HB66

Medlemmer
  • Posts

    468
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by HB66

  1. Jeg har umiddelbart svært ved at se hvad der skulle være godt ved en positiv test, om man kan li manden eller ej? Der har altid været mistanke omkring Frank grundet OP, men det er alligevel en sag der ligger 6 år tilbage. Det eneste positive jeg kan se ved den positive prøve er at man får ryddet op i sporten igen. Jeg kan dog se langt flere ulemper ved det.

    1. Det er ikke bare en 4. eller 5. rangs rytter der er testet positiv, men en blandt den absolutte top. Det skaber en kæmpe miskredit omkring hele sporten - IGEN.

    2. Kigger man på hele historien så er overskriften at han er testet positiv for doping. Det han er testet positiv for er et forbudt stof, som principielt ikke har nogen præstationsfremmende effekt. Det det med stor sandsynlighed er blevet brugt til er sløring af forbudte stoffer.

    3. Vi har allerede dømt ham, på trods af at der kan være en forklaring på stoffet. Kolobnev sagen fra sidste år er et fremragende eksempel på en rytter der blev dømt på forhånd, men som til sidst blev frifundet.

    4. ALT det her smitter ned i rækkerne. Med andre ord vil vi som cykelryttere højst sandsynlig blive udsat for en masse pæne kommentarer om doping på vores træningsture.

    Så jeg har lidt svært ved at finde det positive i en positiv prøve, specielt når alle detaljer ikke er på plads.

    1) Når jeg siger, at det er godt, så er det fordi, man har taget en rytter, der ( sandsynligvis ) har snydt de rene ryttere. At jeg personligt ikke er vild med ham, er bare en ekstra "bonus".

    At du fremhæver nogle ulemper ved "fangsten" har jeg svært ved at følge. Det er jo nærmest som om, at du foretrækker, at snyderne ikke skal knaldes, fordi det har nogle negative følgevirkninger!!

    At det er en "top-rytter" der knaldes, er der da ikke noget nyt i. Det viser bare, at mange ( alle? ) er nødt til at dope sig, for at have succes i store etapeløb. Og den miskredit, der følger med, må sporten leve med indtil der er ryddet op ( utopia? ). Det modsatte, at man aldrig tester nogen positiv, vil kun tilfredsstille de mest naive cykelentusiaster. der vil sandsynligvis ALTID være doping i proff. cykling, og derfor skal snyderne knaldes!

    2) At stoffet, han er testet positivt for "kun" er et ikke-præstationsfremmende stof, er da ikke en formildende omstændighed, og derfor ikke relevant at trække frem. Du ved jo godt, hvorfor de stopper sig med ikke-præstationsfremmende midler!

    3) Selvfølgelig skal han ikke dømmes, før der foreligger en positiv b-prøve også. Indtil da, skal vi sikkert ligge øre til hans uendelige undskyldninger og søforklaringer!!

    4) Og? Synes du, at man skal droppe kampen mod doping-synderne, fordi du/motionister risikerer at blive kaldt "doping-svin"? Come on, har du rent mel i posen, er dine skuldre vel brede nok, til bare at smile af at folk kalder dig sådant noget?

    Husk på, at proff. cykling er en levevej, et job hvor man tjener sin løn. der sidder rene ryttere i feltet, der aldrig kommer i nærheden af de store resultater og kontrakter, fordi de konstant er oppe imod ryttere, der "overpræsterer" pga. ulovlig medicinsk hjælp. At lægerne har så stor en rolle i cykelsporten siger sgu da alt!! var der ingen snydere, ville du stort set aldrig have hørt om Dr. dit og Dr. dat!!

  2. Opsummering

    Onsdag:

    Cykling - 73 km @ 30,1 km/t inkl. 3 x 20 min i IM pace

    Torsdag:

    Morgenløb - 6,5 km @ 5:28 min/km

    Svømning - 3000 m med blandet teknik og 2x800 m intervaller

    Min svømning kører ikke særlig godt for tiden, og mine splits bliver langsommere:-(

    Aftenløb - 16,5 km @ 5:21 min/km

    Rolig puls og dejligt flow!

    Løb 3 x 3000 m intervaller lidt hurtigere end IM pace = 5:15 min/km.

    Fredag:

    100% off dag - NICE!

    Lørdag:

    Cykling - 69 km @ 30,5 km/t inkl. 3 x 10 min 1/2 IM pace

    Off bike run - 8,5 km @ 5:29 min/km (puls 76% af max)

    Svømning - 3000 m med 20x100 m intervaller. Ouch......

    Lortevejr! Blev 100% gennemblødt på cykel/løbeturen, og punkterede da også 500 m fra min hoveddør. Den blev rullet hjem, for gad ikke at skifte slange så kort fra mit mål.

    Søndag:

    Cykling - 148 km @ 30 km/t

    En times opvarmning og derefter startede jeg hver time med 10 min i IM pace.

    Kom hjem med masser af overskud og god moral!

    Mandag:

    Løb - 10,5 km @ 5:20 min/km. Stille og roligt, lav puls og overskud.

    Svømning - 2500 m teknik

    Det er f.... en ordentlig omgang træning, du får banket af - respekt. Skal du ikke snart til at geare lidt ned ift. CC?

  3. Dagen derpå...

    Bryllup i går endte i en fem hestes brandert - det var sgu ikke helt en del af planen her fire uger før race-day. Oh well, jeg er ung og hvis jeg ikke må slå mig løs en gang imellem, er det så det hele værd? Jeg bruger rigtig meget tid til træning, og er nok mere dedikeret en den gennemsnitlige dansker. Jeg træner dog for at have det sjovt, og hvis jeg ikke kan drikke mig selv i hegnet en gang imellem, så sætter min træning flere begrænsninger end giver mig egentlig glæde. Det er i hvert fald min filosofi her dagen derpå.

    Jeg lå og slumrede hele formiddagen væk, hvorefter jeg endelig kom ud for at få købt lidt ind og derefter var planen en løbetur. Da jeg kom hjem og ramte sofaen med TdF i baggrunden var løbetur en by i Rusland og jeg faldt i søvn igen. Så her til aften fik jeg mig nosset sammen og løb en stille tur, hvor jeg samtidig fik hentet min cykel fra i går.

    Løb: 12 km @ 4:28, 159 bpm

    Jeg blev også lidt små-vissen af en flaske rødvin en uge før La Marmotte, og det gik da meget godt alligevel, så mon ikke du klarer den fint også med fire uger til konkurrence :wink:

  4. Dagens træning bestod af en let omgang cykeltræning. Når det alligevel blev gennemført med et vist besvær, var det fordi, at mine lår- og baldemuskler var mega ømme efter hård styrketræning igår. Det var kun 2. styrketræning, i en måned, så det kræver lige et par styrketræninger mere, før jeg ikke reagerer SÅ voldsomt på styrketræningen. Idag har jeg gået rundt som John Wayne efter en uge på hest!!

