Vind

Hej

Smerter som strækker sig fra ryggen og benet kan stamme fra mange forskellige ting. Der er mange strukturer som kan blive påvirket. Helt lokalt kan det "blot" være en forstrækning af baglårets muskler. Når det nu drejer sig om lændesmerter også, samt at smerten i benet kan bevæge sig længere ned af låret, er jeg mere tilbøjelig til at tro at det drejer sig om noget andet end en muskel.

Det fænomen, at en smerte breder sig ud fra lænd/balde og ned af benet kaldes for periferalisering, hvilket kan være et tegn på irritation af ischiasnerven. Eftersom du beskriver at smerten opstår når du dødløfter, kan det tænkes at din ryg ikke bryder sig om at blive bøjet forover. Den "logiske tanke" er derfor at du bør prøve at bøje dig mere bagover, enten stående, med hænderne i ryggen, eller liggende på maven, og presse sig op på strakte arme uden at løfte hoften fra gulvet. Resultatet af dette bør i bedste fald være at smerten centraliseres til balde/lænd, og til sidst forsvinder derfra.

Derudover bør du nok holde dig fra øvelser som dødløft, squat osv. (eller i hvert fald sætte belastningen så meget ned at det ikke udløser smerte) indtil du har styr på hvad det er for en type skade.

Jeg synes dog at du bør få det undersøgt hos en fysioterapeut (få en henvisning fra lægen), da det kan være lidt mere indviklet end som så.

Jeg håber dette kan bruges

mvh Mikkel

@ Rumlepot: Mange tak for de gode og grundige svar. Det er virkelig noget jeg kan bruge til noget. Er også så småt begyndt at glæde mig/frygte den store fysiske og mentale udfordring det bliver.

hvis I har flere gode tips og tricks, skal I være meget velkomne til at komme med dem.

Mikkel

Lige et spørgsmål mere:

* hvis jeg bliver nød til at skære nogle af træningsturene væk, hvilken type ture vil I så anbefale at det bliver?

Hvad skal jeg fokusere min tid på, hvis jeg kun kan løbe 3 gange om ugen istedet for 4?

200-250 ml 5-6 % sukkeropl. Pr 20-25min. De første 12-14km rent vand dog stadig 200-250ml pr 20-25min svarende til 750ml pr time

Du bliver ikke langsommere af at løbe roligt på dine lange ture. Du løber jo stadig kvalitet på andre dage. Hvis du løber for hurtigt på de lange ture vil du være for træt til tempo/intervaller. Du risikerer at al din træning bliver middelmådigt da du ikke er frisk når du skal være frisk. Det hele bliver sådan lidt 80% og aldrig 100% hverken på de lange eller hurtige ture.

85 kg hører under kategorien tung løber og du er tæt på denne kategori. Gå efter en kraftigere stødabsorberende sko der passer til din løbestil.

Ok, tror vist jeg skal vænne mig til at sætte farten lidt ned så. Jeg har ingen problemer med at løbe 18-20 km med gennemsnitspuls omkring 168-170, men det lyder som om det er for højt. Er nok lidt vant til at hver eneste træning skal være hård, så man føler sig brugt bagefter.

Men synes dog sjældent at jeg føler at benene er tunge, og min hastighed har været rimelig konstant hele vejen i træningen.

Skal helt sikkert på udkig efter en løbestilsanalyse og tilpassede sko.

Og vil helt sikkert prøve at følge dit råd om væskeindtag. Så noget en gang på Tv2 i LPS lab, hvor nogle cykelryttere skulle drikke 1 liter i timen (tror det var 9% sukkeropløsning), hvilket gjorde dem markant bedre end hvis de bare drak som de selv havde lyst til. Er det for meget væske når man løber?

Hej med dig,

Jeg er meget uenig i, de svar du har fået. Jeg synes du skal holde dig til det program duhar fra løbesiden. Programmerne fra løbesiden er genne prøvet og mange har haft succes med fremgangsmåden. Programmet er bygget op så du, ca 4 uger før marathon begynder at løbe marathon pace (dit konkurrencetempo) som en del af de sidste km på dine lange ture. Du bør holde dig til det tempo som er beskrevet i programmet selvom det føles let, det er meningen. Udfordringen og meningen med de lange ture er ikke at blive hurtigere men at vende kroppen til de lange ture. Tempoet kommer til sidst i programmet.

