BFT

Medlemmer
  • Posts

    15
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by BFT

  1. Umiddelbart lyder det som om at du får alt alt for lidt protein. Men det er svært at sige før at du har regnet det ud. Prøv at taste alt det ind du spiser på f.eks. madlog.dk og post resultatet herinde. En ting der altid er nem at have med i tasken er shakes med f.eks. proteinpulver, havregryn og banan. Hvis du smider den i fryseren et par timer før du skal i skole kan den ligge og tø op i tasken, så er den stadigvæk kold når du drikker den :4mewantfood:

  2. Og det kan producenterne på ingen måde overskue.

    Nej selvfølgelig kan de ikke det - virksomheder med millioner og atter millioner i omsætning og stribevis af dygtige forskere at trække på. Hvordan skulle de dog nogensinde kunne overskue det? Godt at vi har Jan Projekt Smørhul.

  3. Hvis man er i et for stort energiunderskud risikerer man at tabe noget af den muskelmasse man har kæmpet hårdt for at opbygge. Desuden falder man formentlig i styrke, hvilket igen gør det sværere at holde på muskelmassen. Spiser man så få kalorier at man går og er sulten hele dagen er der desuden større risiko for at man ikke holder planen særligt længe, da mange ikke kan holde ud at gå og være sultne hver dag i flere måneder. Sidst men ikke mindst er det dumt at starte ud med et for stort energiunderskud da man dermed ikke rigtig har nogle værktøjer tilbage i værktøjskassen hvis det sidste genstridige fedt ikke vil af. Hvis man starter ud med et meget moderat kalorieunderskud kan man gøre det større stille og roligt efterhånden som man falder i fedtprocent og det bliver sværere og sværere at rippe helt ned (hvis det er det man vil). Selv taber jeg i øjeblikket konsekvent ca. 200 gram fedt om dagen med et indtag på 2900 kalorier dagligt, samt 35 minutters gåtur dagligt og styrketræning 4 gange om ugen.

  4. Fortvivl nu ikke. Jeg ved ikke lige hvad statistikerne siger, men jeg har trænet i lige godt 5 måneder og er kun steget fx. omkring 10 kilo i bænk.

    Stakkels dig - jeg håber ikke at du træner for at blive stærkere, for så har du da spildt din tid. En nybegynder burde kunne øge 1RM i bænkpres med minimum 50 kg på 5 måneder.

  5. Det burde slet ikke være noget problem. I og med at du ikke er nybegynder men har nogle nogenlunde fornuftige løft i forvejen vil jeg anbefale The Texas Method. Hvis du spiser rigtig godt igennem burde du kunne smide 2,5 kg på alle øvelserne minimum en gang om ugen. Og det er det der vil være det vigtigste for dig, at du øger vægten konstant, men meget langsomt, helt til december.

  6. Jeg håber sandelig at dette er en joke... hehe

    7 æg? Det er da decideret sundhedsskadeligt? Jeg har altid hørt at man skulle nøjes med 1 om dagen, endda påstår nogle af det er rigeligt med 2-3 om ugen.

    4 liter sødmælk og cheeseburgers? Det er altså temmelig meget fedt. Og du spiser ingen grønsager?

    Puha, jeg er bare glad for at jeg ikke skal kæmpe mig igennem de mængder hver dag xD

    Det var skam ikke en joke. Og jeg spiser faktisk en del mere end det jeg skrev, det er bare den faste basiskost, hvor der så kommer en del oveni. Der er mange kloge mennesker der siger at det er sundhedsskadeligt at spise for mange æg, men nu har jeg gjort det de sidste 5 år og mit kolesteroltal er som hos en nyfødt. Ikke at jeg spiser for at være sund i øjeblikket, jeg gør det for at blive stærkere og tage på. Jeg ligger pt. på 110 kg, men jeg er 200 cm høj så jeg fortsætter på denne her måde indtil jeg rammer ca. 130 kg, hvorefter jeg går over til en lidt sundere kost.

  7. Morgenmad: 7 æg og noget frugt

    Frokost: 300 gram svinemørbrad, en stor portion ris og noget frugt

    Aftensmad: 300 gram kylling eller oksekød, en stor portion ris og noget frugt

    Derudover drikker jeg 4 liter sødmælk i løbet af dagen spredt imellem måltiderne. Der ryger som ofte også et par double cheeseburger fra Mac D ned i løbet af dagen.

  8. Så er jeg netop kommet hjem fra hospitalet/lægen. Fik snakket med en doktor og derefter lavet x-ray. Hun så på billederne og kunne se at det var et problem med noget "soft tissue". Hun mente helt klart at det var pga. træningen i fredags. Har dog nu efterfølgende læst på nettet at det kan være et rimelig bredt begreb de slynger ud hvis de ikke helt ved hvad det er, men hun virkede meget lettet da hun så billederne fra x-ray - så det skulle i al fald ikke være en af de velkendte fataliteter. Jeg har fået nogle myonal og celebrex tabletter, samt noget perskindol gel der skal smøres på der hvor det gør ondt 3 gange om dagen. Og så har jeg fået en tid om 2 dage hvor de vil tjekke om det er forsvundet/har hjulpet :-)

  9. Meget svært at spå om! Men se en doktor, har dog ingen erfaring med læger i Thailand. Er der nogen form for udstråling fra området eller er det kun fra området hvor du blev masseret?

    Jeg blev masseret over hele kroppen, men det gør kun ondt i et meget meget lille og helt specifikt område.

    Har kun prøvet deep tissue massage en enkelt gang i Chinatown(Toronto) - ikke just behageligt, men shit det var effektivt! Og gav ingen lændesmerter...

    Jeg har tilgengæld ind i mellem issues med min lænd/ryg. For nogle år siden havde jeg gennem flere år et problem, hvor smerten minder om din: Når jeg krummede eller rettede ryggen var der altid et punkt i bevægelsen, hvor det føltes som om jeg fik en syl i lændens højre side. Det kunne sågar ramme bare jeg skiftede vægten fra venstre til højre ben eller omvendt.

    Jeg gik til fys og reumatolog, som begge udelukkede det vitale. Jeg blev aldrig klogere - fik en lorte øvelse af reumatologen, som ikke gav nogen effekt.

    Men en skønne dag forsvandt det af sig selv... (shit, det hjælper dig meget, hva'? :D)

    Nej, men det er jo heller ikke til at sige, om det er noget lignende du fejler på og om det skyldes massagen. Har du kigget på din træning - har du udskiftet øvelser?

    Hvis jeg var dig ville jeg finde en kiropraktor - evt. en art autoriseret. Eller kan du ikke finde en heksedokter med nåle osv...

    Det lyder umiddelbart som meget det samme. Det er netop et helt specifikt punkt i bevægelsen når jeg bøjer mig fremover hvor det gør ondt, og det samme punkt når jeg svejer tilbage igen. Dengang hvor de kortvarige smerter opstod havde jeg ikke ændret noget ved min træning, men jeg begyndte for et par uger siden at træne mere vækst-orienteret, herunder curls og andre "isolationsøvelser" - plejede kun at træne tunge basisøvelser. Squattede i fredags for anden gang også i en "smith machine" - da de ikke har noget rack hernede, og blev træt af kun at kunne køre med relativt lav vægt under front-squat da jeg skulle vende vægten først. Jeg ved ikke om det kan være det? Jeg er rimelig stærk i core da jeg er vant til at squatte og dødløfte meget, men måske ødelægger squats i smith machine ryggen fuldstændig? Ikke min fortrukne øvelse i al fald :nonono:

    Vil da gerne være med til at gætte men som sagt skal man altid søge læge fremfor at få stillet diagnoser online;)

    Umiddelbart tror jeg ikke det er massagen da det ikke kommer direkte efter massagen.

    Hvorfor fik du i første omgang massagen? Har du tidligere haft rygproblemer?

    Hvis det forværres ved foroverbøjning lindres det så ved bagoverbøjning eller når du ligger på maven? Hvis ja så gør endelig det noget mere.

    Og så alle de spørgsmål som der sikkert kunne forventes at du vil blive spurgt om:

    Hvad laver du en normal hverdag

    Hvordan er din fysiske form

    Er der tilfælde af rygproblemer i din familie?

    Hvad lindrer smerterne? gang, liggen, medicin?

    Jeg har ingen ide om hvem man går til i Thailand, men i DK ville jeg bestemt gå til kiropraktor eller en specialiseret fys.

    Jeg har aldrig haft rygproblemer før, og jeg fik egentlig bare massagen da jeg har læst at det skulle øge restitutionen. Så det var ikke for at løse nogen problemer med min krop.

    En normal hverdag sidder jeg en del ved min computer og arbejder - men derudover er der ikke noget unormalt ved min hverdag som jeg kan se skulle influere på det. Det skulle lige være hvis det var blevet usundt at ligge meget på stranden :tongue:

    Jeg kender ikke til at der skulle være rygproblemer i min famillie.

    I lørdags da smerterne var værst gjorde det ondt ved den mindste bevægelse, så at ligge HELT stille fik det noget nær til at forsvinde.

    I dag mandag har smerterne som håbet aftaget endnu mere. Det er stadigvæk så slemt at jeg bestemt ikke tør træne i dag, men jeg er rimelig forhåbningsfuld om at det er helt væk i løbet af ugen.

    Ud fra det I har skrevet her lyder det ikke til at det er massagen (hvilket også ville være mærkeligt - det var bare det mest oplagte jeg selv kunne komme frem til) - til gengæld er den nye teori at det måske kunne være de smith machine squats jeg lavede fredag? :unhappy: Det forklarer ikke de kortvarige smerter jeg har haft tidligere, men det har måske fået et lille problem i ryggen til at blusse op? Lægerne er heldigvis både billige og rigtig dygtige hernede, så jeg vil prøve at opsøge en i dag.

  10. Det er ikke noget problem at du supplerer din ellers sunde kost med nogle usunde ting for at få nogle flere kalorier ned. Men sørg for guds skyld for at spise nok til at du tager på af det. Jeg kender en pige der er enormt undervægtig/tynd og som ikke spiser andet end kager og slik for at tage på. Problemet er bare at hun slet ikke spiser nok til at tage på, så nu har du en pige der er alt for tynd, og som samtidig spiser enormt usundt. Resultatet = hovedpine døgnet rundt, og influenza hver og hver anden uge. Den vej kan jeg ikke anbefale. Se at få noget mad indenbords. Og lad være med at vente med at spise til du er sulten. Hvis du er vant til at spise enormt lidt er det en ret dårlig indikator for hvor meget mad der skal indenbords for at du tager på :-)

  11. Jeg er i øjeblikket i Thailand. For 3-4 måneder siden begyndte jeg at få 2 timers deep tissue/sportsmassage en gang om ugen. Hun har været ret voldsom, og bl.a. brugt albuerne til at trykke enormt hårdt/massere hele ryggen. Det har gjort lidt ond pga. hun har trykket hårdt, men det har ikke været direkte ubehageligt eller smertefuldt andet end hvad man kan forvente af sådan en behandling. Umiddelbart i samme periode som jeg begyndte at få denne massage oplevede jeg nogle morgener en enormt skarp og voldsom smerte i lænden - denne smerte varede dog oftest kun ganske få sekunder, og lige når jeg stod ud af sengen. Det skal lige siges at det først nu er gået op op for mig at smerten begyndte i samme periode som jeg begyndte at få massage. Efter en del af disse behandlinger stoppede jeg med at komme der pga. jeg flyttede. Umiddelbart stoppede disse kortvarige smerter i lænden om morgenen efter jeg stoppede med at komme der. Men det er stadigvæk efterrationalisering. I torsdags tog jeg så op og fik en behandling igen. Der var ikke noget usædvanligt ved denne behandling, og jeg oplevede ikke noget ubehag mens behandlingen stod på. Fredag morgen var der ingen smerter, og jeg styrketrænede fredag som normalt. Ingen usædvanlig træning, og ingen smerter eller noget. Lørdag morgen begynder helvede - præcis samme smerter som jeg tidligere har oplevet i få sekunder - nu er de bare mere eller mindre konstante. De kommer ved den mindste bevægelse, og jeg skriger af smerte nærmest hele dagen. Kunne ikke køre bilen, og kunne kun lige overkomme at sætte mig ind på bagsædet for at komme ud og få noget mad. I dag søndag er den blevet noget bedre, smerten kommer primært når jeg krummer ryggen/bøjer mig forover. Det er dog stadigvæk slemt. Jeg håber selvfølgelig at det er blevet bedre i morgen, og gerne helt forsvundet i løbet af ugen. Men hvad kan dette være? Er det mon pga. massagen? Smerten er somsagt meget skarp, og sidder helt nederst i ryggen, lidt til venstre. Det gør kun ondt i den ene side. Ved ikke helt hvem jeg skal gå til hernede, så hvis der er nogle bud på dette så kom meget gerne med dem. På forhånd mange tak for hjælpen.