HB66

Medlemmer
  • Posts

    468
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by HB66

  1. Hej Henrik!

    Jeg er virkelig ringe til tysk, men jeg prøver, at hakke mig igennem beretningerne. Tak for dine input.

    Jeg holder fat i lavprofilhjulene. Jeg skal nok komme nedad. Det bliver værre at komme ( hurtigt ) opad. Og så håber jeg da, at jeg på de få flade stræk, samt på nedkørslerne, kan finde et baghjul at ligge på læ af, og så betyder aerohjul jo ikke så meget. Der er forøvrigt kun 150 grams vægtsforskel på de to hjulsæt. Jeg kunne jo i teorien køre med 50/34 foran og 12-27 på mine aerohjul, men sagen er den, at kassetter, kæde og mindste klinge (34/39) er slidt sammen, så jeg vil ikke til at blande det.

  2. Halløj, hørte lige mit navn i æteren :happy:

    Rad am Ring kan du roligt glæde dig til. Jeg har altid haft et særligt forhold til den gamle racerbane i Eifelbjergene. Var nede og se cykel-vm med min far så langt tilbage som 1978. Og før det hørte man som dreng de drabeligste beretninger om de store løb på banen.

    Jeg var ganske rigtigt dernede i september 2010. Jeg kørte dog ikke 24 timers løbet, men motionsløbet, der bliver afviklet samtidig. Her valgte jeg at køre løbet på 6 omgange, der hver var på 25 km og med 500 hm. Lidt hovedregning siger 150 km i det hele med i alt 3000 hm.

    Det er et stort arrangement, hvor der er løb (altså til fods) om morgenen, hvor man kan løbe 5 km, 10 km eller en hel omgang på Ringen. Midt på dagen er der så start på cykelløbene, og det er både kortere motionsløb, det lange som jeg var med i plus 24 timers løb for både landevej og MTB.

    Holdene opslår lejr ved banen, og så skiftes man ellers til at høvle rundt på banen, der er rimeligt udfordrende. Der er dog den kæmpefordel, at banen er meget bred, og at der ikke er anden trafik. Det er meget underligt i starten, at man bare kan køre "over det hele", men man vænner sig hurtigt til den luksus.

    Man starter på den store opløbsstrækning og begynder med at køre rundt på den moderne del af Nürburgring, der bruges til F1-løb. Så drejer man fra og kører ud på Nordschleife, den lange gamle racerbane. Og den byder på næsten konstante stigninger, op, ned, sving og udfordringer. Det er hektisk, indtil man finder en rytme.

    Der er nogle lange bakker i starten, og efter en 8-10 km kommer Fuchsröhre, en stejl nedkørsel, hvor det gælder om at køre hurtigst (jeg bakkede af, da jeg ramte 80 km/t). For at understrege pointen, er der sat en fartmåler op i siden af vejen, og der er altså bare nogen, der giver den gas ...

    Så følger der flere bakker - nogle ganske lange - og du kommer gennem Carrousell umiddelbart før det stejleste stykke op til Hohe Acht (hvor der er depot). Efter lidt flere sving og bakker rammer du Döttinger Höhe, hvor der falder ro på frem til målstregen. Den runde tog jeg 6 gange, og det var rigeligt for mig.

    Så desværre er jeg helt blank mht. natkørslen. Jeg kunne se, at holdene hyggede sig gevaldigt, og jeg er sikker på, at det er kæmpe oplevelse, men det praktiske og tekniske omkring selve kørslen om natten kan jeg ikke rigtig bidrage med, men det kan dine holdkammerater sikkert.

    Det er i øvrigt et fantastisk stykke logistik, der skal falde på plads med ale de mange løb, der afvikles samtidig. Der er også et 24 timers MTB-løb, og de kører på en helt anden rute op i bakkerne og rundt om selve Nürburg. De rammer dog Ringen lige før opløbet og kører med rundt på F1-banen, før de igen stikker ud i skoven.

    Viel Vergnügen!

    Hej Henrik!

    Tak for at du gad bruge tid på at øse ud af dine erfaringer. Jeg har også set videoen, som du linkede til. Det ser lidt vildt ud.