Du skal opfatte det på den måde at for dig der kun løber 40-50km om ugen stadig kan forberede dig ved bare at løbe flere km og længere ture. Når du på et eller andet tidspunkt når et max fx 80-100km om ugen uden besvær kan du bevæge dig op på næste level; interval i race pace osv.

Det vil være fornuftigt at løbe korte sprint 8-10sec sprint på bakker 1 gang om ugen som der også lægges op til i det program du burde følge. Hold dig nu til planen.

Det eneste jeg har at sige til den ømhed du oplever er; køb et par nye sko der passer til din vægt og løbestil. Du skal få lavet en løbestilsanalyse. På længere sigt bør du købe et par ekstra sko der kun bruges til tempoløb/intervalløb og konkurrence.

Mht energiindtag:

Svar

Når man løber langt, har indtagelse af sukker til formål at spare på musklernes glykogenforbrug og skal samtidig sikre, at blodsukkeret holdes på en konstant koncentration, så hjernen fungerer ordentligt.

I forbindelse med kortere løb i op til 1,5 timers varighed er der ingen fordele ved at indtage sukker. Mens tilførsel af sukker således ikke har en plads under træning og ved kortere løb, er det veldokumenteret, at man præsterer bedre f.eks. ved et maratonløb, hvis man indtager sukker, f.eks. i form af en drik med et lavt indhold af kulhydrat.

Den fysiologiske baggrund er i korthed denne: Når man løber, har musklerne brug for energi. Det får de dels fra det oplagrede muskelglykogen, dels ved at forbrænde fedt. Når man begynder at løbe, optager de arbejdende muskler umiddelbart glukose fra blodbanen. Samtidig går der et signal fra musklerne til leveren, der fortæller leveren, at den skal sende glukose ud i blodbanen. Hvis det ikke skete, ville blodsukkeret lynhurtigt falde, og man ville få akutte symptomer på lavt blodsukker i form af svimmelhed og bevidsthedssvækkelse.

En usikkerhedsfaktor, når man skal gennemføre et maraton, er, om det muskelglykogen, man har lagret, rækker til hele turen. Den trænede muskel kan som bekendt lagre mere glykogen end den utrænede muskel. Samtidig kan den trænede muskel i langt højere grad bruge fedt som brændstof.

Hvis musklerne kan optage glukose fra blodbanen, sparer musklerne på glykogenet. Det forekommer altså umiddelbart hensigtsmæssigt at indtage så meget sukker som muligt, mens man løber. Dermed sparer man både på leverens glykogen og på musklernes glykogen. Når man optager glukose gennem tarmen, sker der imidlertid det, at bugspytkirtlen stimuleres til at producere insulin. Insulinet kan bidrage til, at musklerne hurtigt optager glukose, men samtidig skruer insulinet ned for lipolysen, dvs. frisætningen af fedt fra kroppens fedtdepoter. Sidstnævnte går ud over fedtforbrændingen og er dermed uhensigtsmæssig, når det gælder om at opnå en besparelse på muskelglykogenet.

Det er derfor en fordel, at man ikke starter med at indtage sukkerholdige drikke, men venter til det tidspunkt, hvor leveren ikke længere har tilstrækkelige glykogenlagre. Hvis man tilfører sukker på en sådan måde, at man blot holder blodsukkeret konstant, undgår man, at bugspytkirtlen sender store mængder insulin ud i cirkulationen.

I forbindelse med et maratonløb kan man med fordel udskyde sukkerdrikken, indtil man er en tredjedel henne i løbet, og vælge rent vand ved de første depoter. På resten af turen skal man indtage sukker i en eller anden form. Dermed kan man holde blodsukkeret oppe og spare på glykogenet. Hvis man ikke har lagret tilstrækkeligt glykogen i musklerne eller løber med meget høj intensitet, risikerer man, at muskelglykogenet bruges helt op, og man slår i stedet over på at bruge rent fedt som brændstof.

Forbrænding af fedt er uøkonomisk. Når man løber på rent fedt, er det umuligt at løbe hurtigere end 50 procent af den maksimale ydeevne. Man bruger udtrykket, at man er gået sukkerkold. Hvis man først er gået sukkerkold på en løbetur, kan man ikke genopbygge glykogenlagrene ved at indtage sukker, og farten vil være lav på resten af turen. Tilførsel af sukker kan derimod holde blodsukkeret oppe, så hjernen fortsat fungerer.