    Træningen i tal:

    Distance: 40,89 km

    Tid: 1.23.20

    Snit: 29,4 km/t

    Hm: 356

    Puls: 130/159

    Ellers må dagens gode nyhed siges at være, at man endelig har fået skovlen under F. Schleck. Han var jo også nævnt i Operation Puerto, men slap fri af en eller anden grund. Hans forklaring var den gang, at de penge, som han havde indbetalt til Dr. Fuentes, var for at få lavet træningsprogrammer - ja, godmorgen!! Nu er han endelig taget, og det er godt.

    Jeg har aldrig været vild med ham og hans siamesiske tvilling Andy. mage til Tudefjæs, skal man da lede længe efter. Og jeg kan da ikke lade være med at tænke på, om det kun er ham af de to brødre, der har snydt. De to har jo nærmest ikke kunnet foretage sig noget, uden brormand er med.

    I morgen står den på endnu en let tur på cyklen, inden jeg skal straffe sofaen, mens jeg ser Tour - fedt!

  5. Søndag d.8/7:

    Ikke meget at berette. Vi kørte fra Alpe d'Huez mod Kolding kl.9. Det var som sædvanlig dødens pølse, at sidde 22+ timer i en bus, især natten er ulidelig. jeg evner i hvert fald ikke at få noget søvn af betydning.

    Mandag d.9/7:

    Lidt over 7 om morgenen ankom vi Kolding, hvor min bil stod parkeret. Min oprindelige plan var, at denne uge skulle være en restitutionsuge, men fire fra min cykelklub havde lejet et sommerhus i Mørkholt SØ for Vejle, som jeg gjorde selvskab. De tre af dem cyklede de små 200 km fra Aalborg, mens den sidste helt frivilligt tilbød at køre derned i bil, så han kunne tage al bagagen med.

    Jeg havde planlagt at køre de andre i møde, men der var det mest sindssyge regnvejr, så jeg valgte at handle ind i stedet og stå for eftermiddagskaffe og kage til de trætte holdkammerater, da de nåede frem sidst på eftermiddagen. Aftensmaden lavede jeg også, de andre havde virkelig fortjent at blive opvartet. 200 km i regn og modvind er ikke for sjov!!

    Om aftenen rystede jeg lige en musikquiz ud af ærmet krydret med "almen viden"-spørgsmål. Det gik der et par fornøjelige og sjove timer med.

    Tirsdag d.10/7:

    Første aktivitet efter LM. Benene var ok sålænge det ikke gik for stærkt. Følte at jeg kunne fortsætte i det uendelig, men når vi kørte stærkt på bakkerne, og dem var der masser af, så manglede jeg lidt power og friskhed i benene. Men det er jo ikke så mærkeligt.

    Vi kørte en del af Grejsdalsløbs-ruten, og kom ud i en fantastisk flot natur, og fik kørt en masse lækre bakker. Vi rundede bl.a. Skibet, Bredsten, Egtved, Randbøl, Nørup. Og kiddesvej fik vi også kørt. Måske Jannie kender de steder?

    mht. kiddesvej, så kunne jeg ikke lade være med at tænke på det paradoksale i, at jeg lige er kommet hjem fra ræs i Alperne, og så kører jeg væsentligt stejlere stigninger i Danmark!!

    Det blev til 121,54 km og 1349 hm.

    Onsdag d.11/7:

    Kunne fra morgenstunden mærke, at batterierne var fuldstændigt flade: En af de andre, LP, og jeg havde kørt en del skilte- og bakkespurter dagen før, og det var min krop åbenbart ikke klar til. Da vejret var lort, blev det bare til en kort rulletur på 40,78 km.

    da vi ikke havde TV2, kørte vi til Vejle, hvor vi fandt en sportsbar "Lucky's", hvor vi så Tour-etapen og spillede Pool og Shuffleball. derudover fik vi en lækker pizza på "Il Teatro" og en lækker softice på "Roberts Isbar" ( kost som jeg ikke har tilladt mig selv i 3 måneder, så det var dejligt endeligt at nyde det kulinariske liv ).

    Torsdag d.12/7:

    Benene var bedre idag uden at være af "diamant-kvalitet" ( sådan et løb som LM, sidder i kroppen mange dage efter ).

    Det blev endnu en flot tur med masser af bakkekørsel. Turen ned igennem Vejle Å dal, var personligt min favorit, på denne træningslejr.

    igen var vi uheldige med vejret i perioder, hvor det regnede en del. Da Lp punkterede to gange indenfor kort tid, nappede jeg lige Gl. Kongevej/Chr. Winthers vej tre gange. Den var godt nok vild og sjov. Som at køre ind i en mur af asfalt. Stejl fra start til slut. Klart værre end den mere berømte Kiddesvej.

    85,65 km og 1064 hm blev det til i dag.

    Eftermiddagen blev igen tilbragt inde på "Lucky's sportsbar", hvor vi så Tour.

    Fredag d.13/7:

    Med den dato skulle det jo blive en uhygelig dag, og det blev det også på en måde.

    Planen var at jeg skulle køre i min bil til Aalborg, men en af de andre deltagere, var vredet om på knæet på anden dagen og beskadiget menisken ( han kom faktisk ikke på cyklen, på resten af turen ), så han skulle transporteres hjem i bil. En anden havde ikke den store lyst til den lange tur hjem, og kørte min bil hjem. For da der kun var en tilbage ( LP ), der skulle køre på cykel hjem, meldte jeg mig til at holde ham ved selvskab på cykelturen tilbage til Aalborg.

    Bortset fra lidt regn, da vi nåede vejle holdt det faktisk tørt på resten af turen, selv om skyerne hele tiden fulgte os med trusler om mere regn. Og da der var en jævn vind fra SV, havde vi ofte lidt hjælp fra den siden, så turen hjem gik overraskende godt. Da vi nåede den sydlige del af Aalborg efter ca. 190 km. gik der drengerøv i den. Vi skulle selvfølgelig køre minimum 200 km, så vi kørte øst om byen. da triptælleren stod på 195 km, gik min makker kold, og vendte om. jeg havde fået smag for mere asfalt, og tanken om at slå min distance-rekord, begyndte at melde sig. I 2005 og 2010 kørte jeg 250 km i Nordjylland Rundt, så der var stadig en del arbejde, der skulle udføres. jeg havde ikke planlagt så lang en tur, så jeg var løbet tør for væske og sukker. Jeg lavede et pitstop, hvor jeg tankede op med et par grove rundstykker og et par bananer. Flaskerne blev fyldt op med vand, og jeg var afsted igen. Nu gik turen sydpå og jeg ramte modvinden for første gang idag, og nu var jeg alene, så det var bare ned med hovedet og afsted. Efter et par timers solokørsel, stoppede jeg udenfor hoveddøren med 254 km og 08.10 på computeren. De 31,1 km/t på så lang en træningstur for to mand, er jo umiddelbart ret pænt, men skal altså ses i lyset af, at vi havde side-medvind en stor del af tiden, de første 190 km.

    Træningslejren blev altså afsluttet med en ny "distance-rekord" kun seks dage efter LM, så nu står den på afslapning de næste dage.

    Lørdag/søndag:

    Hviledage.

