CoqRouge

Medlemmer
  • Posts

    1,799
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    1

Posts posted by CoqRouge

  1. Spredningen har fortsat igennem hele den seneste uge. Det foregående indlæg udsprang af en slags optimistisk bølge. Jeg er for så vidt stadig i glimrende humør - det er jeg som regel! - men den seneste uge har demonstreret, at spredningen også betyder for lidt tid til det hele, især nu, hvor et fuldtidsjob atter gør et vist indhug i den disponible træningstid.

    -jeg har ikke fået løbet

    -jeg måtte afbryde et vægttræningspas, da jeg havde lavet en dobbeltbooking, og de andre ringede.......

    -jeg måtte gå fra bjj-træningen halvvejs, da jeg skulle til ældste datters fødselsdag

    -"my kettlebells stand rusty by the door" (frit efter Svenne og Lotta)

    Til gengæld er det blevet til flere timers tennis og årets første tur på Principia'en. Vejrudsigten kunne forlede mig til at tro, at dette mønster vil gentage sig i den kommende uge.

  2. I morgen står den på grappling, selvom det er ærgeligt at spilde sådan en dejlig fridag på slet ikke at få trænet - men det er nok en god ide at lade op til RKC'en! :wink:

    Til lykke med seneste sejr. Jeg venter stadig på, at svenskerne tilbageleverer Skåne.

    Skal jeg forstå ovenstående quote på den måde, at grappling "slet ikke er træning"? Hold da op....!

  3. Tennisbanerne var gjort klar, manglerne var få og vejret var godt, så sæsondebuten forløb fint. Atter en gang blev jeg bekræftet i følgende universelle sandhed:

    -cement er til landingsbaner

    -asfalt er til motorveje

    -græs er til køer

    -og grus er til tennis!!!

    Hvorfor? Fordi jeg er mere Nadal end Federer.........! Sandt at sige er jeg nu ikke ret meget af nogen af dem.. :cry3:

    Man må sige, at jeg får spredt mig:

    -tennis i højeste række for 35+

    -muay thai

    -BJJ

    -en Tactical Strength Challenge skal man altid være klar til

    -øvrig vægttræning må ikke forsømmes

    -løbe skal man jo altid holde ved lige

    -cyklingen skal der gang i, for Telegraph og Galibier venter primo juli

    -og så skal man være deltagende far ved et utal af svømme- og gymnastikstævner

    -og så skal man være lønslave

    - og kærlig ægtemand, der støtter forskeren

    Ikke noget under, at jeg har et par grå hår! Men det fede er, at jeg sådan stort set når det hele - og får tid til at være livsnyder hen ad vejen!

  4. Jeg elsker disse himmerlandshistorier - får mig til at tænke på min barndom nær Tordenkalvens grav. Han var efter sigende også voldsomt stærk - men om han som du var blevet omvendt til mix it up-træning ©, skal jeg ikke kunne sige.

  5. I morgen står den på ude og spise med arbejdet (dejligt at vægtklassen hedder +60kg!), hvile, og så skal jeg afsted til Sverige kl05 lørdag morgen. :blink: :blink:

    Men jeg glæder mig helt vild meget til at kæmpe! :superman: Bliver dejligt at kæmpe til et stævne hvor presset er lidt mindre end til de store jeg har været til det sidste års tid.

    Held og lykke med at vinde de tabte provinser tilbage!

  6. Du giver den god gas over hele linjen!! :4thumbup: :4thumbup: Er lørdagstræning med Iran med gi eller no-gi?? Måske man skulle dukke op til en prøvetræning - ved du hvad det koster??

    Det koster 150 kr/måned at være medlem i Roskilde Budo. Indtil for en måned siden har det dækket al træning, men da Iran ikke er gratis, har man indført en ekstrabetaling på 50 kr for hver gang, som man træner med ham - og en træningsgang er på 2 timer, lørdag fra 12-14. Det er vel ikke helt urimeligt.

    Tilføjelse: Og det er med gi.