Man kan sige mange ord om, hvilken type sukker der er bedst egnet, når man løber. Det gemmer jeg til en anden gang. Der er tale om små nuancer, og det gør ikke den store forskel for den almindelige motionist. Mange indtager sukker under løb i form af sportsdrikke eller såkaldte geler. Andre vil gerne have fornemmelsen af fast føde og spiser f.eks. appelsiner eller bananer. Jeg foretrækker selv reel slik som vingummi eller lakridskonfekt i kombination med en gammeldags cola.

Glemte lige at skrive at jeg nogle gange holder 4:30 4:35 pr km på mine lange ture. Jeg har løbet 2:30 på marathon.

Tak for et meget fyldestgørende og yderst behjælpeligt svar. Det var netop denne type hjælp/diskussion jeg havde i tankerne.

ift. løbetempo, har jeg mere en fornemmelse af at det begrænser mig og ikke føles let, men meget langsomt (og kedeligt :) ) hvis jeg sætter tempoet ned til over 5 min/km (plus at jeg er lidt betænkelig ved, om det kommer til at gøre mig langsommere).

Jeg er godt tilfreds med min form på nuværende tidspunkt, og vil jo helst bygge ovenpå, hvis du forstår. Er der noget i vejen for at jeg følger programmets opbygning, men løber med den hastighed, jeg føler mest naturlig?

Rigtig godt råd mht. hvornår jeg skal begynde at indtage kulhydrat under løbet, det giver rigtig god mening, sammenholdt med min (relativt sparsomme) fysiologiske viden. Har du evt. et bud på hvor store mængder, jeg bør indtage? (kropsbygning: ca. 80 kg, 178 cm, atletisk bygning)

Mange løbeprogrammer skrevet til førstegangsmarathonløbere, som ofte går fra en træningsmængde der ligner 5-10km ture i ny og næ (frekvens på 1-3 løb/uge), til en mere struktureret træning hvor mængden øges og vedholdes uge efter uge næsten helt frem mod løbet medfører efter min mening ALT for stor risiko for en overbelastningsskader og er ingen garanti for et godt løb.

Jeg synes du skal droppe kvantitetstræningen (de ligegyldige langsomme ture på 5.30/km)) og nøjes med træningspas hvor du løber i et område der minder om VO2max træning. Du forbedrer ingen parametre væsentligt her over de sidste 7 uger, så det vigtigste er at holde dig fri for (flere) skader og evt se om det ikke også hjælper på dit skinneben at skære lidt i træningsvolumen. Uanset hvad skal mængden (som wyrste også skriver) nedtrappes gevaldigt 2-3 uger op mod løbet.

Mht indtag op mod og under løbet er der en del fine tråde i arkiverne herinde. Men det gælder om at få fyldt kulhydratdepoterne op 1-2 dage op mod løbet og så er det en balance at ramme en god hydrering i relation til væske og saltbalance. Under selve løbet bør du nok tvinge dig selv til at indtage lidt fra selv den første station du rammer (selv om du ikke føler for det). Jeg synes iøvrigt IKKE du bør afprøve noget over "nogle lange ture" da jeg egentlig ikke er tilhænger af at du udsætter dine led, sener og muskler for flere af disse fra nu af. Dit marathonløb forbedres ikke ved at du eksempelvis kommer op og "smager på" 30km inden.

Tak for et godt svar.

Min træningstilstand inden jeg startede løbetræningen, var ca. som du beskriver mht. løb. Mit kondital lå omkring 52-54 (ifølge iform's meget præcise udregner ;) ) og er nu ca. 57. Jeg føler mig ikke overbelastet af den nuværende træningsmængde, og er meget motiveret for at give den en skalle de næste par uger. Mit skinnebensproblem ser jeg ikke som en hindring nu, blot en let irritation, som jeg selvfølgelig er opmærksom på ikke udvikler sig.

Jeg har vist lidt svært ved at acceptere at jeg ikke skal løbe nogle længere ture end det halvmarathon jeg lige har løbet. Synes netop at de længere ture giver mig en god fornemmelse, og man vænner sig til at løbe i lang tid af gangen. Men du siger at min kondition ikke forbedres ikke af flere af disse ture, eller at jeg belaster kroppen for hårdt? hvor langt synes du jeg så bør løbe?