    Mandag:

    Svømning, 1200 m crawl + 30 min. fullbody styrke.

  6. Rejste du egentlig med Velo Tours derned? Hvis ja, ved du så, om Jens Kasler fik hevet sig igennem på under 7 timer? Der er nok ikke nogen tvivl om, at hele rejseselskabet har fået det at vide, hvis det er tilfældet :laugh:

    Yes, jeg rejste med Velotours derned, og jeg hørte ikke noget om hans tid - måske fordi han ikke kom under de syv timer. Han kørte på 07.01.19 ( minus Glandon-nedkørsel ), hvilket giver en totaltid på ca. 07.35. Det er jo en rigtigt flot tid, men kan forstå på dit indlæg, at han gerne ville køre en tid under 7.00.

  7. Hej Henrik!

    Jeg kan se, at du bliver ved med at give achillessenen "tæsk" med dages mellemrum. Husk nu at senevæv heler ila. ( mange ) måneder. Hvorfor tager du ikke bare den, godt nok tunge beslutning, at løb er slut for i år, og giver kroppen en masse tæsk på cyklen og i styrkelokalet. Så er chancen stor for, at du frit kan vælge mellem cykling og løb i 2013!

    Som du kører det nu, er jeg bange for, at du bare vedligeholder din achillesseneproblematik, og det er da for ærgerligt.

    Og en La Marmotte-deltagelse i 2013, er da også en fed gulerod, at træne og stræbe efter. Jeg kan i hvert fald anbefale det løb. Fed fed følelse at køre på så legendariske bjerge blandt så mange andre cykel-entusiaster :-)

  8. Hej igen kære læsere af min ikke altid lige flittigt opdaterede logbog!

    Torsdag d. 5/7:

    Med stive ben og et stort søvnunderskud ( sov vel 8 x 15 min. i bussen ) kørte jeg ned til Bourg og retur til Alpe d'Huez. Turen op blev kørt med overskud på 1.06 og en snitpuls på 139 ( 73% af max. ).

    Da vi først kom til Frankrig to dage før LM, havde jeg på forhånd bestemt mig for kun at køre alpe-stigningen torsdag, og sådan blev det.

    Det var igen fedt at være dernede omgivet af alle de cykelfreaks. Der er bare en helt unik atmosfære før sådan et løb. modsat sidste år, hvor jeg debuterede, kunne jeg med tilfredshed mærke, at jeg i år var spændt men ikke overspændt med "katastrofetanker" mm. Det skulle jo også helst være sådan, at man kan glæde sig til, at skulle deltage i sådant et løb, som man har trænet op til i lang tid.

    I år havde jeg fået lokket min bror med, der cykler inde i Amager Cykle Ring. Fedt at kunne dele sådan en oplevelse sammen.

    Fredag d. 6/7:

    Let rulletur oppe i Alpe d'Huez-området på en halv times tid. ellers blev tiden bare brugt på at hente startnummer, klargøring af cykel ( nye dæk/slanger ), afslapning og carboloading.

    Lørdag d.7/7 ( raceday, som det vist hedder på nydansk ):

    Så kom den store dag. Det ophobede energioverskud og konkurrencevildskab fra de sidste tre uger "tapering" skulle slippes fri. Sidste år sov jeg kun1.45 timer sidste nat. I år nåede jeg op på 2 x 2 timer, med lidt læsning i bog kl. 2 om natten, så forudsætningerne på det punkt, var da bedre end sidste år, om end ikke optimale ( havde en slumrepille med, men valgte ikke at tage den, da jeg troede/håbede, at jeg kunne få en naturlig søvn. men spændingsniveauet har åbenbart været lidt for højt trods alt ).

    Turen i kulden ned af Alpen foregik med et par gamle joggingbukser, vinterhandsker og en kasseret vinteruldjakke, gemt til formålet, så jeg havde det dejligt varmt helt frem til start :bigsmile:

    Kl. 07.30 gik starten for gruppe to, som jeg startede ud fra. Det skulle vise sig at være en stor fordel på Glandon, hvor der slet ikke var så kaotisk som sidste år.

    Modsat Ruby-rejser, havde Velo-Tours, som jeg rejste med denne gang, ikke depot på Glandon, så for at undgå det "Roskilde Festival-agtige kaos", som jeg oplevede sidste år ved depotet på toppen af Glandon, valgte jeg at starte ud med tre flasker fyldt med sukkerdrik, så jeg kunne klare mig helt til starten på Telegraphe-stigningen.

    Fra en Hollandsk LM-hjemmeside havde jeg lavet en strimmel med mellemtider på rutens vigtigste punkter. Strimlen blev monteret cyklens overrør. Disse tider skulle guide igennem løbet, så jeg kunne disponere mine kræfter ift. at køre en totaltid ( inkl. Glandon-nedkørslen ) på 07.30.

    Fra første minut kunne jeg mærke, at jeg var klar og gav den gas ud til Allemont. På de første 10 km. ud til Allemont kørte jeg 1.41 hurtigere end sidste år, så starten gik som planlagt.

    Turen op ad Glandon gik også fint. Jeg fulgtes med en velkørende gruppe, der så skarpe ud. MEN min puls lå i snit 15-20 slag over niveauet for 2011, og jeg kunne godt mærke, at jeg var mere presset end sidste år, hvor jeg havde overskud til at snakke med gud og hver mand. det var der ikke i år. jeg befandt mig i min egen lille osteklokke, fuldt koncentreret om, at køre til grænsen men ikke over. Eneste irritationsmonment op ad Glandon var, at jeg tabte noget man fra en ryglomme, som jeg måtte stoppe og køre tilbage efter. Det kostede nok kun et minut og lidt af rytmen, men alligevel....grrr.

    Toppen af Glandon blev nået efter 1.43.26, hvilket betød, at jeg havde kørt Glandon-stigningen 9.39 hurtigere end sidste år. Da målet var 1.45, var jeg allerede 1.34 foran, men også væsentligt mere presset end sidste år, hvilket bekymrede mig en del, da der jo var langt hjem. På toppen lå jeg nummer 458.

    Depotet kunne jeg med mine tre flaske bare køre lige igennem. Nedkørslen valgte jeg at køre agressivt, selv om tiden ikke betød noget for det officielle klassement. men jeg ønskede at køre efter en god totaltid, så det var bare ned i aeroposition og så afsted.

    På træningslejren på Mallorca i år, følte jeg, at jeg sådan nogenlunde "knækkede" "køre hurtigt ned af bjerge-koden", så jeg nåede bunden af Glandon efter 2.10.48, hvilket betød, at jeg havde øget mit forspring til tidsplanen til 4.12 minutter.

