mere blod rundt med hvert enkelt hjerteslag under belastning - og nogen besidder denne evne i meget høj grad. De behøver altså ikke så mange hjerteslag for at pumpe en given mængde blod rundt. Slagvolumen er variabelt.

Man har forsøgt at teste for denne evne ved at bestemme en tredje pulsstørrelse, som jeg i mangel af bedre kan kalde aktivitetspulsen. Kort fortalt tester man, hvor meget pulsen stiger over hvilepulsen ved udførelse af en meget let aktivitet - rask gang eller trillen stille og roligt på cyklen. Uheldige individer (også med lav hvilepuls) oplever en stor pulsstigning blot ved denne lette aktivitet, mens andres puls kun ændres i begrænset form. Man har fortolket dette som at de sidste havde tilpasset sig kravene ved at øge hjertets slagvolumen frem for den aktuelle puls

Thomas J. skrev:

Der er forskel på det fysiologiske make-up afhængigt af hvor i Afrika man kommer fra. De gode mellem- og langdistance løbere kommer fra Øst-Afrika, typisk Kenya. De er generelt slanke og har de meget karakteriske underben, hvor underbensknoglen er lettere, og muskeludviklingen sparsom. De har en højere andel af røde muskelfibre.

De negere som kommer fra Vest-Afrika (herunder de fleste afro-amerikanske atleter og afro-engelske atleter) og har en helt anden sammensætning. De er tungere. Mere muskuløse. Har en større andel af hvide muskelfibre. Og har iøvrigt et noget højere testosteron niveau, sammenlignet med hvide mennesker. Det er typisk folk som Maurice Green, Ato Bolden, Dwayne Chambers osv.

Det er jeg enig i. Det har været grundigt beskrevet i en artikel i Runners's World. En ekstra pointe, som jeg synes skal med her, er at øst- og vestafrikanerne hver især er genetisk nærmere beslægtet med den hvide mand end de er med hinanden! Urskove, bjerge og distancer har gjort, at den genetiske udveksling øst-vest har været meget mindre end syd-nord, hvor vandvejene har muliggjort mere mellemfolkeligt samkvem hen over de sidste par hundredetusinde år.

Når hvide i denne sammenhæng fremstår som et blandingsprodukt, er det vel ikke urimeligt at antage, at det er dette, der ud over de sociale og kulturelle faktorer gør, at "vi" klarer os relativt bedst i idrætter, hvor kravene ikke er så entydige?

I denne sammenhæng er de mellemøstlige folkeslag i parantes bemærket genetisk set også "hvide".

Det må være relevant at stille spørgsmålet: Hvad vil du med din cardio? Hvis det alene er et spørgsmål om at brænde kalorier af, så vil mit råd være, at du tilpasser intensitet og varighed til det niveau, som din vægttræning tillader dig - altså, at du afstår fra at pine dig under cardio'en. Er det derimod løb og cykling, der har prioritet - ja, så er der efter min mening ingen vej udenom, at du enten A: Højst laver squats ell. lign. 2 gange om ugen eller B: Roterer din træning efter cykliske principper, således at du i f.eks. 3 måneder satser på vægttræningen og nedtoner cardio'en, hvorefter du gør det omvendt de følgende 3 måneder.

Jeg har selv tumlet meget med det tilsvarende problem. Jeg vil gerne det hele - køre squats efter hst-principper, deltage i diverse hel- og halvmarathons samt køre cykelløb på motionsplan. Min personlige erfaring er, at det ganske enkelt ikke kan lade sig gøre at kombinere hst med seriøs løbetræning. Kravene til restitution gør dette umuligt. Har jeg trænet squats mandag, er jeg først klar til seriøs løbetræning med hastigheder, der påvirker max vo2 om torsdagen - men i mellemtiden ligger der jo et andet hst træningspas om onsdagen! Resultatet er, at jeg kun kan lunte rundt med en hastighed, der ikke udfordrer kredsløbet for alvor! Ved 2 X squats pr uge - f.eks mandag og torsdag - er der jævnfør ovenstående kun søndag tilbage til seriøse løbeture, og tro mig - det er ikke vejen til en pr i WCM!

Min erfaring er endvidere, at det går lidt bedre med at kombinere squats med cykeltræning. Der kan cykeltræningsintensiteten godt holdes på et fornuftigt niveau. Hvorfor ved jeg ikke - men jeg har et bud, som jeg ikke kan underbygge med kildehenvisninger: En væsentlig del af det arbejde, som lårmusklerne skal udføre ved løb er negativt, også kaldet excentrisk. Populært sagt skal lårmusklerne ud over at sætte af (den koncentriske del) også bremse kroppens "fald" fremover (løb er teoretisk set en serie af afbrudte fald). Det er evnen til at udføre denne type arbejde, som smadres af squats. Cykling består derimod kun af koncentrisk arbejde og derfor kan dette bedre kombineres med squats.