Jeg sveder ret meget når jeg løber, så jeg er opmærksom på at jeg skal have meget væske undervejs. overvejer også at løbe med væskebælte, men vil selvfølgelig helst være fri. Er mere i tvivl om hvor meget kulhydrat jeg skal indtage, men skal lige på jagt i arkivet så.

tak

Hej Mikkel

Alle træningsformerne du nævner kan forbedre dine løbeevner, men grunden til at de sjældent mixes er fordi, at det er sværere at lave progression i træningen, når man anvender 4-5 forskellige træningsformer, og derfor ender de fleste med at bruge det simple løbeprogram.

Hvis det kører fint for dig (uden for meget gene ifm dit skinnebensproblem), så ville jeg holde tempoet, men sørg selvfølgelig for at trappe ned ca. 3 uger før marathonløbet.

Mht. "muren" så rammer de fleste den efter 2-3 timer, så jeg ville sige at det desværre er noget du bør forberede dig på. Afprøv nogle lange turer, hvor du afprøver at indtage nogle forskellige ting, og så husk at få en masse kulhydrater på tanken i dagene op til marathonløbet.

Håber du kan bruge noget af det. Ellers bare spørg, hvis du vil have nogle ting uddybet. Eller have nogle henvisninger.

/Anders

Tak for svaret.

Jeg må bare indstille mig på at ramme muren og forsøge at kravle henover den ;) Har du erfaringer ift. gel eller energidrik, altså hvor meget og hvor lidt?

Hej MOL'ere

Jeg er en mand på 25 år, godt igang med forberedelserne til mit første marathonløb, d. 25. sep i Berlin og træningen går planmæssigt fremad. Jeg har netop løbet mit første halvmarathon på Lanzarote i tiden 1:39:26, uden de store problemer, selvom det dog var hårdt.

jeg har gennem noget tid haft lidt problemer med stramning/smerte på indersiden af højre skinneben. Det kommer efter ca. 5-6 km og forsvinder igen omkring 10-11 km. Er der nogen idé i at skifte fodtøj på nuværende tidspunkt, eller er det dumt?

1) Der er nu 7 uger tilbage af træningen, og jeg vil gerne have nogle gode råd og erfaringer ift. hvor meget og hvor lidt jeg bør træne de forskellige ting (syregrænse, VO2-max, hastighed/sprint, roligt løb/grundtempo).

2) Jeg har et træningsprogram fra loebesiden.dk, som jeg følger så godt som muligt (30-50 km/ugen), men jeg synes jeg har problemer med at løbe med de kilometertider som er angivet. Jeg løber typisk 30-45 sek. hurtigere, og jeg vil høre om der er noget i vejen med det? Vil jo gerne gennemføre løbet så hurtigt som muligt, så tænker på hvilken retning det vil påvirke min løbstid.

Jeg skal fx. løbe de rolige ture med 5:30 min/km, men løber typisk mellem 4:35 og 4:45. Kan jeg fortsætte med det, eller bør jeg sætte farten ned (synes det føles mærkeligt at løbe så "langsomt")?

Min træningsmængde ligger lige nu mellem 35-40 km om ugen fordelt på 3-4 dage. Derudover træner jeg håndbold 2 gange om ugen (målmand, så det er primært reaktionstræning og små, eksplosive øvelser).

3) Til sidst vil jeg gerne høre nogle erfaringer/teorier (og gerne begrundelser) mht. indtag af kulhydrat og væske under mine lange træningsture, og marathonløbet (kan det undgås at ramme muren, eller er det bare en smerte jeg må forberede mig på?).

På forhånd tak

Mikkel

Har hørt lignende fra andre som har fået rekonstrueret det forreste korsbånd. Det er muligt at det, du mærker er det område fra hasemusklerne hvor de har taget noget senevæv til det nye korsbånd, og at du så har fået en fiber i baglåret fordi du er begyndt at træne mere intenst end tidligere. Det område i baglåret må forventes at være noget svagere eftersom der mangler noget væv.

Hvis det ikke bliver bedre igen indenfor en uge eller to, skal du da have det undersøgt igen.

Hej

For det første, er det ikke sikkert at der er noget at se på røntgenbillederne. Vil foreslå dig at få en henvisning til et Rygcenter (evt. rygcenter Middelfart), for at få noget specialiseret vejledning og behandling, evt. en MR-scanning som vil kunne afsløre nogle flere forhold end røntgen.