    Desværre kom jeg til at køre i en stor men ret langsom gruppe på det relativt flade transportstykke fra bunden af Glandon til starten af Telegraphe, som jeg nåede efter 3.44, hvilket betød, at jeg nu var 3 minutter EFTER mit tidsskema!! Strækningen hen til Telegraphe er kendt som strækningen, hvor man sparer sig selv, og lader en eller anden ivrig rytter/gruppe trække læsset, men sådan en var jeg ikke heldig at ramme, da jeg ikke havde lyst til at tonse afsted alene, og ingen på min forespørgsel, vil være med til at danne en ny hurtig gruppe, måtte jeg blive i gruppen, selv om jeg kunne se, at det forspring, jeg havde opbygget til "måltiderne" lige så stille forsvandt :nonono:

    Ved bunden af Telegraphe, havde jeg stadig en hel flaske tilbage, så jeg udskød mit pit-stop til Valloire ( smart?? )

    På turen op ad Telegraphe fik jeg det første reelle fysiske tegn på, at jeg havde lagt ( for? ) hårdt ud og måske drukket for lidt. Jeg begyndte i hvert fald at få tendens til krampe, når intensiteten blev for høj. det var ikke lige planen, for den sværeste del af løbet manglede jo ligesom!! min puls lå konstant mellem 168-170, hvilket kun er 3-5 slag under min anaerobe tærskel. Men jeg var besluttet på, at genvinde et lille forspring til min tidsplan, så jeg kløede ufortrødent på.

    Toppen af Telegraphe blev nået efter 3.44, og jeg var dermed stadig efter tidsplanen, da jeg skulle have været på toppen af Telegraphe efter 3.41.

    Jeg brugte 49.32 på at komme op ad Telegraphe, hvilket var 2.43 hurtigere end i 2011.

    På den kørte nedkørsel til Valloire lykkedes dem mig ifm. at jeg overhalede en gruppe biler venstre om, at misse tidstaningsmåtten, så jeg måtte retur og køre gennem båsen med måtten, så jeg kunne få en "Valloire-tid". Nu lå jeg nummer 427 godt 3 minutter foran tidsskemaet ( hvor der var lagt tid ind til stop på Telegraphe ).

    I Valloire fik jeg en tiltrængt tissepause, fyldt flaskerne op, der var aldeles tomme, og havde været det 10-15 minutter.

    Herefter startede den lange tur op mod løbets højeste punkt Col du Galibier. Igen blev det en "rejse på grænsen". Jeg fik min snit-puls ned på 160, men kramperne lurede hele tiden lige under overfladen. Jeg vidste, at jeg havde tre flasker klar i Velotours depotet 1 km. fra toppen, så nu blev der spist og drukket til den helt store guldmedalje, hvilket helt sikkert var tiltrængt.

    Da jeg nåede depotet måtte jeg skuffende konstatere, at serviceniveauet ikke nåede Ruby-rejsers til sokkeholderne. En uengageret Velotours-guide gad knap nok hjælpe med at finde min pose i det kaos af 150 poser placeret uden system bag bussen længst væk fra vejen, hvor man checkede ind med sin cykel. Efter ca. 4 minutter ( det føltes som det dobbelte ) kunne jeg køre det sidste stykke op til toppen, der blev nået efter 5.21.17. det var 2.17 efter tidsplanen. Det rakte til en placering som nummer 500 på det tidspunkt.

    Så kunne jeg ellers gå igang med den 48 km lange nedkørsel til Bourg, kun afbrudt af få passager med lidt opkørsel. Overraskende var det på denne nedkørsel, at min krampetendens var værst, på trods af, at pulsen alt andet lige var noget lavere end på stigningerne. Måske den høje kadance, der trikker muskulaturen?

    For dem der ikke kender Galibier-nedkørslen, skal jeg lige hilse og sige, at det ikke bare er en nedkørsel, hvor man ruller afslappet nedad. Af en eller anden grund er der sgu altid modvind, og når man gerne vil hurtigt frem, ja så skal der altså trædes i pedalerne.

    Med mine forbedrede evner som nedkører fik jeg overhalet en del, men ca. midtvejs nede, var jeg nødt til at lægge mig i læ af en 8 mands gruppe, da jeg var bange for, at krampetendensen skulle udvikle sig til decideret krampe ( det var tæt på et par gange ).

    Jeg nåede bunden af Alpe d'Huez-stigningen efter 6.25.34, og havde altså kørt Galibier-nedkørslen på 1.04.36, hvilket var 5.52 hurtigere end sidste år. Det fortæller også, at man ikke kun skal have fokus på stigningerne, hvis man skal vinde tid. Man kan faktisk vinde utroligt meget tid på en godt kørt nedkørsel. :bike:

    Ved starten af Alpe d'Huez-stigningen lå jeg nummer 442, og havde altså vundet 58 placeringer på en nedkørsel - vildt!!

    Med tiden 6.25.34 var jeg 1.34 efter tidsplanen, og havde dermed kun 1.04.26 til at komme i mål, hvis drømmemåls-tiden på 7.35 skulle opfyldes.

    Det tog mig ikke meget mere end et par km, før jeg kunne konstatere, at jeg ikke kunne køre hårnålesvingene aggressivt og stående, som jeg ellers godt kan lide. Jeg måtte tøffe opad med dieselmoteren, der nu viste tegn på let overophedning. På det to vanddepoter i La Garde og Huez fik jeg officials til at hælde vand ned over min hjelm og hoved.

    På de sidste par km kunne jeg med sikkerhed konstatere, at jeg ikke kunne nå 7.30-tiden. det var lidt demotiverende, men jeg prøvede at holde humøret og tempoet højt, ved at minde mig selv om, at jeg trods alt var på vej til at forbedre min 2011-tid betragteligt.

    Efter 7.35.49 rullede jeg træt, og lettere svimmel og konfus i mål. At vente på, at min bror skulle komme i mål, magtede jeg ikke, og kørte derfor bare hjem til hotellet, hvor jeg lå på sengen, fik noget at spise og drikke og kom langsomt til hægterne.

    Det vil sige, at det tog mig 1.09.58 at komme op ad Alpen. Det var 3.30 minutter langsommere end i 2011 og isoleret set en skuffelse. men som løbet udviklede sig, kunne jeg simpelthen ikke have kørt den sidste stigning hurtigere. Min snitpuls op ad Alpen var 169, så der var simpelthen ikke overskud til mere.

    Sluttiden på 7.35.49 rakte til en placering som nummer 468 og en placering i aldersgruppen 40-49 år som 131. Med over 6000 der gennemførte, er det en vel en godkendt placering.

    Alt i alt kørte jeg totalt set 36,53 minutter hurtigere. Det begynder selvfølgelig at blive sværere og sværere at forbedre sine tider, men jeg tror nu på, at en totaltid på 7.30 og en officiel tid under 7 timer er mulig.

    I timer efter løbet, hvor jeg havde det dårligt, tvivlede jeg på, at jeg ville køre løbet igen, men efterhånden som jeg fik det bedre, kom lysten til at gøre det endnu bedre tilbage ( har man hørt den historie før? ).

    Så jeg er sikkert på plads i Bourg igen lørdag d. 6/7-2013, når startskuddet til næste års La Marmotte skydes af :wink:

    Beretning fra de efterfølgende dage, bl.a. "social træningslejr" i Vejle, følger senere.

    Som en lille teaser, kan jeg afsløre, at i ugen efter LM, hvor det var planen at tage det med ro, kørte jeg min længste tur nogensinde!!