    Jeg har været i tvivl om, hvilket hjul- og gear-setup, jeg skulle vælge, men med de mange hm in mente, har jeg bestemt mig for at køre med mit bjerg setup, 34 x 27 og Fulcrum Racing Zero. Mine højprofiler MCC SR, vil selvfølgelig kunne få mig hurtigere ned af bakkerne, men til gengæld er de trods alt lidt tungere, at få med op over de mange bakker. Jeg kørte med samme setup i Belgien der, hvad angår hm pr. km, kan sammenlignes med "Rad am Ring", og det fortrød jeg ikke.

    Fyssen

  3. Rad am Ring 2012!

    Jeg har da vist glemt at fortælle, at jeg godt nok på en beklagelig baggrund, i sidste uge, blev tilbudt, at erstatte en deltager på et firemandshold i den kommende weekends 24 timers løb Rad am Ring. Holdet består af fire ryttere fra en naboklub, hvoraf de tre af dem også kører i "min" klub AaCRM. En af dem brækkede kravebenet i onsdags, og jeg fik dagen efter tilbuddet om, at afløse den uheldige rytter. Jeg ville på det tidspunkt ikke love noget, da jeg på det tidspunkt efter Rundt Om Horsens søndag og enkeltstart tirsdag, var meget træt, og også lige havde et hårdt Velomediane Criquelion, jeg skulle godt igennem.

    Men da jeg søndag kunne konstatere, at jeg var kommet godt igennem løbet i de Belgiske Ardenner, ringede jeg og meddelte, at jeg var klar.

    Så på fredag kører vi de små 1000 km sydpå, og gør os klar til de 24 timers strabadser.

    Bortset fra igen at skulle til at lide på de tyske motorveje, så glæder jeg mig meget, til en udfordring, der er helt anderledes, end noget andet jeg har prøvet før.

    Løbet køres bl.a. på Nürburgrings Formel 1 bane, samt "nordsløjfen". En omgang er 28 km og indeholder 500 hm. Og stigningsprocenter på 17%. Det vil faktisk sige, at ruten pr. km, indeholder lige så mange hm som Criquielion, der var rigelig kuperet. Så det faktum, samt det, at der skal køres i intervaller og om natten, gør det til en meget spændende og anderledes udfordring. Og så bliver det også fedt at køre som et hold.

    Vi havde "strategimøde" igår, for hvad der er smartest ift., hvor meget vi skal køre af gangen. En af de andre, deltog i 24 timersløbet på Ring Djursland i juni, og han havde en del erfaring, at øse af.

    Så nu ruller jeg endnu en let tur imorgen, så burde jeg være frisk til på lørdag.

    Fyssen

  4. Efter to dages pause ( svømmende dog 1200 m crawl inden saunagus mandag ), kørte jeg to spinningtimer tirsdag morgen. Ikke noget specielt at berette bortset fra, at der var så varmt i spinninglokalet, at selv instruktøren beklagede sig.

    Idag rullede jeg 30 km på lige godt en time - ren aktiv restitution, og så en omgang stræk og foamroll af benene bagefter.

    Fyssen

  5. Fed beretning. Lyder som alletiders tur. Den er lige skrevet på to do-listen næste år, hvis det er cyklen, bliver den foretrukne motionsform. Flere af gutterne i Birkerød er også nede at køre det hvert år og fortæller meget begejstret om det.

    Jeg kan bekræfte, at der var flere Birkerød-ryttere dernede. Flere af dem, sad også og helte Belgiske øl i halsen efter løbet.

    Jeg husker det som, at deres trikot er sort/rød, kan det passe?

    Fyssen

  6. Criquielion part 2

    Velomediane Criquielion blev en rigtig god oplevelse. Jeg nåede åbenbart lige akkurat at blive fuldt restitueret til løbet, og de stive ben fra den lange køretur derned fredag, var klar til action om lørdagen.

    Min makker og jeg boede i en stor hytte ( et tidligere savværk ) sammen med 20 personer fra KCK Herlev Motion. Hytten lå ca. 15 km fra La Roche en Ardenne, hvor starten skulle gå. Igennem min bror, der bor på Amager, havde vi fået nys om, at KCK-folkene havde nogle ledige sengepladser, så det tilbud benyttede vi os af.

    KCK-folkene viste sig at være en dejlig flok af positive mennesker, der tog godt imod os, trods vores jyde-gener, som vi selvfølgelig måtte høre lidt for. Men det var altid med et glimt i øjet, så det var fair nok.