Eftersom du har både rygsmerter, bensmerter, snurren/prikken sovende fornemmelser, nedsat kraft, kunne det jo godt tyde på at der er noget øget tryk på en spinalnerve. Dette ses især ved skader på discus, protusion eller prolabs. Der kan være flere andre mekanismer i spil (instabilitet, forskydning af ryghvirvler, refererede smerter fra ryggen til benet etc.), men det er som sagt svært at gisne om i et forum.

Men som sagt, få en specialist til at undersøge dig!!!

Tak for henvisningerne. Vil bestemt forsøge at finde frem til nogle af dem.

Forsøger stadig at danne mig en mening mht. hvad der er bedst i behandling af løbeskader: at give meget støtte til en "svag" fod, eller at ændre på måden den bliver belastet på (måske begge dele).

Kan sagtens se en idé i at give en god svangstøtte til en overproneret løber, styrke fod og underben, og så gradvist mindske graden af støtte. Synes dog at det i praksis bliver lidt svært (dyrt?) da der skal flere par sko med forskellig grad af pronationsstøtte til. Eller evt. en sål (super sole), som gradvist ændres.

Hej RuneB

Jeg vil selvfølgelig gerne diskutere og udvidde min horisont.

Har du noget litteratur ang. det du siger med isæt ift. COM? Bestemt spændende læsning.

Helt enig i at der kunne værre mere evidens i mine indlæg, som jeg skriver er min vejledning indtil nu baseret på egen erfaring (håber dog at kunne finde et godt kursus, og er meget åben for ny viden og litteratur.

Enig i at "gængs vejledning" er lidt for lunkent udsagn. Burde nok bare tage ansvaret for udsagnet; hermed gjort.

Jeg forsøgte at give nogle mulige årsagssammenhænge til smerte relateret til løb, uden at have undersøgt Johnsay er det selvfølgelig umuligt at sige præcis hvilket problem det drejer sig om. Enig, det ikke er den optimale "behandling". Spedifikt i forhold til "johnsays" problem var det udsagn som "foden klapper ned" og "underbenet hæver, som fik mig til at fokusere på at ændre isættet.

I forhold til biomekanik gang/løb, har jeg set noget video fra "thegaitguys" på youtube. Synes det giver ret god mening og det virker som om de har styr på sagerne.

Om pose running er bedre end andre løbeteknikker eller normal "løbeteknik", synes jeg ikke er relevant. Derimod må det være relevant i undersøgelsen, at kunne analysere sig frem til hvor der ses indskrænket og/eller øget bevægelighed og så handle derudfra. Kunne fx. have været en uploadet video af Johnsay's løb, som kunne have givet et lidt mere detaljeret billede.

Og jeg vil ikke påstå at pose running afhjælper skinnebensbetændelse!!

Byder altid ny viden velkommen.

mvh Vind

Fedt at du har haft så gode resultater, med en relativ enkel korrektion.

Du er velkommen til at spørge. Jeg er fysioterapeut. Har haft patienter som spørger om råd, og så har jeg forsøgt at sætte mig lidt ind i sagerne, talt med nogle kolleger, søgt noget viden, og set noget video. Derudover har jeg personlig interesse da jeg som håndboldspiller også løbetræner, og har haft nogle problemer med skinnebensbetændelse, samt compartement syndrom-lignende symptomer.

Jeg har ikke nogen løbeinstruktøruddannelse, men tilbyder løbestilsanalyse i et træningscenter i Odense udfra den viden jeg har. Jeg har også selv erfaret at poserunning har gjort mit løb mere effektivt, men synes også det var lidt mere anstrengende i begyndelsen.

Der er så vidt jeg kan læse mig til forskellige holdninger til løbestil. Har i hvert fald læst at nogle mener der ikke er én bestemt metode som er den optimale løbestil, da vi alle er forskellige.

Jeg taler udfra personlig erfaring, når jeg vejleder andre (prøver dog at finde et kursus i løbestil osv.), hvilket som oftest er folk som har skader som følge af løb, og hvor det med stor sansynlighed er fordi de belaster forkert.

Men jeg er som sagt glad for at høre, at du har haft gavn af at ændre din stil.

God træning

Mvh Vind

prøv for det første at læse denne tråd

http://www.motion-online.dk/fora/index.php?showtopic=53687

Og hvis ikke du allerede har gjort det, vil jeg da anbefale dig at søge noget professionel hjælp. Gør noget ud af at finde en behandler med speciale indenfor løb, så du kan få noget kyndig vejledning og genoptræning.