    Ha' en god dag.

    Fyssen

  9. Indrømmet: jeg har ikke tidligere fulgt med i din log, men er alligevel glad for du er begyndt at logge igen - den er kommet på min liste :wink:

    Hej N!

    Du er velkommen. Jeg har lige set dit indlæg. Jeg skal til at se, om jeg kan tage mig sammen til at logge den sidste 1.5 uges intense oplevelser. Kommer forhåbentlig snart.

    Fyssen

  10. Hej MOL!

    I får lige en kort status på løbet idag.

    Modsat sidste år, hvor jeg kørte med overskud på hele turen i tiden 08.12.42/07.35.??, kørte jeg i år igennem fra start, for at se, om jeg kunne komme ned på 07.30.00. Fra en Hollandsk hjemmeside, havde jeg fundet de mellemtider jeg skulle klokke ind på, hvis jeg skulle opnå 7.30-tiden. Fra første bjerg ( Glandon ) følte jeg mig ret presset. Kørte i snit med 20 pulsslag højere end sidste år, hvilket bekymrede mig noget, men nu skulle det briste eller bære. Jeg kom op på toppen et minut før planen, og den tendens holdt faktisk helt til Boutg, hvor jeg dog var et minut efter planen. Det betød, at jeg skulle køre op på 1.05, hvilket ikke burde være umuligt, da jeg kørte 1.07 sidste år. Men allerede på den første skrappe km, kunne jeg mærke, at der var udsolgt, så for ikke at eksplodere i den voldsomme varme ( 33 grader i skyggen, hørte jeg at der var )kørte jeg lidt mere jævnt og defensivt, hvilket gjorde, at jeg brugte 1.10 på at komme op. Det gav en sluttid på 07.35 ( total-tid inkl. Glandon ) og en officiel tid ( uden Glandon ) på 07.08.

    Jeg er alt i alt meget tilfreds med tiden, men må indrømme, at det ikke var en fed oplevelse som sidste år, hvor jeg havde overskud til at nyde naturen og snakke med folk under løbet.

    Jeg var stort set presset under hele løbet, og kørte faktisk alle fire bjerge nogle få pulsslag under min AT, hvilket siger sig selv er alt for hårdt over så lang tid.

    Da jeg kom i mål, var jeg decideret utilpas, med flere symptomer på hedeslag ( konfus, kvalme, uden evne til at svede, tør hud, svimmel.... ), så de efterfølgende tre timer blev tilbragt liggende, med indtag af vand, sportsdrik, cola, chips, banan ( i små mængder for at undgå opkast ).

    Nu går det bedre, men ingen tvivl om, at jeg overpræsterede idag. Det var på grænsen af, hvad kroppen ville være med til.

    Trætte hilsner fra.

    Fyssen

  11. SÅ KØRER VI!!

    Sidder i bussen på vej til Alpe d'Huez, sammen med en masse andre tynde trimmede forventningsfulde cykelryttere. Jeg kan tydeligt mærke og huske forskellen på at være debutant og at have kørt løbet før. Der er mere ro på tankerne nu, og forventningens glæde overstiger langt, frygten for hvordan det nu skal gå. Det er skønt.

    Det er dejligt at sidde her og vide, at alt det jeg selv har kunnet gøre, for at have muligheden for at køre et godt løb, er gjort.

    Jeg er lettere end nogensinde. Vægten sagde 71,3 imorges, hvilket jeg ikke har været nede på før som voksen.

    Sidste år vejede jeg 73,5, så bare vægtdifferencen indikerer, at der er mulighed for en forbedring at sidste års tid. Og så føler jeg mig også i bedre form i år, så der er virkelig muligheder for at køre en god tid, hvis alt klapper.

    Vejrprognoserne har været lidt skiftende, bl.a. Med regn, men idag lover de 27 grader og sol, hvilket selvfølgelig bliver varmt, men hellere det end koldt og regn.

    Mit drømmemål siger en total-tid på 07.30.00. Et mere realistisk mål er 07.45.00 - 08.00.00

    De officielle tider, som man kan se på nettet, er jo uden Glandon-nedkørslen. De tider vil ca. være 30 min. hurtigere.

  12. TIRSDAG:

    Planen var at køre 1,5 time i zone 1 og 2 ( udholdenhedszonen ) men med fire 90 sek-intervaller på nogle lange stigninger. Det hele gik som planlagt, og jeg føler mig let og stærk, hvilket jo er en god kombi, når man skal køre bjergløb;-)

    TID:

    01.20.00

    Distance:

    39,4

  13. MANDAG:

    Hviledag, der igen blev brugt i svømmehallen. Denne gang hele 1200 m crawl ( fordelt på 50 og 100 m, da min svømmeform lider under ikke at have svømmetrænet længe )

    Derefter saunagus og efterfølgende kolde-varme vekselbade og stræk i det varme bassin til sidst.

    Eller gå tiden og tankerne mest med at forberede LM. Der er kun fem dage til :-)

  14. LOOOL - ville sq gerne se dig i +20 grader med hjelmhue.

    Og føj for et seriøst snit til klubtræning!

    Btw., hvis du en dag sidder og keder dig, må du gerne løfte sløret for hvordan du kombinerer cykling og styrketræning for benene.

    Der er ikke meget slør at løfte.

    Typisk uge udenfor sæson:

    Mandag: 1 t. solospin incl. speedworks/spinning-hold efterfulgt af 45 min. fullbody styrke ( mht. belastning i styrketræning, så går jeg generelt fra 3 x15 til 3 x 8 ila. perioden )

    Tirsdag: Svømning ( 1500-2500m crawl ).

    Onsdag: 2 t. cykling, udholdenhed i zone ( 1 og ) 2 ( zone 2 = 82-89% af AT, for mig svarer det til puls 143-155, da min AT er 174 )

    Torsdag.: Som onsdag alternativt 2 x spinning, evt. efterfulgt af styrke.

    Fredag: Hviledag alternativt svømning som tirsdag.

    Lørdag: 2 timers cykling i udholdenhedszonen, efterfulgt af 45 min. fullbody styrke.

    Søndag: 3 timers cykling i udholdenhedszonen.

    I sæsonen styrketræner jeg kun en gang om ugen typisk mandag efter en times let cykling. Styrketræningen er tung, for squats vedkommende ca. 1,5 x kropsvægt x 5-6 rep.

    Når jeg styrketræner ben, laver jeg altid squat suppleret med lounges, split-squat, step-up el. lign. Derudover st. 1-bens hælløft på trin( læg ), st. 1-bens hofteflex. i kabelmaskine, haser på stor bold, glut. med ( hofteabduktoter ) med elastik/stor bold/kropsvægt sideligg.

    Fyssen

  15. Fredag:

    Dårligt vejr, så det blev til en omgang meget varm spinning - perfekt ( selv instruktøren var i tvivl, om ventilationssystemet virkede ).

    Da det kun var mindre end to døgn siden, at jeg kørte en ok intens klubtræning, kørte jeg spinningtimerne rimeligt defensivt. Men pga. varmen føltes den noget hårdere end pulstallene indikerer.