    Om aftenen fredag blev diverse vejr-apps brugt og diskuteret flittigt, for der regnede en del udenfor. De fleste apps sagde regn om natten, lette byger morgen, og så opklaring ila. dagen. Desuden stigende temperaturer op til 22 grader og en frisk vind, så lød det jo faktisk ok.

    Vi skulle sove i en stor sovesal, hvad jeg ikke var klar over, for så havde jeg taget min ørepropper med. Da jeg tit har svært ved at falde i søvn før "store" løb, tog jeg en halv "slumre-pille". Desværre nåede jeg ikke at falde i søvn inden en af de andre, som lå ret tæt på mig, begyndte at snorke så højlydt, at jeg på et tidspunkt kom i tvivl om, at man havde savværket op igen. Sådan lød det næsten!! Så dag jeg havde ligget og vendt og drejet mig en times tid, sløv af pillen, men uden at falde i søvn, tog jeg madrassen med ned i stueetagen, og læste lidt, for så endelig at falde i søvn.

    Om morgenen stod vi op til let regn, så alle var enige om at tage cyklerne ind til La Roche. Efter en hyggelig fælles morgenmad, gjort klar af "morgenholdet" ( alle deltagere havde praktiske opgaver ila. weekenden ), gjorde vi os klar til at køre ind til La Roche. På vej derind begyndte der at komme huller i skydækket, så det så da trods alt lovende ud.

    Kl. 9 var der fælles start, dog havde dem, der havde kørt en guldtid inden for de sidste to år, mulighed for at starte forrest. Vi andre måtte vente de 4-5 minutter det tog inden vi kunne passerer måtten, der registrerede chippen, der var placeret i nummerskilt, der var monteret på styret.

    Løbet er officielt 170 km og har 3300 højdemeter, og de første højdemetre skulle køres ind på kontoen efter 300m! En 2,8 km lang stigning med en gennemsnitlig stigningsprocent på 5,4 - så var man ligesom igang!

    Det gode ved den tidlige stigning var, at der ret hurtigt kom spredning i det 1550 mand store felt, så man på bakketoppen kunne finde ind i en mindre gruppe. Og så kom bakkerne ellers som perler på en snor, og kun sjældent gik det lige ud. Ikke alle steder var asfalten lige god, så nogle gang var det ret "spændende" at fræse ned ad med 70-80 km/t ( man skulle jo nødig miste kontakten til gruppen ).

    Selv om vejret blev bedre og bedre ( de løse ærmer blev smidt efter en tre timer ), så var vejene stadig fugtige, da jeg nåede "Mur de la Velomediane". Mur de la Velomediane er en vej lavet af betonplader, der officielt er 1,8 km med en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,8. Flere gange viste Garmin'en over 20 %, og den føltes altså også langt stejlere end de 8,8%, der nogenlunde modsvarer de første 2-3 km på Alpe d'Huez. Nogle steder var der så stejlt, at man helt automatisk rejste sig op, men de fugtige veje medførte, at man lavde hjulspin, så man var nødt til at sætte sig igen, så der kunne komme noget pres på baghjulene, og vejgrebet blev genetableret ( det har jeg sgu ikke prøvet før på en racercykel om sommeren )!!

    Næste store udfordring kom efter 67 km, hvor vi var færdige med første sløjfe og kom tilbage til La Roche. Her blev man ledt op ad en brostensbelagt bakke lige ved byens kirke ( derfor kaldes bakken selvfølgelig "kirkebakken", men hedder rigtigt Cote de Gohette ). I forlængelse af denne bakke kom tre bakker mere, tre af de fire bakker med en stigningsprocent på 11 eller mere!! ). I alt blev det til 5,3 km stejl stigning i træk. Som en sjov lille detalje, er der en konkurrence i konkurrencen på denne lange stigning, hvor man registrerer, hvor lang tid, den enkelte deltager er om de 5,3 km. jeg brugte 16.00 minutter, men kan se af resultatlisten, at de hurtigste gjorde det på under 13 minutter!!