Har nogen en bedre forklaring?

Vinny er ganske vist ikke enkeltstartsspecialist, men at sige, at han ikke kan gøre sig gældende, er nok lige hårdt nok. Han blev nr. 5 på den lange enkeltstart i årets Schweiz Rundt og var kun 22 sekunder efter Jan U., der blev nr. 3. Hvis han kan begrænse tidstabet til mindre end 2 minutter ifht. Armstrong, er han stadig væk med i kampen om den gule trøje.

Om det er en god idé - tjah, det afhænger vel af, hvad du vil opnå. En løbetur om morgenen giver én et kick, der kan vare hele dagen, og man er tændt og parat, når hverdagen melder sig med sine krav engang efter morgenmaden ----- men:

Om morgenen er man gerne lidt stivere end senere på dagen, kulhydratreserverne er sandsynligvis ganske lave etc., og resultatet er, at du ikke kan løbe så hurtigt, som du ellers ville kunne. Det betyder mindre konditionstræningseffekt og færre forbrugte kalorier pr. tidsenhed. Jeg vil råde dig til at glemme alt om, hvorvidt disse kalorier kommer mere eller mindre fra fedt - det er totalen, der tæller!

En anden ting er så, at for os med en fuldt besat hverdag - jeg ved ikke, om du er medlem af den klub? - er tendensen, at tiden anvendt til morgenløb tages fra nattesøvnen. Det betyder dårligere restitution, nedsat immunforsvar og i yderste konsekvens flere sygedage.

Bortset fra knogleskørhed handlede det oprindelige indlæg vist også om noget, der blev kaldet "laktoseallergi". Nu er det så, at jeg må sige, at der er en verden til forskel på allergi og intolerance - og normalt er det altså intolerance, der er tale om. Lad mig forklare: Laktosen - mælkesukkeret - nedbrydes af et enzym, laktase. Dette enzym har stort set alle børn, men den hvide race fortsætter med at producere det også i voksenalderen, mens andre racer oplever, at produktionen på det nærmeste ophører i puberteten, hvis man ikke drikker mælk til daglig. Hvis produktionen er ophørt - som det også af og til ses hos hvide - vil indtag af laktoseholdige næringsmidler - typisk mælk - føre til dårlig mave og generelt ubehag. Slemt nok - men det har ikke en s.... at gøre med allergi! Allergi er sygelig overfølsomhed over for andre stoffer i mælken, typisk, men ikke altid, visse proteiner. Det er en alvorlig sag at drikke mælk, hvis man er ægte allergiker, men det er heldigvis en ganske sjælden tilstand. Mange, der selv har diagnosticeret sig som mælkeallergikere, er i realiteten blot laktoseintolerante eller ganske enkelt psykosomatiske!

Med risiko for at spille bolden en anelse ud af banen vil jeg bemærke, at det ikke er nok at bekymre sig om, hvilken olie man steger i - det er mindst lige så vigtigt, at man steger eller på anden måde anvender en frisk olie. Massevis af olier i de danske køleskabe er oxiderede i et sådant omfang, at såvel peroxyd- som anisidintal tilsiger, at de burde kasseres omgående. Det gælder også for koldpressede olier - som i realiteten ofte har fået lige så meget varme som andre olier og under alle omstændigheder ikke tåler hverken alder, lys eller iltning bedre end såkaldte industrielt fremstillede olier.

En anden ting, der har betydning for 6-pack'en, er den form, som man nu engang har på de nederste ribben. Hvis nederste ribben ligesom buer udad, ses pack'en ganske enkel mindre tydeligt, uanset fedtprocent - og omvendt, hvis de buer indad. Det er naturligvis ærgerligt, men omvendt er det en fordel, hvis man tager på, for der skal noget mere til, inden en ølmave bliver synligt, hvis man har udadbuede nederste ribben.

Jeg synes, at det er en glimrende idé at luge ud i de gamle og uaktuelle præstationer og rekorder - selv om jeg er stærkt fristet til lige for en kort stund at snuppe en enkelt førsteplads med en 400 m fra 1984 ;) . Til gengæld kunne jeg i min egenskab af alderspræsident (????) her på MOL godt tænke mig, at rekorderne blev ledsaget af oplysninger om personens alder - eller i hvert fald hvilken af de almindelige aldersgrupper ved f.eks. motionsløb, som man hører hjemme i:

Højst 14 år og 364 dage

15-34

35-39

40-44

45-49

osv.

>Fistandantilus: En lille intern:

Der var en pakke-container, der havde sat sig fast i nat på arbejdet. Den skulle hives (dødløftes) op. Da der var flere, der havde forsøgt sig uden held, blev lille mig tilkaldt!

Jeg havde problemer, og det var ikke noget ekplosivt løft, men op kom den!