    Tid: 01.44.02

    Puls: 147/162

    Lørdag:

    Hviledag. En god omgang foam-roll til benene.

    Søndag:

    Regn og blæst - det gad jeg simpelthen ikke, så klubtræningen blev konverteret til endnu en omgang Spinning. Om med La Marmotte som snarligt mål, var det en perfekt omgang spinning, med masser af tung siddende "bjergkørsel", og så var der MEGET varmt i lokalet, hvilket var perfekt mhp. at vænne kroppen til Frankrigs højere temperaturer.

    Alt i alt en ret hård træning, som samtidig var den sidste hårde træning inden La Marmotte, hvilket jeg har det ok med, da jeg ved at formen er ok, og jeg kan alligevel ikke gøre mere ved formen nu. Nu skal der bare bygges et fysisk og mentalt overskud op til på lørdag.

    Tid:

    01.41.32

    Puls: 156/174

    Fyssen

  16. Hej igen i loggen!

    Jeg er jo igang med nedtællingen til La Marmotte, som jeg skal køre for andet år. 3. og 2. uge inden løbet er min Peak periode. Her skrues lidt ned for den samlede træningsmængde, men intensiteten i træningen bevares. HIT skal ligge hver 3-4. dag. Den sidste uge op til løbe - kaldet "Race-perioden", skrues der endnu mere ned for mængden, men også for antallet af intervaller/HIT-minutter.

    Træning tirsdag:

    Da der alt andet lige bliver noget varmere i Frankrig end der er her hjemme, vil det være hensigtsmæssigt med varmeakklimatisering. Da jeg ikke har mulighed for at tage derned 10-14 dage før løbet, som vil være optimalt, må jeg ty til "tøjtricket".

    Mht. varmeakklimatisering anbefaler man primært, at den laves ifm. den knap så intensive træning, så på trods af det flotte vejr og 20 grader, hoppede jeg i de lange bukser, langærmet svedundertrøjet, bomulds t-shirt, langærmet tyk cykeltrøje, vindbreaker jakke og hjelmhue.

    Det blev som ventet en varm omgang, men det lave tempo, gjorde at det ikke var så slemt endda.

    Tid: 02.53.40

    Distance: 75,60

    Snit: 26,3

    HM: 726

    Puls: 121/163

    Onsdag:

    Klubtræning. Der er egentlig ikke så meget at fortælle om det. Der er desværre ikke nogen former for "formel træning", ingen intervaller eller noget. Vi kører bare den forudbestemte rute. Der køres dog "sprint" på alle længere bakker og ved byskilte. På trods af den friske vind, kom vi hjem årets højeste snit 35,9 km/t. Snittet var 36,4 da vi nåede bygrænsen, hvorefter tempoet faldt en del.

    Jeg havde gode ben og lå alene uden i vinden 11-12 minutter, efter at jeg havde fået et hul på en bakke. Tempoet falder altid en del efter bakkerne, for at få alle med. Jeg valgte dog at fortsætte med det der så blev til et AT-interval, da det tog gruppen 11-12 minutter at hente mig.

    Tid: 01.40,36

    Distance: 60,23

    Snit: 35,9

    Hm: 388

    Puls: 139/181

    Torsdag:

    Restitutionsdag, som jeg valgte at bruge i svømmehallen. 16 x 50m. crawl ( 1.53/2.15 ) efterfulgt af stræk i det varme bassin, saunagus og kolde/varme vekselbade.

    SKØNT - FEDT - DEJLIGT :smile: :smile:

    Mht. varmeakklimatisering, så skal det laves under træning, for at få optimalt udbytte. Jeg håber/tror dog, at det, om ikke andet, har en mental effekt, at sidde og svede så meget, som man gør ifm. saunagus. Når jeg sidder og steger nede i Frankrig, er jeg sikker på, at kroppen huske saunabesøgene og tænker, "jeg har prøvet det, der var værre" :sun:

    Imorgen bliver endnu et relativ let akklimatiserings-træningspas. Enten to spinningtimer kørt "defensivt", eller udendørs i extra tøj + de 25 grader, der er lovet. men kører kun ude, hvis der ikke regner ( man er vel luksus-rytter :wink: )

    Fyssen

  17. Hej Henrik!

    Øv med din achillessene. der er ikke noget så frustrerende som en skade, der forhindrer en i at udøve sin passion :mad:

    Jeg vil ikke blande mig i behandlingen af din achillessene, det lyder som om, at du er i gode hænder. Men det er vigtigt, at du husker på, at generne/symptomerne ikke kun er opstået pga. noget, som du har udsat den for op til symptomstart. Problemet med overbelastningsskader, og især når det er i senevæv skaden sidder, er at der næsten altid er tale om en skade, der er bygget op over lang tid ( måneder ). Det faktum samt det at senevæv heler ekstremt langsomt gør, at man skal være ekstrem tålmodig i sin genoptræning, for at undgå tilbagefald. Senevæv heler ila. måneder/år. Og husk, at der går lang tid, fra at senen er symptomfri, til den har genvundet sin normale styrke ( og det kan man endda diskutere, om den nogensinde gør ).

    Du kan sammenligne det lidt med et isbjerg, hvor det der er over vandet er symptomerne, men alt det under vandet også er en del af skaden. Det betyder så, at bare fordi du en dag bliver 100% symptomfri, og det er du jo ikke engang endnu, så kan du ikke tillade dig, at hoppe tilbage til den træningsplan og -mængde, som du kom fra. Gør du det, kan du være sikker på, at symptomerne kommer hurtigt tilbage.

    Sidder dine smerter midt på senen, der hvor den er tyndest, kan du med fordel lave styrketræning for læggen/achillessenen. Gør du det?

    Er senen stadig stiv og øm om morgenen eller efter du har siddet stille i længere tid?

    Er den øm at klemme på med, selv om det kun er et let tryk?

    Er den hævet/fortykket?

    Ovestående skal principielt være i orden, inden du begynder at løbe, også selv om du kalder det et "testløb". For er ovenstående ikke i orden, er der ingen grund til at belaste den yderligere med løb, da du så allerede ved, at den stadig er inflammeret/skadet!

    Du har jo tidligere været meget glad for at cykle, så op på din smarte retrocykel. Det er jo ikke fordi du ikke må eller kan træne. Du er bare ikke klar til at løbe lige nu.

    Just my 5 cent :smile:

    God bedring.

    Fyssen

  18. Benene var lidt trætte idag, men det er der jo ikke noget mærkeligt efter at have kørt løb igår. Så jeg smuttede i FW, og kørte 30 minutters let solo-spinning. Bagefter lavede jeg mit sidste styrketræningspas ( for benene ) inden La Marmotte, da jeg ikke styrketræner ugen op til løbet.

    Imorgen er det planen, at komme ud og køre et let udholdenhedspas, inden klubtræning onsdag, hvor det må forventes, at der i perioder, skal trædes godt til i pedalerne.

    Fyssen

  19. Breaking News!

    Træerne vokser faktisk ind i himlen

    Nu har jeg dyrket sport i så mange år, og jeg har stort set aldrig vundet noget, i hvert fald ikke som voksen, og slet ikke som cykelrytter.