En løbestilsanalyse vil også kunne afsløre om du supinerer, altså løber meget på ydersiden af din fod (Er det begge ben?).

mvh Mikkel

Glæder mig over den positive oplevelse.

en af de populære løbeteknikker hedder "pose running": prøv at se disse to korte instruktioner, som burde give lidt inspiration til teknisk træning.

http://politiken.dk/tjek/motion/article928440.ece

og: http://politiken.tv/tjek_dk/guider/article926850.ece

Tror dog det er lidt forskelligt hvordan man instruerer i svingfasen. Har nemlig også set folk instruere i at man kun skal have underbenet til vandret, uden at jeg lige kan huske argumentet. Det må være noget med biomekanikken og optimal brug af haserne. Så i sig selv vil jeg ikke sige det er et mål at kunne løfte hælen højt op, men hellere holde fokus på det med isættet, så skal det andet nok komme

god fornøjelse

Spændt på at høre hvordan det er gået. Hav dog i tankerne at det kan tage noget tid at lave om på sin løbestil, og at det nok vil føles lidt underligt i begyndelsen.

Vind

Skinnebensbetændelse er jeg mest tilbøjelig til at tilskrive en løbestil med kraftigt hælisæt, da det er en skade som opstår pga af en fejl/overbelastning over tid (kan også have en komponent af pronation af foden). Skadens placering samt hvilke strukturer der er påvirkede, kan variere fra person til person.

Jeg har selv døjet lidt med det på indersiden af skinnebenet. For mit vedkommende var det som hjalp: at skrue ned for træningsmængden, lave nogle styrkeøvelser for underbensmusklerne og ellers gå i noget stødabsorberende fodtøj til dagligt, og så stille og roligt trappe op igen da symptomerne var aftaget.

Man kan også tage en NSAID-kur over en kortere periode, for at slå inflammationen ned, hvilket man kun bør gøre hvis man har et klart billede af at skadesmekanismen hænger sammen med en inflammation. I værste fald bedøver NSAID så meget at man ikke kan vurdere om man er helt klar til at genoptage sport, med risiko for forværring af skaden. Derfor bør smertestillende medicin tages i samråd med en fagperson.

Hvis det sidder foran på skinnebenet kan det være fordi man "overstrider", altså tager for lange skridt og sætter hælen i først. Det sætter stor belastning på den forreste muskelgruppe (m. tibialis anterior + mm. peroneii), og giver en irritationstilstand omkring senetilhæftningen på knoglen.

Ultralydsbehandling kan i bedste tilfælde hjælpe kroppen til en hurtigere heling, samt have en smertelindrende effekt. Det fjerner dog ikke årsagen til, at betændelsen bliver ved med, at vende tilbage.

Hav også lidt i tankerne, at løb i hhv. langsomt og hurtigt tempo ser meget forskelligt ud, da det typisk er meget nemmere at løbe med for/midtfodsisæt når farten kommer lidt op, hvorfor belastningen forrest på underbenet er større når man løber langsommere og med mere hælisæt.

Lige et uddybende spørgsmål: er det læggen eller hele underbenet som spænder op?

Sovende/prikkende/stikkende fornemmelser er typiske tegn på at en nerve bliver afklemt, hvilket i dit tilfælde ikke lyder helt usandsynligt. Når dit ben "hæver" og spænder op, øges trykket inde i dine muskler, hvilket kan klemme og irritere nerven.

Compartement syndrom er en tilstand hvor trykket inde i muskelen stiger eftersom fascien rundt om, ikke kan give sig tilstrækkeligt. Trykket stiger som følge af muskelarbejde, hvor der pumpes en masse blod ind i muskelen. Dette kan også klemme på nerverne. I og med du kun har ondt på den første løbetur, er dit billede ikke helt det samme. Man kunne forestille sig at du var blevet tilstrækkelig varm efter tur nr. 1 og at vævet var blevet lidt mere elastisk. Dette er blot tanker.

Prøv eksempelvis at varme op med en cykeltur i stedet for at bruge den første løbetur som opvarmning. Belastningen på underben er ikke helt så hård på cyklen, og du får stadigt varmet godt op.

god fornøjelse

hej johnsay

Først og fremmest lyder det ikke skidefedt, at du få så ondt når du løber. Har du en fornemmelse af om den "hævelse" du mærker/ser forsvinder igen efter den første tur?