  7. Sjovt nok skriver Steve "next year". Ved han noget, som vi andre ikke ved? Men det kunne være sjovt med lidt indenlandsk konkurrence. Jeg ved f.eks., at der findes en dansk RKC'er, som jeg deler fornavn med. Hvorfor stiller han ikke op? Den dér med at bo i Århus er jo bare en undskyldning!

    Til muay thai i går koncentrerede vi os om spark med forreste ben - i min normale kampstilling altså venstre, selv om jeg rent faktisk veksler for at gøre det svært for modstanderen. Det betyder, at jeg nu er asymmetrisk øm. Jeg trænede med en høj og tynd fyr, som havde god fart i sparkene, men som af den ene eller den anden grund ikke kunne slå en bule i en blød hat med sine slag.

    I dag har jeg løbet - nærmere bestemt tabata-løb, hvor jeg noterede mig for årets længste distance til dato. Jeg rundede af med lidt plyo-træning. Min springstyrke er dårlig som aldrig før. Alder eller mangel på specialtræning? Nok en kombination!

    Hvis kommunalarbejderne ellers har fået gjort banerne klar, starter tennisudendørssæsonen på søndag. Det vil få indflydelse på træningen. Der er kun 3 uger til første holdkamp......

    I morgen lørdag: BJJ med Iran M.

  8. Hvornår skal vi rulle... :laugh: :laugh:

    Du er en fristerinde, er du! Skæbnen lader nok vore veje krydses igen, og så vil jeg med glæde acceptere at blive submitted, endog i vidners nærværelse. Lad mig nu se, hvor lagde jeg mit ego....? Nåh, der var det! Det siger "Spørg hende, om hun spiller tennis, spørg hende, om hun spiller tennis!" Jeg har sagt til ego'et, at den slags spørgsmål er aldeles irrelevante og ikke skal besvares, men det er altså svært at holde nede!

    BJJ-træningen med Iran M. fokuserede på guard passing. Interessant var det, at Iran lagde vægt på nogle helt andre metoder end dem, som jeg i min korte karriere tidligere har fået demonstreret. En væsentlig del af forklaringen er givetvis, at Iran tager udgangspunkt i, at man har gi på, mens Lars tænker mere i MMA-baner - hvor teknikkerne skal kunne anvendes mod en modstander uden gi.

    De seneste dages træning har i øvrigt været en blandet landhandel - lidt plyo, lidt løb, lidt jernriveri + en smule tennis. Jeg får trænet hver dag, men af én eller anden grund er jeg ikke rigtig motiveret for de lange træningspas for tiden.

    Jeg glæder mig over, at hjemmesiden for TSC nu er opdateret med mine rigtige resultater. Jeg har fået en mail fra Steve Freides, hvor han kræver revanche! Det må han jo så ha' chancen for ved lejlighed - det er vel for tidligt at trække sig ubesejret tilbage......!

  9. Er lidt i tvivl om jeg skal have medium eller stor pronationskile. Egentlig mærkeligt at den hedder sådan, da det er supinationen man fremmer med den? :blink:

    Løb 16,9 km på 1:26:43 i forgårs i de gamle sko, er meget spændt på hvad et par nye trædeflader vil betyde..

    Hehe, synes du, at det er mærkeligt? Hvad skulle man ud fra den logik kalde et ligtorneplaster? :tongue:

    Hvis dine sko er mærkbart forskellige fra de gamle, kan du vente at blive øm ny og spændende steder, hvis du hopper lige ud på en 16-kilometertur, men det kunne du vel heller aldrig finde på. Selv har jeg gode erfaringer med New Balance, men det afhænger naturligvis af, om den aktuelle model passer til lige netop dig.

    Ingen rul, da konen er ude at rejse........!? Er det bare min tankegang, der er på afveje, eller....?

  10. Dagens træning har været nok en aften med sindssyg hård træning i Mikenta, altså thai-boksning. Kom til at træne med en, der var på min højde, men vejede 10 kg mere, vil jeg tro. Han havde masser af kraft i sine teknikker, men i en kampsituation ville jeg have owned ham, hvis jeg kunne overleve de første 60 sekunder - så dårlig var hans form. Vi sprang opvarmningen over og lavede en masse englehop - den bedste opvarmning :devil: På den måde kan man både indlede og afslutte træningen med at smadre sig selv med noget styrketræningsrelateret. Efterfølgende trænede vi i at skabe afstand og udnytte denne til et angreb. Det gik fint, da først min partner var blevet træt - men det er noget af en udfordring ifht. en tungere modstander, og således bliver jeg endnu engang mindet om det fornuftige i en opdeling i vægtklasser.

    Da jeg tidligere i dag kørte hjem på min MC, var jeg tæt på at blive slået ihjel. Af gammel erfaring ved jeg jo godt, at nogle bilister af én eller anden grund føler sig enormt provokerede over, at den gode Gud også har skabt motorcyklister! En idiot i en rød varevogn forsøgte flere gange at køre ind i mig på Folehaven ved 17:15-tiden idag. Jeg havde vitterlig ikke gjort ham noget, og måtte decideret undvige angrebene! Jeg hører ikke til dem, der kører op imellem 2 rækker biler - og selv, hvis jeg gjorde, berettigede det ham jo ikke til mordforsøg. Jeg kunne godt opgive nummeret på varevognen her, men på den anden side - hvad skulle det nytte?

  11. Hehe, det var en stor fisk du der fik lov at rulle med! Han er umulig at holde fast - intet mindre.

    Og så har han endda lige haft sprunget sin biceps. Men dejligt at lade sig inspirere af hans niveau - synes jeg :smile:

    Ja, det er jo lige her, at BJJ adskiller sig så markant fra tennis, at jeg næsten ikke kan fatte det. I tennis er der to måder, at man kan komme til at kæmpe med en modstander, der er virkelig markant bedre:

    1: Den bedre spiller er din far eller din mor

    2: Den bedre spiller er ude på at komme i seng med dig

    Hvad så med træner/elevforholdet? Naturligvis vil en træner spille med en dårligere elev, men her er der tale om boldfodring, ikke om noget kamplignende.

    Jeg synes, at det er utroligt tiltalende, at en bedre kæmper i BJJ kan få udbytte af at træne med en begynder, men rent mentalt er det svært for mig at kapere. Min næsegruse beundring for europa- og verdensmestre forhindrer mig i at "byde dem op"! Jeg ville jo heller ikke bede Federer om at gå med ud og træne lidt forhånds crosscourt! - ligesom det aldrig ville falde tennisklubbens begyndere ind at spørge mig, om jeg havde lyst til at spille - uden i hvert fald først at forhøre sig om timeprisen.

    -og jo, Iran har en pris - men han formåede at få det til at træde i baggrunden. Han viste i øvrigt sin sprængte biceps. Kunne konstatere, at hans fedtprocent nok er højere end min - en ringe trøst!

  12. Stærkere end forventet - ja, hmm - så i den officielle liste har de så valgt at nedjustere såvel mit snatch-resultat som mine armhævninger! På den ene side er jeg ikke forfængelig, men på den anden side er jeg det altså alligevel!

    Man kan da heller aldrig vende ryggen til! Sidste lørdag droppede jeg BJJ for at være med i TSC. Da jeg så i går kom til træning, var der ny træner på - en vis Iran Mascarenhas! Det var absolut anderledes. Alle fik lov til at kæmpe 2 minutter mod ham. Det var som at forsøge at få hold på et stykke vådt sæbe i et oliebad! Bagefter fik jeg den tilbagemelding, at jeg havde forsøgt angreb fra positioner, hvor jeg i stedet skulle have arbejdet på en forbedring af selve positionen. Givetvis rigtigt - men jeg må erkende, at naturen gik over optugtelsen - man møder en kapacitet på området, og så ska' den bare ha' gas!

    Bagefter rullede jeg med en judofyr - han havde sit judo og jeg var stærkest, så det gik nogenlunde lige op. Min oplevelse var, at jeg kunne bruge min styrke til at forhindre ham i at få overtaget, mens jeg på den anden side ikke rigtig kunne finde ud af at få skovlen under ham.

  13. Tak til gratulanterne og tak til MaxPower for Onkel Troels-filmen. Point taken...

    Ved læseri i et antal andre logs kan jeg konstatere, at jeg ikke var den eneste, der havde et lidt blandet forhold til træningen om søndagen efter TSC. Træt var jeg ikke, men mentalt manglede der lidt overskud. Alt i alt blev det til noget flytteslæberi for svigermor samt lidt power cleans og en enkelt maveøvelse. Nu hjalp det så heller ikke på motivationen, at jeg først kom igang med træningen ved 23-tiden.

    Jeg har planer om at dødløfte lidt, når jeg har logget af. Jeg vil eksperimentere lidt med sumo. Grunden skulle være klar - de mange velmente kommentarer.....!

  14. Jeg læser af og til i Onkel Troels' log, men jeg har desværre aldrig haft fornøjelsen af at se ham dødløfte. Det må jeg få rådet bod på ved lejlighed......!

    Som lovet vender jeg hermed tilbage med en skildring af min oplevelse med Tactical Strength Challenge.

    Jeg vil springe det indledende over – det der med at komme ind i lokalerne og alt det – og så gå direkte til dagens første chok, hvor jeg vejede ind med 83 kg – 2 kg over det forventede! Nå, det var nok fordi jeg skulle tisse og havde for meget tøj på! Jeg havde vist også spist en masse aftenen i forvejen… og…..og….!? Ellers brugte jeg min tid på at identificere de MOL’ere, som jeg ikke havde set før IRL – Kauf, MaxPower(delvist) og DBM.

    Næste rystelse var, da vi skulle opgive startvægt i dødløft. En enkelt gav en vægt, som man næsten kunne se på ham, at han ikke kunne løfte (gruppepres?) og nogle andre opgav vægte, som jeg oplevede som værende lettere end strengt nødvendigt – men på den anden side er det jo godt at få et sikkert løft ind fra begyndelsen.

    Jeg ser jo ud, som jeg gør, men når jeg kiggede rundt blandt de andre deltagere, var der en ting, der faldt mig ind – nemlig, at deres kropstyper lignede min (med undskyldning til alle, især Queen Pearl og Rosa-Viola!). Det var et gennemgående fællestræk, at vi alle var for store (muskelmæssigt) til at kunne konkurrere på de lange løbedistancer, og for små til at ligne bodybuildere. Undtagelsen var den ovennævnte deltager med den høje startvægt i DL – han lignede en maratonløber.

    Mine løft har jeg allerede skrevet om, og jeg vil ikke her komme ind på selve konkurrencen. Hvad jeg gerne vil fremhæve, er den stemning – eller skulle jeg sige ånd? – der herskede under hele stævnet. Alle gik til den, når de var ”på”, men samtidig var der hele tiden overskud til at heppe på de andre. Selvfølgelig var de andre konkurrenter – men de var først og fremmest kolleger/lidelsesfæller/legekammerater – vælg selv det rigtige ord. Det var simpelt hen en fornøjelse at være en del af det fællesskab.

    Således gjorde deltagerne selv stævnet til en succes. Når jeg alligevel vil dryppe en smule malurt i bægeret, er det pga. dem, der IKKE kom. Nogle havde meldt afbud og det er naturligvis i orden – skader og andre af livets hændelser kræver deres ret – men det er efter min bedste overbevisning IKKE i orden bare at blive væk, når man har meldt sig i forvejen!

    Når sådan et stævne bliver holdt i CSA, er det vel ikke så underligt, at nogle lader sig inspirere til at rulle lidt bagefter. Jeg var lidt i syv sind: Hvad gør jeg nu, hvis nogen indbyder mig til legen? Takker pænt nej med risiko for at virke afvisende, eller siger ja og blamerer mig på måtten? (må ikke misforstås – jeg lider ikke af inkontinens!) Nå, problemet løste sig selv, for ingen spurgte mig, og det var jeg i al hemmelighed lettet over.

    Hjemme igen var min stærkt konkurrenceorienterede kernefamilie sådan lidt skeptiske over for mit resultat. Nå ja, godt, at du er tilfreds med selve præstationerne, og naturligvis til lykke med Masters-titlen, men øj, ja - der var jo heller ikke andre, så altså - øh! Her må jeg sige, at jeg har ikke selv et problem. Som jeg ser på stævnet og livet i almindelighed, er den første forudsætning - og den vigtigste! - for at klare sig godt i noget som helst, at man stiller til start! Det havde de andre gamle drenge og piger altså fravalgt. Jeg håber naturligvis på, at det ændrer sig næste gang, men i mellemtiden glæder jeg mig til at se, om der har været andre Masters med i stævnerne i det store udland denne gang.

    Jeg ser allerede frem til næste stævne, som jeg håber, at jeg ikke kan deltage i! Hvad?? Er han nu blevet splittergal??? Næ, men sagen er den, at hvis det bliver afholdt første weekend i september, er det på den dag, hvor der er finale i sjællandsmesterskaberne for hold i tennis. Hvis jeg altså kan deltage i TSC, må det således være fordi, at vi ikke har nået finalen! Vi får se…..!

  15. Tillykke med sejren. Dine pull-ups are out of this world!

    Endvidere var det godt at se, at mix it up - systemet virker i praksis!

    Angående pausen var du selv ude om det! Du var nem at lokke, selv om fristeren havde en tyk svensk accent!

  16. Senere vil jeg skrive lidt mere om dagen Tactical Strength Challenge. Lige nu og her vil jeg lige sige tak for et godt arrangement, ikke mindst til Musashi, samt lykønske de andre deltagere - ikke mindst de mange MOL'ere, ingen nævnt, ingen glemt lige nu - med gode resultater og en behjertet indsats.

    Mine egne resultater blev følgende:

    Dødløft: 170 kg, hvilket er 10 under PR, men det bedste i det seneste års tid og det bedste som Master.

    Pull-ups: 13 stk + 90 % af den fjortende :mad: , hvilket måske er PR, men i hvert fald en tangering - jeg ved det ikke.

    Snatches: 104 stk, hvilket er PR med + 2 stk

    Desværre - eller heldigvis! - var jeg som ventet i en klasse for mig selv.........

    (Som eneste deltager i Masters-klassen)

  17. Lørdag - Tactical Strength Challenge

    Men jeg var godt nok ikke den eneste som havde grimme DL! :laugh:

    [

    Det var da skægt, jeg så slet ikke nogen med grimme DL :innocent:

    Filosofien må være, at man skal DL'e. som X-Martin synger - det behøver ikke at være kønt, bare man klarer sig.

    Til lykke med dit fine resultat - god kæmpet.

  18. DBM>Tak for et interessant fif og et godt link. Sammenlignet med den variant, som vi fik gennemgået til BJJ-træningen, er der ingen tvivl om, at i "din" variant bliver der lagt meget mere vægt på hovedet og tilsvarende mindre på kroppen. I vores demonstration var hånden på hovedet mest en kontrolforanstaltning, ikke vægtbærende i større grad. Jeg vil helt klart give din variant et chance, næste gang jeg finder et villigt offer - men i denne uge falder træningen sammen med TSC.

    Dagens træning har stået på lidt blandet jernriveri - faktisk lidt halvhjertet, for jeg er i tvivl om, hvor meget gas jeg bør give den, når jeg inden for mine begrænsninger gerne vil være frisk og udhvilet til ovennævnte begivenhed - TSC.

    Jeg glemte i øvrigt i tidligere post at skrive, at jeg havde overset, at dødløft kommer før armhævninger. Af én eller anden grund havde jeg fået ind i hovedet, at det var omvendt. Træningen forleden - hvor jeg gjorde tingene i den reglementerede rækkefølge - viste, at for mig "æder" dødløftet 2-3 reps i de efterfølgende armhævninger. Hmmmm.....!