    I sidste weekend vandt jeg jo mit første cykelløb, og det var en vild fed følelse, som jeg selvfølgelig godt kunne tænke mig at prøve igen.

    At der kun skulle gå en uge, havde jeg ikke forestillet mig i min vildeste fantasi.

    Igen var det et mindre lokalt løb. Der var kun en distance - 135 km, så der var kun mødt en 50-60 stykker op. Vejrudsigten med trusler om regn og vind, har helt sikkert også holdt en del væk.

    Løbet blev, modsat det i sidste weekend, kørt meget mere jævnt, uden en masse udbrudsforsøg. Lysten til at sidde alene ude i vind og regn var ikke just tillokkende. Ca. halvvejs i løbet efter Rebild-bakken/hulvejen, var vi kun 6 tilbage i front. Der blev arbejdet godt sammen. Der var et par stykker, der tog nogle monster lange føringer - dem om det, fint for mig!

    Sidste halvdel af løbet var relativt fladt. Men der var en kilometerlang stigning 8 km fra mål, som jeg havde udset mig, så jeg prøvede bare at bruge mindst muligt energi indtil den bakke, hvor jeg ville prøve at rykke fri. Bortset fra en enkelt, som døjede med kramper de sidste 30 km., så tog vi dog alle fint del i arbejdet i front.

    Da vi nåede bakken i Gudumholm, 8 km fra mål, angreb jeg i bunden af bakken, og fik et fint hul med det samme. På toppen af bakken kunne jeg konstatere, at jeg havde fået et stort hul ned til feltet. Der lå dog en mellem feltet og jeg, men jeg kunne se, at jeg kørte hurtigere end ham, så jeg gav den bare max. gas og nød følelsen af, at være på vej mod endnu en sejr. Det eneste jeg frygtede var en punktering, for på det her tidspunkt regnede det en del. Men hjulene holdt til strabadserne og jeg kunne køre solo i mål ca. et minut før nr. 2 :bike: :4thumbup:

    Selv om det ikke var to store løb, så var der trods alt god modstand i begge løb, især det første, så jeg fatter det næsten ikke.

    Det lover i hvert fald godt til La Marmotte! Jeg kan på det kraftigste anbefale, at træne efter en sæsonplan, så man kan styre sin formtop. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg ikke havde vundet disse løb, hvis jeg bare havde trænet sådan lidt tilfældigt, som jeg har gjort de foregående år. Ikke at jeg har trænet dårligt, men træner man "jævnt" året rundt, så er man i god form året rundt, men sjældent i super form på noget tidspunkt. Og derfor får mange ikke udnyttet deres potentiale 100%

    Det er da federe at få rigtigt gode placeringer i nogle bestemte periode, frem for at få nogle mere jævne/perifere placeringer året rundt. Men det kræver faktisk mental styrke, at se nogle man mener sig bedre end, køre stærkere end en selv tidligt på sæsonen, fordi de allerede er gået igang med den hårde intervaltræning, mens man selv primært "bare" træner den udholdenhed, som den intense træning og topformen skal bygges op på.

    Men der er selvfølgelig flere veje, der fører til Rom, og det der virker for en, virker ikke nødvendigvis for en anden. men det her virker tilsyneladende for mig

    :wink:

    Data:

    Distance: 137,21

    Tid: 04.03.46

    Gnsn. hastighed: 33,8 km/t

    Gnsn. puls: 146

    Max. puls: 184

    Højdemetre: 850

    Fyssen

  20. Træning 21/6:

    30 min. restitutionscykling på spinningcykel efterfulgt af styrke ( core og elastik overkrop )

    Træning 22/6:

    Valgte at køre spinning idag af flere grunde. For det første var der blæse- og regnvejr. Det var ikke just lokkende at skulle ud i. For det andet er der nu kun godt 2 uger til La Marmotte, så det er ved at være tiden ar varmeakklimatisere sig. da jeg først kommer derned to dage før løbet, og det må forventes, at der er væsentligt varmere dernede end herhjemm, så skal kroppen til at tilvænnes at arbejde i varme. Og der er jo ret varmt, når man giver den gas til spinning. for det tredje, er en spinningtime, især hvis man har sin egen agenda om det, fyldt med masser af tung "bjergtræning.

    Så jeg fik mig en god, tung og meget varm træning i dag, lige som det var planlagt.

    Som det kan ses af mine pulsdata nedenunder, gav jeg den ikke max. gas. Det skyldes dels, at jeg er i Peak-fasen, hvor man kun træner intenst hver 3-4. dag, dels fordi jeg overvejer at køre et lokalt løb på 135 km. på søndag, hvilket vil være perfekt timet, som den sidste lange aktivitet inden LM. Så for at spare lidt på kræfterne til på søndag, kørte jeg mig altså ikke helt ud idag.

    Mht. løbet på søndag, ser vejrudsigten lidt halvkriminel ud, så står det ned i stænger sprænger jeg nok løbet over.

    Data:

    02.00.00

    60 km ( sætter altid en spinningtime til 30 km. )

    Puls 141/167 ( snit/max. )

    Go' weekend.

    Fyssen

  21. Hej igen!

    Ad 1) Lav du bare almindelige statiske ( = ikke-huggende ) stræk for baglåret. Her i begyndelsen ikke så hårdt eller så lang tid, måske en 10-15 sek. Jo tættere skaden sidder på knæhasen, jo mere strækker du knæet under strækket, jo tættere skaden sidder på balden, jo mere bøjer du knæet under strækket. Dette er generelle råd, vigtigst er, at du føler strækket i området, hvor du er skadet.

    Så kan du supplere med at foam-roale dit baglår, men også balde og læg, som baglåret "arbejder sammen med", og som ikke kan undgås at påvirkes af baglårets skade i form af øget spænding.

    Ad 2) Kan se, at du konkurrerer med de det kompressionsstrømper. Kunne du i sådan et tilfælde som i weekenden, hvor der er så koldt og vådt bruge "hel-bukser"?

    Ad 3) Når en muskel "sprænger" vil kroppen reparere skaden med erstatningsvæv/arvæv. Dette væv har ikke samme biomekaniske egenskaber som normalt muskelvæv. Bl.a. vil det nye væv have tendens til at trække sig sammen/blive kort de næste mange måneder ( år ). Dette skal man modvirke ved at udsætte den skadede muskel for stor kontrolleret spænding. Det kan typisk være ved udspænding og/eller styrketræning. Og da denne "sammentrækningsproces" foregår over lang tid, er det ikke nok kun at strække og styrketræne de 3-4 uger der typisk går, indtil man er symptomfri. Jeg plejer at sige, at har man haft en større muskelskade, skal man resten af den tid, man dyrker sport, som belaster den skadede muskel, "specialtræne" den muskel, for at genvinde fuld funktion og for at forebygge tilbagefald. Det samme gælder for de mange vridskadede led/ledbånd, som man typisk ser i boldsport.

