dmollysh

Medlemmer
  • Posts

    21
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by dmollysh

  1. Jeg har taget 60 kilo på i løbet af natten!!! Mere sandsynligt er det vist at min trofaste badevægt er stået af. Havde mindre oversvømmelse i mit badeværelse i går. Da jeg tog min vægt op for at tørre den af, opdagede jeg at den var helt balalajka. Tog batteriet ud og lod den tørre natten over. Da jeg skulle teste dens tilstand i dag, viste den 125,3 kg (jeg vejer omkring 65). Selv om batteriet er ganske nyt, prøvede jeg alligevel at sætte et helt frisk i - samme resultat.

    Jeg er derfor på jagt efter en god, relativt pålidelig badevægt. Og den skal være billig - jeg har ikke særlig mange penge at rutte med. Den behøver ikke at have fancy målinger af kropsfedt etc (de er vist alligevel, så vidt jeg har læst, som vinden blæser, og BMI kan man altid selv udregne - hvis man overhovedet kerer sig om det :nonono:).

    Den skal altså bare vise relativ pålidelig vægt og være billig. Er der nogen der har forslag?

    God dag

  2. Tak for svar. Det er lidt svært at lokalisere smerten helt præcist, sidder ret tæt på skridtet. Der er absolut ingen ting at se. Det gør ikke det mindste ondt når det holdes i ro (altså ved sidden og liggen), og det er kun en smule ømt når først jeg er i gang med at gå. Det er simpelthen i overgangen fra hvile til bevægelse og indtil benet kommer i gang at der er regulær smerte. Jeg tror sådan set heller ikke selv at der er tale om en fibersprængning, men har aldrig prøvet at få en sådan skade før, så ved ikke hvordan det føles. Forestiller mig bare at der gør mere ondt end det jeg har. Men der var den der mærkelig følelse af noget der rullede/smuttede/gav sig da jeg begyndte at løbe som taler for at der skete noget pludseligt et sted i min muskel. Hm, tjah, ser lige tiden lidt an og håber på at jeg snart kan komme i gang igen

  3. Så skete det. Efter flere år som glad motionist har jeg vist pådraget mig en skade. Det skete i går. Havde løbet fem km uden problemer, gået to-tre stykker og besluttede mig for lige at løbe lidt igen. Havde en mærkelig fornemmelse i venstre side af lysken/underlivet, nærmest som om noget rullede/gav sig/mega svært at forklare. Det gjorde egentlig ikke ondt, føltes bare klamt. Her bør indskydes at jeg har en rigtig høj smertetærskel. Løb videre, ca 1 km og gik de sidste to hjem. Ingen smerter, måske let ømhed. Da jeg så kommer hjem og står stille inden udstrækning, begynder det at gøre ondt. Laver lang og skånsom udstrækning. Nu er det på et niveau hvor det gør vældig ondt hver gang kroppen aktiveres, altså hvis jeg bare ligger eller sidder er der ikke noget (Nøj, hvor fik jeg set meget HBO i går :smile: ) Når jeg skal i gang igen gør det vældig ondt (især hvis jeg står på mit venstre ben alene) eller laver en udadførende bevægelse. Hvis jeg er kommet i gang og går på det (humpede fx ned i Fakta efter forsyninger) er det ikke slemt, det er først når jeg står stille og skal i gang igen at problemet er der.

    Jeg har naturligvis indstillet al træning og forsøger at give venstre ben så meget ro som muligt (absolutely f*king sucks). Kan det være en fibersprængning eller er det mere sandsynligt at der er tale om overbelastning? Jeg er for mindre end to måneder siden gået i gang med at træne igen (løb og lange gåture og lidt styrke) efter pause på ca 5 måneder; jeg har en nagende fornemmelse af at jeg løber mere end jeg burde - nu kan det så være jeg kan lære!! Jeg har ingen forvarsler haft som jeg bare har ignoreret og trænet videre på trods af - selv om min omtalte høje smertetærskel måske kan spille ind her og fået mig til at overse smerter.

