CoqRouge

Please don't!.......

Lørdagens træning bestod i et par timers BJJ. Vi arbejdede mest med et angreb fra mount, hvor målet var en armbar. Konsensus blev vist, at teknikken mest var egnet som et overraskelsesangreb – den var for let at afparere, hvis man ventede den på forhånd.

På det personlige plan voldte mine stive hofter mig igen problemer. Jeg havde svært ved at svinge det ”øvre” ben rundt, hvis jeg ikke indtog en høj position – og i en høj position har man ikke vægt og dermed tjek på modstanderen.

Uden at jeg helt forstår hvorfor, bliver jeg øm efter hver BJJ-træning, og denne gang fik jeg endvidere forværret en af mine fingerledsforstuvninger en smule. Jeg er kommet til den konklusion, at min grebsstyrke er større, end hvad leddene kan holde til. Kan man træne sine led op til at være mere modstandsdygtige mod forstuvninger?

Søndag satte den dårlige samvittighed ind med hensyn til min deltagelse i Tactical Strength Challenge – desværre for resultatet alt for sent. Nå, men konsekvensen var, at træningen kom til at bestå af – gæt engang! – armhævninger, dødløft og kettlebell snatches. Resultatet har ikke ladet vente på sig – min ”posterior chain” er alvorligt øm i dag.

QueenPearl>De 50 armstrækkere og forskellige andre tilfældige minimumsniveauer, som jeg uden dybere overvejelser har sat for mig selv, savner i realiteten en fornuftig begrundelse. Den ufornuftige begrundelse er, at jeg ikke gider at hænge ude i tovene – i overført betydning! – under den fysiske træning, når jeg deltager i forskellige aktiviteter som for eksempel thaiboksning. Man kan altså på en måde sige, at jeg her træner for at være i form til at kunne tåle at træne. Ja, jeg sagde jo, at det kunne virke ufornuftigt!

Vi er faktisk mange, der ser bedst ud i lav opløsning!

Så kender vi Hessel igen - under 4:00 pr km på en 5'er!

Nogle ting er kun vigtige, når de trænger sig på. I skrivende stund er der 8 dage til Tactical Strength Challenge - og jeg må med skal erkende, at jeg ikke har fået trænet. Jovist, op til for en måneds tid siden trænede jeg armstrong-programmet i armhævninger, og jeg kan da helt klart lave 1 mere end før (!), men ellers har jeg ikke snatchet og dødløftet noget særligt. Det er bare ikke en grund til at melde fra! Sometimes you lose and sometimes you win. Hvis man kun stiller op, når man er sikker på at vinde - vinde betyder enten vinde konkurrencen eller sætte pr - ja, så er man i min verden tilbøjelig til at fornægte verdens realiteter - nemlig, at man ikke hver dag i hele livet kan forbedre sig.

Jeg har heller ikke trænet specielt til anledningen - men jeg kommer og tager de "tæsk", der falder af! Tab og vind med samme sind! Man kan vel ikke vente at sætte PR i alle øvelser hver gang.

Kvantefysik er et spændende område. Bl.a. har jeg netop læst i Scientific American, at der spekuleres over, om nutidige observationer kan ændre tidligere indtrufne begivenheder. Jeg er nok ikke den eneste, der af og til gerne ville kunne tie stille med tilbagevirkende kraft – men den slags er jo kun muligt for et privilegeret mindretal……….

Blackmoore>Jeg er helt enig i dine betragtninger, og din beskrivelse af den målgruppe, som jeg gerne så et blad rettet mod, er meget præcis.

Lad mig tilføje, at jeg naturligvis har anmeldt Energia ud fra mit personlige udgangspunkt. Det kan egentlig ikke lægges bladet til last, at man har valgt at satse på et fundamentalt anderledes segment – og dermed har man jo heller ikke krav på at blive taget i forsvar, hvis der ikke er tale om påviselige urigtigheder eller egentlige perfiditeter i anmeldelsen – og det var der efter min inderligste overbevisning ikke!

De seneste dages træning har været en blandet landhandel med løb, kettlebells, BJJ og nogle kropsvægtøvelser. Jeg kunne med en vis tilfredshed notere mig, at jeg nu igen er i stand til at lave 50 armstrækkere. Det anser jeg for at være en form for minimumsniveau – og i en periode har jeg altså ikke kunnet leve op til standarden.

Damm, jeg må have misset nyheden om, at Norge er blevet medlem af EU

God tur til Tenerife. Claus Kaaber fra SKAT er også kommanderet på ferie. Måske træffer du ham på Tenerife - så kan du sige tak for de rare penge.

Til lykke med de opnåede mål og velkommen tilbage til jer begge to

Har du ikke tænkt dig at fortsætte med cluster-træningen? Tilsyneladende har det jo fungeret for dig.

Når man har nået et mål, kommer der uvilkårligt et tomrum. Alligevel tror jeg, at det er vigtigt at sætte sig nye mål relativt snart derefter. Med tiden vil nye mål jo også blive integrerede i din tænkemåde. Det er bare vigtigt, at målene er en kilde til inspiration, ikke til frustration. På dine negative dage har du af og til haft en tendens i sidstnævnte retning, oplever jeg.

Nu atter arbejdsramt......

Ikke for første gang må jeg konstatere, at sådan et fuldtidsarbejde gør et solidt indhug i ens fritid og dermed træningsmulighederne! Det er såmænd ikke, fordi jeg er træt, men der bliver en vis mangel på timer i døgnet, når alt det andet også skal passes.

Men naturligvis har jeg fået trænet. Siden sidste logopdatering er det blevet til tennis, løb, muay thai og en smule spredt vægttræning, armhævninger og armstrækninger. Formkrisen på tennisbanen fortsætter af igennemskuelige grunde.

Knæet har det bedre, men brokker sig stadig lidt. Concept2 er sikkert fin træning, men mit i øvrigt velassorterede home gym råder altså ikke over sådan en indretning, og jeg har som tidligere skrevet stillet mit FDK-medlemsskab i bero for at finansiere min træning på bare fødder.

Muay thai i denne uge havde hele fire deltagere, selvfølgelig på grund af påsken. Det gav så mulighed for noget teknik- og kombinationstræning. Mine hænder vil hele tiden ned i skulderhøjde, givetvis et levn fra karatedagene, hvor et par bare hænder ikke i sig selv har den store værdi som parade, og man derfor må tilpasse deres placering til denne begrænsning. Når hænderne - egne og modstanderens - får et par handsker på, bliver de store, og håndparader bliver dermed effektive og hænderne skal ergo føres højt - men jeg glemmer det, gør jeg!

Træningen afsluttedes med en intensiv sparkesession, hvor jeg for første gang følte, at der er ved at komme kraft i cirkelsparkene igen. Med trænerens hjælp "genopdagede" jeg et lille fif for de stivbenede, hvor man inden et cirkelspark med højre ben træder en anelse til venstre med venstre ben. Det hjalp fra det ene øjeblik til det næste!

I dag står den så på BJJ i Roskilde, hvis sneen ikke forhindrer det. Spørg lige, hvem der fik sommerdæk på bilen i tirsdags......!

Jo, og forresten var jeg ude for at købe diverse MC-udstyr i mandags. Jeg føler næsten, at jeg ved min letsindige adfærd har fremmanet Kong Vinter!

Lørdag stod den så på 2 timers BJJ, featuring bl.a. kaoshjerte. En hård og god træning, hvor fremgangen for mig mest kunne mærkes på den måde, at engang imellem var der pludselig en teknik, der dels lignede noget af det, som træner Lars havde gennemgået og som dels virkede efter hensigten! Håber, at der kommer flere af den slags oplevelser i fremtiden.

Jeg slap fra træningen uden nye skader - troede jeg! Da jeg blev kold, begyndte venstre knæ at brokke sig som sjældent før. Smerten sidder i ledlinien (hedder det det?) på indersiden/forsiden. Faktisk vågnede jeg 117 gange i nat, fordi det gjorde ondt i knæet, når jeg vendte mig.

Det har også betydet, at dagens løbetur er sløjfet her søndag. Når jeg har trykket på "send", vil jeg forsøge at træne lidt rundt om skaden, men det er svært at træne noget cardioorienteret uden at bruge knæene. Vi får se!

Med alt det jernriveri er det jo ikke noget under, at du allerede svedte godt, inden vi gik i gang med BJJ.

Lad os skrives ved i din eller min log, hvis jeg skal tage kettlebells med næste lørdag eller evt. en anden gang.

God bedring med ryggen! Du skulle jo nok være stoppet efter dødløft - men på den anden side, hvorfor skulle du være klogere end os andre ?

Planen i dag var egentlig et kort KB-pas og en kort løbetur - men jeg er simpelt hen så øm i balder, skuldre og triceps, at jeg har valgt at tage en af mine sjældne fridage. Muay thai rules!

Jeg overvejer dog efter indtagelsen af det meste af en flaske vin at afprøve min teori om alkohols virkning på fleksibiliteten. Jeg må dog konstatere, at mens alkohols effekt på musklerne er usikker, er virkningen på min lyst til at udsætte mig for fysisk ubehag entydig og reproducérbar! Jeg giiider ikke!

Tjah, kontrakten er ikke dukket op med dagens post - men der er jo både fredag og lørdag tilbage.

Bemærkningen med 1 år var vel retorisk - men jeg vil godt tage det bogstaveligt og sige, at ja! - 1 år er nok passende, når man giver et nyt job en chance. Derefter skal det gerne være kærlighed, der får én til at blive på pladsen. Jeg regner med at blive ca. 100 år, så et enkelt år har jeg vel lov at satse.

100 år - hvorfor det? Jo, min familie har traditionelt røget, været overvægtige og haft for højt blodtryk og alligevel bliver de stort set alle sammen ældre end landsgennemsnittet. Jeg ryger ikke, er ikke overvægtig og har et blodtryk i normalområdet, så mine odds må da være gode. I hvert fald har jeg meddelt døtrene, at de ikke skal lægge deres økonomi an på at arve tidligt!

I aften føltes det dog, som om der blev hevet et par år ud af mit liv. Thai-træningen var svinsk hård. Ca. 200 armstrækkere, mavebøjninger og englehop i hobetal og 9 runder med pude/sandsæktræning. Teamede op med en nybegynder, der ikke kunne slå en bule i en bowlerhat med sine stød, men som kæmpede for sagen.

1: Jeg er det stiveste/mest muskelmæssigt ufleksible menneske nord for Alperne

2: Jeg har læst alle de rigtige bøger og forsøgt de rigtige strækkemetoder, men alligevel....

3: Stivhed er altovervejende et muskulært fænomen, hvor der opstår en spænding, fordi udstrækningen opleves som farlig

4: Alkohol virker muskelafslappende

Spørgsmål: Var det en idé at snuppe sig et antal genstande inden udstrækning? Betragtninger om skrumpelever er ikke interessante lige nu!

Jørgen L>Fra "Den ældre Edda":

Fæ skal dø,

Frænder dø,

dø skal ogsaa du.

Eet jeg ved,

som aldrig dør:

Dommen om hver en død.

Det dér med omdømme betyder altså ét eller andet for mig - selv om jeg samtidig godt ved, at det er lidt irrationelt.

Egentlig har jeg haft nok at lave som ledig. Jeg kan altid finde på gøremål, der virker meningsfulde, men på den anden side vil jeg ikke udsætte mig for at få erhvervsmæssig skrumpehjerne.

Jeg har besluttet mig for at sige ja til jobbet. Det betyder samtidig, at jeg vil give det en ærlig chance. Så må jeg tage den derfra.

Altså: Slut med 2 træningspas om dagen og lynhurtig restituering!

Tennis i går var igen en katastrofe. For 3. gang i træk spillede jeg som en pose jordnødder - uden at jeg selv forstår hvorfor.

I dag har den fået 12xbillat 30-30 på den indendørs cykel, efterfulgt af frontsquats og disco - læs: Bench press!

1½ times hardcore MMA. Vi trænede nedtagninger, og jeg endte selvfølgelig med Christian. Han er alt for stor og stærk til mig! :4thumbup:

Hvis det er den Christian, som jeg tror, vejer I da ca. det samme. Hvad piver du over?

Hvordan går det med knæet? Var det det, som holdt dig væk i lørdags? Christian var der....!

Min mor siger, at jeg ikke har en dirty tankegang - men jeg tænkte altså det samme.......!

Tandlægebesøget var som forventet ikke rart. 5 kvarter i stolen og boret var i aktion ca 75 % af tiden. 2 sprøjter med bedøvelse fik jeg, og ikke desto mindre gjorde det ondt som bare f..... de sidste 10 minutter. Da jeg nogle timer senere ville træne, fik jeg opkastningsfornemmelser og måtte stoppe. Jeg var først helt frisk igen her til morgen.

JobNyt: Da jeg i december blev fritstillet fra mit job, bemærkede Arne her i loggen, at jeg nok kun ville være uden beskæftigelse så længe, som jeg selv valgte. Det har han på en måde fået ret i dags dato. Sagen er nemlig den, at jeg i formiddags fik tilbudt et job. Nu er jeg i syv sind, om jeg skal sige ja.

Pro:

Nogenlunde acceptable arbejdsopgaver inden for mit kompetencefelt

Jeg har brug for et job og man ved, hvad man har

Formentlig god tryghed i ansættelsen

Kan overstås på 37 timer om ugen

Contra:

Transporttid længere, end jeg har været vant til

Massiv lønnedgang (netto ca. 10.000 om måneden)

Den kyniske betragtning er, at jeg jo bare kan acceptere det og så søge videre - men den fremgangsmåde strider mod min inderste natur. Ja, jeg pudser glorien - men sådan føler jeg altså.

Jeg grubler videre - tilbuddet gælder til og med i morgen.

Det gik faktisk som planlagt og det er jo godt. Lørdag var der 2 timers BJJ-træning, som jeg slap fra uden at forværre mine forstuvningsskader her og hisset. Vi arbejdede mest med at få afsluttet kampene, dvs. submissions. Træningen foregik som hver lørdag i gi, men så vidt jeg kunne skønne, ville alle teknikkerne lige så vel kunne anvendes på en Lacoste-bærer. Denne gang vejede min træningspartner kun ca. 18 kg mere end jeg - rart til en forandring..........!

I dag søndag har jeg uden indvendinger fra knæene løbet 8 stk 1-minutters intervaller med solide pauser imellem - altså fokus på intensitet frem for mange minutter med høj puls. Det gik ligeledes ganske godt.

Kombinationen af uvante BJJ-bevægelser og intensivt løb har dog gjort, at jeg her til aften er ganske alvorligt øm. Det skal arbejdes væk!

På en helt anden front kan jeg berette, at trods mange rygter om det modsatte hænger (gode) jobs ikke på træerne. Dog er der efter nogle måneders søgning kommet en smule skred i sagerne. Således var jeg i sidste uge til to samtaler og har allerede aftalt en til den kommende uge plus et møde med en lejlighedsvis headhunter. Så får vi se.

-men inden da skal jeg til tandlægen i morgen. Der er afsat 5 kvarter, hvor jeg skal have støbt grunden til en krone. Føj - ondt i munden og ondt i tegnebogen!

Jørgen L>He, he - jeg stiller nok først op i Adrenaline, når de indfører en old boys-række!

Jo, det er fedt at være tilbage efter 30 års pause. Jeg fatter ikke, hvad der har holdt mig tilbage i alle disse år. Faktisk er det den samme følelse, som da jeg vendte tilbage til tennis efter mange års fravær - en gang imellem har jeg ganske enkelt truffet nogle forkerte beslutninger - forstået som beslutninger om at holde op med dette eller hint.

Angående mine impotente cirkelspark tror jeg helt ærligt ikke, at det er et koordinationsproblem. OK, så måske 10 %! - men jeg er så stiv i hofterne, at de fleste ikke vil tro på det, medmindre de får det at se! Vi taler nok genetik her, for jeg er stiv i alle - gentager: Alle lemmer, men det er ganske særligt slemt i adduktorerne. Det var også galt for 30 år siden, men alderen og nogle inflammationsangreb i senehæfterne har gjort det endnu værre. Ydermere har jeg 5 i 1 - fodstilling (onde tunger siger 10 i 2), og det betyder, at jeg skal vride hoften ekstra for at få rent træf med vristen eller med skinnebenet.

Fodstillingen giver dog også fordele. Jeg er formentlig stort set den eneste "fighter", hvis indvendige cirkelspark er hårdere end det udvendige! Det har jeg i gamle dage vundet mange kampe på - også på KO - for de færreste har et godt forsvar mod indvendige cirkelspark, da kun et fåtal kan bruge dem rigtigt. Nød lærer nøgen kvinde at spinde!

Apropos har dagens træning stået på mobilitets- og fleksibilitetstræning, kun tilføjet en smule armhævninger og armstrækninger. Jeg havde brug for en pause, for efter squats onsdag og englehop til thai torsdag jamrer knæene sig noget. I morgen er planen at tilbringe et par timer på gulvet til BJJ - det skåner knæene - og mon jeg så ikke er klar til en lille løbetur søndag?!

Et-bens squats, er det pistols? Korrigér mig, hvis jeg tager fejl, men i pistols følger knæet den bane, som knæet nu engang følger - man kan ikke påvirke det ret meget. Hvis du derimod mener en variant af bulgarsk squat - ja, så kan man sikkert nok bevidst ændre på knæets position undervejs.

Når jeg kredser om emnet, er årsagen, at jeg selv får ondt på knæets inderside ved alle andre squat-typer end netop pistols. Det er lidt surt, når man lider af ulyksalig kærlighed til front squats.

Min erfaring siger følgende: Kun bilister, der selv lejlighedsvist kører mere end 20 km/t på cykel, tager hensyn til os med mere end 3 gear! Bedre at tage det i betragtning og leve videre end at tro, at verden er ideel og bilisterne ligeså.