    En ubehandlet/ikke-genoptrænet akut muskelskade, kan typisk forfølge atleten resten af den aktive karriere. Det mærkes typisk som et stramt, usmidigt, lettere ømt område typisk i situationer, hvor musklen strækkes eller udsættes for stor spænding ( som når du laver lounges ).

    I gamle dage, sagde lægerne til de muskelskadede fodboldspillere, at de bare skulle holde pause i tre uger. Det gjorde de så. De blev symptomfrie, gik igang med at spille igen, og fik den ene tilbagefaldsskade efter den anden, og klagede typisk over, at "siden jeg fik den fibersprængning, er jeg aldrig kommet af den den "stramhedsfølelse" eller ligefrem "hårde kugle" ( = arvæv ) i musklen"!! Surprise - musklen har haft 3-4 uger til uforstyrret at vokse sig sammen i en ny kort stram ufleksibel udgave!!

    Ad 4) Sørg for at få lavet noget balde-baglårs styrketræning, der har stor overførelsesværdi ift. TT-stillingen ( dødløft, lounges/split-squat, Bulgarian squat, rygliggende hofteext. fra max. hofteflex. med elastik som modstand - kan også laves stående foroverbøjet, hvor elastikken er fastgjort til ribbe ).

    Ad 5) Som sagt et problem jeg kun kender alt for godt til. At jeg vandt det løb i lørdags, tror jeg bl.a. kan tilskrives, at jeg var til koncert og efterfølgende pubbesøg ( dog kun en øl ). Det fik mig til at være nærværende i nuet, fordi jeg skulle forholde mig til meneskerne omkring mig, i stedet for at gå alene rundt derhjemme og "piske en stemning op".

    Kropsscanning er en slags meditationsteknik, hvor hele kroppen gennemgås i dine tanker og sind, region for region, med fokus på din vejrtrækning. jeg bruger det meget, når jeg kan mærke, at det "rumsterer" lidt for meget oppe i hovedet.

    Du kan måske prøve at kontakte hende, som jeg har lært det af. Hun er hollænder, fysioterapeut, der har specialiseret sig i psykosomatik.

    http://www.vossromme.dk/undervisning.htm

    Fyssen

  22. "Træning 1":

    10 x 50 m. crawl afslappet tempo. Efterfulgt af saunagus og varme-kolde vekselbade.

    Træning 2:

    Klubtræning - Dagen efter enkeltstart, så jeg kørte første halvdel ret defensivt. Deltog kun i nogle få bakke- og skiltespurter. Her i peakperioden, skal der kun trænes hårdt hver 72-96. time, så derfor tog jeg den med ro. Jeg har gode ben for tiden, formen er fin, så det lover godt for LM.

    Data:

    72,29 km

    02.08.37

    33,7 km/t

    123/184 ( pulssnit og max )

    712 hm.

    Så er der dømt fridag i morgen :smile:

    Fyssen

  23. Thuesday WO

    Havde jeg nu været løber, ligesom Lars eller Henrik, ja så havde jeg velsagtens brugt eftermiddagen på sofaen, for træne kunne jeg ikke. Men det er jeg heldigvis ikke. Længe leve multisport:-)

    I dagens anledning (og fordi jeg ikke havde andre valgmuligheder) gik turen til svømmehallen, hvor jeg nød det rolige vand, der trods anseelige klormængder var væsentlig rarere at få i munden end det "klamme" salte vand i Århus Bugt;-)

    Den første halve time havde jeg mere eller mindre bassinet for mig selv, men derefter dumpede der den ene teenager efter den anden i vandet, og inden længe var der også div. redskaber som var temmelig meget i vejen for mig. Grrrrr...... Nå, pyt.... Jeg nød lidt løst svømning, og da jeg havde tilbagelagt 84 baner, stod jeg op og lavede lidt dryland øvelser og noget stretching.

    #backontrack

    Hej Jannie!

    Du er i gang med at svømme to dage efter din muskelskade. Det er da fantastisk. Og så tyder det på, at du ikke har fået en "rigtig" fibersprængning. Altså en af dem, der tager 3-4 uger. I så fald, ville du gå "stivbenet" rundt de første 3-4 dage, og det lyder det jo ikke til at du gør. Så fedt for dig og dine videre forberedelser til sæsonens store mål i Kbh.

    Jeg har tænkt på, at det er en lidt usædvanlig skade du har fået ift. "omstændighederne". En akut muskelskade/fibersprængning er relativ sjælden i udholdenhedsløb pga. den jævne fart. Normalt ser man fibersprængninger ifm. voldsomme accelerationer, max. sprint eller situationer, hvor f.ex. et ben hurtigt føres ud i en ekstrem yderstilling ( f.ex. en glidende tackling i fodbold ). Ingen af delene går jeg ud fra, var tilfældet i den situation, hvor du blev skadet. Så spørgsmålet er, hvorfor du blev skadet? Det er jo vigtigt at finde ud af, så du kan forebygge, at det sker igen ( akutte muskelskader har en tendens til at komme tilbage/springe op igen, hvis de ikke genoptrænes tilstrækkeligt ).

    Som jeg ser det, er der flere mulige forklaringer på, hvorfor du fik din muskelskade.

    1) Du har tidligere været skadet i baglår/balde. Nu ved jeg ikke, om det er samme ben, der er skadet, Men en gammel muskelskade, der ikke styrketrænes/udstrækkes, vil længe efter ( mdr./år ) have større risiko, for at komme tilbage.

    2) Et afkølet/vådt ben og dermed muskulatur, vil alt andet lige lettere risikere en akut skade bl.a. pga. nedsat fleksibilitet og evne til at tilpasse sig pludselige ændringer i spænding i muskulaturen.

    3) Så vidt jeg har kunnet læse, har du stort set ikke lavet noget styrketræning for dine ben længe, hvilket alt andet lige gør dine ben mere sårbare, når der skal udvikles stor spænding ( acceleration/stor hastighed ) i muskulaturen.

    4) Den anderledes stilling, som kroppen indtager på en tricykel, bla. med øget hofteflexion pga. den lave position af overkroppen, kan i teorien give øget spænding i hofte/baglår, hvilket gør musklen mere sårbar, når du skifter fra cykling til løb.

    5) Det er jo tydeligt, når man læser din log i dagene op til en konkurrence, at du har et ret højt spændingsniveau ( kombination af høje ambitioner og perfektionisme? ), hvilket jeg i den grad selv kender til ( det oplevede du selv i Frankrig sidste år, hvor jeg kun sov en time og tre kvarter natten inden løbet ). Det øgede spændingsniveau vil jo ikke kun sætte sig i sjælen men også i kroppen. Dette øgede spændingsniveau vil i teorien kunne øge risikoen for akutte muskelskader af samme årsager som punkt 2). For at sænke dit spændingsniveau til et optimalt niveau ( for der skal jo være en vis spænding før en konkurrence ), kan du måske prøve, at lave noget meditation, mindfulness-træning, kropsscanning...........

    Jeg ved ikke om du kan genkende eller lige frem bruge noget af det, men det er i hvert fald sådan jeg tænker om din akutte muskelskade.

    Vh.

    Fyssen