HB66

Du opretter en tråd om sundt vægttab, og kommer med et udspil som enhver kan se ikke er sundt. Når dette bliver påpeget for dig, siger du at du er ligeglad med om det er sundt, bare det er effektivt. Eller du siger at du ikke tror på at nogen her på sitet bedre ved end du selv, hvad der er sundt og hvad der ikke er.

På baggrund af det tror jeg faktisk også, du er en troll, og har derfor anmeldt tråden.

Hvad er en "troll" ? ( kan jo godt læse mig frem til, at trådstarter er en anorektisk stakkel, men jeg går ikke ud fra at det er det der menes med "troll" ).

Vh.

HB

Ps. God bedring til trådstarter. Håber du en dag møder en person, du har tillid til og er tryg ved, som kan trænge igennem til dig, inden det er forsent. Du har virkelig brug for hjælp, men det er jo tydeligt for enhver, der har fulgt denne tråd, at du ikke er modtagelig for hjælp i dette fora. Synd for dig, for der er mange velmenede gode råd til dig. At der også falder nogle skarpe kommentarer ind i mellem, kan vist ikke undgåes, med dine indlæg, som til tider skriger til himmelen, mht mangel på selvindsigt, kropsbevidsthed og almen fornuft.

Mit bedste råd til dig vil være, at kontakte en psykolog ( måske efter lige at have rundet din egen læge først ), og få snakket om, hvad der ligger bag din selvdestruktive adfærd.

Du vil sikkert finde ud af, at der er et eller andet der er gået galt i din barndom, men at DU ER GOD NOK , og at der ikke er nogen grund til at straffe dig selv

I det sene efterår løb jeg en halvmaraton med en gns. puls på 172. I forhold til en hvilepuls på 52 og en max på 192, så giver det en belastning på 85,7% af pulsreserven eller 89,6% af maxpulsen.

Som almindelig motionist på 40 år undrer det mig, at kunne løbe med så høj en gennemsnitlig belastning i knap to timer (1.55).

Nogen der kan byde ind med en forklaring?

Hej!

Jeg har gennemført motionscykelløb på 1,5 - 2 timer med samme gennemsnitspuls. Det var meget hårdt, men jeg kom da levende i mål

Det er nu ved at være 5-6 år siden, men dengang var mine pulsværdier sammenlignelige med dine, bortset fra, at min hvilepuls var ca. fem pulsslag lavere. Med en gennemsnitspuls 20 slag under din max-puls, har du alt andet lige løbet en stor del af tiden under din anaerobe tærskel, hvilket måske er svaret på dit spørgsmål :4thumbup:

Vh.

HB

Hey alle.

Er der nogen der har kendskab til et regneark, hvor man kan indtaste flere data fra forskellige sportsgrene? Kunne godt tænke mig at holde styr hvad jeg laver så jeg kunne lave en "total" når året er slut og se hvad jeg egentlig har lavet i løbet af året.

Jeg løber primært, men jeg gad godt holde styr på hvor langt jeg cykler både udendør og indendørs(tid), ror, styrketræner osv.

Evt. et godt regneark som jeg bare kunne lave lidt om i så det passer til de individuelle ting :-)

www.sporttracks.com - super "træningsdagbog", hvor du kan importere dine pulsdata mm, hvis du træner med pulsur.

Vh.

HB

Hejsa allesammen.

Jeg har en veninde som har fået en skade på knæ/ skinneben, desværre en af den slags skader som ikke går væk igen :( hun vil meget gerne være i stand til at træne lår, men alle de lår øvelser jeg kender vil belaste knæet, og det kan hendes knæ ikke tåle.

Hun træner så adductor og abductor, men det er jo ikke den firhovede muskel hun får fat på der.

Nogle gode råd?