Det, at din fod klapper ned kan for det første tyde på at du løber med lige rigeligt meget hælisæt. Dette vil belaste den forreste muskelgruppe på dit skinneben temmelig kraftigt, og kan evt. være det som giver en fornemmelse af at det hæver.

Gængse vejledning omkring løbestil er, at man forsøger at løbe med isæt på fodballerne. Anklen skal være forholdsvis afslappet, dvs. at man ikke skal strække anklen for at få forfoden/midtfoden først i. Derimod forsøger man at lægge sit tyngdepunkt lidt længere frem, så man ikke skal "trække" sig forbi det (håber den tekniske forklaring giver nogenlunde mening).

fandt et link som giver et par tips ang. løbestil:

derudover dette:

og dette:

håber det gav lidt inspiration og forhåbentlig noget hjælp.

god fornøjelse

Hej MOL'ere

Jeg kunne godt tænke mig at eksperimentere lidt med løbestilsanalyse. Jeg vil gerne have nogle gode råd til hvordan dette gøres på en grundig og systematisk måde.

Jeg kunne især godt tænke mig noget inspiration til følgende:

- Hvad skal jeg kigge efter? (gerne noget systematisk opbygning af en analyse a-z)

- Er der nogen der kender et godt computerprogram (som ikke koster en arm).

- Hvordan behandler man nogel af de forskellige skader (hvilke øvelser er relevante)?

Al erfaring er velkommen da jeg er helt grøn indenfor dette, så del endelig ud af jeres viden. Håber det kan komme flere til gode.

Hej MOL'ere

Jeg kunne godt tænke mig at eksperimentere lidt med løbestilsanalyse. Jeg vil gerne have nogle gode råd til hvordan dette gøres på en grundig og systematisk måde.

Jeg kunne især godt tænke mig noget inspiration til følgende:

- Hvad skal jeg kigge efter? (gerne noget systematisk opbygning af en analyse a-z)

- Er der nogen der kender et godt computerprogram (som ikke koster en arm).

- Hvordan behandler man nogel af de forskellige skader (hvilke øvelser er relevante)?

Al erfaring er velkommen da jeg er helt grøn indenfor dette, så del endelig ud af jeres viden. Håber det kan komme flere til gode.

for at supplere med lidt info, faldt jeg lige over en artikel igår mht. kost vs. træning. Sproget er godt nok lidt svært, men pointerne er tydelige nok.

check it out: http://www.e-pages.dk/fysio/22/4

NB: artiklen begynder på side 10.

I forhold til træning og genoptræning, vil jeg helt klart anbefale dig at finde en fys som har speciale i McKenzie konceptet, som er en metode til undersøgelse og behandling af uspecifikke lændesmerter. Det faktum, at du har haft nogle blandede erfaringer med tidligere forløb hos fysioterapeuter er selvfølgelig lidt svært at komme ud over, men det lyder virkelig som om det er vejen frem.

Vil ikke udelukke at en justering hos kiropraktoren vil kunne hjælpe dig, men i det lange løb skal der også noget træning og viden om hensigtsmæssig brug af kroppen til.

håber det kan hjælpe dig lidt videre

god bedring

vil lige i den forbindelse tilføje at jeg mener at have hørt (kan ikke huske hvor), at det mere eller mindre er ligemeget om man bliver opereret eller ej i forhold til risiko for udvikling af slidgigt. Risikoen skulle vist nok næsten være den samme (correct me , if I'm wrong).

enig i at man ikke kan ændre på knoglernes anatomiske udseende. Men vinklen kan også skyldes andre faktorer: ex. at man er platfodet, hvilket kan give en indadrotation af underbenet, og øget belastning på den midterste del af knæet.

Derudover vil jeg lige påpege at det jo ikke nødvendigvis behøver være det som er årsagen til trådstarters knæproblem.

En skæv belastning og dårlig kontrol over knæet kan selvfølgelig være årsagen. Svag m. vastus medialis kan give forkert træk på knæskallen, løberknæ, springerknæ...der er mange muligheder. Det kræver en fysioterapeuts vurdering (helst én med idrætsfys-erfaring).

Derfor er det også mit råd til dig... Få en henvisning til en fys.

mvh Vind