    Er der nogen der har gode råd? Is, varme, ingenting? Læge, fys, ingenting? Anden motion - må jeg fx cykle (hvis det ikke gør ondt, forstås).

    Tik tak

  4. Det er jo umidelbart et godt bud :) Problemet er bare at jeg er meget presset økonomisk pt, så har egentlig slet ikke råd til at smide penge efter det og hvis jeg alligevel gør, og det ikke løser problemet, er det dælme surt

  5. Hey guys

    Mit pulsur driller. Pludselig viser det en helt forkert heart rate - ofte 0 og eftersom jeg ikke er død, er det jo helt klart forkert. Jeg tænker at det måske kan være batteriet i senderen (fik batteriet i selve uret skiftet for mindre end et år siden). Uret er et Polar F6, ca. 4 år gammelt, brugt periodisk i den tid. Er mit bud godt eller er der nogen der har erfaringer der tyder på noget andet?

  6. Det de andre siger :4thumbup:

    Fedt at du har indset at der skal ske noget og at det skal ske på en måde der virker....

    Ville egentlig bare skrive for at vise min støtte og komme med to små råd.

    1) Kostomlægning: Det er næsten sikkert at du vil falde i en sjælden gang i mellem (ellers er du dælme sej). Lad være med at tænke: Øv - nu kom jeg til at spise en plade chokolade/pose chips/kage - så kan det hele også bare være ligemeget, nu dropper jeg det hele og vender tilbage til mine dårlige vaner. Slip det og tænk: Ok, det var en smutter, men jeg er stadig i gang - op på hesten igen :superman:

    2) Træning: Afsted til motionscentret med dig. Du skriver du har masser af tid. Så jeg vil foreslå dig at supplere med en masse gode gåture og cykelture. Det giver naturligvis ikke så godt som fx løb eller spinning, men virker måske mindre uoverskueligt og er knap så hårdt - og skal ses som et supplement til den hårdere træning (som du sikkert alligevel ikke kan klare så meget af i starten). Ud at få noget lys og luft - og det tæller også med i kalorieregnskabet. :smile:

    Lykke til og frisk mod

  7. Ved godt at det er afhængig af indsats :smile:

    Spurgte egtl. bare for at høre andres vurdering da jeg selv synes det virkede meget højt sat i forhold til min egen erfaring (som ikke er enorm - derfor spørger jeg folk der er klogere).

    Og som Bønnen skriver: Det sælger. Så det var måske også for at udstille en tendens der er til at visse fitnesscentre pakker varen lidt for pænt ind - der skal jo nok være mange der tror på det - måske kan det redde et par stykker :laugh:

  8. Tak for jeres svar :4thumbup:

    CoqRouge har ret i at det er godt til at få pulsen op - men ja, der er sygeligt mange gentagelser - alt det squat var ved at tage livet af mig :crazy: - og det er først i dag jeg ikke har djævelsk ondt i lårene (og træningen var i søndags).

    At der ikke er så tunge kettlebells betyder for nuværende ikke så meget for mig da jeg er så slatten at jeg alligevel ikke kan løfte noget særlig tungt. Men jeg ville klart hellere lave færre gentagelser med tungere vægt.

    Hm - der er vist ingen vej uden om at sammensætte et styrkeprogram selv og svinge træningspisken over egen nakke :devil:

  9. Hep hey.

    Har i dag været til Kettlecross for anden gang. Umiddelbart synes jeg at det virker som om det er vældig godt - får pulsen op og inkluderer mange flerledsøvelser.

    Men jeg er ingen træningshaj, så jeg vil gerne høre hvad mere forstandige folk synes om Kettlecross...

    Dmollysh

  10. Rygsmerter skyldes ofte en svag kernemuskulatur. Derfor er det vigtigt ikke kun at træne ryggen, men huske at mavemusklerne er mindst lige så vigtige ved rygproblemer. Husk også at du ikke kun skal træne de ydre muskler, men i særdleshed de små indre kernemuskler.