Øvelse 1) Hun tager et træningselastik rundt om anklen, på det ben hun gerne vil træne. Stående på det raske ben, fører hun kontrolleret "elastikbenet"/"træningsbenet" fremad/opad og tilbage igen ( lidt ligesom et vristspark i fodbold ). Knæet holdes tilnærmelsesvis strakt under hele bevægelsen. Fordi der stort set ingen bevægelse sker i knæleddet, vil de fleste, uanset knæskade, tåle denne øvelse. Øvelsen kan i starten laves 3 x 15 med en relativ let elastik. Senere, når knæet har vænnet sig til øvelsen, kan man så benytte elastikker med større modstand og fæære reps pr sæt ( ex. 3 x 8-10 )

Øvelse 2) En anden øvelse kunne være at sidde på et bord, med den raske sides underben, krydset ind foran "træningsbenet". Unden at der sker nogen bevægelse ( isometrisk træning ) presser "træningsbenet" fremad ( som om man vil lave en strækning af knæet ), mens det raske ben presser tilsvarende tilbage. Presset/stillingen holdes i minimum 3 - 7 sekunder, og gentages 5 - 10 gange. Fordi der ingen bevægelse er i denne øvelse, vil de fleste tåle den. Fordelen ved denne øvelse er, at man får trænet knæet i en vinkel på ca. 90 grader, hvor lårets forside/M. Quadriceps stimuleres rigtigt godt.

Klassiske squat-øvelser vil selvfølgelig altid være nummer et, men når din veninde nu ikke tåler disse øvelser, vil jeg mene, at der er en stor chance for, at hun kan få lavet noget lårmuskeltræning med disse to øvelser.

Og hvem ved, måske vil hun, hvis det lykkes hende, at komme igang med disse øvelser, og få optrænet hendes quadriceps-muskulatur, kunne komme igang med træning i "ben-press maskinen" og senere måske endda lette squat-øvelser!

Vh.

HB66

Hej.

Mit spørgsmål går på, om det er hensigtsmæssigt at indtage min protein og kulhydrat umiddelbart efter styrketræningen, på trods af jeg cardiotræner 30 min efterfølgende...? Eller vil det være bedre at vente til hele træningen er ovre?

Hilsen Thomas

Hej Thomas!

Jeg er ikke sikker på, at der er lavet særligt meget forskning på området. Så man jo bruge sin logiske sans, samt prøve sig lidt frem. Hvis vi snakker en klassisk protein-shake med ca. 40 gram protein, tror jeg nok, at jeg ville vente til efter cardio træningen. Jeg er i hvert fald bange for, at min sarte mave, ikke ville bryde sig om, at få tilført en halv liter proteinrig væske under cardio træning. Det skal dog siges, at der er stor forskel på, hvilken cardiotræning, der er tale om. Er det cardiotræning, hvori løb indgår, vil jeg selv foretrække vand eller vand med en sukkeropløsning på max. seks procent. Er der tale om cykling er der normalt ikke de store problemer, med at indtage diverse væsker undervejs.

Du kunne jo også overveje, at lave cardio træningen først, så er du ude over det problem du nævner. Til gengæld kan man så diskutere, om det er hensigtsmæssig, at lave cardio træning inden styrketræning

Vh.

Henrik

Tak til alle for jeres svar. Jeg har endnu ikke testet løb på løbebånd, men var igår ude i skoven, hvor jeg løb ca. 50% af tiden på/i sne, som ikke var trådt til/komprimeret. Det var faktisk næsten som at løbe på græs De øvrige 50% blev løbet på "snesti", komprimeret af andre vandrere/løbere. Dette var også ok , ja det føltes i alt fald betydeligt blødere end asfalt og faktisk også grusstier, som jeg indimellem også løber på.

Så jeg prøver at fortsætte med lidt forsigtig løbetræning i de flotte sneklædte skove, evt. suppleret med løbebånd, og krydser fingre for at bentøjet holder.

Glædelig jul til alle

HB66

Hej til alle MOL-brugere og glædelig jul!

Jeg er en fyr på 43 år, der i mine unge år var en relativ flittig og ok løber ( 5 km på 17.24 og 10 km på 36.20 ). Jeg har dog aldrig været oppe på de store løbemængder/uge ( max. 30km/uge ), da jeg stort set altid døjede med skader ( har siden fundet ud af at jeg har psoreasisgigt, og derfor let får enthesopatier ( betændelsestilstande der hvor senerne hæfter på knoglerne, hvilket gør, at jeg har døjet meget med hælspore, skinnebensbetændelse og achillessene ).

Efter flere års løbepause ( jeg har cyklet og styrketrænet i stedet for ), er jeg så småt kommet igang med at løbe igen. Det lykkedes faktisk, fordi min kæreste, som stort set ingen løbeerfaring har, "kom til" at melde sig til DHL-stafetten med nogle kolleger. I den forbindelse gjorde jeg hende selskab, når hun skulle træne efter det skånsomme opstartsprogram, jeg havde lavet til hende ( 2 min. løb-2 min. gang X 5, med en fornuftig progression/stigning de følgende 10 uger ). Desuden har jeg i starten kun løbet på græs, og senere en kombination af græs og grus- eller skovstier, da jeg har meget dårlige erfaringer med at løbe på asfalt. Denne blide opstart har lige været noget for mine gamle sårbare ben. Bortset fra en 10 dages pause pga skinnebens problemer, har jeg kunnet løbe 4-8 km 3 gange ugentligt , uden nævneværdige gener.

Nu kommer mit spørgsmål så til alle jer, der har pløjet jer igennem min "løbe-historie":

NU HVOR FROSTEN TILSYNELADENDE ER KOMMET FOR AT BLIVE, HAR JEG PROBLEMER MED AT FINDE ET BLØDT LØBEUNDERLAG. HVAD VIL I FORESLÅ AT JEG GØR?

1) LØBE PÅ LØBEBÅND ( DE HAR ET TECHNOGYM LØBEBÅND I DET FITNESSCENTER, HVOR JEG TRÆNER, MEN JEG ER USIKKER PÅ, HVOR HÅRDT ET LØBEBÅND ER AT LØBE PÅ )

2) LØBE PÅ ASFALT ( OG SÅ BARE SÆTTE MÆNGDEN OG TEMPOET NED )

3) LØBE PÅ GRÆS/SNE ( HAR FORSØGT, MEN UNDERLAGET ER MEGET KNOLDET OG UJÆVNT - DET ER SVÆRT AT KOMME IND I EN GOD RYTME )

4) LADE VÆRE MED AT LØBE, SÅ LÆNGE DER ER FROST

5) NOGET HELT ANDET?

Min bekymring går selvfølgelig ud på, at jeg vil blive ked af det/frustreret, hvis jeg bliver skadet igen igen, hvis jeg begynder at løbe på et hårdere/anderledes underlag end jeg er vant til. Nu er jeg jo endelig, efter utallige forgæves forsøg på "løbe-comeback gennem årene, kommet igang igen med løbetræningen, hvilket jeg nyder utroligt meget. Og så er det jo utroligt dejligt, at have løb som en fælles aktivitet og interesse med kæresten ( som lige har løbet 5 km på 23.18, så hun er også kommet hurtigt efter det )

Julehilsner til jer alle

HB66

Er begyndt at løbe intervalløb på løbebånd (for meget sne her i sydGrønland, til at løbe ude nu), men har nogle spørgsmål.

Hvad er vigtigst ? løbe med konstant hastighed i intervalet, eller med konstant belastning (med lige høj grad af forpustethed)

Hvis jeg løber med konstant hastighed (14 km/t), bliver jeg kun rigtig forpustet i slutningen af intervalet, men hvis jeg starter lidt hurtigere (16 km/t), og regulerer ned (til 13 km/t), er jeg meget forpustet igennem hele intervalet.

Hvad med pauser ? hvis jeg lunter videre (7km/t) har jeg ikke samme kraft til at spurte igen, er det ok at gå, eller stå ? gør det meget hvis pausen er længere end intervalet ?

I klassisk intervaltræning skal du tilstræbe, at holde et konstant tempo igennem alle intervallerne. Du skal altså være i stand til at løbe sidste interval med samme hastighed som de forrige intervaller. Kan du ikke det, har du løbet for stærkt i de første intervaller. Med hensyn til pauserne, er det en god ide at gå lidt omkring, alternativt jogge meget langsomt. Med denne aktive form for pause, vil kroppen lettere komme af med mælkesyre og andre affaldsstoffer, så du er mest mulig frisk til det efterfølgende interval. Som en grov tommelfingerregel er pausernes længde ca. 50% af løbeintervallernes længde ( f.ex. 4 min. løb - 2 min. pause ). Intervaltræning med længere pause end løbeintervallet vil normalt give for stort pulsfald i pausen. Hvis det skal praktiseres med god effekt, kræver det et meget højintensiv arbejde i løbeintervallerne, og så begynder det at ligne "sprinttræning".