Kan man nu sige, at MKA står for MuskelKraft i Arbejdslivet? :lol:

Du spørger om en gevaldig masse ting på een gang. Her følger svar på i hvert fald nogle af dem:

Helt overordnet ville jeg i dit sted tage chancen med sukkeret i Rynkeby'en selv om prisen er højere, frem for at kaste mig ud i eksperimenter med stoffer, der muligvis har - skal vi sige mindre heldige? - virkninger. Inden jeg går videre, vil jeg dog nævne, at alle varer, der sælges i supermarkederne som udgangspunkt overholder lovens grænseværdier og at alle eventuelt negative virkninger naturligvis afhænger af de mængder, som man indtager de pågældende stoffer i.

Din "Sport Light" indeholder en kombination af de 3 almindeligst forekommende sødestoffer. Det er sandsynligvis godt - på den måde løber du en mindre risiko for at få for meget af eet bestemt sødestof.

Phenylanalinkilden er det sødestof, der står opført som aspartam. Dette består nemlig af en kombination af phenylalanin og asparaginsyre. Når det specifikt er fremhævet, at phenylanalin indgår, er det fordi dette stof er farligt for mennesker, der lider af Føllings syge.

Stofskifte og forbrænding er vel samme sag. Der er næppe noget på listen, der har den store indvirkning her. At kunstige sødestoffer i visse tilfælde kan påvirke din mætedsfølelse er en anden sag.

Konserveringsmidlerne kan du for alle praktiske formål anse for problemfrie.

Farvestoffet er totalt overflødigt, men når det nu skal være, er der ikke tale om et af de værste. Den fastsatte grænseværdi svarer til den mængde, som du får ved at drikke 1 liter færdigblandet saftevand om dagen - forudsat, at du ikke får det samme stof fra andre kilder.

PH-værdien i den nævnte saftevand kender jeg ikke, men dømt ud fra ingredienserne vil den udsætte tænderne for lidt af et syrebad. Det vil på sigt gøre dig fattigere og finansiere din tandlæges sommerhus.

Kom jeg nu rundt om det hele? Ellers vend tilbage med uddybende spørgsmål.

Det lyder nok som et oldgammelt råd, men: Lyt til din krop! Hvis du har det godt og fungerer godt ved et ugenligt vægttab på 1 kg, så by all means bliv dog ved! Min egen oplevelse er, at jeg ved et vægttab på 500 g/uge bliver træt og let bliver svimmel, hvis jeg rejser mig hurtígt. 300 g/uge er passende for mig og jeg er udrustet med en engleagtig tålmodighed.

For en gammel mand som mig er det jo sjovt at se knægtene boltre sig, men mit bidrag er følgende:

Startede på vægttræning 1975, da det var et krav for at blive sortbælte i mit karatesystem, at man kunne bryststemme sin egen vægt 3 reps samt sjippe 200 gange på 1 minut. Det lykkedes relativt hurtigt, da jeg startede med 1 X 70 kg og kun skulle nå 3 x 78 kg. Derefter blev jeg bare ved, men har altid bremset op, når der var tegn til overdrevet muskelvækst - for jeg vil ikke være så tung, at jeg ikke kan løbe halvmarathon! Min bedste bryststem er 110 kg, men måske bedre er det, at jeg på et tidspunkt kørte 75 kg i nakkestem??

NB: Min sjipperekord er 301 på 1 minut.

Nu fik nogen helt klart trådt på Hippos ligtorn! Jeg skal ikke gå direkte ind i den debat, men han rejser et helt centralt spørgsmål for trænere: Hvad siger vi til folk, der har fuldstændig urealistiske forventninger til, hvad fysisk aktivitet vil gøre for badevægten?

Jeg har aldrig været træner i et motionscenter, men jeg har en del års erfaring som tennistræner, og jeg har gang på gang hørt folk fortælle om, hvad de gjorde for sundhed og vægt ved at spille double en enkelt gang om ugen i en time! Med den gennemsnitlige spillestandard for motionister (ikke ment nedladende, på æresord!) har man mere end udlignet kalorieforbruget ved en times double ved at drikke en sodavand bagefter. Det er langt bedre - men ikke så sjovt! - at gå en tur. Her vil kloge folk slå mig i hovedet med undersøgelser, der viser, at man bruger 300 kcal ved en times double - ja godmorgen, mine sure tennissko - det gælder for turneringsspillere.

Nå, men spørgsmålet var: Hvordan videreformidler man realistiske forventninger til effekten af fysisk aktivitet uden at tage modet fra den håbefulde begynder?

Jeg skal ikke udtale mig om spinning - foretrækker ensomhed og frisk luft - men en rigtig god tommelfingerregel for løb er, at du næsten uanset tempo forbrænder 1 kcal pr kg legemsvægt pr kilometer. Forudsætter vi 64 kg, og 5 km på 30 min bliver svaret altså 320 kcal eller ca. 1300 kj.