    Lige før toppen af bakken hilste jeg på vores formand Jan "store klinge" Skals. Jeg er ikke 100% sikker, Men jeg tror faktisk, at han på denne monster-stigning, var nede på den lille klinge foran ;-)

    Da jeg ikke har kørt løbet før, kørte jeg generelt semi-defensivt. Det vil bl.a. sige, at jeg ikke kørte så aggressivt opad som jeg måske kunne have gjort og, at jeg lod de villige belgiere og hollændere tage hovedparten af føringerne i front.

    Det gjorde så også, at jeg modsat La Marmotte i år, nærmede mig slutningen af løbet uden at være helt kvæstet. Den sidste time må jeg dog indrømme, at jeg var træt, og faktisk syntes, at jeg havde det varmt under hjelmen ( der var nu strålende solskin ).

    Rigtigt mange deltagere havde "udstationeret" en person, der kunne række dem nye flasker og mad ude på ruten, så de behøvede ikke at køre i depot. Depoterne efter 60 og 132 km besøgte jeg begge. Jeg kørte kun med to flasker, så det var simpelthen nødvendigt. Jeg var noget træt af at skulle slippe gruppen jeg sad med, for at køre i depot, men begge gange gik der ikke særligt lang tid, så havde en ny gruppe dannet sig. Og jeg vil sige, at modsat La Marmotte, som reelt er en 170 km enkeltstart bortset fra det relativt flade stykke mellem bunden af Glandon og starten på telegraphe, så er det en klar fordel, at finde en gruppe at køre med i dette løb. For selvom der kun sjældent køres i helt fladt terræn, så er farten alligevel så høj, at man med fordel kan ligge på hjul i en gruppe.

    Jeg havde hørt, at løbet sluttede med en 9-10 km lang nedkørsel til La Roche, så da vi begyndte på en nedkørsel efter ca. 154 km, tænkte jeg at vi nok manglede en stigning mere, for vi havde heller ikke kørt 3300 hm endnu. Men modsat de andre nedkørsler, bemærkede jeg, at der nu blev kørt som "død og helvede". Det viste sig så, at løbet ikke helt nåede op på 170 km ( det skyldes vist, at ruten var ændret lidt ift. sidste år ) og, at vi derfor var igang med 9-10 km "opløbsstrækning", så det gik tju-hej over stok og sten.

    Så efter 164 km kunne jeg køre i mål i tiden 05.27.06, Og en plads som nummer 190 ( 175, hvis man ser på reel køretid, alle krydsede jo ikke startlinien på samme tid ), hvilket jeg var meget tilfreds med, da jeg inden løbet, ved at snakke med KCK-folket, min makker Morten og min bror, der kørte løbet sidste år, havde fået en indikation af, at en tid under 6 timer ville være flot.

    Efterhånden som AaCRM-folkene kom i mål, samledes vi os om et bord i ølteltet, sammen med tre Nibe-ryttere, og sluttede løbet af med en dejlig ( og stærk ) belgisk øl. KCK-folkene, der sad lige udenfor, fik selvfølgelig også lige en skåle-hilsen med.

    Mange har spurgt mig, hvilket løb af La Marmotte og Velomediane Criquielion, der er hårdest, og der er der for mig trods alt ingen tvivl - La Marmotte er væsentligt hårdere. Dels er det længere, dels er der varmere, dels sidder du i længere tid af gangen med en høj puls tæt på din anaerobe tærskel. Velomediane Criquielion minder mig i hårhed mere om vores kongeetape på træningslejren på Mallorca, men den var nu også hård nok!!

    Naturen i de belgiske Ardenner er meget flot og fascinerende, men igen, det slår ikke LM, lang fra.

    Men alt i alt er Velomediane Criquielion et løb, jeg på det varmeste kan anbefale. Super godt organiseret. God skiltning og en del officials på ruten, der holdt trafikken tilbage på særligt kritiske steder. masser af liv og fest i start- og målområde, men faktisk også uden på ruten, hvor mange især børn, heppede på os. man kan godt mærke, at cykling er stort i Belgien.

    Mht. gearing, var jeg inden løbet i tvivl om, hvad der ville være det rigtige valg. Lad mig sige det sådan, at jeg var meget glad for mit "panik-gear" 34 x 27 på "Mur" og på "Kirkebakken" ;-)

    Facts:

    Distance: 163,97 km

    Tid: 05.27.06

    Gns. fart: 30,2 km/t

    Max. fart: 77,6 km/t

    Højdemetre: 3192

    Gns. puls: 151

    Max. puls: 178 ( min max puls er 191 )

    Om aftenen skulle vi grille med Københavnerne og, KCK's egen slagter havde medbragt de dejligste oksebøffer og grilpølser, så det var bare en perfekt afslutning på dagen. Trætte gik de fleste i seng mellem 22 og 23, velvidende, at der var en lang tur nordpå dagen efter, der skulle overståes.

    Fyssen

  7. Hej Henrik!

    Det lyder spændende med dit "vandre-projekt" men, hvad tanker har du gjort dig ift. din achillessene?

    Jeg tænker selvfølgelig på, at det er muligt, at du ikke får ondt i achillessenen af at gå herhjemme på fladt jævnt underlag, men på din vandretur vil du alt andet lige komme til, dels at gå væsentligt længere distancer end du er vant til, dels i et andet terræn end du er vant til.

    For lægmusklen/achillessenen er der kæmpe forskel på, at gå lige ud og gå op ad.

    Fyssen

  8. Velomediane Criquielion 2012

    Er lidt smadret efter lang tur hjem fra Belgien idag.

    Løbet gik over al forventning, og jeg kom godt igennem og kørte en god tid ( 05.27 ), efter hvad jeg kan forstå på dem jeg snakkede med dernede, som havde kørt løbet før. Det rakte til en plads som nummer 190.

    Mere følger senere.

    Fyssen

  9. Mandag

    Meget træt efter gårdsdagen all-in/all-out i Horsens, valgte jeg at køre et meget kort og langsomt restitutionspas på ca. 30 min. med ca. 27,5 i snit.

    Tirsdag

    4. og sidste afd. af Craft Enkeltstartscup. Inden start lå jeg nummer fire, men ham der lå nummer tre ( Henrik A. ), kørte gudhjælpemig forkert, så jeg sluttede som samlet tre'er, hvilket gav et par lækre Craft Bib-tights i præmie.

    Jeg var ellers på ingen måde kørende idag. Var slet ikke restitueret efter i søndags, hvor jeg kørte mig helt i bund i Horsens, men jeg kom igennem på ren vilje. Min pulsværdier lå konstant 5-6 slag under AT, hvilket ikke er godt nok, med tanke på, at der var tale om en TT, der varer mindre end 50 minutter - et klassisk tegn på træthed og manglende restitution.

    Nu skal der bare slappes af ind til på lørdag, hvor jeg skal køre Velomediane Criquielion.

    Fyssen

  10. Endnu engang stærkt kørt. Hvis du kan sidde med i det løb, så burde der være grobund for mere. Formen fejler i hvert fald ingenting skulle man mene :bigsmile:

    Tak, og ja, jeg er vist nødt til at prøve det der licens-noget næste år, bare for at se, hvordan det er ift. motionscykelløb.

  11. Actas løbet

    Idag der stod den på godt gammeldaws væddeløb ude på Flyvestation Værløse.

    Løbet skulle skydes igang kl 1209 og min optakt var som følge af den sene start helt fin. Ingen stress. I seng lidt i kl 24, sove sødt som en baby indtil kl 0800. Afsted kl 0900. Ankomme i god tid og lede efter indkørslen så jeg havde godt med tid. Eneste sten i skoen var jo at mine løbshjul var punkterede på bagringen, så den stod på lavprofiler (Shimano DA 7850-c24-cl) med åbne ringe idag, ellers var vejret godt, formen fin og min mentalitet var på kill-mode.

    Jeg ankom ca 10:50 og fik skrevet mig ind, skiftet tøj og gjort cyklen klar. Luft i dækkene så den stod på 8 bar for og bag, og så ellers ud og varme op i en halv times tid. So far so good. Pulsbæltet drillede lidt igen (!) men det fik jeg styr på og så kørte jeg afsted igen, benene føltes gode, spændstige nærmest. Men men men og atter men. Efter ca. 30 sekunder kom lyden vi alle hader, "PPPPFFFEEEW, pfew, pfew, pfew". Jeg var punkteret! Pis og lort altså. Hurtigt af cyklen, af med sokker og sko og skynde sig tilbage så man kunne få en ny slange i dækket. Afsted igen og efter et minut skete det så igen: "PPPPFFFEEEW, pfew, pfew, pfew". Dét var sådan set det, mit løb sluttede her, 15 minutter før start. Jeg var super irriteret, mildest talt. Her har man sat sig selv op, trænet til det, spist rigtigt, og generelt forberedt sig godt og så skal sådan en banalitet sætte en stopper for det. ØV ØV ØV...

    post-22151-0-03149100-1345398064.jpg

    Jeg kan klare een punktering, men to er lige een for meget. Desværre var det samme sted og dermed også nok samme sten i dækket der har lavet hul i slangen. Havde ellers tjekket inden slangen røg i men der må sidde noget som man ikke kan mærke eller se. Møghamrende ærgeligt, og ikke mindst frustrerende og spild af tid og penge og slitage på bil og jeg skal komme efter dig, at køre 240 km for at køre sammenlagt 1 km.

    Så det var det, slut prut finale. Jeg skilte cyklen ad, lagde den bag i bilen, tog civilt tøj på og gik ned og kiggede lidt på mit felt der kom forbi. En tam fornemmelse.

    post-22151-0-50247800-1345398656_thumb.j

    Efter at have stået og kigget lidt en times tid, kørte kæresten og jeg en tur på landet og ned af strandvejen. Ved Vedbæk stoppede vi et sted der hed Pizzedinapo hvor der var brændefyret stenovns pizza, "ægte" italiensk virkede det som. Det hele så fint ud, italienske gloser føg rundt bag disken, san pellegrinoer i køleren. Jajaja, alt så fint ud indtil jeg fik min pizza, den flød med olie og havde nok lige fået et minut for meget. Den var simpelthen brændt på, vaffanculo! Så der spiser jeg ikke igen...

    Argh, sådan noget lort, og så når man lige har glædet sig til............................ en god pizza ;-)

  12. Rundt Om Horsens!

    Super løb, super rute med masser af bakker. Grundet varmen havde jeg anskaffet mig en saddelflaskeholder til to flasker ( en ide, jeg fik af jernladyen Jannie ), så jeg kunne få fire flasker med på turen. Efter en lille time kører jeg stærkt ned af en hullet/ujævn bakke, hvilket medfører, at saddelflaskeholderen brækker af og jeg mister min to flasker. Frontgruppen var dannet, og det var ikke en reel mulighed at stoppe, for at samle flaskerne op. På det tidspunkt havde jeg drukket den ene flaske, hvilket betød, at jeg kun havde en flaske til tre timers cykling i en varme, der slog alle rekorder for de to sidste år!! Det var ikke specielt fedt at tænke på, og jeg må indrømme, at det påvirkede mig en del mentalt, da jeg derfor ikke var interesseret i, at løbet skulle blive alt for hårdt. Men det var jeg jo ikke ene om at bestemme, så der blev i perioder virkeligt kørt cykelløb, hvor bakkerne blev brugt til utallige udbrudsforsøg ( igen var der en del licensryttere, der gjorde løbet meget hårdt med deres gentagne ryk, hvilket ikke er en af mine spidskompetencer, endnu ;-) ). Efterhånden blev den frontgruppe på ca. 40 mand, der havde dannet sig ila. den første time mindre og mindre. Da der var ca. 20-25 km igen af løbet, blev to udbrudsgrupper samlet til en på 6-7 mand, og det lignede længe, at de ville holde hjem, men ca. 2 km fra mål fik vi dem indhentet, så vi var en 15-16 stykker, da vi kørte op ad den sidste stigning inde i Horsens by. Her splintredes gruppen i atomer, og folk kom hjem med nogle sekunders mellemrum.

    Jeg selv blev 10'er ( snoldede 8 sekunder efter vinderen ), hvilket jeg var meget tilfreds med, omstændighederne taget i betragtning ( bla. krampe de sidste km, en del licensryttere til stede og så den mangelfulde hydrering i varmen ).

    Facts:

    140,74 km.

    03.57.20

    35,6 km/t.

    1550 hm.

    79 km/t ( max. speed )

    154/183 ( gns./max. puls )

    Nu står den på hvile indtil tirsdag, hvor jeg skal køre klubbens 4. og sidste enkeltstart for i år. Derefter mere hvile i håbet om, at jeg kan nå at blive helt frisk til sæsonens næststørste opgave Criquielion ( 170 km, 3300 hm. ) på lørdag i Belgien :-)

    Fyssen

  13. Fyssen: Tak :bigsmile: Jeg fungerer ret underligt, og får jeg ikke søvn nok så virker mit system slet ikke. Det er ret irriterende for at sige det mildt, men jeg har efterhånden lært at leve med det. Starten går kl. 9 i morgen, og det ville betyde at jeg skulle op omkring kl. 6.30. Selv hvis jeg er hjemme i seng kl. 24 i aften, så vil det kun give mig 6,5 times søvn, og det er desværre ikke nok til mig. Ellers ville jeg ikke have noget problem i at holde mig til en enkelt øl eller to, det gør jeg nok alligevel under alle omstændigheder :bigsmile:

    Motta: Ja, det kunne have været interessant at se hvad du kunne udrette på sådan en rute. Tror det havde været grumt at blive slået af en triatlet :bigsmile:

    @Kermit, du bliver klogere mht. søvn. Hvad f.... vil du gøre, når du får børn.? Eller når du skal deltage i et løb, som du har trænet op til i et halvt år ( f.ex. La Marmotte ) og ikke kan falde i søvn, pga. af et højt spændingsniveau? Vil du så bare droppe det?

    Jeg kørte LM 2011 på 1.45 times søvn. Man kan meget mere end man selv tror!

    Så hvis du VIRKELIG gerne vil køre det løb, kan du selvfølgelig køre det løb, selv om du KUN har fået 6 timers søvn!

  14. Mermaid Løbet - TT

    3951259774_e5281d318b.jpg

    I dag skulle der køres enkeltstart i Mermaid løbet ude på Flyvestation Værløse. Min optakt har ikke ligefrem været perfekt med en forkølelse der har ødelagt en stor del af forberedelsen, og turen derud gik ikke ligefrem bedre. Vejvisningen under propositionerne gik på krak kort koordinator, og jeg ejer ikke et kraks kort. Der stod så at der var adgang fra en vej, og den fandt jeg frem til, men der var ikke en skid adgang. Hele vejen rundt om, og til sidst fandt jeg indgangen. Tror jeg havde 25 minutter til at jeg skulle starte fra da jeg dukkede op. Jeg havde i øvrigt også glemt at der ikke var indskrivning, så jeg brugte lige 5 minutter på at finde ud af hvor man skulle det. Dumt.

    På med tøjet, og gøre cyklen klar, og så tror jeg lige det blev til 6 minutters opvarmning inden jeg så skulle igang. Absolut ikke optimalt, men jeg måtte jo bare få det meste ud af det.

    Da jeg satte igang og rullede henover måtten mens jeg trådte an spinnede mit baghjul lige en gang, og så var jeg ellers afsted. Ned i positionen så hurtigt som muligt, og så ellers bare træde watt ud. Jeg valgte at køre den lidt konservativt med tanke på den meget korte opvarmning. Så jeg var lige tilbageholdende fra starten af, og forsøgte bare at finde ind i en rytme jeg følte jeg kunne holde. Det betød også at jeg ikke fokuserede særlig meget på wattene eller puls, men mere på at kigge ligeud hele tiden(så halen på hjelmen ikke peger opad). Ruten blev beskrevet som kuperet, men det var vidst en stærk overdrivelse. Den var ikke 100% flad, men kuperet kunne man ikke kalde den.

    Allerede efter 6 minutter kunne jeg mærke mine lårmuskler begynde at gøre ondt og føles tunge, så jeg bakkede lidt af igen.

    Der var en række hurtige steder på ruten, og de fleste sving kunne faktisk tages i bøjlen. Der var lige et par enkelte steder hvor jeg lige måtte bremse lidt ned, men det var til at overleve.

    På 2. omgang forsøgte jeg at give den lidt ekstra selvom benene begyndte at gøre ondt. Sveden begyndte også at hagle ned over mig fra hjelmen, men det motiverede nærmest bare endnu mere. Da der måske manglede noget ala 6 minutter eller noget i den dur, kan jeg høre den velkendte lyd af et pladehjul, og 2 sekunder efter kommer der en Mermaid rytter op på siden af mig. Han var kun på 1. omgang så han kom forbi mig, men han tog ikke mere end 5 meter på mig. Jeg forsøgte derfor at ligge mig så langt fra ham ved at placere mig ude på siden, og åbnede så lidt ekstra op og hentede ind på ham, og kørte forbi. Om han så har ligget og draftet mig ved jeg ikke, men da han kort tid efter passerede mig kom der en kommissær op og sagde at vi skulle holde 25 meter. Jeg slog derfor lidt op, og lod ham få lidt ekstra plads. Da der var et par km tilbage valgte jeg at åbne op med hvad jeg nu engang kunne, og virkelig give den alt til sidst.

    Da jeg passerede stregen var mine ben helt stegte som de aldrig har været før, men det var bare en super fed oplevelse. Jeg klokkede selv tiden til 39.19 hvilket var ret langt fra vinderen, men jeg havde inden starten givet mig et mål om at komme under 40 minutter, og det gjorde jeg så. Med min forberedelse taget i betragtning og de tabte sekunder grundet at jeg blev hentet, så tror jeg sagtens at jeg kunne have kørt hurtigere. En tid under 38 minutter kunne nok godt have været mulig hvis jeg ikke havde været syg, og havde haft bedre opvarmning. Men det er alt sammen spekulation. Jeg tror min officielle tid blev på 39.21 hvilket også er ok. Det rakte vidst til en plads som nummer 11. Så jeg er egentlig ganske tilfreds med indsatsen, selvom jeg ved at jeg ville kunne have kørt hurtigere. Det giver dog noget moral da jeg aldrig har ment at jeg var en særlig god tempo kører. Med en TT cykel kunne jeg måske have kørt mig i top 5 - i hvert fald i mine drømme :bigsmile: Vinderen kørte på en Cervelo P3 med Zipp 808 forhjul og Zipp pladehjul. Han kørte den vidst på lige omkring 36 minutter, eller 3 minutter og 20 sekunder hurtigere end en gut på en Orca med bøjle :happy:

    25,7 km med 39,3 km/t i snit. 274 watt i gennemsnit. Hvis jeg tænker på at min FTP ligger på 300 watt, så burde der have været mere at skyde med på en rute som den i dag.

    20120818TT.png

    20120818kort.png

    Men fuck nogle vilde cykler der var derude. Det var jo nærmest obligatorisk med pladehjul bagpå og højprofil foran, og der var godt nok mange Cerveloer. Jeg lurede også en BMC Timemachine og et par Specialized Shiv's! Det er jo crazy.

    Jeg ville virkelig gerne have kørt løbet i morgen. Ruten ser fin ud, og virkelig bredt opløb - havde været helt perfekt for mig. Men som sagt skal jeg til en fødselsdag i aften, og jeg tror det bliver vådt. Er jeg nogenlunde i live i morgen kan det være jeg kører derud og hepper lidt på JJ.

    @Kermit, hvis du virkelig mener, at du gerne vil køre det løb imorgen, så kunne du jo tage til festen uden at drikke mere end et par genstande, tage hjem lige inden midnat og så være klar til løb imorgen.

    Jeg har selv en seriøs ( perfektionistisk ? ) tilgang til min cykling, men har da lært, at man faktisk godt kan cykle stærkt, selv om forberedelserne/optakten til en konkurrence ikke forløber 100%, som man kunne tænke sig.

    F.ex. var jeg i juni i år til koncert og efterfølgende på pub, hvor jeg alt i alt fik to øl ( men havde en sjov aften alligevel ), dagen inden et cykelløb. Jeg kom i seng kl. 01.30, og kl. 10.00 stod jeg klar til løbet, som jeg gik hen og vandt.

    Sådan en optakt til en konkurrence, har jeg aldrig haft før, og det er heller ikke noget, jeg vil opfordre til, som en generel anbefaling, men det viser, at alt ikke behøver at være perfekt, for at kunne fungere. Og i mit tilfælde ( og måske dit i aften/i morgen? ) fik jeg det bedste fra to verdener, et dejligt social-arrangement og et fedt cykelløb!!

    Du skal ikke læse dette indlæg som "en løftet pegefinger" eller "bedrevidende", sådan er det i al fald ikke ment. Jeg ønsker bare, at fortælle dig om en anden tilgang eller måde at gøre det på ( når to ting man gerne vil kolliderer ). For jeg kan læse mellem linierne, at vi har mange af de samme tanker/tilgange/værdier ift. vores cykling.

    Enjoy :-)

    Fyssen