    Held og lykke :bigsmile:

  11. Hvis du er begynder skal du i hvertfald være meget opmærksom på signaler fra din krop om overbelastning. Men det er jo svært at sige hvor høj intensitet du kommer op på når du træner. Praktisk har det også lidt at sige at du variere træning så det ikke er den samme belastning hele tiden. 5 gange lyder af meget hvis det er sådan du er startet lige på en gang med 5 træninger ugentligt, men hvis din krop kan holde til det, synes jeg ikke der er nogen grund til at lade være:)

    Tak for svaret.

    Man kan vist godt kalde mig begynder da jeg kun har været i gang med at træne siden midten af februar - før det var jeg ganske inaktiv :unhappy:

    De fem ugentlige træninger er noget jeg begyndte på i slutningen af marts/starten af april - der syntes jeg at jeg havde overskud til mere træning (startede med ca 3 gange i ugen)

    Jeg har bare lyst til at sætte turbo på da jeg er på et punkt i mit liv hvor jeg har tiden og lysten til at brænde igennem med træning - og nu skal det være: Jeg vil vide hvordan det føles at være i form :superman:

    Det skal da også siges at jeg ikke tvinger mig selv til at træne fem gange om ugen hvis jeg kan mærke at jeg har brug for hvile - jeg prøver at mærke efter og lytte til min krop. Men må indrømme at jeg har tænkt en del på restitutionstider - vil jo ikke overbelastes

  12. Undskyld jeg lige hugger tråden - håber det er ok.

    Linkets omtalte restitutionstider (som jeg også har set andre steder) - gælder de kun løb eller er det al motion? Hvad med fx spinning og step?

    Jeg er nemlig begynder, men træner ovennævnte ting fem dag om ugen ca.

  13. Hvad mener du med hun ikke motionerer nok? 4 gange løb og 3 gange vægttræning lyder da til at være (mere end) rigeligt...

    Jeg synes planen lyder meget fornuftig.

    Enig. Hertil kan man i øvrigt også lægge 1-2 gåture hver dag. Så jeg kan heller ikke forstå at hun ikke skulle få nok motion :smile:

  14. Kære MTN

    Jeg vil starte med at give de andre ret - det er ikke sundt for dig at leve næsten udelukkende af søde sager - kroppen kommer ganske simpelt til at mangle byggesten, vitamer etc.

    Jeg kender godt fornemmelsen af ikke at blive ordentlig mæt - eller måske nærmere tilfredsstillet af mad. Tror det er ganske almindeligt - hvem har ikke prøvet at spise en kæmpe portion pasta (fx bare med ketchup - studentens hofret) og føle sig mega sulten bag efter. Og det burde man jo ikke - man har ihvertfald fået rigeligt med kalorier.

    Tænk så på klassisk dansk julemad - der er noget fedt (for meget :laugh: ) noget sødt (brune kartofler), noget salt, noget surt etc... Det er ikke så sundt (i de mængder folk har det med at indtage det i), men det er super tilfredsstillende

    Det handler om at man skal lave mad der dækker dem fem gundsmage: salt, sødt, bittert, surt og umami.

    Prøv at google "de fem grundsmage" og der vil dukke en masse artikler op om netop dette.

    Prøv at tilberede aftensmad hvor du bruger de fifs artiklerne foreslår og se om ikke en sådan ret tilfredsstiller dig mere end at gumle på et enligt stykke kylling.

    Jeg ville også gå amok i chokoladetrang hvis jeg kun havde spist et stykke kød med broccoli til aftensmad - selvom jeg godt ved hvor effektivt det er hvis man fx vil tabe sig.

    Men man kan altså godt lave sund nærende mad hvor man bruger de fem smage - og derved undgår et raid på nærmeste kiosk efter slik.

    Endelig findes der jo også sunde søde ting du kan forlyste dig med - fx er alle rodfrugter søde (spis en gulerod), det samme er frugt. Det bedste ville dog være hvis du kunne begynde at sætte pris på sund mad.

    Held og lykke med det - og lad os vide hvordan det går :bigsmile: